Vestas i forsøg om flydende havvindmøller

Vindmølleproducenten skal levere en 2 MW mølle til et forsøg om flydende havvindmøller.

Den danske vindmølleproducent Vestas kaster sig ind i kapløbet om at lave flydende havvindmøller - en idé som mange eksperter spår store muligheder.

Vestas har således skrevet kontrakt med selskabet WindPlus, der udvikler flydende fundamenter til vindmøller. Vindmølleproducenten skal i 2011 levere en 2 MW vindmølle til et forsøg, hvor teknologien skal prøves af i praksis ud for den portugisiske kyst.

Havvindmøller, som vi kender dem i dag ,er begrænset af, at de skal hvile på et fast fundament i form af en eller flere pæle, som er banket ned i havbunden. I dag kan havvindmøller således højst bygges på 30 meters dybde, men det lover flydende havvindmøller bod på.

Vestas skal levere en mølle til testmodellen af det flydende fundament. Foto: WindFloat

»Teknologien er interessant, og flydende fundamenter giver mange muligheder. Det kan potentielt give besparelser, der er værd at kigge efter, og så kan man muligvis komme ud på nogen havdybder, hvor man ikke kan operere nu. Det er en teknologi, som vi skal mestre« siger direktør for Vestas Offshore Anders Søe-Jensen til nyhedsbureauet Direkt.

WindPlus' bud på en flydende platform til havvindmøller fungerer ved at vindmøllen står på en af tre cylinderformede tanke, der delvist er fyldt med vand. Når vinden drejer, holder platformen balancen ved at pumpe mere vand ind i en af de tre cylindere.

Vestas er imidlertid ikke alene om at være interesseret i teknologien. Også Risø DTU har sat forskningsprojekter om flydende havvindmøller i søen.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra Vestas

Kommentarer (6)

Som man kan se ved at klikke ind på videoen - så har blandt andet Statoil gang i lignende projekter -så langt om længe er det blevet seriøs snak at producere flydende vindmøller.
Det åbner jo fantastiske muligheder for en hurtig og dynamisk udvikling. Møllerne kan serieproduceres og forbedres løbende i takt med indhentede erfaringer. Eksempelvis kan det dyre krøjehus sansynligvis spares da den flydende mølle må kunne drejes op i vinden.
Og giver møllernes placering miljømæssige problemer kan de flyttes.

For at møllerne kan producere fra dag 1 kunne man ved samme lejlighed eksperimentere med opbevaring af energien som brint - indtil en fast insfrastruktur er på plads. I så fald villle man for første gang i energi-historien kunne fremme miljøet ved vores energiforbrug idet vi kunne give vores iltsvindsplagede og overgødede farvande kunstigt åndedræt fra elektrolysens ilt.

Der er plads til mange vindmøller i vores hav. Det kan virkelig sætte turbo på overgangen til vedvarende energi. Så her bør dansk industri gribe chancen for at komme i front.

  • 0
  • 0

I 1990erne støttede den statslige, Styregruppen for Vedvarende Energi (Teknologirådet, senere Energistyrelsen) undersøgelse af flydende fundamenter til vindmøller. Jeg var medlem af styregruppen.

Kort beskrevet var konklusionen, at bevægelserne i det flydende fundament, som kan være forårsaget af bølger, vind og strøm, forstærker sig op igennem konstruktionen. En ligge forskydning i møllens fundament bliver til en stor i vingespidserne.

Eftersom vindmøllerne ikke var konstruret til at klare sådanne laster, ville det kræve fuldstændigt ny-designede vindmøller at anbringe dem på flydende fundamenter, medmindre de er ligeså stabile som et almindeligt fundament.

Det oplyser artiklen ikke, samt om det er en standard 2 MW vindmølle eller den er designet specielt til et flydende fundament.

Det har kostet industrien dyrt ikke i tide at tilpasse vindmøllerne til de særlige driftsvilkår offshore. Kan man håbe, at man i det nye projekt har tage ved lære heraf?

  • 0
  • 0

Sådan lige umiddelbart; kan jeg måske se lidt udfordringer mht. forøgede laster i main bearing som følge af forøgelse af egenfrekvensen af tårnet, når rocking stiffness er 0 (eller tæt på). Det kan da ikke være en standardmølle så?

Andre der er lidt mere hardcore og kan se om jeg vrøvler?

Mvh.
Casper

  • 0
  • 0

.....et spørgsmål om man kan bygge møllefundamenter på dybere vand end 30 meter, det er alene et spøgsmål om pris.

Og denne pris skal jo kunne tjenes hjem på forsvarlig vis.

  • 0
  • 0

I 1990erne støttede den statslige, Styregruppen for Vedvarende Energi (Teknologirådet, senere Energistyrelsen) undersøgelse af flydende fundamenter til vindmøller. Jeg var medlem af styregruppen.

Kort beskrevet var konklusionen, at bevægelserne i det flydende fundament, som kan være forårsaget af bølger, vind og strøm, forstærker sig op igennem konstruktionen. En ligge forskydning i møllens fundament bliver til en stor i vingespidserne.

Eftersom vindmøllerne ikke var konstruret til at klare sådanne laster, ville det kræve fuldstændigt ny-designede vindmøller at anbringe dem på flydende fundamenter, medmindre de er ligeså stabile som et almindeligt fundament.

Det oplyser artiklen ikke, samt om det er en standard 2 MW vindmølle eller den er designet specielt til et flydende fundament.

Artiklen anfører heller ikke, hvem der betaler for forsøget. Hvis det er Vestas, så hatten af for det. Hvis det igen er skattekroner, så er der vist overskud på statsfinanserne for tiden.

  • 0
  • 0