Værsgo, Thorning: 32 milliarder ekstra, hvis DTU og erhvervsliv spiller sammen

Ny analyse viser, at både produktivitet og vækst ryger i vejret, når forsknings- og udviklingstunge virksomheder spiller sammen med universiteter - og det danske potentiale er enormt.

Når regeringen, som det fremgår af den netop offentliggjorte 2020-plan, ønsker at øge produktivitet og vækst i det private erhvervsliv, burde Thorning, Vestager og Søvndal vende blikket mod DTU.

Private virksomheder, der allierer sig med Danmarks Tekniske Universitet om forsknings- og udviklingsopgaver, har nemlig en positiv produktivitetsstigning på gennemsnitlig ti procent om året. Samtidig venter der gevinster i milliardklassen hos de forsknings- og udviklingsvirksomheder, der endnu ikke har gang i et universitetssamarbejde.

Det fremgår af analysen: 'DTU's værdiskabelse for samfundet - forskningssamarbejde, vækst og produktivitet', som DTU offentliggør i dag.

DTU's rektor, Anders Bjarklev, fastslår på baggrund af den nye analyse, at viden og innovation er afgørende for at skabe vækst og produktivitet i dansk erhvervsliv. Foto: Steen Brogaard

Rapporten er udarbejdet af Damvad for DTU og er baseret på registerbaseret datamateriale over konkrete danske virksomheders samarbejde med DTU fra 1998-2010, som er sammenkoblet med registerdata fra Danmarks Statistik.

Produktivitetsstigningen på de ti procent er registreret hos virksomhederne over en seksårig periode og svarer ifølge analysen til mere end 70.000 kroner pr. medarbejder eller 30 millioner kroner pr. virksomhed.

Samlet vurderes det, at samspillet har en samfundsøkonomisk betydning, der svarer til knap 13 milliarder kroner.

BNP op med 32 milliarder kroner

Ifølge analysen opnår virksomhederne en forbedret produktivitet pr. medarbejder på 6,4 procentpoint efter et år og på 10 procentpoint efter tre år. Seks år efter samarbejdet er produktiviteten steget med 30 procentpoint.

Om samarbejdet med DTU har samme effekt på produktiviteten, som storke har på fødselstallet, undersøger analysen ved at sammenligne DTU's samarbejdspartnere med en kontrolgruppe af virksomheder, som ikke har haft det tekniske universitet i hånden, men ellers ligner dem på følgende parametre: størrelse, forsknings- og udviklingsprofil, eksportandel, kapitalapparat, medarbejdernes uddannelse og virksomhedens tidligere performance.

På baggrund af sammenligningen konkluderer analysen, at der er et endog meget stort samfundsøkonomisk potentiale, hvis DTU satte et samarbejde i værk med de 2.447 danske forsknings- og udviklingsvirksomheder, som er spejlbilleder af dem, de allerede samarbejder med.

Det ville i høj grad lette statsministerens arbejde med at realisere den såkaldte 2020-plan, som hun netop har fremlagt i dag, tirsdag. Samarbejdet mellem universitet og virksomhederne kunne øge Danmarks bruttonationalprodukt med 2 procent eller 32 milliarder danske kroner, viser undersøgelsen.

Til sammenligning er statsministeren på udkig efter 22 milliarder kroner i sin 2020-plan.

Det hedder dog i analysen, at man generelt 'bør være forsigtig med at overføre resultater til andre virksomheder, men under antagelse af, at alle forsknings- og udviklingsaktive virksomheder opnår samme produktivitetseffekt', stemmer pengene.

Ifølge DTU-rektor Anders Bjarklev viser analysen dermed, at ny viden og innovation kan gavne velfærden:

»Danske universiteter har en meget stor betydning for dansk vækst, og analysen peger på endnu uudnyttet potentiale. DTU har et mål om at skabe innovation for og med de danske virksomheder, for vi tror på, at viden og innovation er afgørende for at opnå en højere produktivitet til gavn for vores velfærd,« siger Anders Bjarklev.

FLSmidth: DTU har haft betydning for vores vækst

Siden 1998 har universitetet haft en eller anden form for samspil mere end 5.500 gange med 982 danske og 977 udenlandske virksomheder.

Det kan være alt fra virksomheder, der køber kontraktforskning, publicering af artikler, samfinansiering af programmer eller udtagning af patenter. Analysen viser, at samarbejdet mellem DTU og private virksomheder er vokset støt de seneste år. Således samarbejdede DTU 350 gange med private virksomheder i 2005, mens tallet var steget 890 i 2009.

FLSmidth og DTU indgik i 2007 et femårigt forskningssamarbejde om en mere miljørigtig og energieffektiv cementproduktion, som blandt andet har syv ph.d.'er tilknyttet.

Lars Skaarup Jensen, der er leder af afdelingen for Sustainable Development, mener, at samarbejdet har gavnet væksten:

»Hver dag investeres der millioner i alternative brændsler, og samarbejdet med DTU styrker vores teoretiske platform og leverer praktiske hjælpeværktøjer, som bliver anvendt hver dag, og de har haft betydning for vores vækst,« udtaler han i analysen.

Kommentarer (4)

Det undrer mig at rødtcirkus kan få 180.000 mere i arbejde samtiddig med at Dk går fra 2 ud af 4 på arbejdsmarkedet, til 1 ud af 4 på arbejdsmarkedet.
Men det skal måske sikres ved indvandring, og østarbejdere

  • 0
  • 0

Det undrer mig at rødtcirkus kan få 180.000 mere i arbejde samtiddig med at Dk går fra 2 ud af 4 på arbejdsmarkedet, til 1 ud af 4 på arbejdsmarkedet.

Æh, hvor får du de tal fra ? Måske skulle du spekulere lidt dybere over hvilke svampe du gnasker.

M

  • 0
  • 0

Det undrer mig at rødtcirkus kan få 180.000 mere i arbejde samtiddig med at Dk går fra 2 ud af 4 på arbejdsmarkedet, til 1 ud af 4 på arbejdsmarkedet. Men det skal måske sikres ved indvandring, og østarbejdere

Det skal komme ved at få flere på flexjob istedetfor førtidspension, vel at mærke ikke til de meget store lønninger visse flexjobbere får i dag hvor staten betaler hovedparten.

Bureakratiet bør dog forenkles da firmarne bruger for lang tid, desuden er det jo heller ikke fuldtidsjob som det er lettest for firmaer at planlægge ud fra.

  • 0
  • 0

Det er en god vej at gå. Dejligt at man er opmærksom på de naturvidenskabelige fags intjeningsmuligheder.

  • 0
  • 0