Vil du være projektleder? Så læs her om du er typen

Husk at fortælle det til din chef, hvis du hellere vil være projektleder end specialist. Begynd i det små, få dig en mentor, og lær værktøjerne at kende, råder Finn Djurslev fra Dansk Projektledelse.

Hvis du drømmer om at skifte dine specialistbriller ud med en projektlederkasket, så er det en god idé at lægge billet ind på tværfaglige projekter på din arbejdsplads.

Det kan også være smart at foreslå, at du laver en afrapportering eller prøver dine evner af ved at styre et lille fagligt projekt med et par kolleger. Men det allervigtigste er at fortælle din chef, at det er noget, du har lyst til. Så er du allerede et stykke af vejen.

En mulighed for at lære

Rådene kommer fra Finn Djurslev, chef for projektledelse i NNE Pharmaplan og bestyrelsesmedlem i Dansk Projektledelse.

Hans kollega, 29-årige Julia van Dalen, der er assisterende projektleder, peger på, at man ikke skal kimse ad de projektopgaver, som ved første øjekast ikke virker særlig prestigefyldte:

»Hvis du får en opgave i et projekt, som du opfatter som åndssvag, så se det som en lejlighed til at lære. Alt i et projekt er vigtigt, og hvis du vil være projektleder, så skal du sørge for at prøve så mange ting, som muligt. Man skal ikke undervurdere værdien af det, man lærer i praksis,« siger hun.

Få dig en mentor

Inden du begynder at drømme om et liv som projektleder, bør du overveje, om du besidder de egenskaber, jobbet kræver.

»Det er ikke nødvendigvis de meget farvestrålende personer med de store armbevægelser, der er de bedste projektledere. Det er ofte de mere afdæmpede, som ikke er bange for at tage teten og kan klare det lange seje træk. Og som kan lytte til andre, motivere og skære igennem,« siger Finn Djurslev.

Julia van Dalen, som i 2005 var med til at stifte Young Crew, et forum for unge projektledere, peger på, at det som uerfaren projektleder er en god idé at få en mentor, som har erfaring med lignende projekter, men ikke er tilknyttet ens eget projekt. På den måde mister man ikke autoritet, når man må blotte sin usikkerhed eller uvidenhed.

Plej dit netværk

Generelt er det en god idé at pleje sit netværk, så der er nogle at hente inspiration hos, uanset hvilken type problem man støder ind i. Selv har Julia van Dalen gode erfaringer med at spørge de specialister, der har været med på hendes projekter.

»De vil gerne forklare helt præcist, hvordan tingene hænger sammen. Og de er ikke konkurrenter, for de har ikke lyst til at blive projektledere,« siger hun.

Hav plan B klar i skuffen

En af de ting, som uerfarne projektledere ofte glemmer, er at sørge for en plan B. De stoler blindt på, at den tidsplan, de har lagt, holder lige frem til projektets afslutning. Derfor gælder det om at kunne agere proaktivt, råder Julia van Dalen.

»Som uerfaren projektleder går man let i panik, hvis det ikke går, som man forventer. Man skal derfor forsøge at forudse, hvad der nu kommer til at ske. Hvis vi ikke når deadline, hvad gør vi så i stedet for,« siger hun.

Evnen til at improvisere, når planer og tidslinjer skrider, handler i høj grad om at lytte til projektdeltagerne og hele tiden bevare overblikket i forhold til hele projektet.

Den teoretiske side af projektledelse, kurser og de forskellige værktøjer til at styre processen, hører sig til, hvis man skal være projektleder. Men det kan ikke løse problemerne i sig selv, understreger Finn Djurslev:

»Værktøjerne fungerer fint som en slags drejebog for et projekt, men de løser ikke problemerne. Når projektlederen ved, at han skal sørge for at afstemme mål, huske at lægge en strategi og ved, hvordan tidslinjen ser ud, så giver det ham tid til at koncentrere sig om det vigtigste, nemlig ledelse,« siger han.

Det bliver dig, de snakker om

Skiftet fra specialist til projektleder byder på ændringer, som kan virke meget ubehagelige. Pludselig er der mere luft omkring dig i kantinen, siger Julia van Dalen:

»Når man bliver projektleder, er man den, de andre snakker om til frokosten, hvis de skal have luft for deres frustrationer, for eksempel hvis tidsplanen bliver ændret. Men det skal man ikke tage personligt, for det er rollen som projektleder, ikke én selv, det handler om,« siger hun.

Er man i tvivl om, hvorvidt projektleder er det rigtige karrierevalg, så er der en sikker lakmusprøve, mener Julia van Dalen:

»Har man det selv sjovt, og har folk i projektet det sjovt, så er man på den rette hylde. Hvis ikke, er man nok ikke parat endnu. Eller også er det ikke den vej, man skal gå.«

Kommentarer (2)

I forbindelse med min volontørperiode, var jeg også ude i felten på en byggeplads.

Her var der dels en byggepladsformand og en sjakbajs. Formanden havde det ledelsesmæssige ansvar og kontakten til kontoret.

Sjakbajsen var håndværker og gik sammen med de andre håndværkere og arbejde med at bygge. Han lavede også opmåling og sagde til formanden når der skulle bestilles beton og rapporterede hvor langt byggeriet var, så betonelementerne kunne blive leveret.

Sådan syntes jeg en projektleder fungere bedst. Altid fingeren på pulsen. Skidt under neglene. En del af teamet.

Det var et godt team de havde. Akkorden var godt forhandlet, sjakbajsen vellidt, så de blev typisk færdig lidt før tid med bonus og sån.

Hvis man både er sjakbajs og formand på samme tid, så duer det sgu ikke.

  • 0
  • 0

Jeg har følgende udklip hængende på min opslagstavle:

Six phases of a project:

  1. Enthusiasm
  2. Disillusionment
  3. Panic
  4. Search for the guilty
  5. Punishment of the innocent
  6. Praise and honors for the non-participants

Desværre kan jeg genkende alle faserne fra de projekter, som jeg har været med til!

  • 0
  • 0