Sikkerheden for det rene, danske drikkevand hviler på analyser fra laboratorier, hvis resultater svinger voldsomt.

Mens laboratoriefirmaet Labvest finder coliforme bakterier, som tyder på forurening af drikkevandet, i næsten 16 procent af sine målinger, så finder et andet firma, Milana, kun bakterier i 1,3 procent af sine prøver.

Coliforme bakterier kan være et tegn på forurening af drikkevandet, som kan give diarré, sådan som det er sket et antal gange herhjemme de seneste år.

Gammel målemetode finder færrest bakterier

De svingende resultater fra analysefirmaerne fremgår af et notat, som analysefirmaet Eurofins har udarbejdet for Ingeniøren. Det bygger på samtlige målinger af coliforme bakterier i drikkevandsindvindinger fra 1. januar 2010 til 31. oktober 2011. Dataene ligger indrapporteret til myndighedernes officielle database, Jupiter.

Eurofins er det største analysefirma inden for drikkevand herhjemme og ønsker ikke selv at kommentere resultaterne resultatet yderligere, men Ingeniøren har forelagt notatet for en række uafhængige kilder, hvoraf ingen har haft grund til at betvivle resultaterne.

En af dem er professor og sektionsleder Hans-Jørgen Albrechtsen fra DTU's Institut for Vand og Miljøteknologi. Han finder det problematisk, at laboratoriernes resultater svinger så meget.

En del af udsvingene kan forklares med, at firmaerne benytter to forskellige analysemetoder. Den ældste af dem, ISO-metoden, er kendt for at være mindre følsom og altså give færre fund af coliforme bakterier end den nyere Colilert-metode. Kun to laboratorier benytter stadig af ISO-metoden, og de har klart lavest fundprocenter.

»Det betyder, at vandværkerne til en vis grad selv kan bestemme, hvilken grad af sikkerhed de vil have,« konstaterer Hans-Jørgen Albrechtsen, DTU.

Danmark kan dog ikke bare forbyde den gamle og mindre følsomme ISO-metode, understreger kontorchef Inger Bergmann fra Naturstyrelsen, der er øverste myndighed inden for drikkevand. Metoden er nemlig direkte nævnt i det EU-direktiv, som ligger til grund for de danske regler.

Faktor 2,4 i forskel mellem laboratoriemålinger

Imidlertid er der også store forskelle på det flertal af laboratorierne, som benytter den nyere målemetode Colilert. Her skiller Nørresundby-virksomheden Analytech sig ud med kun 6,6 procent positive prøver. De øvrige fire laboratorier, der benytter denne metode, finder alle coliforme bakterier i 15-16 procent af deres målinger.

Notatet siger intet om, hvad forklaringen på forskellen mellem laboratorierne er. Hverken Naturstyrelsen eller Danak, som har akkrediteret laboratorierne, kan give en forklaring.

Selv få bakterier skal tages alvorligt

Men konsekvensen kan være katastrofal for borgernes sundhed, også selv om det typisk er de laveste koncentrationer af bakterier, som ikke er umiddelbart farlige, der skiller laboratorierne. Det understreger Bo Lindhardt, formand for vandværk-foreningen Danvas vandforsyningskomité.

Han nævner forureningen i Tune i nærheden af Roskilde, hvor op mod 500 indbyggere fik diarré, da der kom colibakterier i drikkevandet for tre år siden.

Dengang havde flere prøver vist et lavt antal coliforme bakterier i drikkevandet, hvilket Tune Vandværk forsøgte at slå hen med netop den forbedrede målemetode Colilert. Men resultaterne vidnede i stedet om en utæthed i systemet, som fik bakterierne til at løbe ind i drikkevandet i stort omfang, sandsynligvis i forbindelse med et kraftigt regnskyl.

»Det er ikke noget problem med få coliforme bakterier i en enkelt vandprøve. Men hvis der gentagne gange er én eller to coliforme bakterier, så skal man gøre noget ved det og blive ved, til man har fundet kilden, eller til bakterierne er forsvundet. Derfor er det et problem, hvis laboratorierne ikke finder bakterierne,« siger Bo Lindhardt.

Teknologisk Institut: Vi ville ikke være tilfredse

På Teknologisk Institut tør senior-projektleder Jan Lorenzen ikke sige, hvad forskellen på laboratoriernes målinger skyldes, men han kalder forskellen mellem deres resultater 'væsentlig'.

»Det ville jeg ikke være tilfreds med, hvis jeg fandt så store, systematiske forskelle mellem medarbejdernes resultater i mit eget laboratorium. Det ville give mig anledning til at undersøge, om der er et eller andet galt, eller om der findes en god forklaring på det,« siger han.

Men akkrediteringsorganet Danak har ikke fundet de samme forskelle i sammenlignende test mellem laboratorierne, som får tilsendt prøver med et kendt bakterieindhold i. Det kaldes også ringtest eller præstationsprøvning.

Her er problemet imidlertid, at de sker med relativt høje koncentrationer af coliforme bakterier og ikke nær detektionsgrænsen. Den ligger på en enkelt bakterie pr. 100 ml.

'Præstationsprøvninger for koncentrationer omkring detektionsgrænsen udbydes normalt ikke. Laboratorierne deltager i præstationsprøvninger for coliforme bakterier i højere koncentrationer, og disse viser ingen unormale forskelle,' skriver Danak-direktør Jesper Høy i et svar til Ingeniøren.

Han tilføjer, at Danak ikke kender til andre områder med så stort et antal analyseresultater, som er offentligt kendte. Danak har derfor heller ikke kendskab til, om laboratoriernes resultater også svinger, når det gælder andre målinger end bakterier.

DTU-professor Hans-Jørgen Albrechtsen kritiserer, at Danak ikke udfører kontroltest med få coliforme bakterier.

»Jeg kan ikke forstå, at Danak ikke laver en ringtest i det lave område, som er der, hvor man skal træffe beslutningerne,« siger han.