Venuspassage styrker astronomers jagt på jordlignende planeter

Observationer af onsdagens venuspassage skal gøre astronomer i stand til at skelne jordlignende planeter fra venuslignende planeter i andre solsystemer.

Af Jens Ramskov 5. jun 2012 kl. 08.00

Venuspassagen på onsdag giver astronomer en enestående chance for at tjekke og forbedre modeller, der bruges til at lede efter jordlignede planeter i andre solsystemer.

De sjældne venuspassager, som kommer parvis med otte års mellemrum separeret med 105 eller 122 år, har haft astronomernes interesse, siden Johannes Kepler forudsagde en venuspassage i 1631, som dog ikke blev observeret, da den skete om natten i Europa, hvor de fleste astronomer befandt sig.

Som omtalt i en anden artikel på ing.dk brugte astronomer i det 18. og 19. århundrede de sjældne venuspassager til at bestemme afstanden fra Jorden til Solen - og dermed også alle andre afstande i solsystemet.

Passagen den 5.-6. juni 2012, som ikke gentages før i 2117, har ikke længere betydning for viden om afstande i solsystemet. Astronomerne vil i stedet bruge den til at forbedre modellerne, der anvendes til at finde exoplaneter i andre solsystemer.

1.000 passager af exoplaneter observeret

Ved venuspassagen i 2004 havde astronomerne kun observeret passager af to exoplaneter på størrelse med Jupiter ved at måle det lille dyk i intensiteten, en sådan passage bevirkede af lyset fra den stjerne, som de kredsede om.

Efter Kepler-satellitten blev opsendt i 2009, har man nu observeret mere end 1.000 passager af exoplaneter. Et problem er dog, hvordan man skal skelne en passage af beboelig vandrig planet som Jorden fra en varm og ubeboelig planet som Venus.

Det håber astronomerne at kunne blive bedre til ved at observere venuspassagen.

Sollyset brydes i Venus' atmosfære

Thomas Widemann fra Observatoire de Paris vil have ni transportable 10-centimeter teleskoper på plads i Japan, Kina, Australien og Hawaii, hvorfra man kan observere hele venuspassagen, som kun kan ses delvis i Europa fra solopgang 6. juni og indtil omkring kl. 7 dansk tid.

Hvert teleskop vil observere passagen gennem forskellige farvefiltre.
Forskerne er specielt interesseret i at observere en tynd bue eller halo af lys, der omgiver den sorte venuskive, omkring 25 minutter før den krydser og tilsvarende 6,5 timer senere forlader solskiven.

Lysringen skyldes, at sollyset brydes i den tætte del af en øvre atmosfære på Venus - og dermed giver information om atmosfærens sammensætningen.

Da astronomer i forvejen kender sammensætningen af Venus' atmosfære, får de på den måde lejlighed til at tjekke og eventuelt forbedre deres modeller, som de vil bruge, når de skal analysere observationer af passager af exoplaneter.

Jay M. Pasachoff fra Williams College i Massachusetts, USA, samarbejder med de franske astronomer. Han vil bl.a. bruge teleskoper i Hawaii til at måle polarisationen af sollyset i Venus' atmosfære, som vil kunne fortælle noget om størrelsen af partikler i atmosfæren.

En del af hans forskningsgruppe vil være på plads ved et stort solteleskop i New Mexico, som er blevet forsynet med et nyt filter, så det kan observere indholdet af kuldioxid i Venus' atmosfære.

Jay M. Pasachoff skriver i en artikel i Nature, at astronomen Richard Proctor i sin bog 'Transits of Venus' fra 1874 skrev, at han håbede, at fremtidige astronomer vil se tilbage på det 19. århundredes målinger som succesfulde observationer udført med rettidig omhu.

»Vi kan kun håbe, at fremtidige forskere vil se tilbage på de forholdsvis simple forsøg udført af astronomer i det 21. århundrede og sige, at også vi gjorde vores bedste,« tilføjer Pasachoff.