USA vil ikke vente på, at resten af verden bliver enig om at begrænse svineriet fra skibsfarten.

Nu har den amerikanske miljøstyrelse bedt IMO, FN's maritime organistion, om at lave en bufferzone rundt om Amerikas kystlinje for at skærme befolkningen mod den sundhedsfare, som forureningen fra den havgående skibsfart skaber.

Fra 2015 må brændstof på skibe i bufferzonen ikke udlede mere end 0,1 procent svovl, og fra 2016 skal nye motorer på skibe i bufferzonen, benytte emissionskontrol for at begrænse forureningen fra kvælstofilter.

»Det er vigtigt skridt, som burde være taget for længst for at beskytte luften, vandet ved vore kyster og helbredet hos de mennesker, der bor i kystnære egne,« siger Lisa Jackson, der er sagsbehandler i USA's miljøstyrelse, til Reuters.

Danmark gør det også

Samme skridt har Danmark taget. Derfor synes Miljøstyrelsen, at det er en god ide, siger civilingeniør Dorte Kubel til ing.dk.

»Et emissionskontrolområde, sanktioneret af IMO, eksisterer allerede i Østersøen og Nordsøen, så Danmark er omgivet af de samme grænser. Imo-områderne trådte i kraft i henholdsvis 2006 og 2007,« siger Dorte Kubel, og fortsætter:

»Kravene bliver skærpet i 2010 og 2015, så de samme krav kommer til at gælde for alle de lande, som har ansøgt IMO om at få sådan en beskyttelseszone. Ideen er, at der skal være én type regler på åbent hav og en anden type regler tæt på land, men fælles uanset om du sejler til Østersøen eller USA,« forklarer Dorte Kubel.

Både Japan, Singapore, Nederlandene og EU-landene omkring Middelhavet er også interesseret i at blive omgivet af en beskyttelseszone. Men de har ikke sendt nogen ansøgning endnu.

Dorte Kubel vurderer, at de udgifter, som emissionsgrænserne vil påføre skibsfarten, formentlig vil falde i takt med efterspørgsel og teknologiudvikling.

I Danmark er det Søfartsstyrelsen, som skal kontrollere, at skibene nu også efterlever kravene, ved at gå ombord på skibene i havn. De skibe, der overtræder reglerne, bliver der mulighed for at tilbageholde.

Næsten alle skibe er udenlandske

I USA skal den amerikanske kystbevogtning, som har været med til at udforme forslaget, håndhæve reglerne i bufferzonerne.

Ifølge forslaget, som også Canada står bag, skal store fartøjer som olietankere og fragtskibe, der sejler i en 230 sømils forureningsbeskyttet zone fra de to lande kystlinie, underkaste sig strengere forureningsstandarder for at mindske de trusler mod helbred og miljø, som emissionerne udgør.

USA har bedt IMO etablere forureningsgrænserne, fordi 90 procent af de skibe, som anløber amerikanske havne, er udenlandske.

Miljøstyrelsen i USA anslår, at planen frem til 2020 årligt vil redde op til 8.300 liv i USA og Canada. Bymæssig bebyggelse nær trafikerede havne som Newark, New Jersey og Los Angeles, tumler typisk med de værste skibsforureningsrelaterede sundhedsskader som astma og kræft. Godt 40 amerikanske havne er ikke i stand til at leve op til statslige luftforureningsstandarder.

Plus på regnskabet

Miljøfolk bifalder udspillet:

»Skibe er flydende skorstene, der leder sod og smog direkte ud i vores tættest befolkede byer, hvor 87 millioner amerikanere har deres hjem,« siger Andy Darrell, næstformand i "levende byer"-programmet i Miljøforsvars-fondet. Han vurderer, at emissions-kontrol grænserne allerede i 2015 vil kunne reducere skibsforureningen med 96 procent.

Udgiften til at realisere planen er imidlertid voldsom: Ny teknologi på skibe, renere brændstof osv. vil hvert år koste 1.800 milliarder kroner. Til gengæld kan der spares 15.820 milliarder kroner på sundhedsbudgettet, anslår Miljøstyrelsen.

Ifølge Byron Bunker, der er styrelsens emissionsekspert, vil planen fordyre en typisk last fra Kina til USA's vestkyst med godt 100 kr. pr. seks meter container-enhed.

I starten af juli skal IMO vurdere planen, der vil fjerne 98 procent af svovl i brændstof, 85 procent af partikel-emissionerne og 80 procent af kvælstofilterne fra dagens gældende grænser.

Skibe kan kontrollere svovl- og partikelforurening ved at anvende renere og dyrere dieselolier end den uforarbejdede bunkerolie, som de bruger i dag. Mens emissioner fra kvæstofilter kan begrænses med mere effektive motorer.