Kosmonaut
- Han er Russer.
Tre af Den Internationale Rumstations seks astronauter vendte natten til mandag hjem til Jorden. De to russiske kosmonauter, Gennady Padalka og Sergei Revin, forlod søndag rumstationen i deres Soyuz-kapsel, sammen med Nasa-astronaut Joseph Acaba.
Efter frakoblingen af Soyuz-TMA-04M-fartøjet blev det sendt ned i Jordens atmosfære. Landingskapslen med de tre astronauter om bord dukkede op på himlen over stepperne i Kasakhstan som planlagt kl. 04.53 mandag morgen dansk tid, hængende under den orange og hvide faldskærm.
Landingen i Kasakhstan var afslutningen på 125 dage i rummet, 2.000 omkredsninger af Jorden og en rejse på over 85 millioner kilometer for de tre. Med hjemkomsten blev Gennady Padalka den fjerdemest berejste astronaut i verden med sammenlagt 711 dage i rummet fordelt på fire ture.

Hængende under den store faldskærm og hjulpet af en lille bremsemotor landede kapslen planmæssigt og rullede om på siden. Den blev mødt af det russiske bjærgningshold fra russiske Mi-8-helikoptere, som hjalp de tre astronauter ud af den lille kapsel og over i liggestole.
De tre astronaut smilede og kunne herfra gradvist igen begynde at vænne sig til Jordens tyngdekraft.
Efter en kop te og en hurtig medicinsk undersøgelse blev de tre astronauter i helikopter fløjet til Kustanai. Herfra skiltes deres veje, da de to russere blev fløjet til Moskva, mens Joseph Acaba blev fløjet direkte til Nasas Johnson-rumcenter i Texas med et Nasa-jetfly.
Under astronauternes ophold på rumstationen har de gennemført en lang række videnskabelige forsøg og vedligeholdelsesopgaver og hjulpet til med styring af rumstationens robotarm. To astronauter fra den anden besætning om bord, Sunita Williams og Akihiko Hoshide, gennemførte to vanskelige rumvandringer.
Tilbage om bord på rumstation befinder sig nu Sunita Williams, Akihiko Hoshide og russeren Juri Malenchenko. De tre får om 14 dage selskab af tre nye astronauter og vender selv hjem i slutningen af november måned.
- Han er Russer.
Okay, ændret:-)

Kommentarer (2)