Vestas dropper lastbiler til møllevinge-transport - jernbanen overtager

Vestas dropper bøvlet med at transportere møllevinger på vejnettet. Ny aftale mellem Banedanmark og vindmøllegiganten vil gøre møllevinger til at almindeligt syn på jernbanen.

Torsdag morgen gik vindmøllegiganten Vestas over til at transportere møllevinger på jernbane i stedet for som hidtil på lastbil via det danske vejnet.

Godstoget afgik fra Padborg klokken 07.30 og ankom til havnen i Esbjerg klokken 10.38.

Fra Esbjerg skal møllevingerne videre med skib.

FOTO: Ole Dinesen.

Læs også: 9 x 55 meter møllevinger og et gammel MX-lokomotiv

MX-lokomotivet trak ni møllevinger af hver 55 meters længde, der er produceret på Vestas-fabrikken i Dresden, Tyskland.

Ifølge Ingeniørens oplysninger er det både billigere og langt mindre besværligt for Vestas at transportere vingerne via jernbanen frem for på landevejene.

Emner Jernbane

Kommentarer (18)

Hvis det virkelig(t) er billigere og nemmere at transportere ad jernbanen, HVORFOR HELVEDE er der så ikke nogen af de utallige jakke- og slipseklædte DLØF'ere, som har fundet ud af dette for længst - for de har jo været ret beslutsomme, når der var nedskæringer og fyringer på tapetet.

Det er tankevækkende, at hvis det blot er 2-3 øre billigere pr. ton-km. at benytte lastbil i stedet for jernbane, så er der altid nogen. som lynhurtigt finder ud af dette. Jvf. problemstillingen om at transportere papir-mellem-produkter mellem Næstved og Dalum...

  • 0
  • 0

Jeg er overbevist om at det er banetransportøren der har for stort et DB til at det kan (har kunnet) betale sig :-\

Men det ville da være en lettelse at få alle disse "sær(e)transporter" flyttet ud af vores rundkørsler, væk fra vores motorveje og over på bane, der alt andet lige må anses for mere samfundsøkonomisk rentabelt, hvis ikke andet

  • 0
  • 0

Det var da en dejlig nyhed at noget af den svære gods igen skal over på jernbanen. Desværre er den danske jernebane (må gerne læses den nordtyske) da det jo er dem der kører den, desværre ikke rustet til at håndtere ret meget gods andet end transit gennem landet da det er hvad tyskerne har satset på siden de overtog godstransporten i Danmark. Har ladet mig fortælle at et uofficielt tal siger 50.000 ekstra lastbiler pr. år, på vejene efter Godstrafikken blev privatiseret, så ikke noget at sige til at der er ved at være pladsmangel på motorvejene.

Men som sagt, dejligt at en stor dansk virksomhed igen tænker transporten den vej over

  • 0
  • 0

den nu nedlagte vestas vingefabrik i nakskov går gods banen 20 meter fra
vestas bygninger og der er 50 meter til havnen for udskibning
hvorfor ikke bruge banen når den nu er der.
hvorfor ikke bruge havnen når den nu er der.

  • 0
  • 0

@Morten Jørgensen

Det var da en dejlig nyhed at noget af den svære gods igen skal over på jernbanen.

Siden hvornår er vindmøllevinger blevet "sværgods" - ....Vinger er volumengods, og har dermed meget lidt at gøre på en jernbane.

Og næste generation af vinger på 75 mtr. og tværsnit på 4,2 mtr - hvordan vil jernbanen håndtere dem?

  • 0
  • 0

Og næste generation af vinger på 75 mtr. og tværsnit på 4,2 mtr - hvordan vil jernbanen håndtere dem?

Couldn't care less, bare de ikke skal være i vejen ude på vores veje!

  • 0
  • 0

[quote] Og næste generation af vinger på 75 mtr. og tværsnit på 4,2 mtr - hvordan vil jernbanen håndtere dem?

Couldn't care less, bare de ikke skal være i vejen ude på vores veje![/quote]

Så længe vindmøllerne skaffer så mange arbejdspladser til Danmark, får du dem ikke fjernet fra de danske landeveje ....

Så hop i havnen ....

  • 0
  • 0

Og næste generation af vinger på 75 mtr. og tværsnit på 4,2 mtr - hvordan vil jernbanen håndtere dem?

Dem vil der jo også være massive problemer med at sende ad landevejene - ikke på motorvejene, men f.eks. igennem Esbjerg by.

Udfordringen for banen er rangering - det omtalte tog har omløb i Lunderskov (toget skifter retning) og her kan der blive noget med skarpere kurver på rangerterrænnet og så helt klart ad havnebanen i Esbjerg.

Der er billeder - bl.a. her http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id... - der viser hvordan toget klarer en almindelig kurve på fri bane og senere i samme tråd er der henvisning hertil - http://www.oledinesen.dk/danmark-2010-2019... - hvor du kan se hvordan man har klaret de skarpe kurver på havnebanen.

Ja, det kræver lidt ekstra mandskab, men kun i den ende af den totale transport. Tænk på hvor mange blokvogne hver med følgebiler før og efter det ville kræve at køre dem på vejene? Og hver eneste sving igennem et kryds eller ned til motorvej mm. vil kræve afspærring mm.

Her på havnebanen er det ret begrænset hvor meget man forstyrer den øvrige banetrafik, da man er væk fra den frie bane. Jeg ved ikke hvor meget toget har generet biltrafikken på havnen. Det er velkendt at havnebaner krydser veje i niveau flere steder og der vil det selvfølgelig ikke være populært at holde med sådan et langt tog i halve timer.... ;-)
Man kan jo så vælge at køre det ned til havnen i mindre bidder.

  • 0
  • 0

I 8 år har jeg hver måned bidraget til Vindmølleindustriens succes med flere timers forsinkelse på min daglige tur mellem Ribe til Esbjerg. Hvis disse timer indregnes i et samfundøkonomisk regnskab, vinder jernbanen stort. Jeg savner, at vi herhjemme kræver lidt mere omtanke ved placering af den slags industrier - og ikke klapper i vores små hænder, fordi en virksomhed har fundet en mark langt fra relevant infrastruktur.
Det er for øvrigt også mit indtryk, at disse transporter befinder sig bedst i morgenmyldretiden. Hos vores sydlige nabo må "Schwertransport" pænt holde på rastepladserne i dagtimerne og snige sig rundt om natten. Lidt mere hensyn til vi andre kunne måske helt automatisk flytte vingerne til skibe, tog og evt. luftskibe/balloner?

  • 0
  • 0

Så længe vindmøllerne skaffer så mange arbejdspladser til Danmark, får du dem ikke fjernet fra de danske landeveje .... Så hop i havnen ....

Arbejdspladser til Danmark! Hvor? Læs igen

ni møllevinger af hver 55 meters længde, der er produceret på Vestas-fabrikken i Dresden, Tyskland.
  • 0
  • 0

Nå. Det er da godt, at vi kan få de "ræve røde" spor fra Esbjerg Station til Esbjerg Havn gjort køreklare, til den mere trafik.

Jens

  • 0
  • 0

Lidt mere hensyn til vi andre kunne måske helt automatisk flytte vingerne til skibe, tog og evt. luftskibe/balloner?

Er der nogen der kender noget til status på de store luftskibe som et par danske ing-drenge ville til at gøre til virkelighed? De var efter eget udsagn langt fremme i planerne da jeg hørte om det.

Synes forøvrigt det lyder fornuftigt men det kan godt undre mig om det holder i længden og på andre strækninger. Der bliver snakket meget om skinnenettet er misligholdt og ujævnt men det betyder måske kun noget for højhastighedstog? Forestiller mig sådan en lang glasfibervinge ikke er glad for alt for meget forskydning :)

Mvh Lars M

  • 0
  • 0

Nå. Det er da godt, at vi kan få de "ræve røde" spor fra Esbjerg Station til Esbjerg Havn gjort køreklare, til den mere trafik. Jens

Det ser i øvrigt ud til, at BaneDanmark helt har opgivet at anlægge en ny godsbane til den nye Østhavn i Esbjerg. Man satser i stedet på en opgradering af den eksisterende havnebane, med forlængelse til østhavnen - forudsat at byen og havnen selv betaler for forlængelsen af det eksisterende spor på Vestkraft-grunden.

Mvh.
MM

  • 0
  • 0

Er der nogen der kender noget til status på de store luftskibe som et par danske ing-drenge ville til at gøre til virkelighed? De var efter eget udsagn langt fremme i planerne da jeg hørte om det.

Mon det er Peter Madsens damp-zeppeliner du tænker på? I så fald er den vist kun på ide-stadiet. Men grundideen er (i min egen fortolkning) at lave en Zeppeliner fyldt med 100 grader varm damp. Brint er for farligt (Hindenburg) og helium økonomisk uoverkommeligt. Densiteten af 100 grader varm damp (og det skal den være for at holde trykket i skroget på een atm) er ca. 50% af luft, så bæreevnen er fin, materialet nummeret før gratis og ufarligt. Men så kommer der nogle tusinde problemer, der skal løses. Specielt skal varmebalancen gå op, og det er noget af en udfordring at regne på og afhænger 100% af hvilken "hud" zeppelineren forsynes med.

Så det er ikke noget der sker de næste ti år, men derfor kan man jo godt lege med tanken alligevel.

  • 0
  • 0