Uran-tøven lægger lovende mineprojekt i Grønland på is

Australsk miniselskab er i praksis klar til at bryde de værdifulde sjældne jordartsmetaller i verdens største forekomst i Kvanefjeld, men samfundets nultolerance over for den medfølgende uran har lukket den grønlandske organisation ned.

Greenland Minerals & Energy (GME,) der sidder på verdens største forekomst af sjældne jordartsmetaller, har lagt sin grønlandske organisation på is og skærer kraftigt ned på sine ambition om den årlige produktion af de værdifulde mineraler i Grønland.

Greenland Minerals & Energy er i praksis klar til at bryde mineralerne i Kvanefjeld om få år. Men i modsætning til et andet australsk mineprojekt nær Narsaq i Sydgrønland kan de sjældne jordartsmetaller i Kvanefjeld ikke udvindes uden også at udvinde uran.

Fjeldets indhold af uran og det ligeledes radioaktive thorium ligger væsentligt over nultolerance-niveauet, som svarer til baggrundsstråling.

Mens et politisk flertal i Danmark vil tillade uraneksport fra Grønlands undergrund, så fastholder de grønlandske politikere indtil videre nultoleranceprincip, som betyder, at efterforskning af radioaktive grundstoffer er forbudt.

Efter at have investeret mere end 600 millioner kroner i efterforskningen har den grønlandske uran-tilbageholdenhed nu fået GME til at lukke næsten helt ned for selskabets grønlandske organisation. For så længe Grønland ser ud til at opretholde sin nultolerance over for udvinding af uran, så længe holder investorerne sig tilbage.

»Derfor har GME skåret sin grønlandske stab ned fra 12 til en enkelt medarbejder,« fortæller australske Damien Krebs, der er metallurgisk ekspert i GME og har arbejdet med Kvanefjeld-projektet i årevis.

»Vi er nødt til at afvente, hvad selvstyrets ekspertudvalg kommer frem til,« tilføjer han.

»Vi starter småt og ekspanderer efterhånden«

Samtidig har GME ifølge Damien Krebs reduceret sine ambitioner om, hvor meget der årligt skal produceres.

I forhold til amerikanske TMR's forventninger om, at Kvanefjeld vil have en årlig kapacitet på 43.000 ton sjældne jordartsmetaller, har GME nu, af strategiske årsager, skruet det ned til 22.000 ton. Til gengæld satses der på flere hundrede års produktion.

»Vi starter småt og ekspanderer, efterhånden som Grønland vænner sig til minedrift,« siger Damien Krebs.

Eksporterer koncentratet til Kina

Selve produktionsprocessen bliver også delt op:

»Minedrift og koncentrering sker i Grønland. Derefter eksporterer koncentratet. Det bliver sendt med skib til vores kommende jointventurepartnere, så sjældne jordartsmetaller, uran og zink kan blive separeret på fabrikker i Europa, Kina og Sydkorea,« sagde Damien Krebs, som ikke var villig til at uddybe, hvorfor han slog ned på netop Sydkorea og Kina.

Kina er i dag den eneste nation, der for alvor udvinder sjældne jordsartmetaller, og den position anser Kinas omverden for en trussel mod verdensøkonomien.

Adgangen til de sjældne jordartsmetaller er vital for en række industrier. De sjældne jordartsmetaller er de 17 såkaldte lanthanider samt yttrium. De bliver brugt i alt fra smartphones og krydsermissiler til cleantech-produkter som vindmøller, lavenergipumper og batterier til el- og hybridbiler, lavenergipærer og fiberoptiske kabler.

Selvstyrets ekspertudvalg ventes at afslutte sine undersøgelser til maj. Derefter skal politikerne beslutte sig. Imens venter investorerne, bl.a. et sydkoreansk OPP-projekt, der efter sigende står klar med 15 milliarder kroner.

Ifølge Damien Krebs skal der investeres i omegnen af 2,5 milliarder kroner, inden der kan udvindes.

Webinar: simuleringsbaseret udvikling

Ingeniøren og Comsol afholder gratis webinar om simuleringsbaseret udvikling – et paradigmeskifte i udviklingsprocessen

Simulerings-apps flytter simuleringerne med rundt i hele udviklingsprocessen og er med til at frigøre virksomhedens innovationspotentiale. Tilmelding her.

Kommentarer (8)

Jeg håber at selvstyret skubber uranhysteriet fra sig.

Grønlands selvstyre sidder på en formue, derfor skal de sørge for at få en god økonomi og nogle sikre produktionsmetoder frem, så kan det ikke gå helt galt.

Dybest er det en fantastisk mulighed for Grønland til at komme videre, selvstyret sidder med alle esserne på hånden, en helt unik situation.

  • 0
  • 0

Risø udviklede for ca. 30 år sidenen proces til udvinding af yellow cake (uranoxid).
Skulle dette være gået i glemmebogen, har jeg et eksemplar af hovedrapporten.
Det ville være rart at se en ny kemisk produktion starte i Danmark.

  • 0
  • 0

Såfremt man sikrer sig mod en moderne gentagelse af Klondyke, så kan ingen jo ha noget imod en udnyttelse af hvad vor moder jord har samlet til gavn for alle.
Hvem har besluttet at det i Kvanefjeldet er verdens største forekomster af sjældne jordarter.
Det er vel verdens største kendte forekomster.
I mine mange år i Grønland har jeg f.eks. oplevet at man i Qeqertarsuaq ( Godhavn) havde ( i 1992 ) elve tæt på byen, hvor man advarede mod at drikke af vandet, da det var radioaktivt forurenet. Et frønnet skilt opsat af tilfældige studerende fra, tror jeg Københavns Universitet.
Hvad med dem der ikke kunne læse det danske. Går de nu rundt og er selvlysende?
Blot lige lidt uvidenskabeligt fra en logisticchef emeritus.

  • 0
  • 0

Hej Birgitte,

Jeg håber, at du har ladet dig inspirere af min måde (i en del indlæg efterhånden) at beskrive GME på. Efter slankningen af den grønlandske del af selskabet er den betegnelse faktisk endnu mere relevant end før.

Eller er der mon alligevel tale om en utilsigtet fejl? ;-)

  • 0
  • 0

Hvad med dem der ikke kunne læse det danske. Går de nu rundt og er selvlysende?

Så hvis ikke man bliver selvlysende eller falder død om på stedet, så skal man ikke advare folk mod det :) Det er den måde industrialiseringen af vesten altid har gjort... Først når befolkningen dør som fluger og man ikke kan skaffe tilstrækkelig med arbejdskraft, begynder man at begrænse forureningen... Med mindre der er nogle "miljø-hippier" der får advaret befolkningen :)

  • 0
  • 0

Først når befolkningen dør som fluger og man ikke kan skaffe tilstrækkelig med arbejdskraft, begynder man at begrænse forureningen...

Sådan har det altid været: rettidig omhu er defineret af effekten på bundlinien, og først når den er i fare bliver der reageret.

Og skulle der være noget der var dyrt at rydde op efter, så gælder det om lidt kreativ bogføring og et skraldespandsselskab til at lægge navn til så man kan holde sine aktionærer skadesløse.

  • 0
  • 0