Læs Mere...
Bell Systems Technical Journal havde en masse artikler om Telstar dengang:
Den første kommercielle kommunikationssatellit, Telsar 1, var et tigerspring, da den 10. juli 1962 blev opsendt med en Delta-raket fra Cape Canaveral-rumcenteret i Florida.
Telstar var et samarbejde mellem det amerikanske AT&T, Bell Labs, Nasa og de nationale franske og britiske post- og telegrafvæsener.
Det var den første satellit som gjorde det muligt at sende tv-signaler over Atlanten uden kabel. Den 90 centimeter store satellit var den første til at sende tv-, telefon- og fax-signaler via rummet.

Inden satellitkommunikationseraen blev indledt med Telstar 1, blev signalerne sendt via mikrobølgetårne og kabler på landjorden og under havet. Med kommunikationssatellitterne blev telekommunikationen revolutioneret og direkte fjernforbindelse blev til dagligdag.
Telstar brugte 14 watt, vejede 77 kilo og var dækket af 3.600 solpaneler på ydersiden. Den kunne benyttes af 600 telefonforbindelser og en sort-hvid tv-kanal på samme tid. Satellitten blev anbragt i lav jordbane med en omløbstid på cirka to og en halv time.
Herfra kunne den sende signaler mellem Europa og USA i 20 minutter af hvert kredsløb. Til sammenligning kredser nutidens kommunikationssatellitter i geostationær bane i 36.000 kilometers højde og forbliver dermed over samme punkt, da de følger Jordens rotation.
Telstar 1 sendte sit første billede til Europa, et videobillede af flaget uden for en tv-station i Andover i staten Maine 11. juli 1962. 13 dage efter opsendelsen sendtes den første live-udsendelse over Atlanten med Walter Cronkite og Chet Huntley i USA, og BBC's Richard Dimbleby i Europa.
Satellitten blev et offer for Den kolde krig. Den kraftige stråling fra afprøvninger af atombomber i den øvre atmosfære og Van Allenbæltet betød, at satellittens transistorer stod af, og efter 21. februar 1963 hørte man ikke længere fra den. Ifølge US Space Command, der følger alle objekter i kredsløb om Jorden, er Telstar 1 stadig i kredsløb.
Telstar 1 blev også en del af popkulturen, da bandet The Tornados indspillede et anderledes instrumentalnummer kaldet 'Telstar', der blev et stort hit.
Bell Systems Technical Journal havde en masse artikler om Telstar dengang:
Første billede et år før den blev opsendt? Sendt 11. juli 1961 og opsendt 10/11.juli 1962.(wikisiden angiver begge datoer for opsendelse.)
Den engelske side http://en.wikipedia.org/wiki/Telstar siger 10. juli
(nogen retter vel snart den danske side ;-) )
I følge Wiki http://da.wikipedia.org/wiki/Telstar blev den første direkte transmission sendt mandag den 23. juli 1962 kl. 19:50
Første billede
Sendt 11. juli 1961

Kommentarer (3)