Jeg er igennem årene stødt på flere franskmænd, som færdedes i naturen på en højst usædvanlig måde.

Den her omtalte franskmand kan vel ikke siges at have haft adgang til en spotsender og en iridium-telefon pga. held.

Det har givetvis været en del af hans planlægning.

At han så kom levende fra sit vanvittige forehavende må nok siges at være en kombination af held og GLKs dygtighed.

Når en sejler kaster sig ud i et så risikabelt forehavende uden relevant sikkerhedsudrustning, så kan kan jeg kun minde om at "kun en tåbe frygter ikke havet".

Der findes satellitbasserede nødsendere (EPIRB) som havde gjort afsendelse af nødsignalet til en rutinebegivenhed.
Er en "spotsender" mon en fejlskrivning af EPIRB ? Eller er det et hobby-/kommercielt satellit-system ? Søgning på nettet giver en difus opfattelse.

Det kunne måske have været praktisk at have en VHF-radio, men med en rækkevidde på 10-20 sømil havde nytten nok været yderst begrænset - indtil HELOen hænger over hans hoved - næsten

Iøvrigt må jeg tage afstand fra journalistens sensationsprægede (kritiske ?) formuleringer: "Grønlands Kommandos eneste helikopter". GLK har øjensynligt rådet over nøjagtigt det planlagte og forudsatte redningsmateriel.
Det er dog rent held og tilfældighed at Triton kun var omkring 100 sømil fra havaristen OG at vejret tillod brug af HELO.

Endeligt er beskrivelsen af alarmeringskæden uklar, forkert eller misvisende.
En nødmelding fra en EPIRB modtages af en jordstation og videregives til hjemlandet. Hjemlandet (her Frankrig) kontakter herefter den geografisk relevant redningscentral (MRCC), som vil forestå aktionen.
Muligvis har positionen været Canadisk ansvarsområde, men er så videregivet til Danmark/Grønland af operationelle årsager (Triton var måske nærmest - men det kunne have været ethvert andet skib, herunder civile).

Hvis det er muligt at benytte en direkte kommunikation (radio, satellittelefon) til MRCC, så er det naturligvis et godt supplement.

Hvis den omtalte "spotsender" er en satellitbasseret udgave af en mobiltelefon med indbygget GPS (jfr. internet-søgning), så er det nok mere held end forstand at den nødstedte overlevede.
Hvis man har råd til at ro fra Grønland, så har man også kr.10.000 til det nødvendige, godkendte sikkerhedsudstyr.

Der har være flere andre beskrivelser af sådanne forløb i medierne - f.eks. for danske lystbåde. Her er et eksempel: http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredni...
Forskellen er her, at de ifølge det oplyste rådede over det relevante, godkendte udstyr - selvom de øjensynligt valgte at gribe satellit-telefonen først.

Fra hvad?
Hvis han havde mødt éen, så havde den vel ædt ham.
Der er en tendens til, at store dyr, der er truede, og det er "søndt" for, betragtes som en art tøjdyr i oversize.

Det er de ikke, de er dyr, og de kan være farlige- ofte livsfarlige.

Hvad sker der for folk?! Jeg har katte- og pt kommer der en lille blåstribet luskende ind, der er vild og bims i øjnene (Desværre- han hedder nu Bimseblå), men jeg skal dæleme ikke fange den kat med hænderne. Og det er bare et lille rovdyr.
Man kan blive flænset meget af en bange kat- meget!

Men det er så "søndt" for isbjørnene, så jeg "reder" dem i min vandcykel... Ja JA.

I Odense kan man leje en "Svanebåd", det er en vandcykel forklædt som svane, sådan en lejede vi engang, det var sjovt nok. Lige til der kom en rigtig hansvane tæskene lavt henover vandet- og han var sur. Så følte jeg mig ret lille og udsat!
Nå, vi vendte om, og fortalte bådudlejeren om svanen, men det vidste han godt. (Hvorfor fortyalte han det så ikke- nåh jo, det var gode penge, når folk vendte om, før den tid, der var betalt for- løb ud! SPADE! :-P )

Jeg har oplevet hidsige svanefædre før, men det var noget andet, da jeg da stod på jorden, og kunne gå væk.

Men til grin kan man altid blive.

Derimod skal man have RESPEKT for naturen, dyr og planter et al.

Mvh
Tine

Så bliver han vel forhåbentlig ikke sluppet fri før han har betalt for redningsaktionen?

Jeg tror der er en masse misforståelser i denne artikel. Der er tale om en kendt fransk eventyrer, Didier Bovard, som tidligere har krydset fra Portugal til USA i et tilsvarende fartøj. Jeg er ikke i tvivl om at han har haft orden i udstyret og evnerne, og at det er meget bevidste valg han har taget i forbindelse med alarmering.

Hans hjemmeside http://www.icebear2012.net/ hvor cyklens øjeblikkelige position kan ses.

At hvis ingen kaster sig ud i noget risikofyldt, så kommer vi ingen vegne.
Godt han havde alarmeringsudstyr med.
Scott var ikke så heldig på sydpolen, men der blev også sat en eftersøgning/redningsaktion igang. De var dog for længst døde.
Mange dør på Everest hvert år. Det koster også både at redde levende og døde havarister ned fra Everest. Men det er også iblandt den slags eventyrlystne/dumdristige folk at en stor del udvikling kommer. Både teknologisk, fysiologisk og 'menneskeligt'.
Godt at vores helikopter kom til nytte.

Fra hvad? Hvis han havde mødt éen, så havde den vel ædt ham. Der er en tendens til, at store dyr, der er truede, og det er "søndt" for, betragtes som en art tøjdyr i oversize.

Nu forestiller du dig vel ikke at han har sejlet rundt for at redde isbjørne op af havet???

Han lavede en happening, en reklametur for at få opmærksomhed på de truede isbjørne. Men ok, hvis man er virkelig rebelsk i Danmark, så sender man 100 kr om året til "Red barnet" og satser på at man er med til at redde verdens dyr...

Jeg kalder det dybt uansvarligt i enhver henseende, men selvfølgelig skal han reddes og behandles nøjagtig som alle andre der kunne komme i vanskeligheder under deres arbejde eller fritidsaktiviteter. Blot må man håbe de ikke kommer det samtidig med at man skal bruge ressourcer på at redde ham. En person som af egen fri vilje udfører et dybt risikabelt stunt, for at få opmærksomhed. Det kan på ingen måde sammenlignes med at bestige Mount Everest, opdagelsesrejser og lignende, hvor man forsøger at eliminere risikoen mest mulig under udfordringen. I tilfældet her er risikoen tilstræbt for at få opmærksomhed, hvilket er en væsentlig forskel i mine øjne. Nåh ja, det var jo isbjørnene det drejede sig om. Gad vist hvordan de har det nu, hvor de blev snydt for et måltid?
Uanset, så hylder jeg dem der søger udfordringen af et rent hjerte, hvad var vi uden dem?

Er en "spotsender" mon en fejlskrivning af EPIRB

findmespot.com
Jeg bruger den selv til sejlads og randoneeski. Fordelen fremfor PLB/EPIRB, er at ved SPOT senderen kan du afsætte 'OK' positioner som din familie kan bruge til at følge med på sidelinien (googlemaps), plus redningsmandskabet får en værdifuld information, e.g. hvis du slet ikke når at sende et nødsignal.

Den nye fra Pieps http://www.sport-schuster.de/Marken/Pieps/... er endnu bedre, da du kan udveksle tekstbeskeder frem og tilbage, og det kører over det bedre Iridium net. Den tror jeg bliver en success, for der har manglet et billigt teksbaseret alternativ til Iridium telefonen.

Problemet med en PLB er at den kan du kun bruge i livstruende situationer, der er ingen tracee af OK signaler og ingen mulighed for kommunikation frem og tilbage.

Problemet med Iridium telefoner er at de er ekstremt dyre, og at de ikke er vandtætte.

i mangel af en VHF-radio

Hvad menes med det? Den har en begrænset rækkevidde med den mastehøjde man kan forestille sig på en vandcykel.

Artiklen er skrevet lidt komisk som om manden slet ikke har gennemtænkt sikkerheden, men det er jo netop det han har gjort. Hans konklusion har været at sikkerhed i arktiske egne skal baseres på satellitter, og der mener jeg han havde ret; han blev jo også rent faktisk reddet.

@Peter Hansen:
Som du beskriver det er jeg enig i at SPOT-sender er et fint apparat, og jeg er også enig i, at en tekst-mulighed via satellit (til en overkommelig pris) er en meget fin løsning.

MEN jeg fastholder, at nødudstyr skal overholde gængse normer og praksis. Til søs reguleres dette af GMDSS omfattende procedure, udstyr og kommunikationsmåder (protokoller) (http://en.wikipedia.org/wiki/GMDSS).
En EPIRB er en del af GMDSS. Afhængig af farvandsområdet benyttes også en (supplerende) radiomulighed.

Selvopfundne systemer, uanset hvor gode, effektive og billige, er IKKE nødsystemer - men informations- og kommunikationssystemer.

Antallet af gange, i (indre) danske farvande, hvor mobiltelefonen ikke virker (især batterikapacitet, men også e.g. manglende søredningskompetance hos alarmcentralerne (112)) er legio.

Derfor er en VHF, og ikke en mobiltelefon, det eneste acceptable i danske (indre) farvande (A1 området) for lyst- og andre sejlere (incl. e.g. dragebåde og lignende). En EPIRB er god, men måske overkill selvom det er en del af GMDSS.

for er en VHF, og ikke en mobiltelefon, det eneste acceptable i danske (indre) farvande

Ved du hvad Jan, vi jollesejlere og kajakroere, vi ligger I VANDET når vi for alvor har brug for hjælp. Og dér er VHF radioen totalt død, da rækkevidden afhænger af højden over vandoverfladen.

Selvopfundne systemer, uanset hvor gode, effektive og billige, er IKKE nødsystemer

Det var da pudsigt; artiklen handler om een der netop blev reddet fordi han brugte SPOT.

112

Hvem ringer 112? - man ringer da til SOK hvis man er i havsnød.