Jeg har nu i 3år boet i mit nye Trelleborghus og jeg må indrømme at mine tvivl og bekymringer er gjort til skamme...vores målere står næsten stille i denne kolde tid, blot det at lave mad giver varme til hele huset - det er ganske enkelt fantastisk at dete r muligt og ekstra rart på pengepungen.

Trelleborg´s 0-energi og svanemærkede træhuse alle bygget på beton fundament burde være obligatoriske i danmark og med 50års garanti mod råd og svamp så vil vi spare ekstreme mængder energi og udlede minimalt CO2.

Den ekstra gode isolering klasse 34 er vilde 300mm i væggen, 600mm på loftet og over 400mm i gulvet.
Et stenhus skulle have klostervægge der er 20cm tykkere, hvis man skulle opnå samme isolerings mængde.

Et 120m2 muremesterhus fra 50´erne bruger 27.000kwh, et nyt moderne isoleret murstenhus efter BR-2008 bruger 9.000kwh men et Trelleborghus bruger blot 3.000kwh.

Vi får omkring 14.000kr ekstra netto hvert år i besparelse, til sjov og ballade, i forhold til vores oprindelige budget.

@ Claus Andreaseen

Hej Claus er det rigtigt med dobbelt ee i dit efternavn?

Det lyder fint med et Trelleborg hus, og det er gode huse bestemt, men glæd dig nu ikke for tidligt. For der kommer udgifter henad vejen som skal honoreres.

Bevares overkommelige set i lyset af dine nuværende besparelser.

Først udvendig vedligeholdelse.

Priserne på Gori gør, at man skal begrænse sit farvevalgsantal til det absolut minimale. Den arbejds indsats der skal lægges for dagen, skal vel også regnes med :-)

Dernæst skal man være opmærksom på, hvad kortslutninger og brændeovne, kan betyde i et træhus...og hvordan man kommer ned fra førstesalen, ifald noget går galt.

Jeg kender ikke garanti forpligtelserne, men mener at de 50 års garanti, garanteret ikke gælder ved og efter vandskader. Det gjorde de nemlig ikke i mit træhus!

Jeg har det svært med, at forholde mig til en 50 års garanti.

Et er, at Trelleborg har været på markedet længe, og grunden herfor, er at deres produkter har været af en høj klasse.

Men når jeg ser hvor mange virksomheder i byggebranchen der klarer at være på markedet i to gange 50 år, så er de ret få.

Jeg kender ingen, men en værdig mulig. der opnår det, er det nu 70 årige Velux.(start 1941)

Endelig er der salgsværdien om halvtreds år.

Jeg kender ikke salgspriserne på Trelleborg huse, men jeg ville personlig være skeptisk, da jeg selv har ejet et træhus, hvor de negative erfaringer netop med svampe og vandskader, gør at jeg ikke er køber til et træhus.

Jeg håber at du bliver glad for huset hele din tid med det, for sikkert er det, at hvis alle huse havde samme isoleringsstandard, så var det nationale CO2 udslip en skygge af det nuværende.

Et stenhus skulle have klostervægge der er 20cm tykkere, hvis man skulle opnå samme isolerings mængde.

Er det egentlig så slemt ? ½ sten udv mur 2 * 12 mm gipsplade indv. så er der varmeakkumulering i indervæggen og sikkerhed mod råd og brand. Jeg ville måsle endda vælge en 27 cm tykkere væg og få murværk indvendig også.

Man kunne starte med at spekulere over hvor den varme bliver af der udledes som 120 grader overhedet vand indtil den når frem til fjernvarmeforbrugeren med 50 - 60 grader.
Endvidere klager elvarmeselskaberne over at de må producere overskudselektricitet i peioden for at holde gang i den såkaldte "gratis spildvarme".
Der bude indkaldes at par "Mythbusters" her for at bringe den samlede el og varmeforsyning i et reelt perspektiv frem for ensidig lytning til nu afdøde Sven Auken.

Samt gode kommentarer fra Trelelborg elskeren. Det er også min drøm. Har sommerhus, så jeg ved der er noget vedligehold. Men hvorfor er folk så forbeholdne over for træhuse?
Hele Norge og Sverige bygger da på det og hele det østlige USA (selvom de nu også bruger vinyl!)
Indlægget burde nu også medfører, at vi stopper spild af målinger og ernegiattester, det sparer jo ikke en pind.
Nej rigtig isolering helst udvendigt er det, der batter. Se at komme igang. Måske skulle der nogen dispensationer til. Så længe tossede borgere og kommuner spænder ben for gode isoleringsprojekter sker der jo ikke noget. Skat skal jo heller ikke lægges på brutto areal men på netto, det kan man finde ud af i Norge og USA men ikke her!

Da omkring 60% af varmeregningen er skatter og afgifter vil der mangle yderligere 6 mia kroner i statskassen, eller omkring 14.000 tjenestemandspensioner ;-)

I med eksisterende træhuse, hvorfor gør i ikke netop som man gør i Sverige og Norge ?. Maler huset med slamfarve, som f. eks. Faluröd. Det er en umådelig billig maling, man kan sågar koge den selv (det gør jeg), det bliver ikke ret mange hundrede kroner for at male facaden på et helt hus. Det er den mest diffusionsåbne overflade beskyttelse der findes, Z-værdi er vel stort set = 0, så træet rådner ikke. Det gør træet derimod ved brug af f. eks. Gori. Det burde være forbudt. Hvis træfacaden består af trykimprægneret panel, f.eks. lockpanel, med 2 cm udluftning bag panelet, olieimprægneret massonite som vindafdækning bag udluftningen og panelet malet med slam farve udvendigt, så ville jeg ikke være bange for at give flere hundrede års garanti på denne konstruktion. Slam farve har desuden et umådeligt smukt farvespil henover året.

mvh Bruno Toxwenius

fjernvarme værker giver nu bøder til forbrugerne hvis de returnere for varmt vand, det kunne vel fixes med en varmeveksler eller noget gulvarme eller radiator. skal jeg nu både gå og spare på varmen, og samtidigt få bøder for ikke bruge varme nok haha, paradoks.

fjernvarme værker giver nu bøder til forbrugerne hvis de returnere for varmt vand

• det er der vist intet 'nyt' i(?) I hvert tilfælde har 'mit' værk gennem de seneste tolv år (og formentligt væsentligt længere, [i]hvor[/i] længe ved jeg ikke) krævet minimum 30 grader 'afkøling', vel at mærke på årsbasis.
  Hvis den realiserede afkøling er mindre, skal kunden erlægge et gebyr pr. 'manglende grad' - men om dét er en 'bøde', må vel være en smags-/skønssag!?

skal jeg nu både gå og spare på varmen, og samtidigt få bøder for ikke bruge varme nok haha, paradoks

• man kan skam udmærket spare på varmen og samtidigt opnå rimelig afkøling, hvis installationen er hensigtsmæssig.

Da omkring 60% af varmeregningen er skatter og afgifter vil der mangle yderligere 6 mia kroner i statskassen, eller omkring 14.000 tjenestemandspensioner ;-)

Så med andre ord, hvis man tager i betragtning at de 6 mia skal kradses ind under alle omstændigheder så bliver det vel tvivlsomt om investering i energibesparelser kan betale sig?

Mon ikke folk forlængst har gennemskuet det?

Mon ikke folk forlængst har gennemskuet det?

Gid man kunne svare ja, men desværre der indgår ikke nettoberegninger for samfundet.

Både stat og kommune går efter bruttobesparelser, hvorfor den reelle besparelse aldrig fremgår.

På samme vis kan man jo godt tåle et vist spild, hvis spildet er produceret miljøvenlig og billigt.

Alt energi brugt til opvarmning denne vinter er jo sådan filosofisk set spildt. Jeg regner, trods både laveenergiruder, loft og vægisolering, ikke med at have nogen former for varme tilbage for denne vinter, når vi kommer til næste vinter. Lige meget hvor meget vi isolerer vores eksisterende boliger vil der altid være "de 10% dårligst isolerede huse", der taber så og så meget energi.

Gå hellere den anden vej, find ud af hvor meget energi vi kan skaffe, f.eks. via vindmøller, kul, gas, træ, halm, osv. Regn herefter tilbage over antal kvadratmeter bolig i DK og videre til max. tilladelig varmetab/m2, og indfør herefter en lovgivning med en tidsplan. Så kan politikerne snakke tilskud og budgetter, mens andre regner kWh og m2.

Næh det er ikke rigtigt, da den går til at tørre konstuktioner ud, så vedligeholdelsesudgifterne mindskes tilsvarende. Der skal IKKE nyt tag på, der er ikke ophobet fugt i isoleringen der pisker varmen direkte ud - ses ved smeltet sne på tagene.
Dyrk difusionsåben maling, som rå linolie kan suges igennem.
Er træ mættet med linolie holder det evigt i forhold til råd og svamp. Kun ild kan "nedbryde" det.

Vores villa på 160 m² fra 1936 opvarmes i denne vinter med 6 paller ASKE-TRÆ (for at få så lidt ASKE som muligt) 8.800 kr. plus ca. 300 liter olie. MEd en kondenserende gaskedel fra V... brugte vi for 3 år siden godt 3000 m³ gas (fuck it). Kedlen tærede sig selv op på 4 år - den kunne ikke tåle sit eget kondensvand og styringen var ikke noget at "hviske" om.
Jeg kom til at ombygge den gamle DFJ Salamander kedel i brændkammeret. Det kommer der ren GAS og røggas ud af det meste af tiden.
Trist at der ikke stilles øgede KRAV til varmepumpernes konstruktion. De er for ringe. Tænk at man får lov til at reklamere for varen ved +7 grader ude og 30 grader i fremløbstemperatur - er det 3,69 de opnår i COP-værdi. Det burde opnås ved -5 grader og 55 grader i fremløb.

ENS burde kræve konstruktion af centralvarmekedler af støbejern med indbygget røgsuger og funktionel regulering. Dém findes der ikke mange af (jeg kender kun en), men det kniber lidt med konstruktionen alligevel.

Næh Staten udfaser gerne gamle oliefyr med DONGs varmepumper, så STATEN får banket DONGs økonomi op så de kan komme af med aktierne og få tilskuddet hjem igen - specielt når de bagefter hæver elprisen og måske kræver specialafgifter, fordi man tager gratis energi ind fra luften og jorden.

Erik Nørgaard er lidt muggen over at der stilles for ringe krav til varmepumper.
Som tilfreds ejer, og bruger af luft til væske varmepumpe i 30 år kan jeg meddele at alle varmepumper der sælges på markedet i Danmark er afprøvet under ens kriterier og hensyntagen til gennemsnitstemperaturen om vinteren
Der er ingen der tvinger nogen til at købe en Dong VP. Selv anvendte jeg Metro og senere den svenske IVT. Som back up anvende jeg Brænde og
el. Det scorede jeg kassen på.
Min anke over markedsføringen er blot at der slås får meget på tromme for væske- væske anlæg
Der er meget dyre i anlæg. Et luft - væske anlæg konstrueret til det noordiske klima er i det lange løb økonomisk mer fordelagtig.
Boe Jørgensen

gråspurvene-bolig"- er jeg interesseret i, hvad regeringen vil- udover punke os for vores energiforbrug i form af afgifter.

Huset er- sådan at, der kommer en 200000 kr til i vinduer og murværk (vandskuring og rep. af sætningsrevner)- og så er vi endda ikke nået til det famøse stuegulv (linolieum på plader- og bar jord under). Kolde tæer- gør, at man fryser. I denne vinter 11-13,4 grader på gulvet- og 16-17 i skrivebordshøjde. BRR.

Der er inderisoleret med lecasten.

Jeg ville gerne renovere- men at låne 250.000 kr- nu. Er umuligt.
Det kan ikke betale sig at skifte vinduer, da murværket skal have en tur. Og Ni (9!) vinduer koster 50.000 kr opsat.

Ja- man burde nok rive ned- og starte forfra. Men det er endnu dyrere....

Mvh
Tine- med kolde tæer.

Kære Tine
Jeg har interesseret mig for disse sager i over 50 år.'

Du har simpelt hen købt det forkerte hus.
Hvis du har mod på at købe et andet hus , så gå ført en rur i en gammel købstad.
Hervil du ser huse som for 3-400 år siden opført i gode danske mursten. De er stadigvæk smukke.
Udgifter til vedligehold af ydermure . NUL kroner.

Kig så på pudsede huse på samme alder.
De har det som regel rigtigt skidt med revner, afskadet puds. m. m-.
Vedligeholdelsen har kostet en bondegård.

Altså køb et godt murstenshus der er så stort
at du kan afse de 5-6 m2 som en 20-30 cm.
indvendig isolering fylder.
Boe Jørgensen
og isoler så indvendigt

Det ER et murstenshus fra 1902- og i den nærmeste købstad (Bogense) har kun den gl. Købmandsgård overlevet. Den er møbelforretning- og i bindingsværk. nåja- og "Øjet" og nogen få mere.

Der ER isoleret indvendigt- med lecasten- mine vinduesbrøstninger (eller hvad det nu hedder) er 30 cm dybe.
Men det har som fodermesterbolig, senere udlejningshus- senere købt som "ruin" med 4 vægge (og tag) aldrig været behandlet efter fortjeneste.

Jeg ville helst beholde de gamle mursten (lagt i munke og nonner)- men murværket er for dårligt (havvind og vand).
Det er et pænt lille hus ingen har kæret sig om- og jeg har heller ikke råd.
Engang i 60-70-erne fik det knaldet gyselige termoruder i- model hus på landet. De er grimme- og idag totalt rådne i rammerne...

Mvh
Tine

Jeg ville helst beholde de gamle mursten (lagt i munke og nonner)- men murværket er for dårligt (havvind og vand).

Det gør ond på en gammel fan af bygningshåndværk når man kan skrive"Mursten lagt i munke og nonner" det må være tagstenene. En 5total landkrabbe der køber en båd for at sejle jorden rundt må forudse færre problemer end den der køber et 100 år gammelt hus uden et dybt kendskab til bygningsarbejde. Alle der køber et hus ældre end 40 år ligger som de har redt.

Artiklen angiver et varmespild på 15.412 TJ. Jeg går ud fra, at der menes TJ/år. Det kan have sine fordele at omregne dette uhåndgribelige tal til en enhed, vi kan sætte i relation til andre størrelser, f.eks. MW. Og vi finder så, at spildet er på 489 MW, eller 4.281.111 MWh/år.

På Ingeniørens forside oplyses, at varmespildet udgør 10 milliarder kr/år. Dermed får den spildte varme en pris på 2.236 kr/MWh. Til sammenligning er dagens råoliepris i Rotterdam 262 kr/MWh.

Så passer tallene?

Artiklen foreslår også, at vi skal ofre 71,3 + 15,9 = 87,2 milliarder kroner for undgå det nævnte varmespild på 489 MW.

For det beløb kunne man få vindmøller med en noget større kapacitet end de 489 MW. Det kræver ganske vist betydelige ressourcer at bygge så mange vindmøller, men det samme gælder for energirenovering. Og målet må vel være at opnå størst mulig besparelse af fossile brændstoffer med mindst muligt ressourceforbrug?

Danske vindmøllers middelproduktion i 2009 var 766 MW. Og omkostningerne ved at bygge dem har været noget lavere end 87 milliarder. Tilmed blæser det som regel mere i januar. I de sidste tre har vindmøllernes januarydelser været 1461 MW, 843, MW og 1022 MW.

Så lad os høre, hvilken elpris el- og vindmølleindustrien kunne tilbyde.

Som dreng lærte jeg at svømme i Bogense og holdt ferien hos min mors barneplejerske der var gårdmandskone og lærerinde i Guldbjerg(Melby).

Gården var fredet bindingsværk med bageovns bule fra 1750 beliggende Nordskov mellem Harritslev Smistrup og Guldbjerg, indtil frilandsmuseet havde undesøgt, om de magtede at flytte den.

Det gjorde de ikke og nu er den delvis nedrevet og ombygget, så den til forskel fra før, kan rumme en moderne familie, uden at skulle fylde hø og halm på loftet og flytte sammen om masseskorstenen om vinteren. Gulvet i Bryggerset var ferniserede mursten lagt direkte på Jord!

Det kan godt være, at der er koldt om vinteren i det nordfynske hos Tine.

Men det slår ikke forholdene i Nordskov!

Da Tine har beskrevet at hun kan se Æbelø, har hun også jo fordel af herlighedsværdierne om sommeren med udsigt, Bogense,Gyldensten og flyvesandet som strand.

Jeg vil gå lidt længere end Karl Lambert og foreslå, at alle huse skulle have en maksimal levetid på 100 år hvorefter de skulle nedrives, hvis de ikke havde bevaringsværdi.....hvilke meget få huse har.

Artiklen angiver et varmespild på 15.412 TJ. Jeg går ud fra, at der menes TJ/år. Det kan have sine fordele at omregne dette uhåndgribelige tal til en enhed, vi kan sætte i relation til andre størrelser, f.eks. MW. Og vi finder så, at spildet er på 489 MW, eller 4.281.111 MWh/år. På Ingeniørens forside oplyses, at varmespildet udgør 10 milliarder kr/år. Dermed får den spildte varme en pris på 2.236 kr/MWh. Til sammenligning er dagens råoliepris i Rotterdam 262 kr/MWh. Så passer tallene? Artiklen foreslår også, at vi skal ofre 71,3 + 15,9 = 87,2 milliarder kroner for undgå det nævnte varmespild på 489 MW. For det beløb kunne man få vindmøller med en noget større kapacitet end de 489 MW. Det kræver ganske vist betydelige ressourcer at bygge så mange vindmøller, men det samme gælder for energirenovering. Og målet må vel være at opnå størst mulig besparelse af fossile brændstoffer med mindst muligt ressourceforbrug? Danske vindmøllers middelproduktion i 2009 var 766 MW. Og omkostningerne ved at bygge dem har været noget lavere end 87 milliarder. Tilmed blæser det som regel mere i januar. I de sidste tre har vindmøllernes januarydelser været 1461 MW, 843, MW og 1022 MW. Så lad os høre, hvilken elpris el- og vindmølleindustrien kunne tilbyde.

Se, det er sådan koldhovedet beregninger der burde være mange flere af i debatten. Umiddelbart ville jeg mene at man selvfølgelig skulle "begrænse skaden", altså isolere inden vi begyndte at kompensere ved at producere mere energi. Men hvis det sidste er mest omkostningeeffektivt uden at tilføre mere CO2, så skal den tommelfingerregel selvfølgelig genovervejes.

EN hurtig udregning siger at fordobler vi den installeret vindkapacitet i stedet for at at isolere (og prisen for at isolere er korrekt beskrevet), så har vi (87200/3300) 26 mio at gøre godt med per MW vindmølle der skal sættes op og det er FØR man medtager den højere (MWh/nominel MW) faktor af nye vindmølleparker over den eksisterende vindmøllemasse.

Dog er der et enkelt men: Det største energispild sker om vinteren, så selv om vindmøllerne ville levere mere end 489 MW (ja meget mere endda, 2 til 3 gange), så kan det specifikke varmetab i vintermånederne sandsynligvist overstige det. Til gengæld kan vindmøllestrømmen jo geares via varmepumper. Så det skal nok gennemregnes et par gange, men ud fra en umiddelbart betragtning, så er det absolut ikke usandsynligt at det paradoksale råd til politikerne, at hvis de ønsker at gøre noget ved den gamle boligmasses varmetab, så skal de fokusere på at sætte flere vindmøller op!

Når man nu er nået frem til dette teoretiske tal 10 mia, og man ved at vi har yderligere ekstraskatter på energi hængende over hovedet, så ville det nok være en god ide om nogen også kiggede på det praktiske.

Hvis man nu kiggede på de mest almindelige hustyper fra forskellige perioder og fandt de muligheder for energibesparelser eller komfortøgning som er praktisk realiserbare og fik identificeret de begrænsninger som de forskellige typer har så burde det vel være muligt at lave nogle enkle anbefalinger.

Dette findes muligvis allerede men jeg tror alligevel at mange kunne savne noget konkret om hvad der kunne gøres med præcis deres hus, rentabelt og uden at flå det fuldstændig fra hinanden.

Endvidere kunne det så ledsages let forståelige af vejledninger til nogle typiske forbedringer med beskrivelse af materialevalg og arbejdsmetoder, gerne tilgængelig på flere sprog så almindelige husejere også kunne få råd til det.

Mit eget eksempel, enfamiliehus fra 57, 110m2.
Ventileret krybekælder med tynd isolering under gulv:
Et egnet isoleringsmateriale i form af måtter som kunne klammes op under gulvbjælkerne?
Ydermure af gasbeton: Et produkt til udvendig isolering?
Lofter, ikke godt, 100 mm isolering men nedhængt træloft under gammelt pudsloft gør det svært at definere hvor dampspærren er / burde være. Så jeg tør ikke lægge mere uden at starte forfra?
Vinduer skiftet for 5 år siden, da jeg skulle skifte en rude påstod den samme fabrik at nu isolerede deres ruder langt bedre end dengang?
Ældgammel stor brændeovn: Ny brændeovn eller luft-luft varmepumpe til supplement af gasfyr?
Taget er skiftet, men når jeg tænker tilbage på min dialog med kommunen forinden, så forstår jeg godt at masser af huse er faldet sammen i vinter!

Blot nogle få spørgsmål af mange som jeg tror at ejere af ældre huse tumler med, og som der sikkert findes svar på.
Men trænger svarene ikke til at blive samlet og præsenteret på en måde så husejere trygt kunne gå igang uden at frygte at lave skader eller blive ruineret?

Mange af de ældre huses alt for store energiforbrug skyldes jo, at der ikke løbende er gjort noget for at opgradere dem.

Huset jeg bor i, er fra 1911, og belært af barndommes forhold i 1973, tjekkede jeg grundigt forholdende da jeg købte det tilbage i '94.

Hulmuren er isoleret - der er 200 mm på loftet, og da det er ½ dobbelthus har det i det mindste 1 varm side.
Kælderen er kold og usioleret, men bortset fra det står det ikke så ringe til.

Vi har monteret nye vinduer og døre over årene, og på det eller andet tidspunkt skal 1. salen føres til kip, og så kommer der 400 mm isolering i der.

Samlet set incl. afgifter bruger vi lidt under 20.000 kr. pr. år til el, vand og varme for 100 m2 + kælder.

Ikke på linje med de helt nye huse, men heller ikke håbløst ringe....

Men der er da stadig forbedringer at hente

Samlet set incl. afgifter bruger vi lidt under 20.000 kr. pr. år til el, vand og varme for 100 m2 + kælder

• ja, dét var godt nok ett' møj! :)
  Her (i Sønderjylland) bruger vi lige under 13.000 kr. pr. år [i]til el og vand[/i]!

gråspurvene-bolig"- er jeg interesseret i, hvad regeringen vil- udover punke os for vores energiforbrug i form af afgifter. Huset er- sådan at, der kommer en 200000 kr til i vinduer og murværk (vandskuring og rep. af sætningsrevner)- og så er vi endda ikke nået til det famøse stuegulv (linolieum på plader- og bar jord under). Kolde tæer- gør, at man fryser. I denne vinter 11-13,4 grader på gulvet- og 16-17 i skrivebordshøjde. BRR. Der er inderisoleret med lecasten. Jeg ville gerne renovere- men at låne 250.000 kr- nu. Er umuligt. Det kan ikke betale sig at skifte vinduer, da murværket skal have en tur. Og Ni (9!) vinduer koster 50.000 kr opsat. Ja- man burde nok rive ned- og starte forfra. Men det er endnu dyrere.... Mvh Tine- med kolde tæer.

Sådan 250000 kr kan købe 7 kW KK.Når Du ikke skal bruge dem kan Du sælge dem til Norge.
Har Du kvajet Dig ved folketingsvalg eller er det alle de andre?

Der nævnes flere gange i artiklen, noget om økonomisk motiv ved at efterisolere.

I den forgangne uge har jeg netop lagt vejen forbi en leje lejlighed i Kbh.: Isoleringsstandard ca. år 1900! 1-lags ruder, 1½ stens massiv ydermur, uisoleret bjælkelag osv.

Men det er jo klart... Lejer betaler for varmen (har ikke noget valg) og bygningsejeren har derfor intet incitament til at gøre noget ved bygningens varmetab, da det kun udgør en udgift og det vil være lejeren der får besparelsen. Til skade for både lejere og miljøet.

Sådan 250000 kr kan købe 7 kW KK. Når Du ikke skal bruge dem allesammen kan Du sælge resten til Norge.

7 kW på et år er 61000 kWh ca og hvis Tinas hus har brugt 40000 for at holde varmen ,kan der sælges 21000 til Norge formedelst 6000 kroner per år ifølge en anden tråd.
Hvis der blev truffet forkert valg i 1985 ,betales der bod i 7 generationer.
Tysklands valg i 1933 er først betalt om 100 år.
Ok 5 generationer.

Har Du kvajet Dig ved folketingsvalg eller er det alle de andre?

Det er vi nok mange der har gjort, og når man som jeg har rundet de 50 før man for alvor indser det, så fanger bordet.
Derfor efterspurgte jeg nogle praktiske og overkommelige tiltag til reduktion af energiforbruget i ældre huse så man eventuelt kan have råd til bebo dem uden at energiskatter m.m. æder hele pensionen.
Gerne affattet på dansk, polsk og litauisk :-)

Så må vi overlade til jer yngre at starte forfra med sætte jer ind i atomkraftens mysterier

Jeg kan mærke det på egen krop. Da jeg bore på kollegie der blev bygget 1968 - 1972, her er der ca. 1.000 studerende og hver dag vi kan mærke hvor varmen bare forsvinde ud i gennem bygningerne. Vi har max. 80mm tag isolering og tagvinduer fra dengang man byggede stedet.
Yderliger, kan man visuelt se udenfor, at der næsten ingen sne ligger på taget. Derimod vi har nogle maget store istapper, de steder hvor der ingen beboelse er.

Så jo, der er maget mere økonomi, besparelse at hente i et godt isoleret hus/ejendom frem for et der blot opfylder datidens lovkrav herom.

Har Du kvajet Dig ved folketingsvalg eller er det alle de andre?

You lost me there...

Hvad skete der i 1985 under Schlütter?
Der var jeg 20, og var lige flyttet til KBH- Amager .

Ja, jeg har nok stemt på de forkerte- altid, og jeg har ikke planer om at lave det om. ;-D

Bjarke: Jeg har altså 25 km på knallert til Flyvesandet, og har været der 1 gang på 15 år...
Mine naboer har hus til <1 milion, og de har samme udsigt- næsten. ;-D Så- herlighedsværdi... Måske.
Mvh
Tine

Tine du driver gæk med os :-)
Der er 18 km fra Bogense til flyvesandet og 30 km fra odense til samme sted og du påstår at du kan se æbelø.
Det hænger ikke sammen med min geografi.

Jeg bor 10 km fra Bogense- (øst for) og har 35 km til O'ense .

Men så er der rigtigt nok de der 18-20 km til Flyvesandet...
Stranden her minder mere om Roskilde Fjord/Vadehavet, så ikke lige lækker badestrand. Derudover kan vi se Jylland. (I klart vejr)- og om natten raffinaderiet i Frederica.

Mvh
Tine

Jeg kan godt tilslutte mig, at man øger incitamentet for, at lave efterisolering samt andre energibesparende tiltag, ved at hæve afgifterne på energi, såfremt at de andre ejendomsskatter bliver sat tilsvarende ned.
Det er trods alt i de ældre boliger der er lang mest, at komme efter med hensyn til energiforbruget. Der er mange tiltag man kan gøre for, at spare på energiforbruget. På denne side kan man få et overblik over nogle af de grundlæggende ting der er vigtige for, at lave et lavenergihus: http://www.byggeraadgiveren.dk/Lavenergihuse/ Grundlæggende set er det de samme ting der er vigtige i forbindelse med en energirenovering. Når man tænker energirenovering er det vigtigt, at man gør sig klart, hvor der er relativt meget at spare. Man kan jo lige så godt plukke de lavt hængende frugter først. Derfor er det også en god idé, at bruge lidt på energirådgivning inden man går i gang med den store renovering, så man er sikker på, at man bruger sine penge rigtigt.

.....hvis vi lige som trækfuglene. tog til varmere himmelstrøg om vinteren.

Hvis alle der ikke direkte var involveret i produktionen, Pensionister, studerende, arkitekter, forfattere tog ophold i et land hvor temperaturene
var udholdelige i vintermånederne ?

Disse begrænsede kampagner der har kørt, har måske gjort større skade end gavn. Hvis ikke du selv kan vurdere værdien i en renovering, så venter du selvfølgelig indtil der kommer en ny kampagne.
Hvis man ønsker en løbende renovering, skulle man blot generelt give et mindre tilskud, så folk vidste hvad de kunne regne med.
De sidste kampagner missede jeg, dels fordi det ikke var aktuelt, og dels fordi jeg ikke nåede det før puljen var væk.
Kampagnerne kan også gøre at det mest effektive ikke bliver lavet, men i stedet noget som giver tilskud.