Varmeelskende skimmelsvamp fik Aarhus til at lugte af sure sokker

Aarhus midtby har i den sidste tid lugtet som et par sure tennissokker. Grunden har været en skimmelsvamp, der har holdt til i 17.000 tons træflis på havnen. Nu arbejder firmaet, som er ejer af flisen, på løsninger, der skal sikre mod en gentagelse.

Af Marc Prosser

Turister og aarhusianere har den seneste tid måttet lægge næsebor til en helt specielt speciel lugt, hvis de har besøgt centrum. En lugt, der har været beskrevet som 'sure sokker' eller endda 'dårlig mave' har ligget som en dyne over smilets by.

Grunden til odeuren skal findes i en 17.000 tons stor bunke træflis fra Ghana, som har ligget på havnen.

»I træet har der været store mængder af en termofil zygomycet - det er en skimmelsvamp, der er meget glad for varme forhold. På den to-tre uger lange tur herop i et lastrum, som bliver op til 80 grader varmt, er den blevet dominerende, og det er fra den, lugten stammer,« forklarer Simon Skov, biolog og seniorkonsulent ved Skov og Landskab under Københavns Universitet.

Han har fungeret som ekstern konsulent for energiselskabet Verdo, der er ejer af flisen.

Simon Skov fortæller, at der er tale om en form for skimmelsvamp, der også findes i dansk træflis. Her når den dog aldrig at blive lige så dominerende. På havnen har den derfor også langsomt tabt kampen mod andre former for svampe og bakterier, hvilket er grunden til, at dunsten over Aarhus langsomt har fortaget sig.

Mulige løsninger skal testes

Hos Verdo er man ærgerlige over, at den stinkende træflis har bragt firmaet ud i en mindre mediestorm.

Allan Stokvad Abildskov, der er miljøingeniør hos Verdo, forklarer til Ingeniøren online, at der er en række årsager til, at denne last - som er den tredje, firmaet har modtaget fra Ghana - har givet flere lugtgener end de to foregående.

De 17.000 tons i lasten er en del mere, end der er blevet sejlet med de foregående gange, og samtidig har træet haft en fugtprocent på omkring 26 i forhold til de 22, der har været tilfældet i de to tidligere tilfælde. Endelig tog det på grund af en strejke fem dage at losse flisen i stedet for de normale to dage.

Verdo kigger nu på en række mulige løsninger for at undgå, at en lignende situation opstår igen.

»Vi er blandt andet i gang med at undersøge en anden måde at behandle lasten på før afrejse og overvejer, om det vil være bedre at transportere flisen i et ventileret lastrum. Desuden kan det være, at træet skal ligge mellem to og fire måneder på kajen i Ghana inden afskibning i stedet for de en til to måneder, der er tilfældet nu,« siger Allan Stokvad Abildskov.

Han fortæller, at der over de næste fem år skal leveres 75.000 tons afrikansk træflis om året. Flisen bruges til el- og varmeproduktion.

»Der er tale om gummitræer, der er blevet mere end 30 år gamle, og derfor ikke kan producere gummi mere. Ved at sælge dem som flis får ghaneserne penge til at plante nye gummitræer,« fortæller Simon Skov.

Dokumentation

Århus Stiftstidende om situationen

Emner Biomasse

Se også

Læs også

Dong giver aarhusianerne et år mere med kulfyring
Aalborg Universitet producerer olie af al slags biomasse
Stirling-boet solgt til dansk kedelfabrikant

Kommentarer (17)

Ricky Berner

Kan på ingen måde se at det skulle gavne verdens miljøet at sejle træflis fra afrika til DK, når vi har så megen skov at fyre med......

  • 0
  • 0
Jan Heisterberg Abonnent

Ja, det ville da være interessant at se et energiregnskab - forbrug af fuel mv. Til skibe i forhold til energiindhold i træflisen.

Men det er måske endnu en suboptimering - hvor resultatet måske er gunstigt i kr. , men negativt i Joule.

Hvem har et bud på energiregnskabet ?

  • 0
  • 0
Thomas Rønn

Hvis nedenstående antages, kan det åbenbart energimæssigt, betale sig at hente flis langt hjemme fra:

Fuelolie: 30 m3/dag
Fart: 15 knob
Distance Accra-Århus: 4500 sømil
Træflis last: 17000 ton

Rejsetid: 12,5 dage
Fuelolieforbrug: 375 m3
Fuelolieforbrug: 3.786,75 MWh
Træflislastens energiindhold: 49.300 MWh

Andel af lastens energiindhold "brugt" til transport:
7-8%

Fuelolie densitet: 0,9 ton/m3
Fuelolie energiindhold: 11,22 MWh/ton
Træflis energiindhold: 2,9 MWh/ton

  • 0
  • 0
Torben Bauer

Eneste "positive" i at flytte træ den kvarte jordklode rundt er at det tilsyneladende ville være brændt af lokalt til ingen nytte.
Er Thomas Rønns opstilling nogenlundekorrekt så mangler her transport fra lokalområde med gummiplantager til udskibningssted, lastning og senere losning og transprt til Randers (det er vist her det skal bruges).

  • 0
  • 0
Raymond van Wonterghem

Er Thomas Rønns opstilling nogenlundekorrekt så mangler her transport fra lokalområde med gummiplantager til udskibningssted, lastning og senere losning og transprt til Randers (det er vist her det skal bruges).

Der var vist rigelig tid til at checke Jacobs link!!!
"Beregninger af CO2-udledningen i forbindelse med transporten af træflisen til Danmark viser, at 4-6 procent af brændselsværdien bruges til transporten."

  • 0
  • 0
Jørgen Henningsen

Eneste "positive" i at flytte kul den kvarte jordklode rundt er at det tilsyneladende ville være blevet liggende lokalt til ingen nytte.

Den argumentation kan vi bruge om alt. Det korte af det lange er at vi har baseret vores energiøkonomi på at noget skal brændes af. Hvad det "noget" bliver er i sidste ende et økonomisk spørgsmål.

  • 0
  • 0
Thomas Rønn

Ja, der var rigeligt tid ;) Så bare først linket, efter jeg havde lavet overslaget, idet jeg syntes det var en sjov lille overspringshandling.

Det er korrekt, at der kun er fokuseret på skibstransporten alene, og at jeg nok har valgt en lidt for stor bulk carrier/fuelolieforbrug til formålet jf. linkets oplysninger.

Hvis man nu indførte dampskibe igen til dette formål, ville det ikke være så slemt igen :-)

  • 0
  • 0
Jens-otto Andersen

Energiberegningerne ville netop være relevante, hvis transporten skete med et flisfyret dampskib. Man ville da opdage at transporten udgør en væsentligt større andel.
Derimod kender jeg ingen, der kan fodre en skibsdiesel med træflis. At sammenligne flis & fuelolie 1:1 på rå brændværdi er simpelt hen meningsløst - oliens praktiske arbejdsevne er langt større.

Men sammenligningen er et godt eksempel på kvaliteten af energidiskussionen i DK...

  • 0
  • 0
Jan Heisterberg Abonnent

@Thomas Rønn:
Tak for overslaget. Retfærdigvis skal der kalkuleres med med et vist bidrag fra en returrejse for skibet - men da det næppe sejler i ballast, så påføres det forbrug andre transporter - men aligevel.

@Torben Bauer:
Interessant og korrekt observation.
Når driftseffektivitet mellem brændselstyper på danske elværker, eller kraft-varmeværker, opgøres, så burder der medregnes bidrag helt fra "kilden" - uanset om det er halm, træflis, olie, gas, kul og helt frem til forbrugeren - hvor både varme og el også er udsat for tab.
Komplette sammenligninger er sjældne.
De kan måske vise at et 50% effektivt lokalt biogasanlæg trods alt er konkurrencedygtigt.

  • 0
  • 0
Bo Christiansen

øøø. skulle træet i bruges der var det kom fra til energi til nye træer?... knækker fødekæden ikke her,,,når vi tager flisen til DK og de så skal bruge kunstgødning til at få nye træer til at gro?
Noget helt andet det bruges til at lave fjernvarme med som også har et tab på ca 25% i jorden...

  • 0
  • 0
Peter Hansen

over 13 % af Danmarks areal er dækket af skov

Det kunne jo udvides, til gavn for biodiversiteten og borgerne.

Faktisk ville det binde CO2 at man omlagde arealer til skovdyrkning.

  • 0
  • 0
Jakob Rasmussen

13%? Det er vel nok overvældende hva!!!!

Ja, det er faktisk 10 gange mere end for omkring 200 år siden ,
Så din ironi kan du godt spare dig.
Desuden ligger der en Folketingsbeslutning fra 1989 om at skovarealet skal fordobles i løbet af 100 år.

  • 0
  • 0
Lars Møller

Jeg har tidligere set på eksport af biomasse fra Thailand til Danmark, (inklusive slabs fra gummitræer), det var for 10 år siden med en noget lavere oliepris, prisen som varmeværkerne ville betale, kunne ikke engang dække udgifterne til transport i en "full loaded bulk carrier"!
At udnytte høje energiskatter i Danmark til at betale for at fortynde biobrændselet fra Thailand med marinediesel forekommer mig at være absurd; specielt når man i den vestlige verden snakker om at den tredje verden inklusive Indonesien og Kina skal finde mere miljøvenlige brændsler og lade være med at lave regnskov om til oliepalme- og gummiplantager

Lars Moeller

  • 0
  • 0

Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten

Relaterede job

Mark & Wedell A/S
Salgsingeniør/eksportchef
Det Norske Veritas Danmark A/S
Surveyor for Electrical & Instrumentation
Energinet.dk
Stærkstrømsingeniør til automationsprojekter
DONG Energy A/S
Senior Structural Engineer for offshore jacjets and topsides
Grundfos A/S
Project Execution Manager
Forsyning Helsingør
Spildevandsplanlægger
Banedanmark
Projekteringsleder
Flere job

Forsiden lige nu

Motorproblemer tvinger Dreamliner til nødlanding

Problemerne går i ring: Her er rejsekortets ømme punkter

Tysk politiker mistænker Danmark for at vildlede sig til EU-milliarder

Plast kan beskytte astronauter på vej til Mars

Velkommen til projekt 'observatorium på Sardinien'

Kom til Malmö i aften og se et verdensrekordforsøg

Sådan forestiller forskerne sig ILC-acceleratoren

Her er forløberen for fremtidens elektriske fly
Flere nyheder