Stadigt flere bakterier udvikler resistens. De er svære - nogle gange umulige - at behandle med antibiotika. Det problem er en af de væsentligste trusler mod menneskers sundhed, vurderer WHO. Ansvaret er dels lægernes, der er meget parate til at behandle med antibiotika, dels fødevarebranchens. Danske husdyrbrug fodrer deres svin og kreaturer med mere end dobbelt så meget antibiotika, som der bliver proppet i patienterne.

Nu siger Kristian Møller, direktør for DTU Veterinærinstituttet og adjungeret professor ved Københavns Universitet, at landbrugets nuværende forbrug af antibiotika med en systematisk tilgang kan halveres på mellem fem og ti år.

Det vil omgående afspejle sig i mindre resistens, siger han.

»Vi ved jo, at der under visse forhold er en sammenhæng mellem forbruget i husdyrbrug og resistens hos mennesker. Det er campylobacter og salmonella eksempler på. Og når vi kan holde op med at bruge vækstfremmere, kan vi også nedsætte forbruget af andre antibiotika, siger Kristian Møller, der mener, at Danmark vil kunne anvende sin status som foregangsland på dette område som endnu et konkurrenceparameter på eksportmarkedet.

Kristian Møller er dermed på linje med Hans Jørn Kolmos, professor og forskningsleder på Klinisk Mikrobiologi på Syddansk Universitet, der i sidste uges Ingeniøren opfordrede til handling.

Det er godt at være på forkant

»Jeg er ikke i tvivl om, at der kommer meget mere fokus på sundhed i fremtiden. Så er det godt at være på forkant i forbindelse med vores eksport til den voksende middelklasse i Kina og Rusland, der efterspørger disse produkter,« siger Kristian Møller.

Han har siden 1989 været tilknyttet DTU Veterinærinstituttet, først som forsker, hvor han fokuserede på at undersøge bakterier, der gør svin syge, og fra 1999 som leder og siden 2007 som direktør for instituttet, der bl.a. arbejder med de produktionsbaserede sygdomme, der er hovedårsag til forbruget af antibiotika.

Der bliver brugt enorme mængder af antibiotika i både svine- og kreaturstalde: 107.771 kg aktivt stof i 2011, fremgår det sort på hvidt af Fødevarestyrelsens database, Vetstat.

»Og på et tidspunkt får vi et problem med overforbruget. Men udfordringen er, at husdyrbruget skal forblive rentabelt, mens det udvikler sig bæredygtigt. For hvis vi bliver for restriktive, flytter produktionen ud af landet. Det er en balancegang,« forudser Kristian Møller.

»Vetstat, der leverer data til den landsdækkende overvågning af antibiotikaresistens hos mennesker og dyr, Danmap, dokumenterer, at når man holder op med at bruge et antibiotikum, så forsvinder resistensen efterfølgende.«

Forbruget stiger - igen

Men Vetstats tal fortæller også historien om, at forbruget er faldet. Databasen er grundlaget for gul kort-ordningen, der trådte i kraft i december 2010, netop for at reducere det stigende antibiotikaforbrug i svineproduktionen. Siden indførelsen af den ordning dalede antibiotikaforbruget med omkring 20 procent.

Det er sket ved, at Fødevarestyrelsen har udtaget de svinebesætninger, der bruger mest og har pålagt landmanden sammen med den praktiserende dyrlæge at lave en handlingsplan for at få forbruget ned. Og så bliver det efterfølgende tjekket.

»Men det er jo ikke videnskabelig baseret, at antibiotikaforbruget lige skal reduceres med 20 procent,« siger Kristian Møller.

Problemet er også, at nu stiger forbruget igen. Helt nye tal fra Vetstat viser, at det samlede antibiotikaforbrug i dansk landbrug godt nok faldt - med det største fald hidtil set - fra 2010 til 2011 med 18,8 procent for svin, men at det steg med 9,2 procent igen i de første måneder af 2012.

Behandler uden diagnose

»Større viden om hvilke sygdomme, der konkret skal behandles for, ville give os en mere varig effekt. For problemet er, at der i dag ikke er noget krav om, at der skal stilles en mikrobiologisk diagnose på sygdommen,« fastslår Kristian Møller.

Der er en tendens til at anvende antibiotika, der er mindre problematiske for menneskers resistens. Eksempelvis er der krav om, at husdyrbrug ikke må anvende fluorokinoloner og cephalosporiner, fordi de har en direkte sammenhæng med human antibiotika-resistens. Af Vetstats tal for 2011 og 2012 fremgår det, at forbruget nu er i nul.

»Men forbruget af de bredspektrede tetracykliner ligger stadig meget højt. Og der er en stor stigning i de antibiotika, der hedder makrolider. Det kan være en effekt af, at et nyt produkt er kommet på markedet, men viser bare, at en effekt, der skyldes kontrol, ikke holder i det lange løb,« konkluderer Kristian Møller.

Hvad er realistisk at nå ned på?

»Jeg hører praktiserende dyrlæger sige, at man uproblematisk kan nå ned på 50 procent i en række besætninger. Jeg mener også, at antibiotikaforbruget til både svin og kvæg kan halveres over fem-ti år,« siger Kristian Møller, der selv er uddannet dyrlæge.

Et godt eksempel er yverbetændelse, hvor der gives knap 194.000 doser om året. Men producenterne af malkekvæg siger selv, at et mål kan være en halvering til 100.000 doser årligt.

Forebyg på den rette måde

**Det optimale er vel at forebygge?

»Ja, men man skal forebygge med de rigtige ting. Derfor bør man systematisk overvåge besætningerne, for at vide hvilke smittestoffer, der kommer ind i besætningen, og hvornår. På den måde får de vacciner eller hygiejniske tiltag, der kun skal tages i brug over for syge dyr, en større effekt. I dag er der ingen krav om at stille mikrobiologiske diagnoser. Og man kan altså ikke se på en diarré, hvilken smitte dyret har fået.«

»Når der ikke er krav om systematisk overvågning af smitten, er der stor risiko for at behandle raske dyr og dyr med virusinfektion, hvor antibiotika er virkningsløst.«

Er det nødvendigt med et lovindgreb?

»Ja, for i forhold til at fortsætte med antibiotika vil den enkelte landmand nok synes, det er for dyrt at få fat i en dyrlæge, få foretaget prøverne og analyseret dem.«

Kan det inkorporeres i det effektive landbrug?

»Jo. Vi har nogle af værktøjerne til at give både højere produktivitet og reducere sygdom. De skal bare videreudvikles.«