Virus kan oplade din mobiltelefon mens du går

Forskere ved Berkeley University i USA arbejder på at udvikle en ny generator, der kan give energi til for eksempel en mobiltelefon. Drivmidlet er en virus.

Mens du går ned ad gaden, skaber en lille generator i din ene sko energi nok til at oplade din mobiltelefon. Generatoren er papirtynd og drives ved hjælp af en uskadelig virus, der kan konvertere mekanisk energi til elektricitet.

Det er et fremtidsscenarie, som forskere ved Berkeley University i USA for tiden arbejder på at gøre til virkelighed.

For at undersøge mulighederne ved en virusdrevet generator har de i første omgang skabt en prototype, der kan give kraft til et lille display af flydende krystaller.

Forskere på Berkeley arbejder på en generator, som kan oplade f.eks. mobiltelefoner ved hjælp af en virus. Foto: Berkeley University

Energien til displayet kommer fra en elektrode på størrelse med et frimærke, der er dækket med den specialfremstillede virus. Ved at trykke på elektroden med fingeren genereres der elektricitet.

Effekten kaldes for den piezoelektriske effekt, hvor et materiale reagerer på påvirkning af mekaniske kræfter ved at danne en elektrisk spænding.

Forskerne bag betegner resultatet som en milepæl, men erkender samtidig, at der endnu er lang vej til, at en lignende anordning sidder i dine løbesko.

»Der er brug for mere research, men vores arbejder er et lovende første skridt hen mod udviklingen af personlige kraftgeneratorer,« siger Seung-Wuk Lee fra Berkeley University.

Se video af den virusbaserede generator her:

Dokumentation

Mere om projektet på Berkeleys hjemmeside

Kommentarer (9)

Det er ganske smart må jeg sige.

Jeg er dog personligt lidt urolig for at man bruger en virus. Som ganske vist er uskadelig lige nu, men så vidt jeg erindre så er viruser kendt for at kunne mutere.

Fantastisk at rende rundt med en biologisk bombe i sine løbesko.

  • 0
  • 0

Det plejer nu vist at være under replikationen, at virus muterer.

Så hvis den ikke kan gå i gang med at replikere sig, så kan den heller ikke mutere, så den bliver i stand til at replikere sig.

Hønen vs. Ægget.

  • 0
  • 0

Det plejer nu vist at være under replikationen, at virus muterer. Så hvis den ikke kan gå i gang med at replikere sig, så kan den heller ikke mutere, så den bliver i stand til at replikere sig.

Sandsynligvis vil vurussen blive "kastreret", så den ikke kan replikere sig.
Det går jo ikke at forbrugeren selv dyrker sine generatorer; så mister producenten jo salget.

  • 0
  • 0

Der har i mindst 30 år eksisteret sko med piezoelektriske krystaller, som generede strøm, for eksempel et par dansesko som en Canadisk firma har/havde patent på.
Det eneste nye er måske måden man laver piezoelektriske krystaller på og så lige det at de bruges til at oplade en telefon med.

  • 0
  • 0

Det er ganske smart må jeg sige. Jeg er dog personligt lidt urolig for at man bruger en virus. Som ganske vist er uskadelig lige nu, men så vidt jeg erindre så er viruser kendt for at kunne mutere. Fantastisk at rende rundt med en biologisk bombe i sine løbesko.

Man laver den nok næppe med virus som kan angribe mennesker. Selvfølgelig kan de så mutere til at kunne angribe mennesker (forudsat de reproducerer i skoen), men risikoen er mange gange større at du får en satellit i hovedet. Selv hvis den muterer, er den ikke optimeret til at omgå det menneskelige immunsystem, og derfor hurtigt dø igen.

  • 0
  • 0

Man laver den nok næppe med virus som kan angribe mennesker. Selvfølgelig kan de så mutere til at kunne angribe mennesker (forudsat de reproducerer i skoen), men risikoen er mange gange større at du får en satellit i hovedet

Helt klart. Og både GMO og atomkraft er helt sikre, og sandsynligheden for at der kan ske noget er uendelig lille. Ahem...

  • 0
  • 0

[quote]Man laver den nok næppe med virus som kan angribe mennesker. Selvfølgelig kan de så mutere til at kunne angribe mennesker (forudsat de reproducerer i skoen), men risikoen er mange gange større at du får en satellit i hovedet

Helt klart. Og både GMO og atomkraft er helt sikre, og sandsynligheden for at der kan ske noget er uendelig lille. Ahem...[/quote]

Irrelevant rød sild. Stål og en tot bomuld er sikre. Lige så stærkt modargument.

  • 0
  • 0