"I USA kan man nedfryse sin hjerne, for senere at få den lagt i en ny krop og dermed leve evigt.
MEN: Når man nu har en hjerne, som har lært en masse ting i en krop, kan den så uden videre udføre de samme ting i en ny? Vil vi kunne tale normalt med den nye krop. Vil farven rød stadigvæk opfattes som rød? Lyder musikstykket på samme måde, kan jeg cykle, gå køre bil osv., eller skal vi lære alt på ny, og dermed starte med at være en baby i en voksen krop?
Det har jeg filosoferet en del over, noget af spørgsmålet har naturligvis også lidt at gøre med, hvor meget, der "hører med" til hjernen, hvis øjne og ører hører med, er det sikkert det samme. Men hvad kan man forvente, hvis ellers det bliver muligt?"
Professor i teoretisk fysik på Niels Bohr Institutet og tidligere formand for Computational Neural Network Center CONNECT, Benny Lautrup, svarer:
"Nu har jeg ikke set påstanden, men mit gæt er, at det er efter døden, at hjernen bliver nedfrosset i håb om, at der ad åre bliver udviklet en teknologi, som kan det, der påstås.
Den permanente hukommelse ligger i de kemiske potentialer i hjernens synapser. Synapserne er ikke individuelt præprogrammerede, simpelthen fordi der er for mange af dem (omkring en million milliarder), og der er ikke plads i genomet til på forhånd at angive deres beliggenhed eller indhold. Synapserne ændres af vores erfaringer og danner efterhånden den hukommelse, vi har. Så at kopiere indholdet af en hjerne er nok helt umuligt.
Om hjernen kan transplanteres til en anden krop er nok et mere åbent spørgsmål. Men den skal jo forbindes til den nye krop gennem alle de motoriske og sensoriske nerver, og det mener jeg er ganske vanskeligt. Ellers kunne lamme personer med rygmarvsskader også bringes til at bevæge sig igen, og det er så vidt jeg ved ikke lige om hjørnet. Dertil kommer individuelle forskelle i "ledningsførelsen" i to forskellige kroppe.
Spørgsmålet kan i øvrigt afgøres ved dyreforsøg. Hvis man kan tage hjernen ud af en mus og lægge den over i en anden og se den løbe rundt igen, så vil jeg begynde at tro på, at det kan lade sig gøre for mennesker også. Man kan måske også forsøge med hovedtransplantation på kakerlakker, der åbenbart kan leve længe uden hoved (se Scientific American, Marts 2007)."
Per Olesen vinder to billetter til Planetariet for sit spørgsmål.
Hjernen har altså ca. 10^15 neuroner som både agerer hukommelse og processor - En stærk computer har vel omkring 10^14 bytes RAM + en processor der kører i GHz hvor hjernen arbejder i KHz: Kan vi snart begynde at håbe på noget der ligner kunstig bevisthed - er det "bare" softwaren der mangler?
Mvh Lars:)
så vidt jeg har fået så vil vi ikke, da man ikke som sådan kan sammenligne en neuron med en byte... Neuroner er lidt mere komplekse end blot et ét eller nul
Jeg takker for svaret og de to biletter. Dog er jeg ikke umiddelbart blevet synderlig klogere omkring de filosofiske problemstillinger i mit spørgsmål. Det er klart, at det ikke er en mulighed i dag, hvilket jo også er årsagen til at det er en forrretning at nedfryse dødes hjerner til senere indsættelse i en ny krop. Men hvis vi nu antager at det rent fysiologisk kan lade sig gøre, hvilke problemer står en person så overfor. Kan han/hun umiddelbart fortsætte sit tidligere liv eller skal vedkommende igennem en ny læreproces ???
Jeg synes svaret blev givet omend lidt uklart. Alt tillælrt ligger i hjernen - så hvis ellers lagringen overlever nedfrysning "uden bitfejl" og hvis man ellers er i stand til at fixe ledningsføringen (der er ikke mærkesedler på ledningerne :-) så opfatter jeg svaret sådan at du vil vågne op med al din lærdom og erfaring i en ny krop.
Desværre er hende den søde lyshårede fra første række i 6 klasse ikke genoplivet, så selv om du nu ved hvad du gjorde galt i første forsøg, for du ikke en ny chance - og hvis hun også er genoplivet er det jo ikke sikkert hun er lyshåret længere :-D
Rent filosofisk vil det nok kunne lade sig gøre at huske alle sine erfaringer, følelser osv - alt det som bliver gemt netop hjernen.
Men ligesom vores fingeraftryk, er nervebanernes ledningsevne forskelligt fra person til person, musklerne arbejder ej heller på 100% samme måde, samt de enkelte områder i hjernen som styrer de enkelte processor såsom hørelse, syn osv. er heller ikke placeret præcist de samme steder.
Du vil nok aldrig kunne komme til at mestre din krop helt så godt som før, men da hjernen er meget plastisk, vil den prøve at lære tingene igen.
Dvs. Når du vågner op vil du føle at du er en grøntsag uden motorik, du vil ikke kunne tale, alting lyder anderledes, du kan ikke fokusere dit syn og alle andre sensoriske indtryk vil være ændret.
Desuden er det umuligt at leve evigt, blot ved brug af hjernetransplanation, da hjernen også ældes, og du derfor vil blive dummer og dummere om du vil. For reelt at leve evigt, skal vi skille os 100% af biologisk væv.
Top spoergsmaal Per og svar Benny & andre.
For fire aar siden blev jeg ramt af noget lignende et lynnedslag.
Fysisk kunne der ikke ses nogen forskel paa nymaadens metoder ved at 'kigge' ind i hjernen. Naar jeg proevede at taenke paa noget, saa dukkede billeder af andre emner op. Dvs. telefonledningerne var byttet en del om her og der.
Sjovt nok, legemsbevaegelserne virkede fuldstaendigt normalt, mens ingenioer 'emnerne' var en ganske lille smule bedre. Med det mener jeg at den magnetiske impuls tilsyneladende foraarsagede en svag autistisk tendens, som derefter har gjort det en anelse lettere at 'x-ray' eller dimensionelt analysere en problem stilling.
Sprogcentret var smadret og forvirret et par aar.
Men Per, det som var mest interessant var, at jeg fik en fornemmelse af at legemsbevaegelser origenerer fra grafik i hjernen.
Hvis Lars har ret i at hjernen er en langsom processor, saa er den vel naesten noed til at give ordrerne i grafik.
Maaske du har givet computerfolkene nye ideer Per -:)
Som sagt er det ret svært at sammenligne hjernen med en computer, det spørgsmål som mange glemmer er om computere egentlig skal være lige så komplicerede som vores hjerner for at kunne besidde en menneskelignende intelligens.
Det spørgsmål jeg vælger at stille er hvor meget regnekraft menneskehjerne-opgaver egentligt kræver? Hvis jeg som programmør skal skrive en menneskeopgave til en computer hvilke problemer løber jeg så ind i?
Til syns og høresanserne er der åbenlyst brug for en god protion regnekraft, men problemerne med den slags værktøjer er endnu primært at det er svært at programmere noget der virker, det gør ikke særligt meget for den nuværende software om den får nogle få sekunder eller en hel dag til en billedgenkendelsesopgave, enten kan programmet finde ud af det, eller også kan det ikke. Så her ligger bolden hos programmørerne. Under alle omstændigheder så er vores hardware ihvertfald godt nok til at udføre opgaven, spørgsmålet er blot hvor hurtigt det kan gøres.
Men den mest interessante del er nok spørgsmålet om vores tankegang, kan en computer lave de samme intelligente koblinger med kombination af viden som et menneske kan?
Ja, det ser sådan ud, almindelige logiske slutninger tager ikke særligt lang tid, til gengæld er der mulighed for at krydstjekke de forskellige informationer for logiske konsekvenser på kryds og tværs, hvis der er adgang til flere millioner stykker information så bliver det en rigtigt tung opgave at afprøve dem allesammen, muligvis praktisk umulig. Men her er vi vist ude i en opgave som mennesker heller ikke kan udføre perfekt.
Alt i alt forekommer det at samtlige menneskefunktioner er indenfor en rimelig rækkevidde, men udfordringen ligger i programmeringen, ikke i hardwaren.
Hvis vi bliver i stand til, at "aftaste" hjernens forbindelser og kemi, og at kunne genskabe den i 3D på en blækprinter, så burde vi jo kunne leve evigt.
Når hjernen ikke holder mere, skal dens 3D udseende, og forbindelser, samt kemi aftastes - og herefter kan den nye hjerne udskrives på printer.
I princippet burde man også efter en smule rekonstruktionsarbejde, anvende en frossen hjerne. Og for hver gang hjernen fornyes, må man selvfølgeligt tage backup, så flere hundrede års udvikling ikke går tabt - men højst et "enkelt hjerneliv".
Når vi forstår hjernens mystik, kan vi måske printe hjerner ud, der er kombinationer af flere hjerner, og derved opnå bedre motorik, følelser, og forstand, ved at kombinere det bedste centre, fra de bedste hjerner.
Hjernen har altså ca. 10^15 neuroner som både agerer hukommelse og processor
Jo, jo, men det gennemsnitlige antal synapser hver enkelt neuron har er ca. 100.000...
Og at kalde det "én synapse" er i virkeligheden lidt forenklet - der er tale om (hundrede-)tusindvis af lagre af transmitterstoffer som udskilles, absorberes, reabsorberes, nedbrydes etc. - hvilket påvirker signaltransmissionen.
Så jeg tror måske man skal gange med lidt ekstra :-)
Denne idé om konsekvenserne ved at flytte hjernen fra én krop til en anden, kan formentlig sammenlignes med at man kopierer sin harddisk fra én computer over i en anden. Det kan kun gøres med succes hvis maskinerne (cpu'ens omgivelser) er helt ens. Så skulle det blive aktuelt, må man håbe på, at hjernen er bedre til at tilpasse sig ændrede forudsætninger end ens styresystem.
Men helt ærligt: Når man tænker over det, så vil et evigt liv på sigt betyde enden for alt liv, men mister vi på den anden side trangen til at leve evigt, ja, så er det også enden på komedien.
Hjernen har altså ca. 10^15 neuroner som både agerer hukommelse og processor - En stærk computer har vel omkring 10^14 bytes RAM + en processor der kører i GHz hvor hjernen arbejder i KHz:
Hjernen arbejder jo som en 'parallelprocesser', hvor alle 10^15 neuroner, i princippet, arbejder (beregner) samtidig, og med hinanden, gennem de mange synapser, hvorimod en computer arbejder serielt og skal sende alle beregninger gennem én eller få CPU'er.
Men helt ærligt: Når man tænker over det, så vil et evigt liv på sigt betyde enden for alt liv, men mister vi på den anden side trangen til at leve evigt, ja, så er det også enden på komedien.
Nej - det er først starten på komedien!
Og vi mister ikke trangen til at leve evigt som fælles race. Det enkelte individ tænker måske - nå, nu gidder jeg ikke mere, upload min hjerne til en ny sjæl, eller lad mig få et bedre liv efter døden, hvor jeg så kan "vandre rundt" og sætte tanker i hovedet på folk. Der findes så mange der kan have brug for lidt inspiration, så det kunne jo være en opgave for en død "spøgelse".
Skal du leve videre, må der jo være en krop du kan finde - og måske vil vi langt bedre forstå vigtigheden af at menneskeracen skal leve evigt end nu, hvor vi er små egoer.
Et større problem, er måske at vi får brug for større og større hjerne, da de gamle spøgelser vil forsøge at kapre os, samtidigt med vi jo også godt vil addere lidt kunnen selv. Løsningen på dette, kunne blive ekstra hukommelse og computerkraft tilsluttet elektronisk eller at man (som nu) vælger at næste generation består af flere mennesker, så der altid er plads til de gamle i disse.
Hjernen er jo et fysisk instrument, og da der - som formentlig bekendt - ikke er bevidsthed i fysik, vil en krop med en transplanteret hjerne, være en fysisk maskine. Man kan ikke transplantere bevidsthed.
Hvis du laver en perfekt kopi af hjernen, vil den have ligeså meget fysisk bevidsthed, som du har.
Nogle religiøse mener ikke, at vores fysiske univers indeholder vores bevidsthed, og måske endog ikke vores intelligens. Videnskaben mener derimod, at såvel vores bevidsthed, som vores intelligens, er et resultat af den måde vores hjerne og DNA er sat sammen på.
At vores intelligens findes i vores fysiske univers, kan ses forholdsvis tydeligt, ved at intelligens i princippet kun er en matematisk løsningsmaskine, og intet andet. Denne maskine søger at løse alt vi udsættes for, og søger at bruge alt den har adgang til, til at hjælpe med løsning. Intelligens er derfor ikke andet end en løsningsmaskine der inddrager alt den forbindes til, som hjælpemiddel til at løse.
Intelligens er i høj grad et resultat af matematisk logik og selvom matematik eksisterer uafhængigt af vores fysisk univers, og også findes i ethvert univers der adskiller sig fra vores fysiske univers, så har vores fysiske univers taget matematikken til sig, og derfor indeholder vores fysiske univers også matematik.
Det samme gælder sandsynligvis vor bevidsthed. Hvordan den præcis er opstået, er svært at gennemskue. Måske er det matematik, eller det kan være et resultat af kombinationen matematik og fysik.
Selvom matematikken reelt også fungerer udenfor vores univers, så eksiterer den også i vort univers, og derfor vil en "hjerne" der kopieres, også få matematikken kopieret, og dermed dens intelligens og efter alt sandsynlighed også dens bevidsthed.
Min opfattelse er, at selvom bevidsthed kan adskilles fra det fysiske udfra et begrebsmæssigt synspunkt, så vil det følge med i en fysisk kopi af vores hjerne og krop.
Et univers, hvori der hverken findes eller nogensinde kommer en iagttager, er uden enhver mening, og iagttageren er altså det primære. Han iagttager universet og herunder hjernen - og ikke omvendt.
"Et univers, hvori der hverken findes eller nogensinde kommer en iagttager, er uden enhver mening"
En iagtager kan godt være placeret udenfor universet. Som eksempel, kan vi have et computerunivers hvori nogle binære regler gælder, og vi er iagtager og placeres udenfor.
Det kan være et fiktivt univers, hvor vi sidder som iagtager udenfor og betragter vort fiktive univers.
Trods vores univers, måske ikke har en iagtager indenfor universet, er det svært at konkludere om der kan findes iagtagere udenfor vort univers.
Hvis vi antager, at intelligent liv rummer en iagtager, så vil et univers med intelligent liv dog altid rumme en iagtager.
Hvis vi antager, at intelligent liv rummer en iagtager, så vil et univers med intelligent liv dog altid rumme en iagtager.
Ja. Og i så fald er denne iagttager jo altså det primære.
Men iøvrigt er talen altså om det virkelige univers, som man kun kan opholde sig inden i - nemlig ved at komme ind i det gennem det store brag, som jo omgiver os til alle sider- og ikke om alskens kunstige.
Nogle religiøse mener ikke, at vores fysiske univers indeholder vores bevidsthed, og måske endog ikke vores intelligens. Videnskaben mener derimod, at såvel vores bevidsthed, som vores intelligens, er et resultat af den måde vores hjerne og DNA er sat sammen på.
Det er jo slet ikke et spørgsmål om at mene eller tro, det er en ren definitionssag. Religiøse kan påstå eksistensen af mange sære ting som videnskaben ikke kan modvise, men blot erklære usandsynelige pga. manglende indicier. Noget helt andet er det hvis en religiøs påstår at et fænomen ikke er en del af fysikken, for hvad der er fysik er en definitionssag, mennesker har opfundet ordet og givet det betydning. Jeg har aldrig hørt nogen definere betydningen af begrebet fysisk eksistens, men det står klart at hvis det skal give mening at tale om hvad der er fysik og hvad der ikke er det må vi have en knivskarp definition af fysik.
Personligt foreslår jeg: Alt hvad der direkte eller indirekte har mulighed for at influere vores univers kvalificerer som fysisk eksisterende. Jeg kan ikke komme på nogen anden definition som forekommer videnskabeligt brugbar.
Andre definitionsforslag er selvfølgelig velkomne, men de vil verbalt blive kløvet til pindebrænde.
Til Kay Akselbo
Du argumenterer ganske fint for at vi ingen bevidsthed har og at universet er meningsløst.
Jeg mener at have læst at man har lavet kunstige systemer der emulerer afgrænsede hjerneområder helt perfekt, bl.a øjets nethinde, og vist også et område som Amygdalia. Dvs systemer der modtager de samme signaler som hjernestrukturene, og giver samme respons som dem.
Derfor mener jeg faktisk det er relevant at begynde at lave kvantitative overvejelser: Hvor meget hardware skal der egentlig til?.
Øjet er også relevant i en anden sammenhæng: Jeg tror ikke man kan se på hjenen isoleret. Den er fuldstændigt integreret med alle sine IO-kanaler, dvs alle nerverne i sanse- og bevægeorganerne. Derfor tror jeg først man får noget der ligner rigtig bevisthed når man har det hele med.
:-)
Til Jacob Christian Munch-Andersen:
Et univers UDEN IAGTTAGER er uden mening. Hvem skulle have den?
Vi bevidste iagttagere er derfor det primære.
Men iøvrigt er diskussionen jo noget hypotetisk, da man jo ikke kan få en hjerne, før donor er død - dvs. hjernedød.
Til Jacob Christian Munch-Andersen:
Jeg tror du har ret i, at den største udfordring ligger i programmeringen.
Man har gennem tiderne analyseret hjernens virkemåde på en masse forskellige niveauer; fra enkeltstående elektriske impulser i synapserne og helt op til de symbolkæder som danner vores tanker, og den interne model af sig selv, som giver hjernen dens bevidsthed.
Man har forsøgt at programmere hjernelignende strukturer fra bunden op med neurale netværk, men her møder man lynhurtigt computationelle begrænsninger, hvis man skal opnå den nødvendige kompleksitet. Disse begrænsninger vil med Moores lov med tiden nedbrydes, men vi vil ikke nødvendigvis komme tættere på at kunne simulere det programmeringssprog som hjernen benytter og hermed forstå dens funktion. Det er værd at hæfte sig ved, at vi faktisk har rigtig svært ved at "forstå" hvad der foregår i selv meget begrænsede neurale netværk.
Alternativet er at starte fra toppen, og forsøge at simulere hjernens symbolsprog og sanserne på et abstrakt plan. Altså en Turing maskine. På dette niveau er vi måske i virkeligheden tættere på at "forstå" hjernens måde at virke på end ved at simulere hver eneste synaps.
En anden interessant tanke er, at hjernens plasticitet er en af årsagerne til, at den er så krævende at simulere med digitale processorer. Her kunne man i en software simulation sandsynligvis optimere sig til en masse genveje og hardcode visse funktionaliteter - eller måske endda bygge funktionsområder i hardware for hastighedens skyld (samme metode som man i årevis har brugt til at accelerere 3D grafik med).
Kay Akselbo:
Men iøvrigt er diskussionen jo noget hypotetisk, da man jo ikke kan få en hjerne, før donor er død - dvs. hjernedød.
"Man" bor i hjernen! Så "man" kan ikke fåe en ny hjerne, "man" kan få en ny krop! (Og så er det måske en fordel om den tidligere beboer ér flyttet først ;-))
Hjernen er jo et fysisk instrument, og da der - som formentlig bekendt - ikke er bevidsthed i fysik, vil en krop med en transplanteret hjerne, være en fysisk maskine. Man kan ikke transplantere bevidsthed.
Det er jo det der er det store spørgsmål.
Man kan vel godt sige at ens bevidsthed er en rent fysisk størrelse.
Som nævn før i denne debat så består en persons oplevelser og lagrede minder af synapser.
Synapser er mikroskopiske elektriske el. kemiske forbindelser mellem neuroner.
Man ved også at meneskets personlighed er afgrænset til frotallappen (pandelappen) i hjernen. Det ved man pga dengang personer fik udført det hvide snit, så ændrede personerne fuldkommen deres personlighed.
Et univers UDEN IAGTTAGER er uden mening. Hvem skulle have den? Vi bevidste iagttagere er derfor det primære. Men iøvrigt er diskussionen jo noget hypotetisk, da man jo ikke kan få en hjerne, før donor er død - dvs. hjernedød.
Kan du definere begrebet "mening" på en videnskabelig måde? Umiddelbart forekommer resten af universet sådan rimeligt ligeglad ifht. hvad vi foretager os her på Jorden. Hvornår opstod meningen i øvrigt? For der var vel ingen "mening" før livets opståen?
Det andet er et rent etisk spørgsmål, det har ikke noget med videnskab at gøre.
"Mening" kan vel kun sættes i forbindelse med "En skaber"!?
- Altså noget religiøst!
"Et univers UDEN IAGTTAGER er uden mening. Hvem skulle have den?
Vi bevidste iagttagere er derfor det primære."
Du kan ikke vide om andre væsener har en bevidsthed i den mening som ordet bruges her i debatten.
Du kan godt se om et væsen er bevidstløst, men det er i en ganske anden betydning.
Det der menes, her i debatten, er om de andre væsener har det vi i daglig tale kalder en sjæl.
Spøegsmålet om en skaber hører til i samme kategori.
Der er ikke videnskabeligt belæg for hverken sjæl eller skaber. Begge dele regnes for overnaturlige og uden naturvidenskabelig mening.
Søgningen efter en højere mening har afsporet megen videnskabelig forskning.
Darwin indså at livet er en evig udvælgelse af dem der bedst klarer at formere sig og overleve. Det opfattes i høj grad som meningsløst og den tanke bekriges heftigt af religiøse kredse.
Vi må nok forlige os med at der ikke er anden mening end den vi selv "skaber".
Men er der ingen mening så er det da i det mindste særdeles vedkommende at deltage i og fundere over den helt overdådige variation der er i naturen og i det vi kalder civilisationen.
At man lader sit hoved afmontere sit afdøde legeme og nedfryse for at det eventuelt ad åre kan bringes til live på en anden krop, det kan kun tiltale den humoristiske sans.
At fundere over den oplevelse det påklistrede hoved måtte få når det vågner er derimod en god øvelse. Kunne man få alt til at fungere ville alle indtryk være de samme da øjne, ører, næse og mund ville være forbundet som før. Kun ville det nye legeme være uden for kontrol og følelserne fra legemet ville være kaotiske. Men lad os forestille os at nervebanerne finder vej og hjernen lærer at forstå de nye signaler. Så ville personen få sin førlighed tilbage.
Men hvad ville resultatet blive? Ville personen få sin sjæl tilbage? Ville den finde vej tilbage efter at have været fri i adskillige år? Hvilken sjæl ville det forøvrigt være, hovedets eller legemets? Hvorfor skulle sjælen sidde i hovedet?
Men tilbage til begyndelsen. Du har en bevidsthed, du kan aldrig få at vide om andre har en.
Du er helt alene! ;-o
Ganske morsomt. Mon tryllekunstneren også
oversaver den oversavede dames sjæl?
Men her drejer det sig altså, hvis vi kunne undgå alskens digressioner, om at begynde fra bunden for at få det logiske grundlag i orden - om et "tørt" univers uden iagttager. Om en sådan så er os selv eller andre mærkelige væsener er irrelevant.
Da et sådant univers i enhver henseende er uden mening, må en evenuel iagttager være det primære.
Det vil sige, at i det første nano-sekund af det store brag leveres vi og den øvrige biosfære fra bunden og udfoldes derefter - omtrent som en plante af det frø, der jo også fra starten indeholder hele planten - til det stadium, vi har i dag.
Og på dette stadium føler jeg mig forpligtet til at gøre opmærksom på min nyligt udkomne bog:
OM BEVIDSTHED OG KOSMOLOGISKE PRINCIPPER
med undertitel: "En studie i komplementære opstillinger".
De problemkomplekser, som nærværende debat udstiller, søges her for første gang analyseret i en dybere sammenhæng.
Læs den venligst og kom så eventuelt igen. Man fortæller mig, at den er ganske spændende, når man springere de tungere afsnit over.
Kay Akselbo
Tak for henvisningen. Jeg har set anmeldelsen i Kvant.
Mit indlæg var ment som en vits, men med den alvor at det er svært at finde en mening.
Du skriver: "Da et sådant univers i enhver henseende er uden mening, må en evenuel iagttager være det primære."
At noget ellers ville være uden mening kan ikke bruges som argument for noget, der er ingen der har lovet at der skal være nogen mening.
Men du har en pointe at universet kun eksisterer hvis der er en iagttager. Jeg mener at det snarere er meningsløst om det eksisterer hvis ingen ser det.
Hvis Jorden rammes af en asteroide af en tilstrækkelig størrelse til at udslette alle bevidste akabninger, vil så hele universet forsvinde?
Jeg vil se om jeg kan finde din bog.
Mvh
Max Hansen.
Henning Max Hansen
Har du set anden anmeldelse i Kvant end notitsen maj 2007, side35?
At et univers uden iagttager er uden mening betyder, at spørgsmålet om, hvad der så er, ikke kan stilles.
Jeg er enig i, at det er meningsløst, hvis ingen SANSER det (Berkeley:"esse est percipi": At være er at opfattes).
Asteroiden: Hvis Jorden er det eneste sted med liv, kan spørgsmålet om resten ikke stilles.
Mvh
Kay Akselbo
At et univers uden iagttager er uden mening betyder, at spørgsmålet om, hvad der så er, ikke kan stilles.
For dig går solen ud når menneskeheden pludseligt ikke eksisterer længere...det er da klart at der ikke kan stilles spørgsmål når ingen eksisterer. Sikke noget vrøvl...
Så, når du ikke sanser det jeg gør (at kaste en sten efter dig), så kan den altså heller ikke ramme dig ???
Er dette din logik ???
Du har misforstået det.
Det drejer sig om et univers hvori der hverken har været, er, eller nogensinde kommer en iagttager. En forestilling for tomme stole. Noget sådant er uden mening.
Og stenens eksistens er naturligvis ikke afhængig af din kastefærdighed. Hvis den rammer mig, sanser jeg den og ved, at den eksiterer.
Til yderligere illustration: Man kan ikke sige, at en skuffe er tom, fordi den er lukket. Den er tom, hvis man ikke finder (sanser) noget, når mn lukker op og ser efter.
Se eventuelt min nærmere analyse af disse sager i min artikel i KVANT for juni 2001.
Og fortæl mig venligst, hvordan man laver de fine rammer med citater.
Venlig hilsen
Kay Akselbo
Inden du klikker på "besvar", skal du markere de ord du ønsker at citere og kopiere dem. Når du så klikker "besvar" er det automatisk indsat. Men det virker ikke altid ser det ud til.
mvh Berndt
Ordet "mening" forbindes almindeligvis med din eller min mening om en sag. I denne forstand har et univers uden iagttager selvfølgelig ingen mening om sig selv. Men universet fungerer uanset hvad de små lus der sidder i planeten Jordens pels tror om deres potentiale som passiv iagttager. Vore kroppe fungerer efter universelle love, som er for kompliceret til at sætte på en formel, men det sæt fysiske love, uanset hvor perfekt erkendt af os mennesker, vil blive ved med at gælde i sin manglende perfekthed længe efter at menneskeracen er forsvundet engang i en fjern fremtid.
Så kunne man jo igen sige at grunden til at universet bliver ved med at eksistere og opføre sig som det gør, er at der et eller andet sted stadig er en iagttager. Men...
Nej, jeg kan ikke acceptere udsagnet, det er irrational set med mine øjne.
Så skriver du
"En forestilling for tomme stole. Noget sådant er uden mening."
Jeg mener ikke der er tale om en forstilling, men om ren eksistens. Det er mening i sig selv.
mvh Berndt
Det virker ikke - det der med rammen.
Hvad betyder "ren eksistens" ?
Mvh.
Kay
Er gladen over at man skal i seng uden at bægere noget i morgen.
Marek.
Man kan ikke sige, at en skuffe er tom, fordi den er lukket
= Schrødingers kat!
http://en.wikipedia.org/wiki/Schr%C3%B6din...
Hvad betyder "ren eksistens" ?
Intet Kay, en eller anden bølgefunktion er lige kollapset for mig...
Jacob Christian Munch-Andersen. 15-12-2007: "Hvad er fysik?"¨
Fysik er videnskaben om naturlovene for det livløse univers.
Mvh.
Kay Akselbo
Og fortæl mig venligst, hvordan man laver de fine rammer med citater.
Du klikker Citér på det indlæg du vil citere
Hjernen har altså ca. 10^15 neuroner som både agerer hukommelse og processor - En stærk computer har vel omkring 10^14 bytes RAM + en processor der kører i GHz hvor hjernen arbejder i KHz: Kan vi snart begynde at håbe på noget der ligner kunstig bevisthed - er det "bare" softwaren der mangler? Mvh Lars:)
Det her er mest til de fleste af jer der har skrevet tilbage til AI og den menneskellige hjernes computerkraft:
Jeg er ikke 100 % sikker, men jeg mener der er 8000 synapser pr. neuron og ikke 100.000, som Christian så fint påpeger...
Desuden hvis man skal sammenligne computeren og hjernen, må man efter min overbevisning sammenligne hver enkelt neuron som både processor og ram (måske også rom)...
Hvis vi så antager at de hver især arbejder med 100 Hz stykket (har hørt det flere steder, kan ikke lige huske hvor), så ganger det med 100 milliarder (optimal operations hastighed) omkring 10 billioner Hz, eller 10 THz processor...
Det vil teknisk set give os en computer med antalet synapser der ligger i rygmarven antallet af bits hjernen arbejder med, og 100 GHz til 10 THz hastighed...
Da hjernen arbejder i langt mere end 1 og 0 bliver hastigheden langt højere end en parallelcomputer med samme regnekraft...
Og mange programørers problem mht. kunstig intelligens er at de aldrig nogensinde har lavet det...
De eneste jeg vil kalde for kunstig intelligens, er steder som a-i.com, da de bruger et neuralt netværk til formålet...
Desuden vil et etisk spørgsmål som computer drab kun være etisk ukorrekt når den ved hvordan den tager vare på sit eget liv. Det er så et helt andet emne...
Størrelsesordensmæssigt, begynder vi at kunne lave computere, der har neuronantal der svarer til menneskets.
Problemet ligger alene i algorithme. Den kendskab vi har til neuroner, og måden hjernen fungerer på, er ikke tilstrækkelig til, at vi kan opnå intelligens. Uanset, at computerne bliver 1000 gange hurtigere, og får titusinder mere hukommelse, så opnår vi ikke, at de kan tilstrækkelig.
At vi ikke har processorkraft nok, og plads nok, er kun en undskyldning. Havde vi haft ligningen der gav intelligens, så vil vi opdage, at den ikke behøvede nær så kraftig computer som menneskets. Så længe vi ikke kan - så forsvarer vi os, ved at sige hardwaren endnu ikke kan opnå det.
Med hensyn til, at sætte hjernen på en anden person - så er ikke usandsynligt, at vi elektronisk kan forbinde hjernen med omgivelserne. Hvis vi ønsker perfekt motorik, syn, tale osv. er der nok en vej endnu. Men, det er nok ikke problemet.
Størrelsesordensmæssigt, begynder vi at kunne lave computere, der har neuronantal der svarer til menneskets…..
Nu er det sin sag at tro på mit bud eller bare tage det alvorligt, idet jeg knap selv kan, men... jeg har haft følgende (tilsyneladende) logiske tanker med hensyn til begrebet intelligens:
For at erkende en tredimensional skabning, lad os sige en terning, er man nødt til at bevæge sig i rummet (altså bruge tid), det må vi kunne blive enige om. Men erkendelses processen kræver at du husker de sete sider af sagen, først når du har gjort det ved du hvad fx en terning er, rent fysisk. Dermed må vi (synes jeg) anskue begrebet ”hukommelse” som at være den femte dimension, idet den jo kan overskue (delvis) den fjerde dimension, som er tiden. Men det ”kontrolelement” der får disse ting til at ske må være vores personlighed (vores sjæl om du vil) og dennes vilje. Den burde så måske befinde sig igen en dimension højere, altså den sjette. Eksisterer gud så endeligt må den syvende dimension være hans egen…
Overført til computere burde der måske være en sådan lagdelt kontrolmekanisme (hvad man sikkert har i forvejen, det er længe siden jeg selv har lavet programmer), men mere omfattende end den eksisterende teknik, og dermed desværre også mere vanskeligt at overskue. Men denne lagdeling må kunne give en bedre ”totalkontrol” og måske grundlag for syntetisk intelligens…
En løs tanke jeg længe har tænkt, men hæng mig nu ikke op på den…men dermed vil problemet alene ligge i algoritmen, som du selv siger.
Mvh Berndt
For at erkende en tredimensional skabning, lad os sige en terning, er man nødt til at bevæge sig i rummet (altså bruge tid), det må vi kunne blive enige om.
Eller, på anden måde, tage fat i emnet, og bevæge dette.
Ses en film, eller andet, vil den sandsynligvis kunne "antage" det er 3D. Årsagen skyldes, den får signalet ind i 2D, og det er mest sandsynligt, at det må være 3D, da det giver den perfekte "forståelse" af det indkomne.
Men erkendelses processen kræver at du husker de sete sider af sagen, først når du har gjort det ved du hvad fx en terning er, rent fysisk. Dermed må vi (synes jeg) anskue begrebet ”hukommelse” som at være den femte dimension, idet den jo kan overskue (delvis) den fjerde dimension, som er tiden.
Hukommelse, kan betragtes som en tilstandsvariabel - og i princippet kan et enkelt flydende tal, indeholde uendelig hukommelse. Hvis vi betragter hukommelsen, som et feed-back, af en enkelt flydende tal, så kan vi antage at dette tal, er en "dimmension". I f.eks. tilstandsmaskiner, er det en vigtig parameter, og nødvendigt for at vi kan gennemskue hvordan den opfører sig.
Imidlertid, kan vi ikke som for tids dimmensionen, se nogen sammenhæng mellem det vi ser, og vores "hukommelse", på en så simpel måde. Når ting gennemgår en ændring med tiden, opfører det sig tættere på, at vi vender og drejer det.
Men det ”kontrolelement” der får disse ting til at ske må være vores personlighed (vores sjæl om du vil) og dennes vilje. Den burde så måske befinde sig igen en dimension højere, altså den sjette.
En intelligens, er en form for "maskine", som kan løse et problem. Problemet, kunne være et matetematisk sæt af ligninger. Intelligens, vil forsøge at opnå en hurtig metode,for at løse systemet. For så vidt, kunne vi kalde det at snyde. Det kan ske, ved at bytte ting om, og indsé at det er samme (som matematikkere gør). Eller, ved at kontakte vores lære, og se om han kender svaret.
Kombineres intelligensen, med andre computere, vil de derfor søge at kontakte hinanden, og forsøge at opnå at kunne kommunikere. De ved alle, at hvis de får kontakt med intelligenser udenfor deres eget, så vil de opnå kollektiv gevindst.
Hvordan skal de så kommunikere - hvis de intet har tilfælles? Findes et fælles sprog, som alle kan kommunikere efter? Ja, f.eks. kan den ene computer sende pi ud, eller e ud i "rummet", og de andre, kan så se det er en binær rækkefølge af pi eller e, og vil indsé, at de her har en maskine, som kender dette. Matematik, kan bruges til, at opnå forbindelse, og at opnå kommunikation. Computerne ved, at de - og den de kommunikere med - sandsynligvis er intelligent, og vil søge at anvende dette i forsøget på kommunikation. Det fælles sprog, og den fælles hukommelse, kan vi sige er matematik. Den er evig gyldig (også efter universet ikke mere eksisterer og har mistet sin hukommelse), og uanset om universet er binære bits, eller lavet med superstrenge, og atomer. For matematik, er alting ens.
For at erkende andre intelligenser (computere), vil ofte blive valgt at sende nogle testmønstre ud. Typisk, vil de have matematisk karakter. Det kan være simple op og nedadgående bevægelser (nik), eller komplicerede matematiske gåder. Kan nogen svare, begynder at opnå forståelse, og at man kan anvende hinanden gensidigt og konstruktivt.
Det, som er bedst at udveksle, er kunnen - hvis du bare giver opgaver videre, så snyder du, og øger ikke universets (det kendte, bestående af de to computere), samlede intelligens. Formålet, med at gå sammen, er at når der arbejdes sammen, så opnår større intelligens, end kun den dobbelte. Årsagen skyldes samlet viden. Har den ene viden A, om hvordan man kan "snyde" sig til et resultat, ved at ombytte - og den anden viden B, og er disse to vidner disjunkte, da opnås samlet dobbelt viden, og dermed får begge computere flere muligheder, for at løse sine systemer. Med andre ord, anvender de hinandens intelligens, til at opnå større intelligens begge to. Og verden bliver rigere på intelligens. Dette kan computeren indsé, og det er med dette formål, at kommunikation opstår. Kommunikation, alene på at "snyde" og udnytte andres intelligens, fører ikke til større global intelligens, og så er det uinteressant globalt set. Intelligenser, ser sig selv i et globalt lys - ellers er de ikke i stand til at kunne opnå kommunikation - og vil ikke forstå samarbejde godt.
Vi kan diskutere, om de "valg" som computerne gør, for at kommunikere - f.eks. at udsende PI, eller udføre en simpel harmonisk bevægelse, udsenende ting der indeholder gentagelser og kald mv. og som ligner dette (såsom musik), er noget der sker detereministisk efter en bestemt matematisk ligning, eller om der indgår tilfældige valg. Sandsynligvis, indgår tilfældige valg, i de tilfælde, hvor flere ting er lige gode.
To computere, gør derfor ikke nødvendigvis det samme, da der kan være flere optimale valg. Vi vil måske mene, at mennesker er kendetegnet ved, at ikke tage optimale valg. Men, ikke optimale valg, kan også være en optimal mulighed. Det er muligt, at det kræver færre beregninger, at tage det ikke optimale valg, og at det derved er optimalt. Vi ser på den samlede beregningskraft, som det optimale valg. Bruger du mindre resourcer, må du vælge "tilfældigt", fordi du ikke kan se, hvilke muligheder som er bedre end andre. Måske lader du andre intelligenser, afgøre dette, og antager at de kan foretage dette valg bedre, end du kan.
Med hensyn, til en 6. dimmension, kan vi godt sige, at selve valget (det tilfældige), måske er en 6. dimmension. Igen, kan vi dog diskutere, om dens harmoni, med de eksisterende dimmensioner (længde, bredde, højde), passer godt. Ihvertfald har den anden enhed. Men det har tid jo også, så kan tid accepteres som dimmension, eller måske et helt nyt rum med en eller flere dimmensioner, der beskriver tilfældet som funktion af tiden.
Når intelligenser kommunikerer sammen, og at de opnår et stort kommunikationsniveau, er vigtigt at forbedre kommunikationsredskaberne. Det betyder, at der må lægges veje, skinner, hydbridnet osv. Men, det kan også, måske fra naturens side, betyde at en 6. sans, hvis den er mulig, vil blive udviklet. Vores hjerner, vil kunne fungere bedre, hvis de har en usynlig "link" til andre hjerner, og derved kan bruge hinandens oplysninger, og data. Vores bevidsthed, har ikke gavn af denne viden, da den beskæftiger sig med det som er omkring os nu og her. De intelligenser, der måske er langt borte, betyder intet for denne. Derimod, for underbevidstheden, kan de betyde noget, fordi de måske har nyttig viden.
[qoute]Eksisterer gud så endeligt må den syvende dimension være hans egen…[/quote]
Hvis vi antager, at intelligenserne, for at opnå optimal kommunikation, med tiden udvikler en 6. sans (eller udvikler en sådan til dem selv i form af chips de bygger ind i sin egen hjerne, hvis naturen ikke klarer opgaven), så kan vi betragte de samlede intelligenser på en ny måde. Hver enkelt intelligens, har sin egen bevidsthed, der er intelligensen som vedrører de ting, der sker omkring intelligensen nu og her. Denne intelligens, er meget fin, men mangler et bagland. Derfor kommunikerer den med andre intelligenser, fordi at dette giver bedre muligheder.
Det vil nu ske det, at i stedet for, at kontakte andre intelligensers bevidsthed, så vil det - ligesom når man rokerer rundt på cache og pipelines, flytte sig rundt, således det opnås noget optimalt. Intelligensen, vil sandsynligvis deles i to, således der er en bevidst intelligens, og en ubevidst intelligens. Den ubevidste intelligens, kommunikerer ubevidst gennem 6. sansen, og udgør tilsammen med alle andre intelligenser gennem 6. sansen, en større intelligens. Teknisk set, kan vi tage alle computerne, fra vores underbevidsthed, der er placeret hos den enkelte og kommunikere gennem 6. sansen, og placere et globalt sted, som en stor hjerne. Vi kan kalde det en superhjerne, hvor hver enkelt hjerne der består af mange neuroner, svarer til éen neuron, og kommunikere gennem dette skjulte 6.sans system, således der opnås, at alle de milliarder af intelligenser som findes, reelt er en hjerne, der bruger den enkelte intelligens som en slags "neuron". Vi får en super computer.
Af hensyn til sikkerhed, mod destruktion, kan være fornuftigt, at placere superintelligensen decentralt, og ikke i en stor klump. Det vil være for skrøbeligt, ved en katastrofe. Et godt "netværk" mellem intelligenserne, er det bedste.
Vi får altså et sandsynligt system, bestående af en supercomputer, som er decentraliseret, og som fungerer som bagland, eller underbevidsthed, og en bevidst computer, som er tilsluttet, og intelligent I/O enhed, for det som sker på dette sted hvor I/O enheden er, nu og her.
Præcis hvordan at intelligenser, vil organisere sig, for at opnå optimal struktur, er svær at sige præcist. Der kan være mange "tilfældige" valg undervejs, og vi kan ikke umiddelbart sige enentydigt og præcis hvad der måtte ske i alle henseende.
Men hvis der eksisterer en "global" intelligens - en slags gud - er måske mest sandsynligt, at denne enten er adskildt fra vores univers, således vi kontakter et rum, vi ikke kan ødelægge, eller at den er placeret decentralt i vort univers, således den ikke kan gennemgå en katastrofal ødelæggelse. Det sidste fører til, at en "gud" måske har placeret sig i os alle, som en lille "hjerne" vi ikke er bevidst, og kommunikerer så med alle andre hjerner, således der opnås global bevidsthed - eller underbevidsthed.
Netop det, at tænke globalt, er vigtigt for intelligensernes optimale beslutning.
Overført til computere burde der måske være en sådan lagdelt kontrolmekanisme (hvad man sikkert har i forvejen, det er længe siden jeg selv har lavet programmer), men mere omfattende end den eksisterende teknik, og dermed desværre også mere vanskeligt at overskue. Men denne lagdeling må kunne give en bedre ”totalkontrol” og måske grundlag for syntetisk intelligens…
Har lidt svært ved at forstå, hvad du mener.
En løs tanke jeg længe har tænkt, men hæng mig nu ikke op på den…men dermed vil problemet alene ligge i algoritmen, som du selv siger.
Set udfra et "matematisk" synspunkt, er en intelligens alene en maskine der kan løse matematik, og gør det hurtigt, og bruger så få resourcer som muligt. Det er en form for genneral ting, og nærmest et kryderi, vi kan tilsætte, når vi har brug for at løse et problem. Antages, et NP problem, der ikke kan løses - så tilsætter vil lidt "kryderi", og vupti - så kommer løsningen ud. Kryderiet, har gjort, at ting er byttet, og andre ting måske er sket, så løsningen er fundet. Måske har den endog kontaktet andre matematiske maskiner, hvis de eksisterer.
Vi kan forske i, at lave sådanne maskiner, eksempelvis ved at forske i computere, der har tilsvarende egenskaber. Antages, at vi har et program, der beskriver et matematisk problem, eller andet problem, og kunne tilsætte lidt "kryderi", og så vil den "løses", og komme med svar, trods det er et NP problem, og måske et problem der kræver uendelig hukommelse? Så vil computeren nærme sig at være intelligens. Vi vil udbygge den, til at kommunikere med andre computere, hvis vi ikke kan få den til at gøre det selv. Og de vil løse programmer kollektivt, og i fællesskab. Bruges en computer, til at udvikle et spørgsmål (lærens), så vil være sandsynligt, at elevens computer, for at løse problemet, kontakter lærens computer, for at få sit program til at gå hurtigere. Og de løser opgaven i fællesskab. En computer, tilsluttet et netstik, vil dermed opnå større hastighed.
Det er et eksempel på, hvad et "intelligens kryderi", kan medføre. Reelt, er det ikke andet, end en katalysator for logik, og matematik.
Imidlertid, kan vi ikke som for tids dimmensionen, se nogen sammenhæng mellem det vi ser, og vores "hukommelse", på en så simpel måde. Når ting gennemgår en ændring med tiden, opfører det sig tættere på, at vi vender og drejer det.
Det er rigtigt at der ikke er en simpel sammenhæng, men som vi ved kan den anden dimension overskues fra den tredje som igen kun kan overskues fra den fjerde dimension. Men for at kunne overskue den fjerde dimension, altså det der sker i tidens løb, må vi nødvendigvis bruge hukommelse af en slags, samtidig erkender vi så at den fjerde dimension kun kan overskues fra en højere dimension, den sjette, som så kan kaldes personligheden eller sjælen.
Jeg kan med andre ord stadig se en overordnet sammenhæng imellem intelligens og "multidimensionalitet" og synes den trænger sig ligefrem på.
Med hensyn, til en 6. dimmension, kan vi godt sige, at selve valget (det tilfældige), måske er en 6. dimmension. Igen, kan vi dog diskutere, om dens harmoni, med de eksisterende dimmensioner (længde, bredde, højde), passer godt. Ihvertfald har den anden enhed. Men det har tid jo også, så kan tid accepteres som dimmension, eller måske et helt nyt rum med en eller flere dimmensioner, der beskriver tilfældet som funktion af tiden.
Lad os se på harmonien: for at tilbagelægge afstandene eller dimensionerne længde, bredde og højde skal der bruges tid. Hukommelse fortæller så hvad der skete på de givede koordinater i tiden. Personen er nu bevidst omkring disse informationer og kan træffe vilkårlige valg for den næste handling eller manipulation og vil på grund af hukommelsen være istand til at gentage en handling efter ønske for at imødegå en anden viden med enten negative eller positive følger for personen (fx at der er på bestemte koordinater nogle huller man kan falde i, eller at man her finder mad etc.). Så umiddelbar ville jeg sige at det harmonerer rimelig godt.
Intelligensen, vil sandsynligvis deles i to, således der er en bevidst intelligens, og en ubevidst intelligens. Den ubevidste intelligens, kommunikerer ubevidst gennem 6. sansen, og udgør tilsammen med alle andre intelligenser gennem 6. sansen, en større intelligens. Teknisk set, kan vi tage alle computerne, fra vores underbevidsthed, der er placeret hos den enkelte og kommunikere gennem 6. sansen, og placere et globalt sted, som en stor hjerne. Vi kan kalde det en superhjerne, hvor hver enkelt hjerne der består af mange neuroner, svarer til éen neuron, og kommunikere gennem dette skjulte 6.sans system, således der opnås, at alle de milliarder af intelligenser som findes, reelt er en hjerne, der bruger den enkelte intelligens som en slags "neuron". Vi får en super computer.
Denne tanke har jeg også haft men synes dog den er lidt for "vildt", men den er ikke ulogisk og så ville menneskenes guddom være mennesket selv, en tanke der er lettere at acceptere end en gud i lang hvid natskorte, skæg og rynker i panden fordi han har et barn sammen med en anden mands kone :o), men...
Det er derudover en god forklaring du giver, som jeg kan tilslutte mig...
mvh Berndt
...samtidig erkender vi så at den fjerde dimension kun kan overskues fra en højere dimension, den sjette, som så kan kaldes personligheden eller sjælen.
Det er vist noget vrøvl !!
...samtidig erkender vi så at denne femte dimension kun kan overskues fra en højere dimension, den sjette, som så kan kaldes personligheden eller sjælen.
Sorry... Berndt
Nehj til alle de varme døde partikler NU,
og
Delh forsvret op flere steder...
Synapserne ændres af vores erfaringer og danner efterhånden den hukommelse, vi har. Så at kopiere indholdet af en hjerne er nok helt umuligt.
Vor hjerne danner sit væsen allerede mens vi er fostre, og på dette tidspunkt har vi ingen anelse om at vi befinder os midt i en organisme der ikke for evigt vil vedblive med at omgive os.
Vi har heller ingen anelse om, at vi senere i livet vil vokse dramatisk, fra at være kun tyve-tredve centimeter, til at blive måske så meget som to meter lange.
Det er kendt, at en gravid kvinde kan mærke sit barn »sparke«. Hvad der er knap så kendt, er at barnet på dette tidspunkt er så moden i sine tankeevner, at det udfører rationelle og systematiske test af samtlige sine motoriske evner. Lige netop på dette tidspunkt, når barnet har den størrelse, er det i stand til at igangsætte samtlige bevægelser på samme tid, uden at det medfører et digitalt systemnedbrud, og når denne fulde og totale test er udført, erklærer barnet sig for at være færdigt dimensioneret.
Senere i livet, som voksen, er det umuligt at gentage denne systemtest, eller noget der ligner, fordi nogle af signalvejene da er blevet op til to meter lange, som betyder at båndbredderne ikke er dimensioneret tilstrækkeligt, en dimensionering som hjernen fastlagde som foster, i tro på at signalvejene ikke ville blive så markant ændret.
Desuden, som heller ikke er ret kendt, begynder barnet på dette tidspunkt, som foster, at opdage, at det kan lave digitale tricks med sin mor, søge at sende digitale ordrer om at få udført bevægelser i hendes krop. Når det sker, sådanne forsøg, da reagerer hendes system prompte, og forlanger at udspy den farlige indre operatør. Og fødsel sker.
Det har besynderlige konsekvenser. Som voksne kan vi vælge at løbe alt hvad vi kan, eller slås alt hvad vi kan, eller cykle alt hvad vi kan, men ikke det hele på én gang. Vi kan også slås imod fjender alt hvad vi evner, og heller ikke dette fører til systemnedbrud, kun til muskeltræthed. På intet tidspunkt i vore voksne liv, eller som foster, oplever vi digitale hjernesvigt.
Bortset fra i én type tilfælde. I meget sjældne samlejer, mand og kvinde imellem, opstår der en særlig type samleje, hvor sindene smelter sammen i ulovlig grad, på grund af en særlig sekret som kvinden udskiller, så der sker elektriske overgange imellem kvinden og manden, mens samlejet foregår.
I medicinsk gammeldags litteratur er fænomenet beskrevet som »visse spastiske bevægelser« eller som »orgasmer som visse modne mennesker kan opleve.«
Men, hvad der foregår, er at en kommendo fra for eksempel mandens hjerne, om at bevæge en lårmuskel, i stedet havner i kvindens krop, og bliver til en udført bevægelse i hendes krop, og omvendt. Hvad der er temmelig forunderligt, er at disse forkerte indbyrdes udførte bevægelser, giver rotationsagtige indbyrdes bevægelser, og at disse er omtrent helt umulige at stoppe, som om at der pludselig foregår magnetiske og antimagnetiske tiltrækninger og frastødninger imellem de to kroppe som i en motor, eller man kan beskrive det som om, at der pludselig opstår et fælles gravitationscenter, som alle bevægelser pludselig kredser om, og disse bevægelser ligner endda fraktalbaner, dvs. de kan have variationer, men disse variationer fører alle sammen til et fortsat og ubrydeligt kredsløb af bevægelser.
Når det sket, hvis det sker, og hvis man evner at huske det bagefter, som ikke er sikkert, da vil man vide at man netop da bliver banket tilbage i sit sind, og pludselig husker begivenheder fra sin tid som foster.
Og hvorfor? Fordi hjernen er så grundigt programmeret, at hvis der opstår digitale fejl, dvs. at der udstedes ordrer som ikke bliver udført af en muskel, da er det så totalt fuldkommen ulovligt, at hjernen råber storalarm. Årsagen er, at en hvilken som helst kommando, der ikke bliver forsøgt udført af en muskel, kan være lig med total livsfare, fordi hjernens basisfunktioner ikke kan vide om kroppen netop samtidig er ifærd med at balancere nær en afgrund, eller i færd med at slås imod en farlig fjende.
Dette betyder, at når man oplever sin allerførste digitale fejl, i et sådant samleje, da får man sig et chok, fordi man pludselig indser at man består af bundter af ledninger der er forbundet til et bevægeapparat, og man bliver ekstra forskrækket, over pludselig at modtage indre beskeder, der fortæller til én, at man har masser af parate servicefunktioner i hjernen, til at udføre alskens matematiske analyser af hele systemet, det er blot at bede om hjælp, og man vil få det.
Endnu mere forvirret bliver man, hvis man spørger disse funktioner, om hvem der har lavet dem, for man får et svar, at man selv lavede dem, og at de har ligget i dvale i meget lang tid, fordi dette var den sidste ordre som de fik. Man indser dernæst, at dette er sandhed, at præcis denne ordre gav man, fordi fødslen var så dramatisk at man valgte at parkere alt og lade stå til, og siden glemte man.
At man bliver hamret ind i denne specielle tilstand i hjernen, skyldes at man midt i dette samleje pludselig får en systemadvarsel, om at hjernen netop har opdaget at der er foregået en ulovlighed, at der måske fx er udført en bevægelse i en af kroppens muskler, uden at der findes en matchende ordre derom fra hjernen. Man betragter typisk i chok, netop det sted i kroppen hvor den ulovlige bevægelse er udført, som måske er i den ene balde. Straks dernæst modtager man en hel byge af lignende advarsler. Temmeligt hurtigt også, opdager hjernen at der er et andet system i nærheden, og at det til en vis grad er muligt at foretage digital hackning af dette andet system, ved at måle på elektriske følepunkter og forsøge at sende strøm ind i dette system.
Desværre, samtidig, foretager modparten i samlejet præcis det samme, et modsatrettet forsøg på at overtage magt, for at opnå sublim belønning.
Endelig, som virkelig afslører at vi har en biologisk hjerne, får man en storalarm fra sin hjerne. Denne alarm er så ufattelig, at man behøver tid til at tænke sig om, for servicefunktioner beretter nu om, at de er i færd med at analysere på bevægelserne og deres belastning af båndbredder, og at de kan forudse, at hvis det fremmede system vedbliver med at forlange at få udført flere og flere bevægelser på samme tid, da vil det føre til katastrofalt digitalt nedbrud, fordi hjernen i sin tid dimensionerede sig forkert, ikke vidste at kroppen ville blive nær to meter lang, at samtlige båndbredder ikke er tilstrækkelige. Netop da ønsker man at afbryde for samlejet, og indser til sit chok, at det ikke kan standses, uanset hvad man forsøger at gøre, fordi samtlige bevægelser nu er så sammenblandede imellem to kroppes hjerner og to kroppes bevægeapparater, at intet mere er individuelt styrbart.
Det siger sig selv, at i samme sekund som grænsen nås, systemnedbruddet sker, at da nedbryder alt, en digital forklaring på et forenet klimaks.
Jeg kan fortælle, at jeg én gang i mit liv har oplevet et sådant samleje, og at man bliver skræmt fra vid og sans, fordi man ikke kan stoppe det, og fordi man ikke i tide kan nå at forstå hvad der foregår. Jeg oplevede, da det var forbi, og jeg stadig lå i favn med min kæreste, at jeg ønskede at bevæge min arm, og at det var hendes arm der bevægede sig. Hun blev tordnende vred, og evnede at overtage fuld kontrol over mit bevægeapparat, og forlangte at jeg ikke måtte røre mig, mens hun igangsatte en dræbende feber, en slags elektrisk udnyttelse af mig som om at jeg var et batteri, som for at brænde diamanter i sig selv. Nogle få timer senere, havde jeg det sådant set fint igen, og havde vanskeligt ved at huske hvad der var sket, men, mens det foregik, jeg troede virkelig at jeg skulle dø.
Min oplevelse, og alt hvad jeg i øvrigt har læst og forsket, jeg har bl.a. skrevet en bog om neurale netværk og ekspertsystemer, betyder, at jeg anser vor hjerne for at være mulig at hive ud af vor krop, fordi jeg har oplevet det i mig selv, at min hjerne fortalte mig at den er fuldstændig fleksibel i sin måde at evne at opbygge sig selv og designe sine egne hjælpesystemer, og tilpasse sig, hvis blot der er tid nok, og hvis blot der ikke samtidig er et fremmed system ganske nær som foretager indbrud.
Men, jeg har også en fornemmelse af, at hvis man indbygger sin hjerne i en anden krop, at da vil hjernens evner til at omstille sig, betyde at man samtidig sandsynligvis vil blive forandret på visse måder i sin personlighed. Jeg har også en fornemmelse af, at hvis man evner at sammenbygge to menneskers hjerner i én krop, da vil disse hjerner udkæmpe en kamp, indtil én af dem vinder, og dernæst vil de lære af samarbejde, blive til reelt kun ét væsen.
Jeg ønsker gerne at leve for evigt, men, i så fald ønsker jeg mig en ny hjerne i en ny krop, dvs. en genfødsel, en chance for en ny begyndelse, og det er jo hvad der faktisk sker, ved at mennesker får børn. Dér er det evige liv.
Carsten Scherrebeck Møller:
Vor hjerne danner sit væsen allerede mens vi er fostre
Hvorfra mener du at vide dette?
- Kan du henvise til forskning som underbygger det?
Mennesker, består af fysik, ligesom alt muligt andet. Der er ingen større forskel, mellem en laserprinter, og et menneske - bortset fra, vi er sat sammen forskelligt, og består af forskellige materialer.
Hvis laserprinteren, er konstrueret til at selvdestruere ved åbning, og effektivt forhindre at de interne chips aflæses, kan det så godt som være umuligt. Samme gælder for hjernen. Har naturen ikke tænkt på et sådant problem, så kan hjernen sandsynligvis både manipuleres, og aflæses, når vi en gang i fremtiden, opnår et tilstrækkeligt vidensniveau og praktisk kunnen.
Mennesket, har det med at blive afhængigt at tekniske indretninger. Får vi noget, så vi ikke behøver at bruge muskler, så mindskes vores muskelmasse og vi anvender teknologien i stedet. Samme gælder sandsynligvis med vor hjerne: Indopereres elektronik, eksempelvis hukommelse, og sikres at denne er kompatibel nok med hjernen, til at den vil bruge denne, så får vi mulighed for at gemme og hente, samt computerbearbejde data. Det er stor sandsynlighed for, at hjernen vil bruge vores kunstige hukommelse, hvis det er tilstrækkeligt attraktivt.
Tænk på, hvor mange, der ikke allerede anvender ekstern elektronisk hukommelse, eller papir og blyant. Hjernen, gidder ikke, hvis der findes eksterne - eller en intern - hjælp, som kan løse problemet.
I nogle tilfælde, skabes afhængighed, og man kan ikke senere fjerne den pågældende "hjælp".
Det samme gælder, hvis vi indbygger mulighed for, at en "lærer" hjælper en person igennem livet, ved at indbygge permanent undervisning i hjernen. Vi risikerer, at vi bliver afhængige af den pågældende hjælp. Det er vigtigt, at sikre, at undervisningen ikke er permanent hjælp, men hjælp til selv-hjælp, så vi bliver dygtigere.
Derimod, hvis vi ønsker, at der bruges en kunstig hukommelse, så er det modsat. Her ønsker vi ikke, at den naturlige bruges - måske beskadies den endog lidt ved indgrebet. En kunstig hukommelse, vil være aktiv hele livet, og parat til at hjælpe. Det er stor sandsynlighed for, at vi noterer "data" i denne, i stedet for, at bruge papir, og blyant. Fødes vi med den, og er den kompatibel nok med vor egen hjerne, er stor sandsynlighed for, at vi betragter den som del af os selv, og tror det er vores egen lager, forudsat vi intet ved om dette. Kun hvis vi opdager, den deles - bliver vi måske i tvivl.
Hjernen er i nogle tilfælde så fleksibel, at hvis vi også er lidt fleksible og indretter vores teknologi, således den paser bedst mulig til hjernen og dens måde at fungere, så vil den også indrette sig til, at bruge vores teknologi. Det betyder, med andre ord, at vi sandsynligvis kan lave mind-swap, elektronisk aftastning og kopiering osv. Det er alene et spørgsmål om teknologi.
Ønsker vi ikke et sådant indbrud i hjernen - trods det er diskret - så vil Internet, brug af notepad, google, osv. medføre eksakt det samme. Eller blyant og papir. Bøgerne på hylden osv. Reelt, tager vores hjerne omgivelserne, og de teknologiske mulighed er i brug, og gør vores omgivelser som del af den. Vi vil opdage, at vi organiserer vores omgivelser, som hjernen vil organisere sig selv, for at være optimal.
Og med tiden, optimeres vores hjerne, måske i højere grad efter en sådan optimering af vores omgivelser, end efter optimering af os selv. Dette betyder reelt, at vi sandsynligvis bliver afhængige, og får langt mindre hjerne, hvis vi ikke har de teknologiske hjælpemidler. Til gengæld, bliver vores hjerne større, hvis vi har de teknologiske hjælpemidler, fordi at hjernen nu reelt både er vores fysiske hjerne, plus de hjælpemilder vi har til rådighed. Hjernen har specialiseret sig i, at anvende disse eksterne hjælpemidler.
Vi bliver med andre ord afhængige af lommeregneren, og vil på sigt sandsynligvis ikke kunne addere...
Med teknologi, i vores hoveder, er mulighed for, at mange af vores tanker kan gemmes, og manipuleres, uden vi ved dette. Det er muligt, at vi kan tale med andre, uden at vide dette - og at teknologien muliggør "aflytning". Hvis teknologien designes af mennesker, med henblik på at være så kompatibel med vor hjerne som muligt, så har vi kontrol over teknologien. Vi kan derfor kopiere hjerne, minder, hukommelse osv. og vi kan aflæse tanker, fordi vi har tvungen dem igennem en "teknologisk flaskehals", som hjernen finder mest muligt attraktiv. Giver vi hjernen mulighed for at kommunikere med andre, vil andre også have kendskab til det vi tror er vore egne tanker - men ikke mindst, kan kommunikationen aftappes, fordi vi selv har designet det. Det betyder, at det er muligt, at opbevare backup - ikke kun af hukommelse, men også af den største del af den indlæring som vi har været udsat for.
Kunsten er ikke at aftappe hjernen. Men at tvinge den til at bruge vores protokol, og at vi derfor har mulighed for at tappe.
Mennesker, består af fysik, ligesom alt muligt andet. Der er ingen større forskel, mellem en laserprinter, og et menneske - bortset fra, vi er sat sammen forskelligt, og består af forskellige materialer.
Uha, nu tør jeg ikke fortælle at jeg "myrdede" min gammel laserprinter... :o)
Jens, jeg synes nu at der ER forskel imellem mig og min gamle laserprinter, idet jeg erkender min egen eksistens det gør laserprinteren dog ikke, den sagde i hvert fald ikke en lyd da jeg dræbte den :o) ...så der ER ret stor forskel, den køber jeg ikke.
Hvis teknologien designes af mennesker, med henblik på at være så kompatibel med vor hjerne som muligt, så har vi kontrol over teknologien.
Vi har da ret god kontrol over vor egen teknologi, hvad mener du ?
Ellers et godt indlæg, bortset fra at jeg sikker vil dræbe det menneske eller den maskine der vil indoperere den slags teknologi i mit hoved.
mvh Berndt
[quote]Hvis teknologien designes af mennesker, med henblik på at være så kompatibel med vor hjerne som muligt, så har vi kontrol over teknologien.
Vi har da ret god kontrol over vor egen teknologi, hvad mener du ?[/quote]
Hvis vi anvender naturens teknologi, har vi svært ved at opnå fuld kontrol. Designer vi vores egen hukommelse, og placerer i mennesket, har vi fuld kontrol med teknologien. Vi kan manipulere hukommelsen, og modificere, editere, eller slette erindringer.
Det bedste er naturligvis, at lave nanotransducere, der kan aflæse enhver del af hjernen, eller hvis data alene gemmes kemisk, så de kan nedfryses og optøs, eller eventuelt flyttes, uden data går tabt.
Ellers et godt indlæg, bortset fra at jeg sikker vil dræbe det menneske eller den maskine der vil indoperere den slags teknologi i mit hoved.
Måske ikke når du først har fået det.
Det spændende er, at kombinere fordelene, ved den slags teknologi, og Darwin. Darwin, nærmest postulerer, at det jo må komme.
For mennesket, betyder det ikke meget, om det er del af vores hoved, eller udenfor. Vi gør alle vore omgivelser, til del af vores hoved. Dette er grunden til, at vi elsker teknologi, men også årsagen til vi er sociale. Andres "hjerne" gøres også til del af vores, og vi samarbejder med hinanden.
Vores imunforsvar, udvides også. Er bilen, gjort til del af vores hjerne (ved at muliggøre kommunikation fordi den flytter os), så vil dit imunforsvar også reagere på, at bilen tages, og du går i forsvars position. Det samme med computere osv. Hjernen har brug for disse ting, fordi du er gjort afhængig.
Resultat af at få indbygget et "implant" der udvider din hukommelse, kan meget nemt blive, at du slår den ihjel, som søger at fjerne det.
Vi kan manipulere hukommelsen, og modificere, editere, eller slette erindringer.
Jens, jeg beder dig ! Min (eller din) person skal da ikke manipuleres efter velbefindende af andre. For at forbedre min egen hukommelse har jeg bland andet computeren, men det du nævner er en koldt og kynisk verden jeg ikke vil være medlem af. Traumatiske erindringer slettes og dermed personligheden i sidste ende. Hvem skal så være GUDEN der bestemmer hvem der skal reprogrammeres og hvornår ? Hvis du mener det alvorlig, vil jeg betegne dig som en farlig mand med farlige ideer :o)
venligst Berndt
"Hvem skal så være GUDEN der bestemmer hvem der skal reprogrammeres og hvornår ?"
Netop det, er problemet.
Som du ser, har metoden en vis lighed, med en tro på Gud - og påstanden er, at det vil komme. Om ikke teknologisk, så naturlig.
Hvilken gud foretrækker vi så? En "gud", vi selv har været med til at beslutte og udvikle, eller en "hård" gud fra naturen?
Det er vigtigt, at systemet programmeres af ansvarlige personer. Du skal huske, at de selv, måske også er del af systemet. Uden at vide hvor. Laver de en brøler, eller programmerer det forkert, risikerer de, at de selv, eller deres familie, bliver taberen. Det som skal bestemme, er reelt naturvidenskab, i form af logik og etik. Civilisation, og etik, er i virkeligheden en form for naturvidenskab.
På mange måder, har systemet fordele. Det er muligt, at kode ind du ikke kan dræbe andre. Loven kan "kodes ind", så du ikke kan modarbejde den. Uanset, om det er islamsk lov, eller kristen lov, er mulighed for dette. Det er mulighed, for at udvide etikken, eksempelvis med at skulle køre pænt i trafikken, og opføre sig pænt overfor andre på offentlig grund.
Dertil kommer muligheden for, at give os nye evner. Du kan måske sluttes direkte til computeren, og styre den udfra tanker. Eller, blive koblet direkte på videobåndoptageren, så du selv befinder sig, i de film, du måtte foretrække. I kan måske gå sammen med andre, som i computerspil, og medvirke sammen i film eller computerspil.
Hvis computeren administrer hukommelsen, vil også være god mulighed for at snyde.
Vi er i forvejen programmeret til at tro på Einstein og lignende fjolser uden at protester bliver hørt. En sådan verden er ikke ønskeligt idet vi ALLE kan bidrage med noget, men det bliver allerede i dag effektiv forhindret. Er jeg først tilsluttet en computer får jeg at vide hvad der op og ned fra et datalager der tror sig klog nok til at skifte min hukommelse ud med bras. Nej du, selv om jeg kan se det gode i muligheden for at kunne kontrollere ALT, så er netop dette både uetisk og farligt at gøre, og ham GUD er taget på ferie, så ham skal vi ikke regne med at have som den øverste programmør som vi kan have tillid til.
mvh Berndt
Du behøver ikke at frygte det. I starten sker det på frivillig basis. Masser af mennesker ønsker det - nogle fordi det er bedre end narko. Andre, fordi de ønsker sig viden og uddannelse. Og nogle, vil gerne have mere hukommelse og processor kraft.
Har man indbygget sådanne chip, kan du også være med i et stort fællesskab. Og det kan være svært at overleve uden.
Antag, at terrorister har fordærvet maden. Dem, der er med i fællesskabet, ved det straks - de går uden om de fordærvede fødevarer. Dem, som ikke er på systemet, risikerer at få fordærvede fødevarer, og bliver syge.
Systemet øger muligheden for overlevelse. Og med tiden, bliver verden så utryk, at det er eneste reelle overlevelsesmulighed. Det må komme. Det er menneskehedens overlevelse.
Med tiden, bliver alle måske tvungen til, at være med i systemet. Det er bedre at "chippe" folk som Hussein, så man har kontrol med ham, og ved hvad han tænker - end at have ham ukontroleret til at løbe rundt.
Dyr kommer sikkert også på systemet. De kan måske bruges til at tage blodprøver på mennesker, som ikke er med i systemet.
Med andre ord bogen "1984" er intet ved siden af det du forudsiger...tro mig så er jeg på terroristernes side og kæmper som en løve imod den totaliserede dekadence eller er stendød inden da. Så hellere dommedag, syndflod og istid på én gang, der er man da sig selv for et stykke tid og hvis ikke man overlever, ja så var man uheldig. Men at blive en mere eller mindre integreret del af en hovedserver, af Gudecomputeren, vil kun forgår over mit lig.
Jeg ser allerede det dekadente Hollywood står slange for at få indopereret en sådan chip, så du har sikkert ret i, at det vil ske mere eller mindre frivilligt i begyndelsen og den første ID-chip er jo lavet. Det kan have mange fordele som jeg godt kan erkende, men det er uacceptabel at foreslå dette for et individuum, jeg er ikke en bi eller en myre der lystrer dronningen. Så jeg håber ikke at din forudsigelse har noget på sig.
Noget helt andet er HVORFOR bliver verden utryg, har vi løst det problem, har vi erkendt hvor svinehunden er begravet ? Der skal vi først tage fat, før vi tager hinanden som gidsler.
mvh Berndt
Det er interessant læsning Jens Madsen.
Og jeg kan godt følge dig, men jeg mener ikke at verden skal være et sådan kontrolleret sted som du påpeger, hvis alt var perfekt og kontrolleret ville vores liv være kunstigt, det eneste der ville fylde vores tanker ville være - optimere, optimere, optimere. Hvad er livsglæden ved det?
Det du beskriver er i virkeligheden et mareridt, hvor er vores frihed når vi er chippet og kontrolleret, hvor er vores frihed når vi ikke kan tænke for os selv?
Det system er dømt til at fejle, du glemmer at mennesker er begæret af magt og griskhed. Hvem skal bestemme hvem der ville være lederen? Et sådan system ville bare blive misbrugt, ligesom andre ting i denne verden, men her ville det bare have uoverskuelige konsekvenser.
Faktisk findes der nogle film der addresere dette.
I filmen "Demolition Man" med Sylvester Stallone, han bliver optøret i en fremtid, hvor der næsten ingen kriminalitet er, ingen mord osv. Hvis man bander bliver man idømt en bøde, det er ikke tilladt at ryge, drikke alkohol, have samleje, spise kød og kysse. Fordi det kan være usundt at dele kropsvæsker. Reproducering foregår i et laboratorium. Sex foregår med noget neurologisk udstyr som forbinder hinanden. I denne verden findes der en undergrunds bevægelse som bliver stemplet som udyr og kriminelle, hvad har de gjort forkert? De er bare ligesom vores dages mennesker, de vil spise kød, bande, ryge hvis de har lyst. Lederen af denne verden er korrupt, han bliver til sidst afsat og mennesker vælge en mellemting imellen de to måder at leve på.
Filmen Equilibrium er endnu mere interessant vedrøende dette.
Menneskene har overlevet en ny verdenskrig, de overlevende bliver enige om at for at fjerne krige og mord osv. så må vi fjerne vores følelser, dette er det mest optimale, alle mennesker har de samme skrivebord, alle har de samme lejligheder, alt er optimeret. For at fjerne følelserne tager folket medicin hver dag, straffen for at føle er døden. Musik, kunst, bøger er forbudt. Der findes så et politikorps hvor deres opgave er at finde alle "sense offenders", brænde alt der har følelsesværdi. Selv kæledyr er forbudt. Hovedpersonen som er en "cleric" som er politikorpset som bekæmper følelser bliver forhindret i at tage sin medicin en dag, han begynder at vise følelser, og får ikke lyst til at tage sin medicen. Han oplever hvilken herlighed det er at føle. Han skåner en lille hvalp, han hjælper undergrundsbevægelsen som han ellers skulle henrette, han prøver at redde sin kone som han selv har anholdt. Diktatoren er en mand som næsten ingen må se eller komme i kontakt med, han prøver så at komme i kontakt med ham, for at dræbe ham. >>>>>
Vi begiver os mere og mere hen imod et overvågelsessamfund, en lov i England er lige blevet vedtaget som giver politet adgand til private ting osv. uden dommerkændelse. The Patriot Act i USA går såvidt jeg ved imod forfatningen, den giver mange muligheder for at overvåge deres befolkning.
Allerede nu findes de nye RFID chips inde i alle de nye Pas fra USA, de findes også i de fleste kreditkord osv.
Må du fjerne den chip? Læste et sted at man kan komme i fængsel i op til mange år, hvis ikke kommer den lov nok snart.
Er det dette du gerne vil have Jens Madsen?
Med teknologi, i vores hoveder, er mulighed for, at mange af vores tanker kan gemmes, og manipuleres, uden vi ved dette.
Nej, ikke uden at vi ved. Eller: I hvert fald, hvis der sker forandringer som vor hjerne kan måle på, på elektriske måder, da bliver vi øjeblikkelig advaret. Vor hjerne undersøger uafbrudt, om alt hvad der foregår er baseret på egne ordrer, undersøgelser som er omhyggeligt sorteret i hierarkier, mange af disse langt borte fra vor normale bevidsthed eller opmærksomhed.
Dette skyldes vor oprindelse, at vi som foster i begyndelsen ikke er klar over hvor vore grænser er. Begrebet »hud« og »overflade« er ikke erkendt på dette tidspunkt. Som foster ved vi kun, at vi har et meget stort antal neuroner at arbejde med, at skulle organisere, og det beskæftiger vi os meget med, i starten, opfinder den ene metode efter den anden, til at organisere, for overhovedet at kunne være leder af en sådan mængde.
Efterhånden også, opfinder vi metoder til at analysere, fordi vi opdager at der er mange analyser at kunne udføre, fordi vi erkender at vi befinder os i et univers med mange arter og mængder af lyde, og også af inertier. Dette bader vi os endda i, fordi der virkelig er meget at lytte til, og søge at forstå, eller få en mening med.
Vi opdager også, at der er et rumligt meget udbredt og visse steder meget fjernt netværk, af visse typer af neuroner, og at de kan påvirkes, ved på snedige måder at lade strømme tilflyde dem, og så opdager vi at dette medfører bevægelser.
Denne opdagelse fører til, at vi systematisk kortlægger samtlige neuroner af denne særlige type, og undersøge om vi kan bevæge dem alle på samme tid, fordi vi indser at det er klogt at dimensionere vort system til at kunne tåle en sådan maksimum belastning. Vi opfinder også metoder, til at sikre at der aldrig kan opstå fejl, dvs. at hvis vi beder om at få en neuron til at reagere, at beskeden aldrig vil kunne forsvinde undervejs uden at vi opdager det.
Imens alt dette foregår, opdager vi også, at visse af disse mange særlige neuroner, er så langt borte, at vi ganske vist kan føle på dem, at de findes, men vi har ingen held med at påvirke dem, fordi de er så langt borte, at vi ikke har strømstyrke nok, og heller ikke er dygtig nok til at opfinde tricks, til at påvirke dem.
Alligevel, med tiden, som foster, bliver vi dygtigere til at konstruere tricks, til på avancerede måder at sende virkeligt mange strømme igennem mange fjerne netveje på samme tid, alle med det formål at ramme som en sum imod visse specifikke fjerne neuroner som vi kan føle på, at de eksisterer, og at der bør være en chance for vi bør kunne overmande dem og gøre dem til en del af os selv.
Og pludselig lykkes det for os, fordi vi som foster samtidig vokser og dermed får en større fysisk evne til at sende strøm.
Men, succesen er helt umulig kortvarig, for nu hævner en fuldstændig uventet stor mængde af fjerne neuroner sig. De omskaber sig uden varsel fra at være en venlig verden til pludselig at blive ubønhørlig fjendtlig, forlanger at du vender dig, som er en bevægelse så helt umulig og smertefuld at du er lammet af skræk. Dernæst, som du slet ikke fatter, forlanger det fjendtlige system at eksportere dig bort, grufuldt og med tab af hele din gigantiske verden som du hidtil havde anset for at udgøre universet og al din venlighed.
Og lige netop da, er alt så kaotisk og umuligt, at du måske i nogle sekunder evner at forsøge at lede efter dit tab, og måske evner du akkurat at genkende en lille bitte smule af dit tab, som du da slet ikke forstår, hvad det er at der sker, at netop da ser du ind i din mors øjne, men, du har en fornemmelse af, at lige netop dér er noget af din tabte verden. Dernæst bliver du måske lagt på hendes bryst, og dér kan du med ører måske også akkurat finde en ganske lille smule af dit tab, men, samtidig er du totalt kværnet af tyngdekraft og af vanvittige temperaturer og af lyde som du aldrig før har hørt, i en grad som dine fysiske evner på ingen måde evner at kæmpe med, som betyder at du beder alle dine hidtidige små servicefunktioner, som du selv har opfundet og har i din hjerne og som er dine venner, om at parkere sig selv på standby indtil videre, fordi du opgiver at tage noget som helst ansvar, og siden husker du ikke.
Dine venner adlyder dig, og siger aldrig igen noget til dig, medmindre at de opdager at der sker et ulovligt indbrud i dit system. Da vågner de op, for da ved de, at dit ønske om at parkere dem på standby, ikke skal adlydes, og de kontakter dig, med en advarsel.
Hvad din situation i øvrigt er netop da, for dig som menneske, har jeg beskrevet i et indlæg ovenfor. Du indser i øvrigt, om dine små venner, at de ganske vist er lige så dygtige som altid, men at de intet ved om hele den ydre verden som du sidenhen og alene har opdaget, de kender kun til din interne verden, som betyder at du indser at dit tidstab af dine venner ikke er helt så forfærdeligt som frygtet, og, at du faktisk slet ikke behøver at være i kontakt med dem i dit normale liv. Til gengæld, hvis og mens der foregår hidtil ukendte indbrud i dit system, da har du i særdeleshed pludselig behov for deres hjælp, til at undersøge og analysere. Når du dernæst vender tilbage til et normalt liv, hvor alt fungerer, er du ude af stand til at kontakte dine små venner igen, det fungerer omvendt, at de kontakter dig, hvis der igen opstår fejl eller ulovligheder i dit system. Nok om det.
Men, der er også en anden mulighed, for hvornår sådant vil ske: Hvis man netop har fået indopereret et kunstigt neuralt netværk.
For, hvis hjernens små servicefunktioner opdager bare én fremmed neuron inden for rækkevidde, da vil de sandsynligvis vælge at råbe storalarm, at der findes et potentielt farligt fremmed system så nær at det udgør en risiko såvel som en mulighed for at vinde nyt land eller miste, og udbeder dig om at træffe en beslutning, om hvad at gøre, og du vil typisk give ordren: »Angrib!«
Så naturligt, som dette er, betyder at vi uden videre kan anvende indopererede kunstige neuroner, hvis blot de er nogenlunde elektrisk forbundne og hvis blot de har tærskler, for at lade sig påvirke eller ej, som ligger inden for det interval af evner som vi har til at sende strømstyrker.
Vi kender til disse grænser i vort daglige liv, for vi er ikke spor i tvivl, om forskellen imellem at mærke vor egen hånd på vor egen arm, eller om det er et andet menneskes hånd. Nærheden, selv igennem tøj, er stor nok til at vi kan føle et fremmed system. Til gengæld er nærheden slet ikke stor nok til at disse to systemer på nogen måde kan overtage kontrol med nogle af hinandens neuroner. Hvis der skal opstå en risiko eller en mulighed for dette, behøver der at være en elektrisk nærhed så stor at mindst ét af systemerne evner at sende strømme ind i det andet system via overfladeneuroner, strømme så stærke at de kan overmande det andet systems evner til selv at styre sine angrebne neuroner.
En farverig forestilling, men er den nu også sådan ? Det er i hvert fald en god og flot tanke du ytrer, måske har du været på "den indre rejse" :o)
mvh Berndt
Biologer, hjernelæger, psykologer, dataloger, har alle en vinkel på, hvordan vi mener at hjernen fungerer.
Min vinkel er informationsteoretisk. Tilfældigt, i meget gamle dage, havde jeg via en ven, Steen Andersen, kontakt til en gruppe af videnskabsmænd, og nuværende professor Benny Lautrup var en af disse, Søren Brunak var en anden. Jeg hørte ikke til deres kreds, men jeg fik dog hjælp af Søren Brunak sidenhen, med at skrive min bog »Ekspertsystemer i praksis«, som blandt andet handlede om kunstige neurale netværk. Dengang, på det tidspunkt var Søren Brunak i færd med at være leder af det danske bidrag til kortlægningen af det humane genom. Dengang, også, var jeg inviteret gæst og holdt et foredrag på Niels Bohr Institutet, om mit syn på neurale netværk. En ægte videnskabsmand var jeg dog ikke, har aldrig været, men, jeg har dog bidraget med forskning om informationsteori, og en bog, som jeg var medforfatter til, blev i årevis anvendt som pensum på Københavns Universitet.
Min personlige beretning ovenfor, er uvidenskabelig, men, at jeg overhovedet har været i stand til delvist at huske begivenheden, og kunnet delvist forstå hvad der skete, skyldes min viden og erfaring med kunstige neurale systemer, og min viden om kunstige netværk, om fysiske begrænsninger i systemer, hvordan disse påvirker topografier, dvs. hvordan nødvendigheder påvirker hvordan systemer kan designes og hvordan de må og kan opføre sig.
Jeg har til min overraskelse opdaget, at den type sjælden samleje som jeg har berettet om, også findes i insekters verden, fx to græshopper, en slags midlertidig kortvarig fusionering af to hjerner til ét sind af en slags, og en meget langvarig opbygning imod at gøre dette muligt, og imens at dette foregår, er de to græshopper fanget i nogle indbyrdes bevægelser som de ikke evner at undslippe fra, fordi bevægelserne ligner fraktalers baner.
Normalt, når man afbilder fraktaler, ser man kun på et tværsnit af samtlige baner, som at overskære en træstamme. Det er først når man visualiserer fraktaler på den anden led, at man opdager at banerne er cirkulære, ganske vist i et virvar af variationer, men at de hænger sammen som en slags planetariske ubrydelige gravitationer af kurver. Dette medfører en evighed af rotationer, der ganske langsomt bringer de to hjerner til at korlægge alle de overfladeneuroner der kan udveksle elektriske strømme, og samtidig foretager de to hjerner nogle tidsmæssige beregninger, om at forudse præcis hvornår det kan forventes af visse par af overfladeneuroner passer tæt nok forbi hinanden, til at der imens kan sendes strømme imellem fra de to hjerner. Til slut, bliver forbindelsen så sikker, på trods af bevægelserne, at der sker en fuldstændig fusionering af hjernerne, og da, lige da, er alt mildt sagt kaotisk, huske jeg.
At disse kurver af bevægelser opstår, når to neurale hjerners beskeder om bevægelser bliver delvist sammenblandede i to kroppe, er et af livets mysterier. Det hænger sammen med, tror jeg, at to køn normalt altid er designet til at være en vrangkopi af hinanden, i det mindste i det område hvor der er mulighed for elektrisk kontakt imellem de to køns overfladeneuroner.
Jeg skrev om, ovenfor, at når der hos mennesker opstår et sådant sjældent samleje, så skyldes det at kvinden udskiller et særligt sekret, og også dette fænomen genfinder man i dyreverden. Jeg husker det tydeligt, en fornemmelse af at noget ganske særligt skete, som at få en allerkostbareste gave, som en slags diamantkrystalvand, og at der var en effekt som jeg ikke evnede at forudse tilstrækkeligt hurtigt, at risikoen for elektriske overgange steg dramatisk, samtidig med at der opstod en slags ubrydeligt behov for netop at sørge for mest muligt af dette. Jeg husker at jeg følte mig i eventyrland, at jeg vidste at nu ville samlejet blive usædvanligt godt, men, straks dernæst begyndte mine chok at stå i kø, at jeg blev kontaktet af små hjælpesystemer, som påstod at de var mine venner. Det var som faseskift, som jeg netop da evnede at skifte imellem, at anvende enten kun mine ydre sensorer og anse mig for at være et menneske, og skifte til mine indre evner, og opfatte mig som en slags kompliceret robot i stand til at dvæle i indre neuroners verden. Det var faseskift som jeg var forfærdet over skete, for jeg ønskede absolut kun at være et helt og normalt menneske. Samtidig var det fantastiske gensyn, og mine hukommelser om hvad jeg havde oplevet som foster, var erkendelser som jeg fik, fordi jeg havde megen voksenviden at sammenligne med, en slags baglæns rekonstruktion af hvad der sandsynligvis havde hændt mig dengang. Længere end dette, kan jeg ikke gå, og at påstå at sådan er det, har jeg ikke tilstrækkelig belæg for.
Undskyld, men hvem har programmeret dig til det ?
Ikke dem der har programmeret dig min ven... :o)
I øvrigt, er videnskaben ikke noget man tror på, det er noget man forstår.
Nå..., ja der ligger det begravet, ja...og du forstår forstår jeg.
Videnskabsmænd påstår ikke at være i besiddelse af den endegyldige sandhed, de ved godt at man kun kan komme tættere på sandheden.
Så kunne det være rart hvis de indimellem kunne klappe i og lytte, fordi man faktisk tvinger mig (os) til at tro på det, fordi når man ytrer andet møder man DIG og andre Einsteindiscipler. Er du med ???
venligst...
hvor er vores frihed når vi ikke kan tænke for os selv?
Når vi når punktet, at vores hjerne kun giver mening, sammen med andres, overgår civilisationen til en ny fase, hvor du ikke er dig selv mere. Du, og dine venner, deler reelt hjernen, og det er ikke muligt for dig selv at addressere hvad du har tænkt. Har du fået en god idé, så er denne idé måske ikke din - du vil kunne se den offentliggjort, på TV, og i radio, uden at have fortalt den til nogen. Har andre samme idé - ja, hjernerne har fået idéen i fællesskab.
Når vi ovenstående punkt, vil mennesket være forandret. Vi er ikke "os selv", men "en art", der fungerer i fællesskab med hinanden. Vi kunne kalde det den fuldendte socialisme. Det du gør mod andre, gør du mod dig selv, fordi andre er din hjerne, og du fungerer ikke uden.
Vi vil opnå større modstandsdygtighed, fordi vores "underbevidsthed" opdager hvad andre gør og opdager. Hjernernes samarbejde muliggør, at vi kan undgå farer. Og at vi kan samarbejde om, at opnå løsninger.
På den anden side kommer nye problemer. Måske kan en "hjernevirus" bryde ud? Alle vorer hjerner, hænger jo nu sammen i et stort netværk, som en superbrain. Dette muliggør at data går imellem disse hjerner, og "hjernevirus" kan udbrede sig hurtigt, fra individ til individ. Hjernen får brug for et imunforsvar, der kan isolere hver enkelt hjerne, eller dele heraf, hvis der detekteres virus, og forhindre hjernevirus udbredes. Essensen er, at gale tanker, som ikke er konstruktiv for artens overlevelse, ikke må/kan udbredes.
På alle måder, er en kollektiv art, som er i stand til at kommunikere, og hvor hjernerne arbejder positivt sammen i fælleskab med andre, den som har størst overlevelsesevne. Fra et Darwinistisk synspunkt, er stor sandsynlighed for, at en art, der har mulighed for at hjernerne arbejder sammen, evt. forbedret med computere og ekstern hukommelse, sandsynligvis den overlevende.
Med moderne teknologi, kan vi frembringe "supermennesker". Og supermennesker, med fælles hjerne, som ikke har noget "selv", er efter alt sandsynlighed de "mest egnede", og bedst overlevende.
Efterhånden som mængden af farer hober sig op i vore omgivelser, øges nødvendigheden af et styringssystem til mennesker.
Det er måske ikke nødvendigt, at chippe alle mennesker - men det er en langt mere human, og ansvarsfuld måde, overfor dem der giver problemer, såsom Sadam Hussein, dem der er i fængsel osv.
Problemet er - desvære - at vi ikke kun får styr på dem, men samtidigt omskaber dem, til "super mennesker", således det måske kun bliver de "chippede", som overlever ind i fremtiden.
Dit problem er nok at du ikke kan forene dig med ideen om at videnskab ikke skal tages for absolut sandhed.
Vis vi ikke skal søge efter absolut sandhed hvad skal vi så søge efter ?? Fjollede ideer som giver årets Nobelpris ? Til dem der trænger til en orden af en art ?
Hvis Einstein og Niels Bohr ikke kunne blive enige kunne det jo tænkes at nogle andre KAN blive enige...men det er selvfølgeligt utænkeligt i din verden...
Der er intet utænkeligt i min verden. Netop derfor, tror jeg ikke at mennesket kan opnå den fulde sandhed.
Andet end indenfor et begrænset område. Et område kan gøres så snævert, at den fulde sandhed er muligt at opnå.
I mange tilfælde, er dette netop metoden, at opnå den fulde indsigt og den fulde sandhed: At indsnævre området således området kan fuldt beskrives.
Hvis vi kan opnå at konstruere et system, således det kun anvender det begrænsede områdes muligheder, lader det sig fuldt beskrive, og forstås. Vi har da adgang til den fulde sandhed.
Idéen i ingeniørvidenskaber, er sædvanligvis ovenstående: At ved konstruktionen begrænse mulighederne, således de er indenfor det som kan beskrives.
Du kan godt konstruere teoretisk forudsigelige systemer, såsom programmeringssprog, digitalelektronik, matematik, osv.
I praksis, er muligt, at opnå stor forudsigelighed - men tilsyneladende har ting det med at gå i stykker, efter et stykke tid. Normalt kan opnås meget lang levetid, hvis vi holder os til materialer og metoder, som vi forstår. Selvom ting går i stykker, har vi ofte forståelse for mekanismen bag, og dette er også en forudsigelig og forståelig process, som vi måske endog kan styre, til at opnå en valgt levetid.
Selv indenfor et begrænset område, vil du aldrig være i stand til at bevise at du har opnået den fulde indsigt og den fulde sandhed.
Genneralt, kan du ikke for ethvert system, bevise at du har opnået fuld insigt og sandhed. Men, for et givent begrænset system, er det ofte muligt.
Indenfor ingeniør videnskaberne er vi ofte glade for sådanne beviser. Vi behøver ikke at kunne bevise ethvert system, men er tilfreds hvis vi kan bevise det system vi har udviklet. Selvom der ikke findes et genneralt bevis, findes måske bevis for vores system, og det er vi tilfredse med. Vi kan udvikle en slags syntax tjekker, der tjekker vores system er beviseligt, og indtaster da kun beviselige systemer. Vi kan ikke bevise, at der ikke findes beviselige systemer, som vi ikke kan indtaste. En kan altså påstå, at syntaxtjekkeren siger forkert, fordi den nægter at tage hans input, og han kan bevise det er i orden. Han kan godt have ret, men vi kan tillade os at ignorere ham, og siger, at det er for risikabelt at bruge hans input, da vi ikke kan automatisk bevise det med vores syntax tjekker. Kun, hvis det er umuligt, at løse opgaven på anden måde, må vi igennem manuelt bevis, og enten indkode dette i syntaxtjekkeren, eller tillade det i et system udenom. I de fleste tilfælde, har vi ikke behov for noget, der ikke går igennem syntax tjekkeren (og bevis tjekkeren).
[quote]...Men, for et givent begrænset system, er det ofte muligt.
...snip...
Det kræver at du ved med 100% sikkerhed hvordan universet påvirker dit system.
...... Vi behøver ikke at kunne bevise ethvert system, men er tilfreds hvis vi kan bevise det system vi har udviklet......
Det er brugerne nok ikke så tilfredse med !.[/quote]
Hver gang man kobler stykker af simple systemer sammen øges fejlmuligheder/-mængden. Mange 'beviser' i et givet begrænset system indeholder jo konstanter eller afrundinger.
Absolutter eksister ikke ifm. mennesker, da tid, økonomi samt politik etc. har det med at tilføje noget subjektivt i alle projekter. Jeg vil være lykkelig for at videnskab kun nøjes med at udtrykke deres viden; at der f.eks. er 98% sikkerhed for at skidtet virker i 10 år ;-)
Siden jeg hverken tror på gud eller fanden og har nok viden og erfaring om menneskets karakteristiske måde at være på, kan jeg kun give dig ret, men både det guddommelige såvel som det djævelske kan fremkaldes i os, ville jeg sige. Og det du læste og reagerede over var simpel modtryk... :o) ,selv om du vist nok benægter trykket.
mvh Berndt
Hehe, jeg var ikke klar over at jeg dermed fik en slags "Muhamedkrise" :o)
Men du må da indrømme Eric at denne fanden kommer fra os selv, det er ikke fanden der er løs det er mennesket der er løs. Kan du se nogen fanden med horn nogen steder ? Jeg ser kun Nixon eller var det Regan eller Bush eller hvad vi nu skal kalde de forskellige berømtheder ? Ja Djævelen har mange ansigter ikke også, men har de haft horn, var de overmenneskeligt ? Ja gjord af den naive borger ! Med hensyn til punkt 2. kunne vi da har den samme betænkelighed.
Men stort betragtet, som verden er, er det ligegyldigt om man foretrækker gud eller fanden...det er et skidt.
Jeg er desværre bange for at du har misforstået mig, når noget hævner sig på os, har jeg tydeligt tilkendegivet, er det os selv...hverken gud eller fanden, fordi de ikke eksisterer som "personligheder", forstår mig ret. Men du må da gerne tro at gud en dag redder dig ud af dit skidt,
:o) jeg forventer INGEN.
"Som jeg har forklaret tidligere, er fanden typisk en magtsyg person som prøver at kontrollere/undertrykke andre mennesker og som drømmer om at blive den øverste programmør.
Selv om han aldrig bliver i stand til at styre universet, er han tilfreds med at styre menneskeheden."
Netop personer, som ønsker at gøre dette, er ikke typen som egner sig til at løse opgaven. Årsagen er, at det netop ikke er megen magt i den - det, som det drejer sig om, er regulært forskningspræget, hvor man opdager og opfinder algorithmer, der f.eks. har til hensigt at undgå katastrofer. Programmørens opgave, er i højere grad at undgå, at nogle kan få magt over systemet, trods de måske har mulighed for input til systemet.
Dog er jeg helt enig i, at det ikke er nemt - og en programmør som "tør" at gøre et sådant program, må være tosset. Måske ikke en, som jeg tør sætte til opgaven.
Alligevel, tror jeg det kommer. Og det farlige er måske netop, at programmørerne ikke fatter, at det med tiden går hen og bliver et globalt system, og altså ikke indser hvad de laver. De tror måske, at systemet er til at styre fjenden med, og det derfor ikke er så kritisk. Eller de tror, det kun skal bruges til fangrer, og slaver. Men, med tiden får flere og flere indbygget "katastrofen", og det går grueligt galt, fordi den netop aldrig var udviklet med henblik på, at skulle styre frie mennesker.
Når programmørerne opdager, at deres børn - og måske dem selv - har fået indbygget chippen, og er blevet underlagt en andens magt i et system, fordi at de har arbejdet på opgaven, præcis som de har fået den, og over ladet det til samfundet at styre (og ikke dem selv), så opdager de måske, at de har gjort en fejl. Måske burde de have lavet en bagdør.
Fejlen er dog ikke manglen på bagdør - for den betyder ikke meget. Den giver højst mulighed for at systemet kan slukkes. Den store fejl, er manglen på systemet, som gør at det netop fungerer, og ikke bare styres af tossede mennesker.
Jeg tror dog, at systemet - i første omgang - bedst egner sig til at chippe diktatorer og fangere, i stedet for at skyde dem. Fremtidens kugle, bliver måske ikke dræbende, men fjernstyrende, og overvågende. Man får modstanderen "ind i sig".
Mange fangrer i fængslerne, vil måske frivilligt lade sig chippe - måske for at undgå dødsstraf, og måske helt undgå straf. Systemet sikrer så, at de ikke begår noget kriminelt. Dertil kommer overvågningen, at det vil være dumt, for kriminelle at henvende sig til dem, da alt overvåges, som de gør, og hvem de taler med.
Pensionister, der flygter fra plejehjem, vil også være oplagt at chippe. Samt sindsyge på sindsygshospitaler.
Og dertil verdens ledere - af hensyn til deres egen sikkerhed. Og måske deres familie.
Og så naturligvis folk som Sadam Husein, og andre diktatorer.
Og befolkningen.
Programmørerne, vil så typisk give styringen til "den ledende magt" i samfundet, og den ny verdensorden har set dagens lys.
Vi skal huske, at teknologien også har fordele.
Det er muligt, at kommunikere trådløst med andre.
Vi kan få hjælp døgnet rundt.
Hjernens smertesignaler, kan ledes direkte til lægen, som kan fjerndiagnostisere os, og fjernstyre os, til at vide og gøre det korrekte.
Vores tanker, kan ledes direkte til en psykolog, der kan behandle vores sind.
Det er muligt, at blive undervist - både nat og dag. Såvel maskinelt, som af andre mennesker.
Vores hukommelse, kan uploades, og downloades. Vi kan få andres viden - og de kan få vores. Og vi kan dele viden.
Har du mistet din sjæl, kan du få downloaded en ny. Måske er døde mennesker, som ikke er prøvet endnu, der har en sjæl til at ligge du kan få. Du kan blive professor, og arve de tanker, som en afdød professor har gjort. Og derved, være med til, at komme videre, end ellers muligt.
Selvom systemet muliggør styring og kontrol, muliggør det også uddannelse og helbredelse.
Eventuelt kan det kombineres med mikrorobotter, der løber rundt inde i blodet, og kan helbrede os (eller modificere os) indefra.
Som jeg ser det, gør det mennesket mere overlevelsesdygtigt - og i en eller anden form må det komme. Hvis vi ikke selv kan lave det, vil naturen gøre det for os.
Jeg er ikke enig i, at det er "dyrets mærke".
Ved dyr, forstås normalt noget underudviklet, som ikke er udviklet af mennesker eller tænkende væsener, men som er "dyrisk". Typisk voldeligt, agressivt osv. Dyrets mærke, kunne også være et stik, der gør folk agressive og dyriske.
Chipning, er præcis det modsatte - det er ikke "dyrets mærke", der kodes ind. Dels, vil det sandsynligvis ikke medføre noget mærke på personen. Og hvis der skulle komme en lille rund cirkel i panden, hvor operationen gøres, så er det ikke noget, som er nødvendigt. Der vil blive opfundet metoder, således det ikke kommer noget mærke.
Chipning, er et system der forebygger vold. Som forhindre vold, og aggressiv adfærd. Det er en form for anti-dyrets mærke. Det muliggør større intelligens, og ikke mindre intelligens. Den større intelligens kommer ved samarbejde, med andre mennesker, via radiobølger - og ved at vi kan arbejde videre med andres tanker, som er noteret i deres ram lager.
Biblen kan forstås meget bredt, og vi kan ikke vide om "dyrets mærke", er en slags chip. Naturligvis kan chips sandsynligvis også medføre dette - men jeg ser stoffer, som medfører mennesker bliver dyriske, som tættere på. De fantes også på biblens tid. Ved indtagelse af visse stoffer, er meget tydeligt, at folk ikke styrer sig selv med fornuft. Måske havde Johannes også indtaget stoffer.
Chipning, er ikke et mærke - det er en udvidelse af vores muligheder, som sættes direkte på vores hjerne. Lidt ligesom mobiltelefoner, og computere - bare direkte forbundet. De giver sandsynligvis os bedre mulighed for at forstå hjernen, og at udvikle hjælpemidler som kan sættes på.
En meget udmærket hjælpemiddel, kan være at lade hjernen styre en robot. Hvis du på en måde er kommet til skade, enten med hånden, eller med hele kroppen, vil måske være muligt, at ligge i sengen på et hospital, med slanger forbundet til kroppen. I hjernen monteres elektroder, således dit syn sendes fra en robot, og du styrer en robot - og derved får du førligheden tilbage. Du kan gå, og stå, og arbejde, trods du ligger på hospital.
Det er langtfra et "dyrets mærke". Naturligvis er risiko for, at en sindsyg programmør, kan bruge systemet til at indprogrammere dyrisk adfærd. Men, dette er langtfra hensigten med systemet. Ídéen er, at hjælpe os, og at give os nye muligheder. At forhindre verden går under, på grund af terror. Og at indespære personer på en mere human måde.
Netop det, at det er mere humant, at chippe mennesker, end at dræbe dem, er et eksempel på, at det ikke er dyrets mærke. Chippens formål, er at give folk livet - så meget som muligt. Uanset, det måtte være uregerlige diktatorer. Og fangrer, der måske skulle have været mange år i fængsel - eller have dødsstraf - kan få chip i stedet, og derved færdes normalt, uden at skade andre mennesker.
Det sidste, kunne måske ligne en form for at true med døden, for at få folk til at tage chippen. Men vi skal huske, at det her er tale om fangrer, der har begået noget voldeligt - sandsynligvis dræbt flere personer - og som er dødsdømte af den grund. For de fleste andre, er det et spørgsmål om tilbud, for at få en bedre fremtid.
Jeg mener ikke, at chippen er "dødens mærke". Eller fandens værk.
Men det kræver et vist mod at lave en sådan chip, og det kræver stor kunnen, for at sikre den ikke misbruges - og ikke kan misbruges. Misbrug, er fandens værk.
Men det er rigtigt, at hvis vi gør det - og implementerer den i alle - så er det noget af det mest farlige, at mennesket nogensinde har gjort. På linie, med at lave et sort hul. Men, lykkedes det, er måske også lykkedes, at afværge store katastrofer, der kunne føre til menneskehedens udslettelse.
I princippet, er det måske det mægtigste våben, at mennesket kan udvikle - og alligevel det mindst voldelige våben. Det kan bruges såvel positivt, som negativt, og vi må håbe, at softwaren kodes sådan, at det ikke kan bruges negativt.
Det muliggør, at mennesket kan styres og indoktrineres korrekt, på en måde, der ikke fører til vold, undertrykkelse og krig. Det muliggør, at vi kan undgå sult, og at systemet lader dem, der er bedst for fremtiden, få mest lyst til at få børn.
På en gang, er det verdens "frelse" og "redning", men også det mest farlige, og vovede eksperiment, vi kan forestille os.
Jens Madsen
Du har ingen idé overhovedet over hvad du er i gang med der, vi kan slet ikke forestille os hvad det medfører.
Vi ville ikke mere være mennesker. Det kan godt være at du gør det i god tro, du tror det ville fjerne al ondskab, men det er slet ikke hvad det vil.
Jeg kan se på den måde du skriver at du nærmest er besat af idéen. STOP, vågn op. Verden går ikke under af terror. Det er OK at bekymre sig om vores fremtid, men det skal ikke tage overhånd! Nyd livet som det er.
"Har du mistet din sjæl, kan du få downloaded en ny"
Kan du slet ikke se hvor sindsygt det lyder?
"På en gang, er det verdens "frelse" og "redning", men også det mest farlige, og vovede eksperiment, vi kan forestille os."
Du siger det selv, men du vil stadig gøre det. Som jeg ser det har "frelsen" og "redningen" intet som heltst med den verden du beskriver. Tværtimod.
Mark of the Beast.
"Ved dyr, forstås normalt noget underudviklet, som ikke er udviklet af mennesker eller tænkende væsener, men som er "dyrisk". Typisk voldeligt, agressivt osv. Dyrets mærke, kunne også være et stik, der gør folk agressive og dyriske."
Du har misforstået det, mærket indebærer jo ikke at du bliver et dyr, men at du er mærket af et.
"Chipning, er præcis det modsatte - det er ikke "dyrets mærke", der kodes ind. Dels, vil det sandsynligvis ikke medføre noget mærke på personen. Og hvis der skulle komme en lille rund cirkel i panden, hvor operationen gøres, så er det ikke noget, som er nødvendigt. Der vil blive opfundet metoder, således det ikke kommer noget mærke."
Hvis chipning ikke er dyrets mærke, hvad er så? Du bliver jo "mærket" hvis du får en chip opereret ind i dig, ikke også? "Anti-dyremærke" igen, "god tro".
Off-topic.
Er du den Jens Madsen der talte i radioen om CERN?
Jeg tror, at menneskets interesse for, hvordan hjernen fungerer, fører til at vi med tiden får ting der sluttes til hjernen. Det vil være hjælpemidler, ekstra hukommelse, kommunikation, høretelefonimplanter, og synsimplanter osv. Nogle af disse ting er allerede på markedet.
Vi vil sandsynligvis også forsøge at forbinde computere til hjernen - og derved opnå direkte kontakt med google, ekstra hukommelse, andre mennesker osv. Naturligvis er ulemper, og ikke rart at få nattesøvnen ødelagt, fordi at så mange har læst en "blog" skrevet på nettet. Men, ialt, er det en fordel, og måske noget, som vi selv - eller vores forældre - har valgt for os.
Som andre ekstra hjælpemidler, bliver denne computer, en del af vores forstand, og det som er opbevaret, kan uploades, downloades, og sendes videre.
Det er ikke nødvendigvis frihedsberøvende - du kan stadigt tænke, og du får mulighed for at bruge hjernen langt bedre. Samtidigt, bliver du en del af et fællesskab, på samme måde som Internet.
Endeligt er der mulighed for at ligge forhindringer ind - f.eks. forhinidring af agression, angst osv. Mulighed for at sikre, at der køres godt på vejen.
På mange måder, er det ganske humant. Tænk, på f.eks. Star Trek - det meste her, er fuldkommen uladsiggøreligt. Hvad er virkeligheden så? Jo, alle dem, vi ser, er i virkeligheden indsatte i cyberfængsler, der har fået en computer koblet til hjernen, og lever i et fiktivt stjernespil, hvor de skal optrænes, og vise deres evne som leder.
En gang i fremtiden, når vi er alt for mange mennesker på jorden, vil dette være den eneste måde, at kunne give os et rimeligt liv. Der vil bruges færre resourcer fra naturen, vi er anbragt i "kister", tilsluttet computere, med ledninger og slanger, så vi forsynes med mad og føde. I kisten, har vi et fornuftigt liv, i et computerskabt univers, hvor der er plads til os alle. Og vi har langt bedre mulighed, for at støve af. Måske, er udviklet ting, som er umuligt i virkeligheden - f.eks. en vaccum cleaner, der fjerner alt støvet i rummet i løbet af kort tid, alene ved at filtrere luft. Eller en "oprydningsstråle", der automatisk sætter rod i orden.
Øges befolkningen på jorden, får vi før eller siden brug for nye måder til opbevaring. Vi har i dag, ikke en kiste med slanger osv. men er tæt på - vi har et rum (en rede), med TV apparat. Forskellen er efterhånden lille. Sættes vores hjerne direkte på computeren, er systemet veludviklet, og vi opnår den fantastiske uvirkelighed udspille sig virkeligt for os. Vi kan være med i film, og måske helt, og vi behøver ikke, at have nogen fysisk virkelighed. For mange, kan man ikke komme tættere på idealsamfundet.
Mulighederne er enorme, når vi først forstår hjernen, og bliver i stand til at kommunikere med den.
Min største bekymring, er at vi ikke forstår at gøre det ordentligt. Spørger du de "cyborgs", som har fået indbygget elektronik, kunstige arme, osv. så er det langt fra så ideelt, som "science fictions" beskriver. De er langtfra super mennesker. Den slags ting, virker måske nok som en hjælp - men det er tydeligt gjort af mennesker. Kvaliteten er "for dårligt".
Skal vi lave elektronik, med ovenstående muligheder, så skal vi ikke skære mennesker op, og indbygge 4 elektroder. Eller sætte en kniv ind i hjernen, og et spyd ind. Det skal gøres ordentligt - jeg plejer at sige, ligeså godt, som naturen vil have gjort det - eller endnu bedre.
Det er - som jeg ser det - acceptabelt, at vi udvikler elektronik, der eksempelvis giver blinde synet igen. Men, jeg har svært ved at acceptere, at de ikke får et syn, som er ligeså godt som os andre - eller endog bedre. Måske, medfører operationen endog, at dele af øjet skades, således det aldrigt senere - når teknologien bliver god nok, vil være muligt at forbedre synet. I så fald, er det helt uacceptabelt. Det kan naturligvis diskuteres, f.eks. hvis det er ældre, hvor vi ved, at vi ikke får væsentligt bedre teknologi, indenfor deres levetid. Men mange vil måske hellere leve et naturligt liv, end et unaturligt, og være eksperimentialdyr for videnskaben.
Med tiden, som vi behærsker nanoteknologi, og muligheden for at lave implanter, der kan indopereres automatisk, uden at skære folk op, så tror jeg, at vi måske en dag vil opnå, at kunne gøre det ligeså godt som naturen - og måske bedre. Så er sagen en anden - ikke kun, kan vi ikke mere se forskel på den kunstige virkelighed, og virkeligheden, andet end måske udfra logik - men vi undgår forhåbentligt også de reaktioner som kroppen gør, for at afvise og udstøde teknologien.
Jeg tror på, at vi engang bliver dygtige nok, til at gøre teknologien, til at være en del af os. Dette vil være et fremskridt for menneskeheden, på linie med den gang, vi begyndte at behærske redskaber. Hvor mennesket i dag adskiller sig fra dyr, ved at bruge redskaber, og ved at kunne forme og bruge naturen, så vil vi i fremtiden måske også adskille os, ved at vi indbygger implanter i os selv, og forbedre os selv ved hjælp af teknologi. Mennesket bliver måske det første "dyr", der er et hydbrid af det biologiske menneske, og vores egen skabte teknologi.
Med mindre vi er religiøse, kan jeg ikke se problemet, ved denne fremtid. Problemet ligger i, at vi ikke er dygtige nok endnu - både til at lave sådanne implanter, og til at styre teknologien. Vi skal gerne opnå, at blive dette - ellers er vi ikke dygtige nok. Måske ikke dygtige nok, til at kunne overleve.
Vi begynder allerede nu, at have stor behov for implanter, som kan bruges overfor terrorister, og personer, som vil befolkningen ondt. Og det er et problem, at vi reelt endnu ikke er helt dygtige nok, til at gøre det ordentligt. Måske, kan vi udvikle systemer, der er gode nok for terrorister - men de vil næppe være ansvarlige, at indbygge i "normale mennesker".
Er du den Jens Madsen der talte i radioen om CERN?
Nej, vi er mange der hedder Jens Madsen.
Vi begynder allerede nu, at have stor behov for implanter, som kan bruges overfor terrorister, og personer, som vil befolkningen ondt. Og det er et problem, at vi reelt endnu ikke er helt dygtige nok, til at gøre det ordentligt. Måske, kan vi udvikle systemer, der er gode nok for terrorister - men de vil næppe være ansvarlige, at indbygge i "normale mennesker".
Måske skulle man skyde først og bagefter spørge om du var terrorist Jens :o)
I stedet for at have kister hvor der ligger dekadente halvparalyserede datanarkomaner der bruger energi, var det lettere at grave disse kister ned med det samme, fordi disse skabninger hverken lever eller har fortjent at leve. Det du beskriver er mere end et mareridt det er vanvid. Men det vil trods alt ikke undre mig at det snart bliver indført i USA eller Japan og Kina. For mit eget vedkommende kan jeg være glad for at være for gammel til at skulle opleve det mareridt du havde her i tråden.
Måske skulle man skyde først og bagefter spørge om du var terrorist Jens :o) I stedet for at have kister hvor der ligger dekadente halvparalyserede datanarkomaner der bruger energi, var det lettere at grave disse kister ned med det samme, fordi disse skabninger hverken lever eller har fortjent at leve. Det du beskriver er mere end et mareridt det er vanvid. Men det vil trods alt ikke undre mig at det snart bliver indført i USA eller Japan og Kina. For mit eget vedkommende kan jeg være glad for at være for gammel til at skulle opleve det mareridt du havde her i tråden.
For hvem er det mareridt? Mange lever allerede i en sådan kiste, bestående af nogle få kvadratmeter, et forsyningsapparat i form af mikrobølgeovn, samt headsæt, computer, og TV-apparat. De fleste befinder sig godt med dette.
Forskellen, er at vi kan tilbyde samme luksus, til mennesker der måske er fastlåste til seng, rullestol, eller bag tremmer. Er det ikke human?
Selvom det måske virker som ren opbevaring, er det langtfra tilfældet. Hjernerne indgår i kommunikation, de kan bruges til at styre fabrikker, robotter, udvikle ny teknologi, osv. Vi har brug for masser af sådanne hjerner. De kan automatisk og billigt uddannes, og de kan hjælpe til, at udvikle software som øger livskvaliteten, og måske udvikle software objekte, med nye features.
Og der bliver sandsynligvis også plads til livsanskuelser, trosretninger, religiøsitet, osv. Det er ikke et "tørt" samfund, hvor menneskets hjerne er indskrympet, og forladt. Det er et tilbud, om at få samme luksus, trods du ikke kan opnå det i virkeligheden, på grund af din krop måske ikke er rask, eller fordi du er dømt til et liv bag tremmer.
Hvad vil du selv foretrække, hvis du skulle i fængsel? Sættes bag lås og slå, i 30 år, eller sættes i et "cyber fængsel", hvor du kan gå rundt dels i et kunstigt univers, og måske også i det rigtige univers, ved at styre en robot? Du kan måske have normalt arbejde, ved at styre en robot, på en fabrik.
Jeg tror, de fleste foretrækker cyberfængsel.
Læser du ikke hvad jeg skriver? Du skriver bare videre om dit univers, jeg har forstået hvordan det foregår.
hehe Berndt, jeg er "desværre" ikke gammel, så jeg må kæmpe lidt ^^
-
At leve i en kunstig computerverden, ih hvor sjovt, not.
I din vision foregår vores liv i en kunstig cyberspace verden, hvor vi ligger i en kiste. Det er vi slet ikke skabt til, vores krop er ikke bygget til at ligge ned resten af ens liv. Vi er altså ikke vampyrer der ligger i en kiste dagen lang, og det håber jeg ikke vi bliver. Hvordan skal vi få børn? med reagensglas? Ingen sex? når ja, det gør vi inde i cyberspace verdenen, absolut asocialitet er ikke godt for os, at ikke at være i kontakt med naturen er ikke godt for os, at ikke at røre sig er ikke godt for os.
Ja, allerede nu er der mange der isolerer sig selv med computerspil og onlineverdener.
Seriøst er det utopi? det er mere dystopi.
Jeg vil hellere have krig og terror end at være et afstumpet menneske, hvis man kan kaldes menneske..
"Vi begynder allerede nu, at have stor behov for implanter, som kan bruges overfor terrorister, og personer, som vil befolkningen ondt. Og det er et problem, at vi reelt endnu ikke er helt dygtige nok, til at gøre det ordentligt. Måske, kan vi udvikle systemer, der er gode nok for terrorister - men de vil næppe være ansvarlige, at indbygge i "normale mennesker"."
Er det er behov for implanter som kan bruges overfor terroister? Der har i hele menneskes historie været terroisme osv. Hvorfor har vi brug for det lige nu? Fordi vi bliver bombet af medierne med frygt.. dag ud og dag ind.
Jeg tror du har brug for lidt frisk luft, gå ud i naturen, gå ud og se den rigtige verden.
Hovedsagelig er det skræmmende og på en måde en god tanke, indrømmet Jens, men mine hovedpine ligger ved "den store programmør", ikke så meget ved de nævnte muligheder der sikkert kan være gode nok med måde og siden dette spørgsmål er det altafgørende er dit forslag ligesom lidt for farligt. Jeg ønsker ikke at løbe rundt med et USB stik i nakken og så er jeg ligeglad hvad andre synes om sagen.
Tanken er "en ommer"...nej sq, den er ren terror som du gerne vil undgå.
mvh Berndt
men mine hovedpine ligger ved "den store programmør",
Der er flere teknologiske og forskningsmæssige gennembrud, der skal ske, før det er etisk forsvarligt. Der er både den teknologiske side, som reelt betyder vi ikke kan gøre indgrebet med hammer og mejsel, men må gøre det ved hjælp af nanoteknologi og mikrorobotter, eller måske noget som er endnu bedre og mere kompatibel med naturen. På nuværende tidspunkt, er vi på hammer og mejsel niveau. Så er det den softwaremæssige side af sagen - denne kan deles op i flere niveau, og der mangler vi også meget, for at kunne kontrolere og styre dette på en etisk måde.
På nuværende tidspunkt, er realistisk med overvågningsimplanter. De behøver ikke direkte at være i kontakt med hjernen, men kan være skjulte mikrofoner og kameraer, samt brændselsceller der forsynes af energi fra blod. Vi er tæt på, at kunne opnå en rimelig kvalitet for et "høreimplant", men det går nok nogle år endnu. På det tidspunkt, kan chippen måske anbringes direkte på hørenerven.
Måske kan vi have nogle forholdsvis simple fjernstyringsimplanter, der måske - af sikkerhedsmæssige årsager - konstrueres til, at ikke kunne dræbe. De kan bruges til, at distrahere, eller på anden måde genere, måske få vedkommende til at føle sig syg osv. Det kan være mulighed, for pacemakers, der styrer hjerterytmen, og får den til at spille mere dyster musik, hvis terrorister har onde planer.
På mange måder, er den type elektronik mere humant, end mange andre måder at styre verden.
Problemet opstår først, når vi alle får implanter, og det bliver en del af vores dagligdag.
Men ellers, betragter jeg implanter, og at indoperere ting i mennesket, som en "menneskelig ting". Dyr, vil ikke have gjort det. Mennesker, har opnået et civilisationsniveau over dyr, hvor vi bruger værktøjer. Og civilisationsniveauet over dette, er at kunne forbedre sig selv, ved at indbygge teknologi.
Det vil altså være det ultimative civilisationsniveau.
Hvad Utopia er, er der ingen af os mennesker der ved. Situationen er, at dengang da mennesket opfandt civilisation, da opstod et nyt væsen. På samme måde er myrer i live, men det er myretuen, der er det levende væsen på et højere niveau. Alle myrer har et individuelt liv, og nogle af dem har det godt, andre skidt, men uafhængigt af dette, er selve myretuen en intelligens, med evner til at reagere over for omverden, på et langt højere plan en hver myre selv evner at gøre og tænke.
Hvis vi betragter planeten Jorden i dag, er der ingen individuelle mennesker, der har nogen som helst indflydelse på hvorhen vi bevæger os, samlet set. Diktatorer og forbrydere, genier, kunstnere, eller hvem som helst, vi er alle en del af noget større, og alt ligner tilfældigheder. Det er dog et faktum, at vor civilisation hele tiden forbedrer sin samlede evne til at udføre handlinger, og i øjeblikket foregår der en nysgerrig udforskning af den nærmeste omverden, de andre planeter i syne, og længere borte, og der foregår en evindelig forskning i at sikre en forbedret energieffektitet i individuelle cellers måder at leve, som er os mennesker.
Det er en interessant gearing, der finder sted, at celler har sluttet sig sammen i et samarbejde, i vor krop, og vi som mennesker har sluttet os sammen i et samarbejde, som er vor planet. Vi er desuden som mennesker også organiseret i mangfoldige andre og mindre enheder, men, det er celler også i vor krop.
Hvad vor hjerne, planeten Jorden, tænker, ved vi reelt ikke, men alligevel ved vi, fordi vi kan se overskrifterne, når de øverste organer træffer langsomme og forsinkede beslutninger, fx i FN, og i EU, og i USA, den slags steder for tiden. Akkurat også sådan fungerer vor egen menneskelige hjerne, at vor bevidsthed er langsom og forsinket i forhold til delsystemer i os. Det er en kendt sag, fra forskning, at når vi fx rækker ud efter et glas vand, da har delsystemer i os for længst udregnet, at vi er tørstige. Måske rækker vi hurtigt ud efter glasset, men måske bliver behovet nedprioriteret på grund af andre delsystemers beregninger, at vi netop nu hellere bør løbe, eller spise, eller sove.
Det betyder, denne forsinkelse på det øverste bevidste plan i en hjerne, at jeg har sindsro om global forurening, fordi større gener vil blive forhindret i at blive endnu større, af planetens hjerne som sådan, blot med forsinkelser, i forhold til specifikke problemer nede på celleniveau, som er iblandt nogle af os mennesker.
På tilsvarende måde må nogle af vore celler i vor krop nu og da lide under kraftig forurening, fx i visse muskler, eller i visse indre organer, når resten af vor krop beslutter sig for at overdrive. Som helhed, medmindre at man er syg i hjernen, har kroppen det nogenlunde godt, fordi hjernen vælger at sådan skal det være, som en normal og rask hjerne altid vil sørge for, at befinde sig i en levedygtig organisme.
Alt dette betyder, at individuelle mennesker næppe nogensinde som helhed vil få det dårligt, fordi mistrivsel iblandt celler i en stor organisme, ikke er hvad organismen som helhed ønsker sig. Midlertidigt, nu og da, er det derimod forudsigeligt at visse mængder af celler vil have det elendigt, fx når det meste af planeten ønsker sig et voldsomt løb fremad, som rammer hårdt i Kina, hvor de største muskler for tiden befinder sig.
Dit indlæg svarer meget til min overbevisning: Hjernen, gør det der er omkring den, til en del af sig selv, således vi anvender vores omgivelser som hjælp, og andre menneskers hjerne kommer automatisk til at indgå i en superhjerne. Dog, ikke med direkte radiokommunikation mellem hjernerne, som mennesket har skabt, men via den kommunikation vi har med andre menneseker - via direkte kommunikation, via Internet og telefoni osv.
Med andre ord, er det allere gjort: Vi bor i kisten, som er vores lejlighed, og vi "kobler op", til kunstige verdner som er vores TV. Vi kommunikerer med andre, via Internet og telefon. Og vi har ekstern hukommelse i form af notesbøger og blokke. Vi har en computer som hjælp, søgedatabaser og alverdens viden tilgængeligt via computeren og Internettet. Præcis samme idé, som hvis det samme indbygges i hjernen, bortset fra, at man måske kan opnå noget tættere på det optimale. På den anden side, kan vi også forbedre vores omgivelser. Vi kan udvikle 3D briller, som vi kan tage på, hvorefter vi ser film i 3D, eller direkte maniulerer vort uniers ved hjælp af computere.
Fordi menneskets hjerne, søger at blive til en større intelligens, vil den automatisk indrage naturen, bruge muligheden for at tegne i sand, eller notesbølger, bruge papir, andre mennesker, og ethvert andet tilngængelig middel, for at øge sin forstand. Den vil dele viden, for at begge parter bliver mere intelligente, og får samme viden de kan bruge.
Med andre ord - så har vi allerede "lidt" indbygget systemet. Det kan bare gøres mere optimal, den dag vi bliver dygtige nok.
Og det er også grunden til, at der måske er en redning: Vores hjerne, får måske på fornemmelsen, når noget er galt - fordi den har kontakt med vores omgivelser. Vi kommunikerer med andre mennesker, og får input via TV og radio.
På den anden side, kan vi have behov for, at have midler, for at løse problemet. Energiproblemet, skal vi måske løse med Fusion - men har vi Fusion? Vil vores hjerne, pludseligt blive i stand til at udvikle fusion hurtigere end muligt, fordi at vi har behov for det nu? Er det praktisk muligt - eller kan vores forstand måske nok se det, og gøre det - men vores menneskeskabte politiske og økonomiske systemer forplumrer det måske, og umuliggør det logisk rationelle?
Hvis vi mener, der er problemer med terror, så har vi måske også brug for midler mod dette - på samme måde, som vi har behov for midler der kan løse vores globale forureningsproblem. Men hvad er disse midler? Er det våben, er det ikke dræbende våben, eller er det medicinske våben, så man giver en formodet terrorist det skidt med hjertet, hvorefter man springer hjælpende til, og indopererer skjulte mikrofoner, og kameraer, samt en kunstig pacemaker, der skal forebygge han får problem igen? Og eneste terroristen undrer sig over, er at ambulancen lige var på pletten?
Ofte, må mennesket - måske desvære - gøre noget, for at løse problemer. Selvom hjernen, hjælper godt til.
Din logiske tilgang til sagen må jeg beundre ligesom den "etiske ro" du har bevaret, men jeg hører fanden tale Jens, desværre...mennesket kan udslettes af den næste store meteor der rammer jorden, vi er nogle "støvkorn" af universet som har den underlige egenskab at kunne erkende sammenhæng samt årsagerne til disse. Det kan være at der er en mening med vor intelligens og som Holger mener, at vi skal bygge en vakuumbombe for at redde universet som føler sig dårlig tilpas på grund af det mangelfulde eksisterende vakuum (det savner vist sin partner :o), men det er dog meget lidt sandsynligt. Livet er et fænomen der kommer og går igen, fordi det vil blive tvunget til det af de ydre omstændigheder universets funktion leverer os som et "take it or leave it". De idéer du kommer med KAN være gode, men sandsynligheden for at de bliver det er tæt ved at være nul. Du inkluderer ikke faktoren magtmenneske i dine fantasier og med dette væsen er din plan allerede meget mistænkeligt, for ikke at sige dødsdømt. Kun en teknologi der kan føre os til stjernerne kan redde os i sidste ende !! Så lad os finde denne teknologi i stedet for det du finder...
PS: Det er ikke tilfældigvis sådan at dit mellemnavn er Lucifer ?? ;o)
mvh Berndt
Min tilgang til intelligens, er computere og datalogi. Hvordan vil en computer fungere, hvis den kunne "finde sig selv", og lave det optimale. Hvis du undersøger denne tankegang, vil du opdage, at den ikke kun optimerer sig selv, den vil søge at løse opgaver, og ikke kun udføre dem (som nutidens computere). I princippet, kan indstruktionssættet være det samme - men i stedet for at udføre ordrene styk for styk, vil den forsøge at få overblik over dem, finde ud af hvordan de bedst udføres, om nogle kan undværes og ingen betydning har, om noget kan omskrives og simplificeres osv. Den vil også selv forsøge at opnå at finde den pågældende viden, eksempelvis om omskrivninger, som kan udføres sikkert, på programmet. Denne viden, vil den dele med andre computere, og de vil forbinde sig i netværk. De vil også skabe sikkerhedssystemer, hvis der er problemer med bits der kan modificere sig, for at sikre at svarene er pålidelige. De vil opfinde bevis systemer, således de sikrer sig, at det de får at vide fra andre, som kan bruges, faktisk er korrekt. Og de vil forsøge at analysere deres omgivelser, med henblik på, at se om der eventuelt skulle stå en computer, der fungerer ligesom dem selv (antager at naturen og omgivelserne er som dem selv), for at forsøge at få et større netværk. Og de vil forsøge at bruge, og påvirke omgivelserne, for at opnå en større hjerne. Udfra de formler, og opdagelser, de eventuelt kan sætte på disse computere. Spørgsmålet er bare - kan man lave en formel som opnår dette? I princippet, er problemet ganske enkelt, og det er muligt at opskrive som matematik. Som en rekursiv formel, der kan løses. Men, problemet er, at det er et NP problem, at løse denne formel, og vi kan ikke lave en computer som kan - ihvertfald ikke endnu.
Mysteriet om intelligens, er altså ikke så stort. Det er ikke andet, end en "matematisk ligningsknuser", og du vil se, at den opfører sig omtrent som mennesket, selv med relative simple betingelser. Den vil også tage dens omgivelser i brug, for at øge sin intelligens, og den vil analysere dem, og søge at opnå fysisk forståelse herfor, ved at lave en simuleret model i sig selv. Den vil søge at bruge andre computere, og den vil opbygge systemer for sikkerhed. Du vil faktisk se, at hvis du afbilder hvad den gør, så kan vi tydeligt se, at det "ligner" intelligens. F.eks. vil den have "isolationer", i form at "huse" - hvor komponenter samles i klynger og isoleres fra omgivelserne (firewalls), og den vil have "forbindelser", i form af "veje". Noget tyder på, den vil udvikle en civilisation.
Vi kan endnu ikke udvikle compuere, der virker sådan. Vi kan dog gå lidt i den retning, og tage et lille skridt: Fremtidens computere, vil bestå af operativsystemer, der indeholder en dynamisk compiler, således koden de udfører, ikke kun udføres slavisk, men søges forstået, og analyseret med henblik på optimal udførsel. Dog, vil vi sandsynligvis ikke give computeren "nok" mulighed for, at kunne udvide dens omskrivninger selv, til at liv opstår. Alligevel, vil vi søge at programmere lidt af de systemer som vi bruger ind i computerne, for at øge deres hastighed. Som sådan, er computeren stadig dum, fordi den ikke "får lov", at udvikle sig selv, og at selv opdage nye formler.
Som bruger, vil du opdage at computeren får langt større hastighed. Hvor den nu, holder pauser på de mest upraktiske og uhensigtmæssige tidspunkter, er sandsynligt at den forstår koden så godt, at den type problemer kan undgås. Den vil selv kunne parallelisere problemer, og finde ud af, at distribuere problemerne ud på mange computere. Masser af dele af computervidenskaben, skyldes viden om intelligens, og hvordan det fungerer. Tænk på computerens cache - du fungerer på samme måde. Ja, selv det at sove, er noget vi har lagt ind - dynamisk logik, fungerer ved at blive "opladet" meddens det sover, og så udfører det opgaven, når det arbejder. Og det viser sig, at det går hurtigere end normalt logik, fordi selve beregningstiden er kortere. Hvis du designer forwardede CPU'er, vil du opdage at forwarding, og pipelining, kan gøres "automatisk", ved at gøre som vores hjerne gør: Sæt en cache på, og så forsøg at få den til at trække ind i selve CPU'ens "indre". Du kan flytte pipeline led, fra en cache, som er korrekt designet, således du opnår en forwarded pipelined CPU, alene ved brug af automatik. Dog, er systemet identisk med udgangspunktet, og derfor skal udgangspunktet regnes korrekt ud af mennesker, for at give et optimalt design. Men idéen er, at trække cachen ind, i CPU'ens "hjerne", og at gøre dette, udfra hvor de enkelte led giver bedst performance. Når du har afkoblinger osv. så er det også en slags cache systemer, men hvor afkoblingen svarer til en energicache. Igen, vil du se, at du kan trække frem og tilbage på disse lagrer, for at opnå et optimalt afkoblet system. Vores hjerne, har også kort tids lager (cache), lang tids lager, og et ekstra langtidslager omkring sig (bøger, notesbøger osv.). Og vi opbygger netværk, i form af Netto, Føtex osv. for at lave en optimal distribueret energi og vare cache.
Mennesket fungerer meget logisk. Som enhver anden "optimerende" matematisk ligningsknuser maskine. Og selve begrebet intelligens, er som sådan matematik, eller datalogi (datalogi og matematik er afarter af logik). F.eks. kan enhver computer, beskrives som en meget stor designet ulinær funktion, der har tilbagekobling. Ser du på computeren fra et analogt synspunkt, er den netop et sådant system, hvor du dog tilbagekobler mange reelle tal (matrix). Men digitalt set, kan du også mappe alle bits ind i et stort tal.
Jeg tager ikke stilling til, om der findes en gud. Men opfattelse er, at set ud fra et intelligens synspunkt, er ikke usandsynligt, at hvis der eksisterer (eller har eksisteret) en Gud, at så vil denne skabe en intelligent aftager. Måske er gud ikke mere til.
Det som jeg kan se, at det som religiøse betragter som mystik (intelligens), det er - for mig i det mindste - ganske naturligt, og matematisk forståeligt. Selvom vi ikke umiddelbart kan løse systemet, kan vi sige meget om det, og vi kan vurdere om intelligens er sandsynligt, i nogle tilfælde alene udfra udseende. Af den enkle årsag, at uanset om du har matematisk intelligens, computer intelligens, eller biologisk intelligens, så resulterer det i samme "former" for logik, løsninger, og metoder.
Laver du et godt operativsystem, til computere - så vil du opdage, at dette har en vis lighed med vores lovgivninger, der skal styre at mennesker ikke er til gene overfor hinanden. Du vil opdage, at essensen er omtrent det samme - at sikre samarbejde er muligt. I computersammenhæng, mellem computere, og programmer, samt med brugeren og omgivelser. I lov sammenhænge, mellem mennesker, og de systemer vi bruger. Laver du et computeroperativsystem, og gør det grundigt, bliver du overrasket, hvor meget du næsten kan "stjæle" fra loven, fordi essensen er den samme. At kunne samarbejde. Som eksempel, vil du opdage at mennesker har tendens til at "eje" noget, og ikke kan undvære de ting de har, fordi de måske skal bruge det. Vi har love, for at sikre dette. I computersammenhæng, opdager du præcis samme problemer, og at programmerne bliver nød til, at have nogle ting, de kan regne med er tilstede, og derfor ikke må forstyres. De bliver nød til at blive beskyttet af operativsystemet. Operativsystemet, forhindrer med lovgivning, at andre går ind og stjæler deres data, eller ødelægger data. Det er nødvendigt, for at et stort system kan fungere godt.
Jeg er, engang blevet kaldt "diktator", fordi at jeg netop troede på, at vi kunne tillade os, at tvinge computerkomponenter til logisk funktion, og til at blive dygtige. Dog, er min opfattelse, at computeres komponenter ikke er liv, og at vi ikke behøver at kode dem til tilfældighed, for at give den lov til selvstændig opførsel. Faktisk tvivler jeg på, at det er deres selvstændighed de får, trods de kodes til tilfældet. Det er mere en diktatorisk selvstændighed. En forståelse for logik, intelligens, og komponenterne, f.eks. udfra stress mv. mener jeg er langt bedre. Hvorfor designe computerne, således komponenterne bliver stressede, smelter sammen, ikke kan klare timingen, og hele tiden ligger på vippen - hvis vi kan gøre det, så computerne har et lavt forbrug, og strømmene ikke er så store, så at computernes komponenter føler stress. Vi skal designe computerne med omtanke, og så tror jeg ikke vi får problem med komponenterne. At vi samtidigt, måske koder metoderne ind, som vi selv bruger i forbindelse med intelligens, er ikke noget der generer mig - så længe, at det ikke sætter livet i fare.
kæft, nogle lange indlæg - det er jo ikke til at kæmpe sig igennem :-)
Terroister? Hvem er terroisterne?
Altså, i den verden du beskriver vil terroister være individualister, modstanderere af en kunstig tilværelse, tilhængere af at leve naturligt.
"Måske kan vi have nogle forholdsvis simple fjernstyringsimplanter, der måske - af sikkerhedsmæssige årsager - konstrueres til, at ikke kunne dræbe. De kan bruges til, at distrahere, eller på anden måde genere, måske få vedkommende til at føle sig syg osv. Det kan være mulighed, for pacemakers, der styrer hjerterytmen, og får den til at spille mere dyster musik, hvis terrorister har onde planer."
Det du beskriver er enhver diktator, magtsyg, ond persons drøm. Du glemmer vidst at vi ikke er talende computere, men MENNESKER. Mennesker som er griske, grådige, skøre og egoistiske.
Lad os sige vi lever i din verden, lad os sige at "tilfældigvis" kommer en hvis person til magten som ikke vil alle bedst (utallige eksemplar igennen historie)
Alle har et implantat som kontrollere at vi ikke bare tænker på at blive "terroist". Tænk hvis Hitler havde denne teknologi under anden verdenskrig, enhver i modstandbevæglesen ville på mystisk hvis få et "hjertestop". Det du beskriver som dyster musik og distrahere i virkeligheden LIKVIDERING, vi lever ikke i en lyserød verden, folk bliver dræbt hver dag på grund af de er modstandere af et styre eller regime.
Det er naivt at tro at vi komme til at leve i harmoni med hinanden, ihvertfald skal det komme fra os selv, ikke en påtvungen teknologi.
Vil du virkelig sætte alle vores værdier til side, for at øge overlevelses chancen?
Vi skal ikke leve for at overleve, men overleve for at leve.
"Alle har et implantat som kontrollere at vi ikke bare tænker på at blive "terroist". Tænk hvis Hitler havde denne teknologi under anden verdenskrig, enhver i modstandbevæglesen ville på mystisk hvis få et "hjertestop". Det du beskriver som dyster musik og distrahere i virkeligheden LIKVIDERING, vi lever ikke i en lyserød verden, folk bliver dræbt hver dag på grund af de er modstandere af et styre eller regime."
Det er alt for dyrt. Ønsker du, at nogle får hjertestop, må du være sindsyg, hvis du først indopererer en pacemaker, TV og radioudstyr, og måske underholdningsprogram, samt flere melodier i pacemakeren, der kan styres efter hvor "ond" personen er. Næh, Hitler gjorde det mere nemt: Han satte tyske videnskabsfolk til at udvikle kemiske stoffer, der medførte hjertesop, uden det kunne spores. Eller andre sygdomme. I dag, var de måske bare døde af kræft, eller andre sygdomme.
Likvideringer sker ikke ved at have ambulancer til at stå parat, og indbygge en pacamaker. De sker ganske enkelt, ved at "videnskaben", har udviklet metoder, til at gøre det skjult, enkelt og effektivt.
Udvikles en pacemaker, vil den netop ikke have til formål at slå ihjel. Den har til formål, at få vedkommende til at føle, at noget er galt - at han ikke rigtig kan "tåle" at være ond mere. Og at han kan mærke, at hjertet ikke rigtigt har det godt med det. Det er en noget anden teknologi.
Pacemakers, med indbygget viberator, der kan få hjertet til at slå hårdere, er bestemt ikke nogen videnskab for en diktator. Det er en videnskab, som kan bruges, overfor terrorister, for at få dem til at føle skyld, få dem til at tænke sig om, få dem til at tro, at Gud måske har en anden holdning end at skulle slå ihjel. Og måske, at de føler, at det letter hjertet, og er Guds vilje, at gå bort fra terrorismen, og til at hjælpe os alle.
Kunsten er at omvende. Det er biblens metode. Ikke Satans, eller Hitler. Hitlers (og Satans) metode, er at nedkæmpe modstandere. Ikke at forene sig med dem, og gøre dem til ens egne.
Igen, du taler udenom.
Kan du svare på hvem der er terroisterne?
Hvad har en vibrator med skyldfølese at gøre?
"...at gå bort fra terrorismen, og til at hjælpe os alle."
Samme som før:
"Altså, i den verden du beskriver vil terroister være individualister, modstanderere af en kunstig tilværelse, tilhængere af at leve naturligt."
Svar venligts på spørgsmålene istedet for at smøre tykkere på.
Igen, du taler udenom. Kan du svare på hvem der er terroisterne? Hvad har en vibrator med skyldfølese at gøre? "...at gå bort fra terrorismen, og til at hjælpe os alle." Samme som før: "Altså, i den verden du beskriver vil terroister være individualister, modstanderere af en kunstig tilværelse, tilhængere af at leve naturligt." Svar venligts på spørgsmålene istedet for at smøre tykkere på.
Undskyld - men jeg betragtede det som oplagt.
Terrorister, er dem som dræber folk - og ikke omvender folk. Massemordere, som dræber, fordi de ikke kan omvende.
En viberator, har de med skyldfølelse at gøre, at de fleste lytter til deres krop. Kan de mærke, at hjertet, eller hjernen, ikke reagerer positivt, fattes måske, at de er i uføre.
Det, som er kunsten, er at omende folk. Dette kan gøres med mange midler - som Jesus siger, f.eks. ved at hjælpe. Det kan ske, ved at indbygge teknologi, der skal overbevise, og ikke dræbe. Og teknologien, må gerne hjælpe vedkommende. Har du en lille "hjælper" inde i dig, er du mere tilbøjeligt, til at lytte til denne, hvis du har erfarring for, at det gavner dig, og at hjælpen også er til din fordel. Hvis hjertet giver mislyd, og du opdager, at du burde have taget efter hjertet - fordi den er din gode hjælper - så indoktrineres du til at positivt tage efter hjertet, også når det er vigtigt.
Det som er kunsten er hjælp til forståelse, og til at kunne noget. Hjælp folk, til at blive et bedre menneske. Systemet behøver ikke, at kunne dræbe. Det væsentlige er, at omvende. Og ikke dræbe.
Dræbe, er terrorsisme. Uanset om det kaldes krig, eller fred. Kun, hvis krigen ikke dræber, men omvender, er det hellig krig. Uanset, der skal en lille smule tingeltangel til.
Det er også terroisme, at dræbe langsomt, f.eks. ved at lukke forurening ud, der dræber efter 5 år.
Problemet, at man ikke må dræbe, løses altså ikke, ved at bare lægge delay ind, eller gøre det langsom.
Here you go.
Det var lige nogen korte og enkle spørgsmål :-)
Vi kan ikke besvare alle disse spørgsmål i dag.
Muligheden for indbygning af implanter i mennesker, er ikke en udvikling som kommer fra dag til dag, og hvor vi på dag 1 skal tage stilling til alle konsekvenser.
Det er mere en form for pakkeløsning, hvor vi først får en lille pakke, så en lidt større pakke osv. og hvor vi trinvis kommer igennem udviklingen, ved at have sagt ja til en mindre pakke først.
I første omgang, er det derfor ikke et spørgsmål om vi skal have indbyggede chips og implanter i os alle. Det er helt urealistisk. Det er der overhovedet intet om. Og det er ikke noget, vi skal tage stilling til nu.
Det, som er realistisk på nuværende tidspunkt, er at indbygge teknologi i mennesker, for at hjælpe, f.eks. i lammede, pacemakere i folk med dårligt hjerte, osv.
Det kan være på tale, at indbygge implanter, så folk der aldrig har kunnet høre, kommer til at høre. Og folk, der aldrig har kunnet se, vil komme til at se. Og vi kan lave implanter, der gør at lamme personer, kommer til at kunne gå, eller bruge hånden.
Vi har i mange år, haft pacemaker implanter, som giver hjertet et lille stød, hvis hjertet begynder at slå tosset. Og der er også eksperimenteret med det samme til hjernen, hvor hjernen får en lille stød, hvis den opfører sig tosset. Det skulle kunne hjælpe overfor visse lidelser.
Senere, kan være på tale, om der skal indbygges elektronik i mennesker, for at muliggøre overvågning af vigtige personer. Eksempelvis, har den engelske tronfølge, fået indbygget et implant, så han kan findes i tilfælde af kidnapping (efter hvad jeg har læst i sladder spalterne). Og det kan også være andre vigtige personer, såsom statsledere og deres børn.
Det kan være steder, hvor højeste sikkerhed, er af afgørende nødvendighed for samfundet, og hvor eneste mulighed er implanter, for adgangskontrol. Implanter, kan gøres mere sikkert, end både fingeraftryk, øjnscanning osv. Normalt vil de kombineres med øjnscanning. Vi har set foreslået implanter, i stedetfor borgerkortet - det er lidt for poppet. Men steder, hvor der kræves enorm stor sikkerhed, vil implanter være på tale. De kan være så sofistikerede, at de ikke kan fjernes fra legmet, uden at detektere dette. Og de kan sikre, at hjernen er ved sin fulde fem. Og måske kommer også, at de kan sikre personen ikke er udsat for trusler og smerte.
Som eksempel på ovenstående, har vi set smart-våben, hvor dem der må bruge våbnet, skal have indbygget implant. Det betyder, at våben ikke kan stjæles fra millitær og politi. Og at der ikke findes våben i fri handel, som ikke kræver chips i hånden. Enhver, der må bruge våben, skal have indbygget chips. Samtidigt muliggør det, at vedkommende skal have tjekket sin chip med jævne mellemrum, og dermed sin våbentilladelse, og i chippen kan ligges data om, hvornår våben er brugt, og hvor meget. Derved kan kriminelle handlinger spores.
Vi har også hørt om tandimplanter, der muliggør aflytning. Aflytningsimplanter, kan være relevante, fordi de er sværre at afsløre, end ikke impanteret elektronik. Dertil kommer, at vi kan udvikle batterier, der kører på bioenergi, således implanter ikke behøver strøm.
Mange af ovenstående spørgsmål, er ikke nogen vi behøver at blive spurgt om. Så vi får ikke noget EU valg på det.
Senere, kommer mulighed, for at politiet kan anvende implanter. Det kan være i stedet for skjulte mikrofoner, på dem der har indgået aftale om, at optage noget for politiet, eller det kan være en aftale om, at få et implant, mod at få nedsat eller ingen straf, og blive sat tilbage og optage mulige kriminelle handlinger. Vi har allerede nu muligheden for elektronisk indespæring, hvor et armbind gør omtrent det samme.
Nogle forældre, ønsker måske, at kunne finde deres børn, og får derfor indbygget implanter i dem, så de kan spores via sattelit. Det er en teknologi, som findes i dag. Vi har vist ikke love, der forbyder det.
Måske syntes vi, at implanter er farlige, og at det er noget man skal holde sig fra. Men normal teknologi, kan være mindst ligeså farligt - og endog farligere. F.eks. russiske halsbånd, der ikke kun kan give udslet, men også kan eksplodere, hvis de ikke udsættes for de rette signaler.
Implanter, behøver ikke, at være nær så farlige. De vil typisk være for at hjælpe os. Når de bruges, vil det være i konkurence med alternativer, hvor alternativerne er dårligere, og måske giver mindre frihed, for den pågældende.
Er du syg, og skal have en kæmpe maskine monteret på en kørestol, så har du ikke samme frihed, som hvis maskinen kan gøres meget mindre, og implanteres - måske endog få strøm fra kroppen via bioenergi. En sådan implant, vil give personligheden livet tilbage, hvorimod teknologi hvor personen må være fastspændt på en kørestol, kun holder liv i personen. Hvad er mest etisk? Det er klart implant.
Implant teknologi, kan bruges til meget fornuftigt, og det er på den måde, at det kommer.
Efterhånden, bliver vi fortrolige med implanter, og vil kunne tage beslutninger, uden at det er en angst for selve implanter som styrer os. Angst, kan være meget farligt, fordi man lader sig styre forkert, på grund af psygiske forhold.
Når vi bliver fortrolige med implanter - evt. kan vi få en på prøve, og se selv hvad det er - så vil vi bedre, kunne tage ordentlige beslutninger, der ikke er præget af angst sygdomme, eller religion.
Vi kan ikke besvare alle disse spørgsmål i dag.
"Vi" ?
Hehe..
Kommentarer (96)