Utætheder skyldes uvidenhed og byggesjusk

Mange problemer med nye utætte boliger skyldes simple fejl, der nemt kunne være undgået. Sådan lyder meldingen fra eksperter - og fra entreprenørerne selv. Arkitekter og ingeniører må også tage deres del af ansvaret.

Mange af de op mod 12.000 sager, hvor nye boliger ikke overholder tæthedskravene, skyldes, at håndværkerne har for travlt.

»Fejlene skyldes primært sjusk og uvidenhed,« fortæller Vivi Gilsager, formand for foreningen Klimaskærm - en sammenslutning af virksomheder, som foretager tæthedsundersøgelser.

Hos Dansk Byggeri er man delvist enig i, at problemerne kan skyldes uvidenhed hos håndværkerne. Det kan dog allerede være gået galt før den første mursten er blevet lagt, fordi boligen kan være designet på en måde, som gør det umuligt at overholde tæthedskravene.

»Vi ved, at detailløsninger ofte ikke er noget, man tager stilling til på tegnestuen - det er op til tømreren og mureren at finde ud af, hvad man skal gøre. Så det er noget, arkitekter og ingeniører skal blive bedre til at tænke ind i deres design,« siger Torben Valbjørn Rasmussen fra Statens Byggeforskningsinstitut.

Et andet problem kan ifølge Dansk Byggeri være materialerne:

»For eksempel klæber en del tapetyper ikke lige godt til alle typer membraner/dampspærrer. Det kan resultere i situationer, hvor en håndværker køber det absolut bedste inden for alle de emner, der skal bruges til lave en tæt klimaskærm, der så ender med ikke at leve op til kravene,« forklarer Niels Strange, chefkonsulent for Erhvervsteknik hos Dansk Byggeri.

Det argument holder dog ikke helt, hvis man spørger Torben Valbjørn Rasmussen:

»Det er ikke en undskyldning for, at der opstår fejl. Bygningsreglementet og tæthedskravet bør være til at overholde for alt nybyggeri, hvis man laver arbejdet ordentligt på byggepladsen,« siger han.

Læretiden koster

Flemming Nielsen, direktør for LM Huse, og Hans Ulrik Jensen fra entreprenørfirmaet af samme navn har begge haft sager, hvor nybyggerier ikke har overholdt tæthedskravene. De har bygget for henholdsvis Ulla Andersen og Mona Zaremba, hvis oplevelser er beskrevet her på opslaget.

»At bygge tæt er en lærdom, som tømrerne skal have ind i hænderne. Det tager noget tid,« forklarer Flemming Nielsen.

Hans Ulrik Jensen siger:

»De håndværkere, der har været på sagen, har ikke gjort det godt nok. Jeg vil sige, at det har drejet sig om uvidenhed på det tidspunkt i forhold til, hvordan en klimaskærm gøres helt tæt.«

Samtlige eksperter, Ingeniøren har talt med, påpeger dog, at situationen er langt bedre i dag end for bare få år siden.

»Det ser ud til, at kommunerne har godt styr på kontrol med klimaskærmens lufttæthed i nybyggeri,« siger Henrik Tommerup fra Niras og fortsætter:

»Det ser også ud til, at byggefirmaerne som forventet ikke helt havde styr på det at lave tæt byggeri, da kravene blev indført i 2006, men at man naturligvis har forbedret sig, især over de seneste par år.«

Professor Carsten Rode fra DTU Byg er enig.

»Det lader til, at langt de fleste tømrere, murere og andre fagfolk i dag kan opfylde kravene,« siger han.

Problemet kan være større

Der er dog stadig tvivl om, hvor mange danske boligejere, der i dag bor i utætte boliger. Tal fra Dansk Byggeri viser, at der blev påbegyndt langt flere boliger i årene lige efter indførslen af tæthedskravet, end der gør i dag. Samtidig blev der først i 2008 indført et egentligt lovkrav om, at kommunerne skulle tæthedsteste mindst 5 procent af alt nybyggeri.

Talmaterialet, som Ingeniøren har indsamlet, viser, at omkring 10 procent af de nyopførte boliger ikke består. Det tal gælder dog kun for boliger, der er færdiggjort i 2011 og 2012. Det gennemsnitlige tal for, hvor mange der er dumpet, siden tæthedskravet blev indført i 2006, er omkring 18 procent. Den beregning er dog lavet på baggrund af talmateriale, der ikke dækker hele landet.

Medlemmer af foreningen Klimaskærm vurderer, at det samlede antal utætte nye boliger fra 2006 til 2011 kan være op mod 34.000. Foreningen vurderer samtidig, at det kun er 50 procent af de utætte huse fra perioden, der er blevet opdaget. Der findes i dag ikke et samlet register over, hvor mange nybyggerier, der ikke overholder tæthedskravene. Derfor er foreningen Klimaskærm gået i gang med at indsamle data fra alle sine medlemmer for at danne et overblik over, hvordan situationen rent faktisk forholder sig.

Kommentarer (5)

Kunne vi ikke få tal på utæthederne. Husene er jo blevet målt, så der er vel nogle værdier på utæthederne.
De er jo dumpet uanset det er 20% eller 200% overskridelse, men med 200% er det jo alvorlige fejl, hvorimod 20% næppe betyder alverden.

  • 0
  • 0

I vore dage tror man at man har bestilt en dansk entreprenør og der med danske håndværkere. Desværre viser det sig ofte at der møder øst europæere eller ufaglærte op. Kunne det ikke være grunden til de mange fejl??

  • 0
  • 0

Jeg var i 2009 ufrivilligt blevet bisidder for en andelsboligforening som lavede en udbygning der inddrog tagetagen (6. Sal) som boligareal samtidigt med udskiftning af selve taget.

Det viste sig, at hverken den anerkendte rådgivende ingeniørvirksomhed eller den store, erfarne entreprenør havde bare den ringeste viden om brug af dampspærre eller tætning i henhold til gældende normer og forskrifter.

For at bevise tæthedsmanglerne blev der gennemført en Blower-donor test (hvorved en bolig sættes under undertryk og den nødvendige effekt hertil kan konverteres til måltal for utæthed, som måles i liter/(sekund x m2)).
Der blev konstateret afvigelser mellem 100 og 300%.

Utæthedederne var så store, så byggestøv og savsmuldets blev suget ind under fodpaneler, langs hanebånd og andre sprækker - der var ingen tvivl.

Så svaret til SF er: det er IKKE på trivialitetsniveau - og een ting er varmetabet, men den fugtige luft vil også kondensere de gale steder = skimmelsvamp.

Og hvorfor gik det så galt ? Ja, mangel på kompetence hos de implicerede.

Tømrere lavede sådan set godt arbejde - anno 19xx - og så skulle der jo lige klaskes lidt dampspærre på ...... Tapning / lukning ? Og helt galt gik det omkring Velux-vinduer med tilhørende poser .......
Ja hverken tømrere, deres formand eller den tilsynsførende anede hvad det hele handlede om .....
De kom bagefter på kursus hos Velux ..... Samtlige 144 vinduer blev afmonteret og genmonteret.

Så ja, branchen kræver efteruddannelse .....

300% utæthed ........

  • 0
  • 0

Jeg var i 2009 ufrivilligt blevet bisidder for en andelsboligforening som lavede en udbygning der inddrog tagetagen (6. Sal) som boligareal samtidigt med udskiftning af selve taget.

Det viste sig, at hverken den anerkendte rådgivende ingeniørvirksomhed eller den store, erfarne entreprenør havde bare den ringeste viden om brug af dampspærre eller tætning i henhold til gældende normer og forskrifter.

For at bevise tæthedsmanglerne blev der gennemført en Blower-donor test (hvorved en bolig sættes under undertryk og den nødvendige effekt hertil kan konverteres til måltal for utæthed, som måles i liter/(sekund x m2)).
Der blev konstateret afvigelser mellem 100 og 300%.

Utæthedederne var så store, så byggestøv og savsmuldets blev suget ind under fodpaneler, langs hanebånd og andre sprækker - der var ingen tvivl.

Så svaret til SF er: det er IKKE på trivialitetsniveau - og een ting er varmetabet, men den fugtige luft vil også kondensere de gale steder = skimmelsvamp.

Og hvorfor gik det så galt ? Ja, mangel på kompetence hos de implicerede.

Tømrere lavede sådan set godt arbejde - anno 19xx - og så skulle der jo lige klaskes lidt dampspærre på ...... Tapning / lukning ? Og helt galt gik det omkring Velux-vinduer med tilhørende poser .......
Ja hverken tømrere, deres formand eller den tilsynsførende anede hvad det hele handlede om .....
De kom bagefter på kursus hos Velux ..... Samtlige 144 vinduer blev afmonteret og genmonteret.

Så ja, branchen kræver efteruddannelse .....

300% utæthed ........

  • 0
  • 0

Der findes entreprenører af typehuse fra a til z - byggeri udføres, som om det er uden indsigt eller med vilje til at opfylde bare de mindste krav til kvalitet.

Radonspærre eller sikring udelades.
Tagforankring er ikke fast i støbt sokkel.
Murbidere er løse (i bagmur).
Projekt angiver ikke vindafstivning.
Håndværkere er alle ikke danske - uden kendskab til dansk håndværk.
Byggematerialer som fugtspærre er polsk, og tape er uden firmaangivelse.

Dette er fra det senese byggeri, som jeg har kendskab til.
Ved et byggri i 2011 blev ca. 40 kvm facade pillet ned, der var ikke trykket fuger, sålbænke blev udført massive fra ud til ind. Vægge af porebeton har skævheder over 10 mm. Maling/opsætning af væv blev iværksat med fugtighed over 50 % RF. Stige til stillads i højde med tagrende var 2 sammenskruede paller. Entreprenør er nu på stort museumbyggeri i Aarhus, hvad der gjorde, at TV2Ø kom og gjorde optagelser.

En milesten er huset, hvor udgravning blev foretaget af 2 personer, som åbenbart var helt uden indsigt i bedømmelse af jordbundsforhold. 2 gange var der behov for at tilkalde geo-folk for yderligere afgravning.

Afløb foretages ofte af betonfolk - hvor deres kloakmand "skriver" for det udførte.

Det er på høje tid, at nybyggeri bliver tvunget kvalitetssikret i alle detaljer.

Bygherre er taber - alt for ofte. Med faglig kritik fra tilsyn bliver der fra entreprenør opbygget konflikter eller "trusler", så tilsynet udgår af byggeriet eller byggeriet trues til mulig standsning i form af trusler om syn og skøn/ikke færdiggørelse.

Bygkon
Anders Petersen

  • 0
  • 0