Piloter på jetfly kæmper mod lydmuren, men under havets overflade findes en anden mur, der får skippere på hurtigbåde til at bande over, at de ikke kan sejle mere end 50 knob. Og den mur har folkene bag sejlbåden Vestas Sailrocket tænkt sig at bryde inden december.

Holdet bag båden ankom til Walvis Bay i Namibia i fredags, hvor der afholdes konkurrencer i ekstremt hurtig sejlads, fordi vinden blæser kraftigt uden stød, og havet er uden bølger.

Med sig har de et L-formet sværd - som er en køl uden betydningsfuld vægt - på cirka 30 kg, som er resultatet af et års udviklingsarbejde. Vestas-folkene er stadig meget tilbageholdende med oplysninger om sværdet, og på baggrund af tegninger kan man blot se, at det er væsentlig mindre end det tidligere sværd.

Al nedskalere størrelse er ikke en overraskelse, da sejlerne under sidste års rekordforsøg skar helt op til 45 centimeter af sværdet for at undgå for stor kavitation ved 50 knob. Det gjorde ikke, at Vestas-båden slog kitesurfer Rob Douglas' rekord på 103 km/h (55,65 knob), så sværdet må gemme på flere hemmeligheder.

»Jeg vil ikke give for mange detaljer væk om det nye sværd. Det har kostet os meget tid og penge for at nå det her niveau af forståelse. Men ligesom de fleste ting i livet, så er svaret enkelt, når du først ser det,« skriver skipper Paul Larsen i sin blog på sailrocket.com.

Som at køre på motorvejen og åbne alle døre

På Vestas Sailrocket er problemet, at der opstår et så voldsomt undertryk på den ene side af sværdet ved 50 knob, at der opstår kavitation. Kavitation er et fænomen, som opstår i væsker, hvor der kommer bobler, når trykket falder.

Sværdet på Sailrocket skal forhindre båden i at glide sidelæns, og sværdet skal fungere som en flyvinge, hvor der opstår overtryk på en side og undertryk på den anden. Men opstår der kavitation, opstår der et vaakum, så vandet ikke længere kan hænge fast i sværdet. Pludselig skal overtrykssiden klare hele arbejdet med at holde båden stabil, og det øger sværdets modstand mellem vandet væsentligt.

Paul Larsen har beskrevet oplevelsen med kavitation som at accelerere på motorvejen og pludselig åbne alle døre på samme tid.

Slog kolbøtte i 2008

Sailrocket har en unik udformning, hvor sejlet og skroget er så balanceret, at vindpres på sejlet ikke får båden til at tippe, som det er tilfældet på traditionelle sejlskibe, hvad enten det er enskrogsbåde, katamaraner eller trimaraner.

Sailrocket ligner mere en udriggerkano med en form som bogstavet L, hvor den ene del, tværbommen, er 8,3 meter lang, mens selve skroget er 9 meter langt. I hver ende er henholdsvis sejlet og cockpittet placeret, og sejlet står ikke lodret, men er vinklet voldsomt.

Et netværk af wirer forbundet til hovedskroget holder sejlet stabilt og giver rorsmanden mulighed for at trimme det undervejs for at opnå maksimal hastighed.

Halvdelen af sejlets bageste del, også kaldet agterlig, er også udformet som en kæmpe flaps, der først tages i brug, når båden er på en perfekt kurs til at opnå hastighedsrekord, og dermed har brug for maksimal fart.

Flapsen styres sammen med et hav af andre trimmuligheder af rorsmanden i cockpittet, der mest af alt ligner et cockpit fra en Formel-1-racer.

Rorsmanden har også mulighed for at styre med fødderne, da hænderne skal bruges til rigeligt undervejs, blandt andet at trimme sejl, udløse flaps og åbne for drænhullet i cockpittet, så de store mængder vand, der vælter ind, kan slippe ud.

Sailrocket har gjort adskillige forsøg på at slå kitesurfernes rekord. Det mest spektakulære forsøg var i 2008, da Paul Larsen lettede adskillige meter fra vandet og slog en kolbøtte i luften med båden. Hastigheden var helt oppe på 53 knob.