Vejdirektoratet valgte den tyske model, da de planlagde den igangværende store motorvejsudvidelse af Østjyske motorvej mellem Skærup og Vejle.

Modellen indebærer, at al trafik på motorvejen eksempelvis afvikles i de nordgående spor, hvilket frigør de to sydgående spor til gravemaskinerne.

»Hvis der er plads til denne løsning, så er det en god måde at organisere det trafikgenerende arbejde på, og det giver entreprenøren nogle frihedsgrader, som betyder, at arbejdet bliver gennemført hurtigere,« siger Vejdirektoratets anlægsdirektør Jens Holmboe.

Anlægsdirektøren kan i disse år iagttage, hvordan et større antal motorvejsprojekter bliver færdige op til to år før forventet. Den kommende seks-sporede motorvej mellem Skærup og Vejle bliver således indviet allerede i 2013 mod planlagt indvielse i 2015. Og organiseringen af trafikafviklingen under selve anlægsarbejdet er blot ét af de nye tiltag, der sikrede den uventede tidsgevinst.

Hvad er den enkle opskrift på disse tidsgevinster?

»Der findes ikke en enkeltstående opskrift. Min erfaring er, at alle motorvejsprojekter er forskellige og derfor også rummer forskellige muligheder for at finde på noget smart. Vores opgave som bygherre er at identificere muligheder og deres risici og herefter gå efter de bedste muligheder og udnytte dem maksimalt. Man skal selvfølgelig holde muligheden for tidsgevinst op mod andre hensyn som økonomi og trafikafvikling.«

****## Entreprenøren tidligere med

**Kan du give et eksempel?

»Det handler om at finde de udbuds- og kontraktformer, som får tingene til at glide så hurtigt som overhovedet muligt på det specifikke projekt. På udvalgte projekter har vi haft stor succes med tidligt udbud, hvor entreprenøren kommer tidligere end normalt ind i projektforløbet. I visse tilfælde også tidligere ind end ved f.eks. en totalenterprise. Et godt eksempel er udbygningen af Fløng-Roskilde V - den åbnede et år før planlagt.«

Hvordan fik I entreprenørerne til at involvere sig detailplanlægning af et projekt, som de ikke kunne være sikre på at vinde?

»Der laves en betinget kontrakt. Men inden der indgås en endelig kontrakt, betaler vi slet og ret entreprenøren for at gå dybere ind i projektet og komme med forslag til innovative løsninger. Når alt er på plads, indgås den endelige kontrakt. Omkring Fløng stod vi over for nogle særligt krævende anlægslogistiske problemstillinger i forhold til at opretholde trafikafviklingen, som entreprenøren blev bedt om at forholde sig til. Det viste sig at være en stor succes, fordi entreprenøren bragte nogle løsningsforslag på bordet, som hverken vi eller vores rådgiver havde overvejet.«

Aktive entreprenører

Tidligt udbud er imidlertid ikke den eneste metode til at give entreprenøren et incitament til at få projektet gjort færdigt.

Motorvejen mellem Kliplev og Sønderborg åbnede et år før tid. Det var et OPP-projekt, som blandt andet indebærer, at offentlige og private instanser arbejder sammen om finansieringen af projektet.

Hvordan kan OPP-projekter være med til at sikre hurtig gennemførelse?

»Det var jo en anderledes kontraktform, som vi for første gang har anvendt på dette projekt. Ikke desto mindre rummer denne kontraktform en helt klar driver-mekanisme for entreprenøren, nemlig at han ikke modtager nogen form for betaling før den dag snoren bliver klippet«

Hvorfor går man så ikke over til kun at benytte sig af OPP-modellen?

»I princippet kan denne betalingsform anvendes, uanset om der er tale om OPP eller andre kontraktformer. Men en udskudt betaling kommer ikke uden omkostninger. For det første skal entreprenøren have dækket omkostningerne til mellemfinansiering, og i yderste konsekvens kan det have betydning for antallet af bydende og dermed på konkurrencen.«

En af de helt store tidsgevinster ser som nævnt ud til at blive realiseret på udvidelsen af den østjyske motorvej mellem Skærup og Vejle.

Hvad ligger bag denne tidsgevinst, når vi ser bort fra den nye måde at afvikle det trafikgenerende arbejde på?

»Når en anlægslov bliver vedtaget, foregår det jo ikke sådan, at vi bare styrter ud i terrænet og begynder at grave. Der forestår et kompliceret arbejde med projektering, myndighedsgodkendelser, areal-erhvervelser samt forberedelse af hele udbudsprocessen. I tilfældet Skærup-Vejle har vi haft stor succes med at sætte gang i disse indledende forberedende arbejder allerede inden anlægsloven blev vedtaget i Folketinget.«

Forarbejde i god tid
**
**Kan man det?

»Det er klart, at Vejdirektoratet ikke kan gå i gang med at erhverve landarealer - f.eks. via ekspropriation - før anlægsloven er vedtaget i Folketinget. Ligeledes skal vi have de fornødne bevillinger for at kunne igangsætte forberedende arbejde. Men i dette tilfælde var der jo politisk enighed om motorvejsudbygningen relativt lang tid inden anlægsloven kom til afstemning i Folketinget. Her udnyttede vi tiden til både at gå i gang med at etablere de nødvendige samarbejdsrelationer med Vejle Kommune samt påbegynde detailprojekteringen. Derved var samarbejdsrelationer og administrative strukturer etableret tidligt, og da anlægsloven blev vedtaget var der stor fremdrift i allerede fra dag ét.«

Har den økonomiske krise også givet en effekt?

»Krisen giver et godt marked, men det afspejler sig nu mest på priser og ikke så meget på tiden. Entreprenørerne har ikke en masse ledige medarbejdere, de kan smide ind i projektet som en bonus.«

Vil det her betyde, at I afsætter færre år til kommende motorvejsprojekter?

»Selvfølgelig vil vi bruge vores aktuelle erfaringer. Ligeledes vil vi også fortsætte vores gode dialog med entreprenørbranchen om udvikling af kontrakt- og samarbejdsformer. Men når vi går i gang med at planlægge et motorvejsprojekt ligger åbningsdagen måske fem eller otte år ude i fremtiden så der vil altid være mange komplekse faktorer.«