Det er kun få vandværker, der i dag har et egentligt ledelsessystem, som kan kvalitetssikre anlæggene, inden det er for sent, og inden vandet bliver forurenet af bakterier, som gør danskerne syge.

Nu har Folketinget vedtaget krav om, at værkerne indfører systematisk kvalitetssikring.

Kravet kommer ikke bare danskerne til hjælp, men også vandværkernes egne brancheforeninger, der i årevis har presset på for netop at få indført krav om ledelsessystemer.

Blandt Danvas (Dansk Vand- og Spildevandsforening) medlemmer er der kun 15 vandværker, der har Danvas eget system, DDS, mens en række andre har et andet system. Og her taler vi om landets største vandforsyninger.

FVD (Foreningen af Vandværker i Danmark), der har langt de fleste vandforsyninger organiseret, har undervist i sit professionelle ledelsessystem i 25 år, men det er langt fra alle vandværksledelser, der har taget kurset.

»Jeg tror, at alle har en form for system. Men det er måske bare en lille lommebog,« forklarer direktør i FVD Bent Soelberg.

Derfor glæder det ham, at Folketinget nu stiller krav til samtlige 2.500 danske vandværker om at indføre et ledelsessystem.

»Jeg er helt sikker på, at det vil få en effekt, for mange tror, de for eksempel har tjekket vandtankene for nylig, men så er tiden gået så hurtigt, at det viser sig at være flere år siden. Derfor risikere man at springe noget over, hvis eftersynene ikke bliver sat i system,« siger han.

Forskellige krav til store og små

Et ledelsessystem skal først og fremmest sørge for, at vandforsyningens ledelse danner sig et overblik over, hvor i deres anlæg der er risiko for forurening. Dernæst skal ledelsen sørge for at lave nogle faste intervaller for, hvor ofte pumper, ledninger, vandtanke og så videre skal ses efter. Og systemet skal så fortælle ledelsen, hvornår det er tid til eftersynet.

I Folketingets aftale er der lagt op til, at kravene bliver differentieret alt efter vandforsyningernes størrelse, ligesom det givetvis bliver op til vandforsyningerne selv at beslutte, hvor ofte tanke, boringer og det øvrige anlæg skal efterses.

Hvordan de præcise krav kommer til at se ud, står først klart til efteråret, hvor bekendtgørelsen med kravene bliver offentliggjort, men både FVD og Danva håber, at der bliver tale om et ledelsessystem, som kan gradueres.

I princippet kan tilgangen til rutiner og eftersyn ifølge Carl-Emil Larsen sagtens være den samme. Men for de små vandforsyninger kan der være elementer i ledelsessystemet, som ikke er af helt så stor betydning som for de større.

»For eksempel har de store vandforsyninger behov for at sikre, at alle dele af organisationen forstår og arbejder på samme grundlag. Det er ofte en overskuelig opgave i de helt små forsyninger,« mener han.

Løbende problemer på de små vandværker

Professor på DTU Miljø Hans-Jørgen Albrechtsen mener, det er rigtigt set, at de store vandværker, som generelt kører godt, får stillet strengere krav, fordi de leverer drikkevand til flere borgere.

»Men det er også rigtigt, at der generelt er løbende problemer i de små vandværker, hvor det så går ud over lidt færre, der skal koge vandet og måske bliver syge,« siger han.

Derfor er ledelsessystemerne det første skridt ifølge professoren, der understreger, at han endnu ikke kender detaljerne i den bekendtgørelse, der kommer til efteråret.

»Men det er da lidt af et problem, hvis planerne ikke skal godkendes af nogen myndighed. Det ville være en styrke, hvis der blev stillet krav om, med hvilken frekvens tilsynene med tankene og ledningerne skulle ske, og om kvaliteten af tilsynet.«

Nogen får sig en overraskelse

Bent Soelberg fra FVD mener, at både store, mellemstore og små vandværker vil få glæde af at sætte sine risici og tekniske tilsyn i system. Og han forudser, at mange af FVD's medlemmer vil blive overraskede, når de skal til at lave en tilstandsrapport på deres vandværk som optakt til at kunne indføre et ledelsessystem.

»De tror, det går rigtigt godt, men så kan der være nogle ting, de har overset. Og det er det, vi får taget hul på nu,« siger han.