Ernst Krogager som blogger. Han må antages at have en stor indsigt i flere af de nævnte emner, at bedømme ud fra de mange forskellige debatter hvori han deltager. Han bruger samtidig et meget fantasifuldt sprog i nogle overraskende sammenhænge, der ofte giver anledning til forundring.

Jeg tilslutter mig 100% Mogens' forslag. Ernst Krogager efterlyser "det, der skulle være ingeniørstandens faglige forum" (herfra: http://ing.dk/artikel/125602-public-servic...), hvor man kan "få øjnene op for de helt urimelige tilstande, som har hersket på ing.dk gennem de seneste år". Så lad os få en Krogager-blog, så vi kan se om der virkelig er substans bag den Krogagerede bragesnak.....

MVH Lars

Helt enig!

Og det gjorde måske heller ikke noget at få en blogger med en anden politisk observans end den fremherskende blandt de nuværende bloggere:
En der f. eks. kunne sætte fokus på dagens idiotiske politikerbemærkning om at vi ikke behøver at bevare vor nuværende industri her i landet, når nu redaktionen ikke har fundet det umagen værd at tage det op?

Men mon han ville få lov til at mobbe den gamle garde på samme måde som de har mobbet ham?

Jeg foreslår at Ingeniøren forsøger at skabe en blog om bæredygtighed. Det er et helt centralt begreb for både private og offentlige investorer for ikke at tale om politikere og meningsdannere, men samtidig generelt dårligt forstået. Er bæredygtighed en belastning eller styrkelse af konkurrencevne, er bæredygtighed en driver eller hindring for innovation, er bæredygtighed en belastning af eller forudsætning for økonomisk udvikling?

Det er ikke emner som Ingeniørens fastre debattører ynder at beskæftige sig med, men de er vigtige i samfundsdebatten både i DK og internationalt. Bæredygtighed som blogemne kunne måske bringe Ingeniøren lidt videre fra den triste, åndløse og antividenskabelige debat som behersker debatten når det handler om samspillet mellem mennesket og natur.

Lidt læsning for de interesserede

http://www.deloitte.com/assets/Dcom-United...

http://www.sustainability-index.com/

http://hbr.org/2009/09/why-sustainability-...

mvh Søren

Otto Anker Nielsen's blog "Trafiktanker".

Set i lyset af hvor stor en del trafikinvesteringer (ovennævnte blog var især stærk på det økonomiske) udgør af debatterne på ing.dk fatter jeg ganske enkelt ikke at man fra redaktionens side har ladet den mulighed falde.

Det er især en blogger med vægt på det samfundsøkonomiske perspektiv, jeg efterlyser. For Ingeniøren skal vel være i front?

Den "Krogagerede bragesnak" klarer jeg mig fint uden (der er rigeligt med fordummende råbekor fra den fløj allerede) - men er der nogen som finder det absolut nødvendigt at alle kommer til, så er man jo frit stillet mht at springe over indlæg derfra :-)

Den "Krogagerede bragesnak" klarer jeg mig fint uden (der er rigeligt med fordummende råbekor fra den fløj allerede)

Hørt!

Jeg anbefaler Peder Wirstad.

Det er da sjovt at Ingeniøren annoncerer efter bloggere fra studiemiljøet få uger efter IDA har fjernet abonnementet som medlemsfordel for studiemedlemmer. I øvrigt en - efter min mening - rigtig dårlig idé!

Det tror jeg også. Tror det abonnement åbnede øjene for IDA og Ingeniøren for mange studerende, som nu måske ikke vil opdage den verden. Men måske man mener man har nok i de faste tilhængere?

Ing.dk er da godt nok ude med riven efter "amatørskribenter" for tiden :-) Først søger de det næste "rakethold" og nu almindelige bloggere.

Men det er nok med god grund. For mig udgør det brugerskrevne ord 90% af grunden til at besøge ing.dk. Med et par gode nye blogs kan vi måske nå op på 95% og så giver det nok ikke så dårlig samvittighed at fyre resten af redaktionen.

Nej, det blev nok for perfidt med den sidst bemærkning. Desuden er jeg ikke ingeniør, så min mening er ugyldig (ifølge enkelte andre brugere.) Nå, nu stopper jeg; jeg ved slet ikke hvor det kom fra.

Og hvad får en blogger for alt sit arbejde?

Ingeniøren er jo et kommercielt foretagne!

Bliver han/hun betalt for spaltemilimeter, for hits på bloggen, for hvor mange debatindlæg bloggen afstedkommer, for hvad der bliver brugt i den trykte udgave eller hvad !!!?

For en ordens skyld skulle jeg måske lige takke for de varme anbefalinger og samtidig meddele, at jeg ikke er kandidat ... :-)

Til gengæld vil jeg gerne anbefale en blog om kernekraft.

Til trods for at venstrefløjen med folketingsbeslutning og skinbarlig demagogi har haft held til i mere end 25 år at holde den rene energi ude af energiforsyningsplanlægningen herhjemme, har en ihærdig kerne af kompetente folk sørget for at holde liv i redelig information om emnet.

De repræsenterer noget af det mest saglige, man oplever inden for miljø- og energidebatten, og det kan kun undre, at Ingeniøren ikke for længst har oprettet en blog med kompetent(e) skribent(er) til at skrive om og bidrage med debatoplæg om dette meget væsentlige emne.

Man kunne kalde den REO-bloggen og lade den bestyre af nogle af de gode kræfter fra den respektable forening REO (Reel Energi Oplysning). Som den opmærksomme læser vil vide, har Holger Skjerning faktisk for efterhånden længe siden stiftet en gruppe om emnet (http://ing.dk/artikel/89495), og hvem ved, måske har han også allerede tidligere forsøgt at tilbyde sig som blogger på ing.dk ...

Da REO i 1976 begyndte at tale om drivhuseffekten og mulige konsekvenser af store CO2-udledninger, var det i øvrigt ikke noget, venstrefløjen var særligt optaget af. Man skulle som bekendt først lige have fejet atomkerneenergien godt og grundigt ind under gulvtæppet her i Niels Bohrs fædreland, før man ligesom kunne bruge drivhuseffekten til noget.

De vrimlende skarer af venstreorienterede muldvarpe, som næppe havde andet i hovedet end at undergrave de frie samfund i Vesten, kunne jo umuligt gå ind for noget (in casu kernekraft), som i den grad kunne bidrage til at fremme udviklingen of væksten i de frie, kapitalistiske samfund.

Ja, det er nu engang min mere eller mindre festlige, uforgribelige mening om den politiske venstrefløj, som jeg har fremført den offentligt i mere end tre årtier, og som jeg ikke har fundet anledning til at ændre siden min pureste ungdom. Man må dog endelig ikke få det indtryk, at REO er en partipolitisk forening, og takket være Al Gores glimrende opfindelse (internettet) er det nemt for læseren selv at danne sig sin egen opfattelse: www.reo.dk

Tillad mig afslutningsvis at anbefale et medlemskab af foreningen. Det tager kun et øjeblik at anmode derom ved at udfylde denne lille formular: http://www.reo.s-11.dk/default.asp?pid=72

Jeg er selv studerende som industriel designer på det der nu hedder Kunstakademiets Designskole - og jeg synes det vil være forfriskende, hvis der også bliver blogget om brugervenlighed, æstetik, idéudvikling, tendeser inden for materialer, fremstillingsprocesser, tanker og følelser hos forbrugere såvel som hos producenter og designere (herunder selvfølgelig blandt ingeniører).

Emnet opfattes vel nok lidt mere 'blødt' i modsætning til hardcore teknisk - men netop spændingsfeltet mellem de to ting er hvor der kan opstå spændende ting.

Jeg melder mig gerne :)

Mvh David
www.davidchristensen.dk

PS. Jeg har også en fortid på DTU, så jeg er bestemt ikke helt 'blank' overfor hvad det vil sige at være ingeniør - netop en strukturreret og stoisk måde at regne tingene ud med, er noget jeg tilstræber; divideret med at kunne 'lukke hovedet op' for indfald.

For en ordens skyld skulle jeg måske lige takke for de varme anbefalinger og samtidig meddele, at jeg ikke er kandidat ... :-)

Nej hvor morsomt, Ernst Krogager placerer sig i samme venstreorienterede båd som Jens Otto Krag:
"Til gengæld vil jeg gerne hermed (....) tilbyde mig som blogger på ing.dk" (fra: http://ing.dk/debat/116043)
"(...) mit tilbud om at blive tilknyttet som blogger på ing.dk" (fra: http://ing.dk/artikel/101565)

Man kunne kalde den REO-bloggen

Nåeh, så gør det ikke så meget at du alligevel ikke vil, jeg havde glædet mig til "PHK er dum, ja han er så, øv bøv"-bloggen......

@Mogens Kjær

Men det er nok med god grund. For mig udgør det brugerskrevne ord 90% af grunden til at besøge ing.dk.

Jeg sad og studsede lidt over dine 90%, men det er nok også 90% eller mere for mig, nu jeg tænker over det. Jeg læser sjældent nyhederne, med mindre det springer mig i øjnene, og oftest er kommentarerne det mest indsigtsfulde her på siden. Bevares, der er også meget møkk imellem, men man sorterer hurtigt de værste blålyn fra.

Jeg er spændt på hvad det ender ud med. Version2 har også lige fået en saltvandsindsprøjtning på blog-siden, såvidt jeg kan forstå: en blog om softwaretest bl.a.

Bæredygtighed og innovation er da interessante emner, Søren, bare det ikke bliver en "fimset og ihh hvor er vi ansvarlige" blog, her bør det overvejende være teknikken, der debatteres.

Du ser tingene meget firkantet - det ville hjælpe gevaldigt at løsne slipset (eller sundhedssandalerne).

Jeg stemmer både på Sørens og Ernsts forslag.

Jeg har skrevet en længere email til Julian den 19/1, dog uden at ha fået svar.

Jeg er i gang med et enmandsprojekt i bæredygtighed - inden for varme (opvarmning af brugsvand og rumopvarmning), elektricitet og vandforbrug.

Målet er en samlet uafhængighed på disse områder på 80% eller mere, altså efter jeg er færdig må mit forbrug ikke overstige 20% af hvad det var før projektet.

Men det mest interessante er nok, at formålet hverken er patent eller profit, men derimod at gøre en forskel ved at dele erfaringerne fra projektet til så mange som muligt. Mit projekt skal i sidste ende betale sig selv hjem, dog er der nogle omkostninger til udvikling, afprøvning og dokumentation som ikke er nødvendige i senere lignende projekter - når andre følger trop.

Mit projekt alene gør i sig selv ingen forskel hvis kun jeg gør det. Men hvis mange nok følger trop, vil det kunne ha en stor indflydelse på den måde vi bruger energi og andre ressourcer på.

Det er fint nok hvis det ikke interesserer ing.dk, men det havde været på sin plads at få svar på emailen.

I øvrigt kunne jeg sagtens bruge frivilige til at hjælpe med udviklingen. Som sagt er det ikke med profit for øje, men at "gøre en forskel". Jeg skyder selv det meste af min fritid og en stor sum penge i projektet, så jeg kan ikke aflønne nogen. Men der er masser af ære og tilfredsstillelse at høste!

Specifikt kunne jeg rigtig godt bruge nogen der har erfaring med grafik og specielt animationer. Det er svært for mig at skulle løse alle opgaver ene mand, uanset at det er spændende og jeg gerne ville.

En del af projektet går også ud på at filtrere regnvand så det kan bruges til mere end tøjvask og toiletskyl - der skal udvikles et LED UV filter til at desinficere vandet med, som fungere bedre end de eksisterende løsninger som bruger konventionelle UV pærer.

eksisterende løsninger som bruger konventionelle UV pærer.

Hvad er konventionelle UV-pærer?
Der findes også UV-rør og UV-reflektorer.
Der findes løsninger til drikkevand, men det er lidt uklart hvad det skal bruges til regnvand for.

Regnvand til vask og toiletskyl, findes allerede. Søg byggemarkeder i tyskland efter regnvandsbeholdere med filtre og rensning, vandpumper mm.
Både til nedgravning og ovenjords (til havevandning).
Se f.eks praktiker.de eller bauhaus.de.
( På tysk: Regenwasser )
Der er ingen grund til at genopfinde noget.

Bæredygtighed og innovation er da interessante emner, Søren, bare det ikke bliver en "fimset og ihh hvor er vi ansvarlige" blog, her bør det overvejende være teknikken, der debatteres.

Preben - jeg skal afstå for at karakterisere dig selvom - eller fordi - jeg nok kunne finde på noget. Din frygt for hvad et emne som bæredygtighed kan føre til bekræfter for mig at begrebet er dårligt forstået. Det skyldes nok at det i vid udstrækning er et festtaleudtryk som bliver brugt uden dybere mening. Men bæredygtighed er et vanskeligt begreb at håndtere i praksis, dvs som en del af et designgrundlag. Hvis ikke begrebet bliver konkretiseret og sat på en form så det kan anvendes i praksis - altså bringes på en kvantitativ form hvor den kan måles objektivt - så kan det ikke inkorporeres i beslutningsgrundlaget for udvikling af projekter og produkter.

Vi er nødt til at udvikle bæredygtig teknologi (det siger nærmest sig selv) og det er en stor teknisk udfordring. Bæredygtighed skal tænkes ind i hele projekteringsprocessen på samme måde som økonomi. Det er ikke noget man bare lige gør men et nyt område som langt fra er udviklet endnu.

Mvh Søren

Jeg vil gerne høre de gode debattøre her, om emnet 'Design' virkeligt er et så dårligt forslag?

Design omhandler også begreber som bæredygtighed - men, med min viden, så er bæredygtighed mere end at lave en vindmølle eller en optimal pumpe - men handler også om hvordan de ting vi bruger, om de har en behagelighed for brugeren og, om brugeren kan vedligeholde og evt. få repareret de forskellige produkter.

Jeg fornemmer iøvrigt en generel underkendelse af - lad os sige, umiddelbare følelsesmæssige forhold, som folk har til de ting, som ingeniører laver. Og, det synes jeg er vigtigt at få belyst og debatteret.

Kh, David
-

@ Søren

Vi er enige i, at begrebet bæredygtighed er dårligt forstået!

Bæredygtighed uden økonomi er ikke bæredygtig.

Det er mit indtryk, at du ikke er i stand til at følge dine visioner til deres logiske konsekvens; men jeg ser frem til at tage fejl, og læser med stor interesse dine velformulerede (som dine indlæg altid er :o), konkrete realiserbare forslag.

Mvh Preben

[quote] eksisterende løsninger som bruger konventionelle UV pærer.

Hvad er konventionelle UV-pærer?
Der findes også UV-rør og UV-reflektorer.
Der findes løsninger til drikkevand, men det er lidt uklart hvad det skal bruges til regnvand for.

Regnvand til vask og toiletskyl, findes allerede. Søg byggemarkeder i tyskland efter regnvandsbeholdere med filtre og rensning, vandpumper mm.
Både til nedgravning og ovenjords (til havevandning).
Se f.eks praktiker.de eller bauhaus.de.
( På tysk: Regenwasser )
Der er ingen grund til at genopfinde noget.

[/quote]

Du har helt misforstået det. Jeg HAR allerede en 7500 liters tank gravet ned i jorden, som forsyner toiletter, vaskemaskine, bilvask, rengøring mm.

Men vi producerer alt for meget vand, mere end vi kan bruge. Det ærger mig, at jeg ikke også kan bruge regnvand til f.eks. brusebad, opvaskemaskine, og andre aktiviteter som ikke er direkte indtagelse af vand.

[quote] eksisterende løsninger som bruger konventionelle UV pærer.

Hvad er konventionelle UV-pærer?
Der findes også UV-rør og UV-reflektorer.
Der findes løsninger til drikkevand, men det er lidt uklart hvad det skal bruges til regnvand for.
...
[/quote]

Nu var diskussionen her ikke selve mit projekt, men hvorvidt det var interessant for Ing.dk at høre mere om det, f.eks. i form af en blog.

...

Jeg glemte lige "pærerne". Ja, jeg mener UV rør, og ja, det er til desinficering af regnvand, så det kan bruges til f.eks. brusebad og opvaskemaskine.

Det må pt IKKE bruges til brusebad, fordi bakterier i vandet kan fordampes i badet, og derefter indåndes og optages i lungerne (dvs man behøver ikke engang at drikke vandet for at blive syg).

UV lys i den rigtige bølgelængde (omkring 255-260 nm) dræber bakterier og virus meget effektivt (og vist alle celler i øvrigt). Desværre er der nogle ulemper ved de UV lyskilder der findes pt:

1) De er meget bredspektrede, for desinfektion burde de koncentrere sig om 255-260 nm
2) Der er et stort varmetab i dem, da de ikke er så effektive
3) UV styrken aftager med tiden, som filamentet langsomt brændes op, og effekten derfor falder
4) UV rørene kan ikke lide at blive tændt og slukket, og må derfor køre kontinuerligt, i stedet for kun når der er flow. De bruger derfor for flere hundrede kr strøm om året, mens de 98% af tiden bare står og nuker det samme vand.
5) UV rørene kan stoppe med at virke uden varsel, præcis som en glødetrådspære
6) Rørene koster ~ 500 kr alt efter størrelse/effekt, og skal skiftes mindst årligt (og når de evt brænder af før tid). Derfor er der en årlig udgift på mellem 500 og 1000 kr, plus det arbejde der skal til for at indkøbe og skifte røret.

UV lys fra lysdioder på 255 nm er stadig temmeligt nyt (og relativt dyrt). Til gengæld har de ikke nogen af de ulemper ovenfor.

1) De sender koncentreret UV lys præcis der hvor det kræves (f.eks. 255 eller 260 nm)
2) De bruger derfor næsten ingen energi, ingen spildvarme
3) De kan tændes og slukkes så ofte man vil, uden at tage skade, og de virker med det samme (skal ikke varmes op)
4) De holder nærmest "for evigt", så længe man ikke sender for høj spænding til dem, dvs stort set ingen vedligehold eller omkostninger
5) Ulempen er at det skal bygges/konstrueres først, og da dioderne er dyre, er investeringen højere (men der skal ikke bruges meget strøm, eller skiftes rør årligt)

UV desinfektion med dioder er derfor noget der vil komme i løbet af de kommende år, og jeg vil gerne ha teknologien med i projektet. Der er for meget vedligeholdelse, omkostning i UV rør, samt for lidt driftssikkerhed.

Jeg afventer som sagt dispensation fra Miljøstyrelsen så jeg kan udvide brugen af regnvand til bad, opvaskemaskine mm., og når det er på plads, forventer jeg at konstruere en vandbehandling med et serielt Partikel-Kulfilter-LED UV system.

Vandet varmes IKKE op i en traditionel varmtvandsbeholder ("bakteriesump"), men med en varmtvandsbuffer (pt med almindeligt byvand). Dvs at FIFO på vandet gør at det varme vand altid er friskt (det opvarmes i et rustfrit stålrør, inde i varmtvandsbufferen).

Se en varmtvandsbuffer her:

http://www.sudenergies.fr/IMG/jpg/Pellaqua...

De snoede rør inde i tanken er gennemstrømningsvarme til varmt vand. Min tank er på 1000 liter, og der er altid varmt (og friskt) vand nok.

Jeg vil efterfølgende sende vandprøver til test - det bliver spændende at sammenligne vandkvaliteten mellem byvand og mit rensede regnvand.

Jeg afventer som sagt dispensation fra Miljøstyrelsen så jeg kan udvide brugen af regnvand til bad, opvaskemaskine mm., og når det er på plads, forventer jeg at konstruere en vandbehandling med et serielt Partikel-Kulfilter-LED UV system.

Meget interessant! Hvordan har du tænkt dig at lave partikelfilteret? Gravitations-tvunget bio/sand-filter? Altså, så vandet f.eks. først løber igennem en meter levende græs/mos/whatever og derefter to meter sand?

For en ordens skyld skulle jeg måske lige takke for de varme anbefalinger

Jeg skal beklage, at mit spagfærdige forsøg på ironi åbenbart er gået hen over hovedet på flere deltagere i denne debat.

og samtidig meddele, at jeg ikke er kandidat ... :-)

Tak for det.

[quote]Jeg afventer som sagt dispensation fra Miljøstyrelsen så jeg kan udvide brugen af regnvand til bad, opvaskemaskine mm., og når det er på plads, forventer jeg at konstruere en vandbehandling med et serielt Partikel-Kulfilter-LED UV system.

Meget interessant! Hvordan har du tænkt dig at lave partikelfilteret? Gravitations-tvunget bio/sand-filter? Altså, så vandet f.eks. først løber igennem en meter levende græs/mos/whatever og derefter to meter sand?
[/quote]

Egentligt var trådens emne om nye bloggere - og jeg nævnte at jeg ikke engang har modtaget et "nej tak" som svar på min email.

Men nu du spørger ... det er slet ikke så avanceret endda!

Regnvandet i tanken har ikke mange partikler i, men selv om vandet opbevares under jorden (intet dagslys, konstant temperatur tæt på 5 grader), så KAN der være bakterier, i for store koncentrationer til at det kan bruges direkte til bad mm.

Regnvandet suges ca 20-30 cm under vandspejlet i tanken, hvor der hverken er bundslam eller oliefilm - og færrest partikler.

Inde i huset er pumpe og styring, og hertil er alt standard "Graf" udstyr fra Tyskland. Efter pumpen ledes vandet igennem to partikelfiltre, først et groft, så et finere et. Dernæst er der et aktivt kulfilter, og til sidst er så UV filteret. Det findes alt sammen at købe allerede, men UV delen har altså nogle ulemper, bl.a. stort energiforbrug, nedsat effekt over tid, at det skal skiftes årligt.

UV lys fra dioder, i stedet for rør, gør at man kan koncentrere lyset omkring 255 nm, hvor det er mest effektivt imod bakterier, vira mm. Det er denne teknologi som der skal udvikles lidt på. Bl.a. ved jeg ikke hvor mange af de relativt dyre dioder der skal til for at være sikker på at slå nok bakterier og vira ihjel. Men det vil være tæt på vedligeholdelsesfrit (en gang imellem, når sensorerne melder om for lave UV værdier, skal sensorer og UV diodernes indfatningen renses.). Strømforbruget vil være minimalt, og levetiden mange år, i teorien husets levetid.

Samme dioder kommer til at blive anvendt til vandrensningssystemer i den tredie verden: lavt strømforbrug passer fint til solceller, stor pålidelighed at de ikke skal ha dele, og er nemme at rense.

Resultatet er, at man kan bringe en husstands årlige vandforbrug af byvand (4 personer), ned under 10 m3 pr år, resten klares med regnvand.

Tænk en dag at stå under bruseren, bade i regnvand fra taget, som er pumpet op af tanken i haven med elektricitet fra solceller, opvarmet af solvarme. Fra den dag og fremefter vil jeg ikke længere ha dårlig samvittighed når jeg tager et langt og varmt brusebad :)

Bæredygtighed uden økonomi er ikke bæredygtig.

Nu er det ikke meningen at diskutere bæredygtighed her. Men lige et indspark - ja, økonomisk analyse er central for udvikling af bæredygtige systemer. Bæredygtig teknologi er - mener jeg - generelt den teknologi som giver de laveste omkostninger alt taget i betragtning. Dvs når man inkluderer både interne og eksterne omkostninger og vurderer økonomien i projektes fulde levetid. Ser man kun på en del af projektøkonomien - f.eks. konstruktionsomkostningene alene - vil de derimod ofte være større for bæredygtige end for ikke bæredygtige projekter. Det er faktisk sådan vi i visd udstrækning arbejder idag (og derfor økonomer kalder den globale opvarmning en "markedsfejl")

Det er økonomien som bestemmer teknologien, idet man som investor søger den teknologi som giver den bedste økonomi ... for en selv. Hvis det er gratis at forurene og iøvrigt at overlade en del af projektomkostningerne til andre, så gør man det. Ellers går man som privat investor hurtigt fallit i konkurrencen. Offentlige institutioners kassetænkning er udtryk for de samme overvejelser.

Økonomiske rammer som ikke inddrager alle økonomiske parametre giver ikke bæredygtige projekter. Derfor skal man etablere økonomiske rammer som gør det nødvendigt at medregne alle omkostninger og optimere derfra.

Det er nogle meget brede betragtninger du kommer med - glæder mig til at diskutere med dig, hvis der kommer en blog om emnet, og du bidrager med noget der er mere konkret.

Nu da vi er ved brede betragtninger, så kan en udvikling godt være bæredygtig, selvom enkeltelementer i udviklingen ikke er det.

Mvh

Preben

Lomborg har fået stor anerkendelse i udlandet for sine reflektioner i bla. klimadebatten.

Jeg er sikker på, at Lomborg ville kunne bidrage med en del viden og særlig tilføre nogle nødvendige forskellige vinkler i debatterne.

Jeg ville personligt synes det kunne være interessant. Men jeg tror flertallet herinde er mere interesserede i det hardcore tekniske.

Jeg tror at en blog af Lomborg ville gøre mig tilstrækkeligt vred tilstrækkeligt ofte til at jeg ville besøge ing.dk sjældnere.

Kære alle

Vil bare lige kvittere for alle forslagene - der er mange gode, både her og i min indbakke :-)

Allerede nu har vi lanceret:
Højttaler Q113 - om højttalerbygning
http://ing.dk/blogs/q113

True Cousins - om el-dragracing
http://ing.dk/blogs/truecousins

Alt det grønne - om biologi, bioteknologi og Grønland.
http://ing.dk/blogs/altdetgroenne

Hold øje med forsiden i det næste stykke tid, hvor endnu flere nye bloggere er på vej!

Mvh
Julian - Ingeniøren