Vind en IPad3 og find et relevant studiejob

Jobfinder har fået en lillebror, Studiejobfinder, som er målrettet ingeniørstuderende på jagt efter relevant arbejde.

Er du på udkig efter et studiejob, leder du efter et praktiksted, eller mangler du det helt rigtige projekt til din bacheloropgave, så er det nu blevet lidt nemmere. Ingeniørens jobportal, Jobfinder, har lanceret en helt ny platform for ingeniørstuderende, Studiejobfinder.

Er du hurtig, kan du måske nå at vinde en IPad3. Alle, der opretter en profil på den nye Studiejobfinder inden 31. oktober, er nemlig automatisk med i konkurrencen om en tablet.

Og det er måske ikke nogen dum idé at få lagt sin profil ind og komme i gang med at søge et studierelevant arbejde. En rundspørge, som IDA har foretaget blandt ingeniørdimittender fra 2008 til 2011, viser nemlig, at et studiejob er en rigtig effektiv adgangsbillet til arbejdsmarkedet.

Jobfinder.dk får i dag en lillebror, nemlig Studiejobfinder, som er målrettet ingeniørstuderende og tilbyder studiejob og praktikophold. Alle, der tilmelder sig inden 31. oktober, er med i konkurrencen om en IPad3.

Blandt dimittenderne med et relevant studiejob var to tredjedele således i arbejde mindre end en måned efter deres dimission. Blandt dem, der ikke havde haft et relevant studiejob, var tallet noget lavere - nemlig 40 procent.

Endelig viste IDAs rundspørge, at det kun var hver tiende med et relevant studiejob, der stadig stod uden arbejde et halvt år efter deres eksamen.

Læs også: Studiejob og høje karakterer redder nyuddannede fra langtidsledighed

Kommerciel direktør i Mediehuset Ingeniøren Christian Hjorth peger på, at lanceringen af Studiejobfinder opfylder et ønske om ikke blot at servicere færdige ingeniører, men også at kunne hjælpe ingeniørstuderende godt i gang med karrieren:

»Vi kender ingeniørarbejdsmarkedet og de studerendes vilkår rigtigt godt, og vi ved, at det er svært at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Vi ved, at det ikke kun er faglige kompetencer, men i høj grad også erfaringer fra erhvervslivet, der tæller. Med det helt rigtige job kan de unge få relevant erfaring allerede i deres studietid,« siger Christian Hjorth.

Ud over studiejobbene byder den nye portal på studieprojekter til både bachelor- og kandidatafhandlinger, tilbud om praktikophold herhjemme og i resten af verden, ligesom der både er danske og udenlandske graduate-programmer.

Portalen er udformet, så det er nemt at søge inden for forskellige industrier og lande, og når man vil oprette en profil, kan det ske både via LinkedIn og Facebook.

Klik her for at gå til det nye Studiejobfinder

Kommentarer (0)