Usædvanligt dinosaur-fund slår fast: Meteornedslag slog dem ihjel

Hidtil har beviserne manglet, men et fossil af hornet fra en Triceratops-dinosaur tyder stærkt på, at Yucatán-meteornedslaget for 65 millioner år siden var årsagen til dinosaurernes udryddelse.

Forskere har fundet et fossil fra den hidtil yngste dinosaur inden det katastrofale meteornedslag på Yucatán-halvøen for 65 millioner år siden, som forskerne mener udryddede dinosaurerne.

Fundet viser, at dinosaurerne ikke uddøde inden nedslaget, og fundet er dermed endnu et bevis på, at det var nedslaget, som blev skæbnesvangert for dinosaurerne.

Det er et hold forskere fra Yale Universitet i Connecticut under ledelse af Tyler Lyson, som har fundet det fossile horn af en dinosaur af Ceratopsian-familien, formodentlig en Triceratops.

Det nye fossil er fundet blot 12 centimeter under K/T-grænsen, hvilket er det geologiske lag som markerer overgangen fra kridttiden og til tertiær-perioden, på tidspunktet for den store masseudryddelse som fandt sted for 65 millioner år siden.

Tre meter har frustreret forskerne

Siden teorien om at det var nedslagt af en meteor på Yucatán-halvøen der udryddede dinosaurerne blev forslået for 30 år siden, har mange støttet den. Teoriens største problem har været manglen på dinosaurfossiler i de øverste tre meter klippelag under K/T-grænsen. Denne mangel er blevet døbt "3-meter hullet".

Indtil nu har hullet i fossilsporene fået nogle palæontologer til at overveje, om dinosaurerne på landjorden, som bl.a. omfattede Tyrannosaurus Rex, Triceratops, Torosaurus og andre, i virkeligheden uddøde inden meteoren ramte. De flyvende dinosaurer overlevede meteornedslaget og blev senere i udviklingshistorien til nutidens fugle.

Dinosaur levede tusinde år før meteornedslag

Forskerne kan ikke bestemme den præcise alder af fossilet, men dens afstand til K/T-grænsen kan bestemmes ud fra jordlagene. Resultaterne viser, at denne dinosaur formodentligt levede blot nogle få tusinde år før Yucatán-meteornedslaget.

»Denne opdagelse viser, at '3-meter hullet' ikke eksister. Det, at denne race var så tæt på K/T-grænsen viser, at nogle dinosaurer havde det fint lige op til meteornedslaget,« siger Tyler Lyson, direktør for Marmarth Research Foundation og forfatter på artiklen med opdagelsen, i en pressemeddelelse.

Jagt på flere fossiler ved K/T-grænsen

Fossil-hornet blev fundet af palæontologer under en jagt på fossiler efter dinosaurer som levede efter Yucatán-meteornedslaget.

I første omgang troede de, at det var begravet længere fra K/T-grænsen, da denne grænse er svær at bestemme ude i felten. Men da jordprøver var blevet analyseret, viste det sig hvor tæt på grænsen, at fossilet befandt sig.

K/T-grænsen bestemmes ud fra manglen på bestemte fossilpollen og andre geologiske tegn.

Da dinosauren blev begravet i en flodseng med klipper dannet ud fra lerholdig mudder, vidste forskerne, at fossilet ikke var blevet flyttet derhen fra andre aflejringer. Dette sker ellers ofte med fossiler i flodsenge, som bliver eroderet og omfordelt med tiden.

Palæontologerne er nu gået i gang med at søge efter flere fossiler tæt på K/T-grænsen.

Resultaterne er offentliggjort i det sidste nummer af tidskriftet Biology Letters.

Kommentarer (14)

En flod af-lejeres ikke jævnt, og verdenshavene vandstand faldt måske 100m ved K/T-grænsen, hvilket må have høvlet nogen milioner år ud af de bløde flod aflejringer.

"De flyvende dinosaurer overlevede meteornedslaget og blev senere i udviklingshistorien til nutidens fugle."
Fuglene var da fugle længe før K/T-grænsen.

  • 0
  • 0

En flod af-lejeres ikke jævnt, og verdenshavene vandstand faldt måske 100m ved K/T-grænsen, hvilket må have høvlet nogen milioner år ud af de bløde flod aflejringer.

For ikke at nævne den kæmpe tsunami meteornedslaget forårsagede, der måtte have flyttet rundt på landskabet(herunder jordlagene op til K/T). Den efterfølgende "vinter" fik sikkert vandstanden til at falde, men kun i et mindre omfang end den nedslaget forårsagede.

  • 0
  • 0

En flod af-lejeres ikke jævnt, og verdenshavene vandstand faldt måske 100m ved K/T-grænsen, hvilket må have høvlet nogen milioner år ud af de bløde flod aflejringer.

Hvad er det egentlig du mener? Det fremgår jo helt eksplicit af artiklen, at fossilet er fundet i en aflejring hvori K/T grænsen kan identficeres. Hvad der så evt. er sket eller ikke sket med andre aflejringer kommer jo ikke denne sag ved.

"De flyvende dinosaurer overlevede meteornedslaget og blev senere i udviklingshistorien til nutidens fugle."

Fuglene var da fugle længe før K/T-grænsen.

Det er nemlig korrekt, de dinosaurer, som vi kalder for fugle, var allerede før K/T grænsen ændret til en form vi ville kalde for fugle. Der sad "oksehakkere" på ryggen af de store dinosaurer mens de græssede.

  • 0
  • 0

[quote]En flod af-lejeres ikke jævnt, og verdenshavene vandstand faldt måske 100m ved K/T-grænsen, hvilket må have høvlet nogen milioner år ud af de bløde flod aflejringer.

For ikke at nævne den kæmpe tsunami meteornedslaget forårsagede, der måtte have flyttet rundt på landskabet(herunder jordlagene op til K/T). Den efterfølgende "vinter" fik sikkert vandstanden til at falde, men kun i et mindre omfang end den nedslaget forårsagede.[/quote]

Hvad er det egentlig du mener? Det fremgår jo helt eksplicit af artiklen, at fossilet er fundet i en aflejring hvori K/T grænsen kan identficeres. Hvad der så evt. er sket eller ikke sket med andre aflejringer kommer jo ikke denne sag ved

  • 0
  • 0

Mange af de følgevirkninger meteornedslaget havde, forklarer ikke K/T-grænsens (som hedder K/Pg-grænsen i dag) masseuddøen godt nok. Ildstormen er blevet foreslået at riste alle dyr, der ikke gemte sig i jordhuller (pattedyr) eller var under vandet, en forsuring af havet, skulle ætse de kalkskallede dyr, et globalt skydække nedsatte plantevæksten, så planteæderne døde...

Det store mysterium er stadigvæk hvorfor nogle dyregrupper uddøde ved K/Pg-grænsen og andre overlevede.

Kridttidens dominerende fugle, Enantiornithes (de modsatte fugle), uddøde, mens nutidsfuglenes forfædre, Ornithurae, overlevede. Efterhånden som man har fundet flere og flere dinosaurer med fjer, og oven i købet nogle som fx Microraptor med fire 'vinger', og andre dinosaurer der måske kunne flyve, er forskellen på disse dinosaurer og fugle blevet mindre markant. Man har derfor defineret at jurafuglen Archaeopteryx er den ældste fugl, og efterfølgende dyr på stamtræet er fugle. Som Jens Olsen nævner var fuglene altså allerede udskilt før meteornedslaget.

I havet uddøde havkrybdyr som svaneøgler og mosasaurer, mens havskildpadder og krokodiller overlevede. Skalbærende blæksprutter som ammonitter uddøde mens nautilerne overlevede.

Yucatán-meteornedslaget var en kraftig begivenhed, men kan ikke stå alene som dinosaurernes banemand. Andre påvirkninger har gødet jorden og gjort nogle dyregrupper mere svækkede op til K/Pg-grænsen.

  • 0
  • 0

»Denne opdagelse viser, at ’3-meter hullet’ ikke eksister. Det, at denne race var så tæt på K/T-grænsen viser, at nogle dinosaurer havde det fint lige op til meteornedslaget,« siger Tyler Lyson, direktør for Marmarth Research Foundation og forfatter på artiklen med opdagelsen, i en pressemeddelelse.

Jeg troede at det netop var opdagelsen at 3-meter hullet er forkert.

  • 0
  • 0

Mange af de følgevirkninger meteornedslaget havde, forklarer ikke K/T-grænsens (som hedder K/Pg-grænsen i dag) masseuddøen godt nok. Ildstormen er blevet foreslået at riste alle dyr, der ikke gemte sig i jordhuller (pattedyr) eller var under vandet, en forsuring af havet, skulle ætse de kalkskallede dyr, et globalt skydække nedsatte plantevæksten, så planteæderne døde...

Det store mysterium er stadigvæk hvorfor nogle dyregrupper uddøde ved K/Pg-grænsen og andre overlevede.

Det mener jeg ikke er et mysterium. Når miljø og livsbetingelser ændres markant på meget kort tid, vil faunaen blive udtyndet tilsvarende markant - i procent at regne vel at mærke. Der skal derimod rigtigt meget til for at udslette faunaen totalt. Hvis vi antager, at faunaen består af 100 mio. arter, så kan man anskue alle disse arter som én stor organisme, i og med at evolutionen jo er et træ. Det er netop de mange arter og den deraf følgende diversitet der gør livet så svært at udslette. Livets træ spænder, både geografisk og fysisk, over et meget stort område. Hvis der bare er én lille plet på Jorden der er blevet skånet en lille smule fra katastrofen, vil Jorden på ingen tid (geologisk tidsregning) være blevet fyldt med liv igen. Atmosfæren har åbenbart ikke været så giftig, at der ikke har været til at være nogen steder, for et lille pattedyr.

  • 0
  • 0

[quote]En flod af-lejeres ikke jævnt, og verdenshavene vandstand faldt måske 100m ved K/T-grænsen, hvilket må have høvlet nogen milioner år ud af de bløde flod aflejringer.

Hvad er det egentlig du mener? Det fremgår jo helt eksplicit af artiklen, at fossilet er fundet i en aflejring hvori K/T grænsen kan identficeres. Hvad der så evt. er sket eller ikke sket med andre aflejringer kommer jo ikke denne sag ved.[/quote]

Det som de siger er at de har fundet en stump af en dino, på to sider før side 100. Det som jeg siger er at bindet er ikke komplet, der mangler alle sider fra 2 til 99. Det er kun i hav- eller sø- aflejringer at man har mulighed for at finde en komplet overgang. Det har man i Danmark, i Nordjylland og her er K/T grænsen 50.000 år før meteornedslaget. På Stevns mangler der nogen milioner år. De skulle lede efter nogen sø- aflejringer, med fossile polden. Da de store dyr må have påvirket plantevæksten voldsomt, og søen må også have et litiumlag.

  • 0
  • 0

Mange af de følgevirkninger meteornedslaget havde, forklarer ikke K/T-grænsens (som hedder K/Pg-grænsen i dag) masseuddøen godt nok. Ildstormen er blevet foreslået at riste alle dyr, der ikke gemte sig i jordhuller (pattedyr) eller var under vandet, en forsuring af havet, skulle ætse de kalkskallede dyr, et globalt skydække nedsatte plantevæksten, så planteæderne døde...

Det store mysterium er stadigvæk hvorfor nogle dyregrupper uddøde ved K/Pg-grænsen og andre overlevede.

I havet uddøde havkrybdyr som svaneøgler og mosasaurer, mens havskildpadder og krokodiller overlevede. Skalbærende blæksprutter som ammonitter uddøde mens nautilerne overlevede.

Yucatán-meteornedslaget var en kraftig begivenhed, men kan ikke stå alene som dinosaurernes banemand. Andre påvirkninger har gødet jorden og gjort nogle dyregrupper mere svækkede op til K/Pg-grænsen.

Det første man må forstå et evolutionen af store dyr går langsomt, fordi der er så få af dem og fordi de lever så længe. De store dyr bliver derfor overhalet evolutionært af de små. Det at være stor er en evolutionær blindgyde, uden nye tilpasnings muligheder. Hvis klimaet er stabilt i langttid så sker der en optimering af alle arter til det stabile klima (en meget lang lige vej). Når så klimaet ændre sig, så skal alle tilpasse sig (dreje om et hjørne) dem som ikke når at dreje falder af. I havet var K/Pg-grænsen meget voldsom ved algerne, og det er derfor ikke overraskende at resten af fødekæden påvirkes. Men det som er mere overraskende er det at

Kridttidens dominerende fugle, Enantiornithes (de modsatte fugle), uddøde, mens nutidsfuglenes forfædre, Ornithurae, overlevede.

Fugle er mange arter, langt flere end de få arter ad dinoer, og fugle har mange arter som har en uspecialiseret levevis. Hvordan forklare man deres ud-døden. Svaret er at det må have været mørkt. Himlen har været formørket og de dagaktive fugle sov dagen væk, fordi det var mørkt. Spørgsmålet er hvor længe det skal være mørkt før de sulter ihjel. Svaret er at de fleste fugle vil være døde efter tre uger og mange pattedyr som pinsvin og bjørne vil gå i hi, og kunne klare sig i mange måneders mørke. Algerne i verdenshavene vil hurtigt påvirkes, da de lever i så kort tid.

  • 0
  • 0

Usædvanligt dinosaur-fund [b]slår fast[/b]: Meteornedslag slog dem ihjel

Intet er sikkert!

Hidtil har beviserne manglet, men et fossil af hornet fra en Triceratops-dinosaur [b]tyder stærkt på[/b], at Yucatán-meteornedslaget for 65 millioner år siden var årsagen til dinosaurernes udryddelse.

En lille opblødning er ganske rigtigt på sin plads

det katastrofale meteornedslag på Yucatán-halvøen for 65 millioner år siden, som [b]forskerne mener udryddede dinosaurerne[/b].

Enhver har jo ret til sin mening?

  • 0
  • 0

Sensationsprægede og endegyldige overskrifter som [b]"dinosaur-fund slår fast: Meteornedslag slog dem ihjel"[/b] og [b]"Konklusion: Nedslag fra rummet udryddede dinosaurerne"[/b] er kun halve sandheder. Man har stadigvæk ikke forklaret hvorfor nogle dyregrupper overlevede, og andre uddøde.

Recente pattedyr og fugle (fx pingviner) kan tære på et fedtlag i mange måneder. Krokodiller kan vente halve år på det næste måltid, og padder går regelmæssigt i dvale. Problemet er at de uddøde dyregrupper ikke kan undersøges med samme detaljegrad som de overlevende. Hvis problemet blot er at overleve nogle måneder uden mad, kan diverse uddøde havkrybdyr følge med. Hvis det er noget med at gemme sig i under jorden, må man tænke på at dinosaurerne ikke kun var kæmpedyr, der var også små dinoer.

Kalkskallede blæksprutter som ammonitter og belemnitter uddøde, mens de kalkskallede nautiler findes i dag. At Enantiornithes (de modsatte fugle) var obligatorisk dagaktive, mens recente fugles forfædre var nataktive lyder ret hjemmestrikket.

Niels Bohr sagde engang: "Den, der kan tænke over kvantefysikken uden at blive svimmel, har ikke forstået et ord af det hele".

Det kunne man omskrive til: "Den der fastslår at meteornedslaget alene udryddede dinosaurerne, har ikke forstået et ord af det hele"

  • 0
  • 0

Problemet er at de uddøde dyregrupper ikke kan undersøges med samme detaljegrad som de overlevende.

Her er det nærligende at dinoerne var pattedyr. Eller jordlevende fugle. Det vil sige at de var nærmer beslægtede med nutidens arter end man tror.

At Enantiornithes (de modsatte fugle) var obligatorisk dagaktive, mens recente fugles forfædre var nataktive lyder ret hjemmestrikket.

OK Det er en hjemme strikket forklaring. Men kan man have flere dagaktive grupper på en gang? Vil de ikke udkonkurrere hinanden?

"Den der fastslår at meteornedslaget alene udryddede dinosaurerne, har ikke forstået et ord af det hele"

Kridtiden var en lang periode med et stabilt klima. Når dette afløses af et mere omskifteligt klima så må mange arter få en mindre udbredelse. Og med en mindre udbredelse følge en forøget risiko for at uddø. Så måske uddøde der ingen arter på K/T-grænsen, men først gradvist senere.

  • 0
  • 0