Hvad gør man, hvis en kæmpesællert som Novo Nordisks engangsinsulinpen skal videreudvikles? Den har været på markedet siden 1989, og for millioner af diabetespatienter over hele verden er det blevet rutine at udføre den lille procedure, hvor først mængden af insulin indstilles ved at dreje på toppen af pennen, som bliver længere og længere, jo højere dosis man har brug for. Insulinen sprøjtes derefter ind ved, at man trykker med tommelfingeren, indtil skalaen når tilbage til 0. Det kunne vel ikke være lettere?

Men måske havde ingeniørerne på Novos udviklingscenter i Hillerød overset noget. Så efter at den nyeste version af pennen var blevet sendt på markedet i 2004, blev Thomas Miller og hans projektteam sat i gang med at undersøge, hvordan den næste insulinpen skulle se ud:

»Vi kunne jo lige så godt have det lidt sjovt og bruge de nyeste metoder inden for brugerinddragelse i produktudvikling,« fortæller Novo Nordisks Vice President med ansvar for device innovation Thomas Miller.

Derfor blev canadieren Jason Moore, en studerende i interaktion ved Syddansk Universitet, udstyret med et videokamera og sat til at filme brugere på nogle af Novos største markeder i USA, Kina, England og Japan. Målet var at forstå, hvordan brugerne håndterede pennen i dagligdagen:

»Vi kunne se på de små film, at nogle af brugerne for eksempel havde svært ved at nå med tommelfingeren, når dosisknappen blev længere og længere. Andre havde simpelthen ikke nok kraft til at trykke den helt i bund og kunne derfor ikke være helt sikre på, at de havde fået den dosis, de skulle,« fortæller han.

Skuespillere og rollespil

Det er helt normalt, at brugere og udviklere taler sammen. Men Thomas Miller og hans projektgruppe gik et skridt videre og satte brugerne, udviklingsingeniører og nogle skuespillere sammen. Med udgangspunkt i de små film gennemspillede de hverdagssituationer for hinanden. Det kunne for eksempel være en morgensituation i en travl familie, hvor den ene af forældrene både skal nå at spise morgenmad selv, give ungerne mad, smøre madpakker og tage insulin, mens telefonen ringer:

»Ved at opleve situationen sammen kunne vi nemmere diskutere, hvad der kunne gøres bedre. Det var meget nemmere at spille ind med ideer, når vi så situationen sammen, end hvis det bare var noget, vi fik fortalt. Udtrykket blev kraftigere og mere inspirerende til det videre arbejde med ideerne,« husker Thomas Miller. En af de konkrete løsninger, der kom ud af arbejdet, var en helt ny måde at trykke injektionsknappen ned på. I stedet for, at pennen vokser, i takt med at dosis indstilles, har Novo udviklet et system, hvor selve indstilling af dosis spænder en fjeder. Når injektionen udløses, er det den spændte fjeder, som presser stemplet i bund. Brugerne vil altså ikke længere have behov for selv at trykke stemplet helt i bund, og pennen bliver ikke længere, når dosis indstilles.

Insulin - en megatrend

Optagelserne af de mange diabetikere satte også fokus på behovet for diskretion. Brugerne ville helst have, at injektionen kunne foregå hurtigt og diskret. Derfor indgik det i udviklingsarbejdet, om det var noget, som ville ændre sig over tid:

»Sammen med Institut for Fremtidsforskning diskuterede vi, om man med tiden kunne forestille sig, at brugen af en insulinpen ville blive så almindeligt, at det ligefrem kunne være et fashionsymbol. Altså lidt i stil med at bruge høreapparat eller briller. Noget, som signalerer, at man har kontrol over sin krop og tager vare på den,« siger Thomas Miller.

Herefter gik selve udviklingsarbejdet i gang. Thomas Miller og hans kolleger arbejdede i parallelle udviklingsteam, som konkurrerede med hinanden. Man byttede rundt på medlemmer i de forskellige team for at kunne udveksle ideer, samtidig med at de konkurrerede. Hver tredje-fjerde uge var der fællesmøder, hvor projekterne blev evalueret op mod aftalte mål, for eksempel: Hvordan var patentsituationen, og var modellen produktionsvenlig nok?

»På et tidspunkt havde vi en prototype, som jeg egentlig syntes var rigtig god. Men så tog vi ud og testede den på en brugergruppe i England, og de syntes, at tallene på skalaen, der viser dosis, ikke var store nok, og så skulle vi selvfølgelig hjem og lave det om,« fortæller Thomas Miller.

Ramp-up-produktion i Hillerød

De første nye insulinpenne, som har fået navnet FlexTouch, rullede af samlebåndet i Hillerød i efteråret 2011. Thomas Miller understreger, hvor vigtigt det har været, at produktionen er startet i tæt samarbejde mellem udviklere og produktionsfolk:

»Der er rigtig meget optimering forbundet med støbning af plastkomponenter. Det gælder om at få prisen ned, uden at det går ud over tolerancerne, også selv om du skyder 16 eller 32 plastemner i ét skud,« siger han.

»For et produkt, som skal produceres i så store styktal, er produktionsmodningen altafgørende, og her har kollegerne i produktionen udført et meget stort arbejde sammen med udviklingsfolkene for at gøre det robust og produktionsvenligt,« siger han.