Overhængende...
Risikoen for personalet og kunder var dog ikke overhængende under kollapset, mener han.
Nej risikoen var ikke længere overhængende, da den jo var faldet ned.
Men før det var risikoen vel overhængende, bogstaveligt talt.
Med en gevaldig knirken, bragen og knækken sank taget over en Fakta-butik i Spentrup sammen 5. januar, mens kunder og ansatte styrtede ud af butikken.
Kollapset undrede både brandvæsenet og Fakta-folkene, for bygningen var helt nyopført og butikken åbnet kun tre måneder tidligere. Forsikringsselskabet Alm. Brand satte Teknologisk Institut til at undersøge kollapset, og nu har eksperterne konkluderet, at håndværkerne lavede grove fejl på taget. Det fortæller skadeskonsulent Lars Eriksen fra Alm. Brand:
»Teknologisk Institut skriver, at den primære årsag til tagkonstruktionens kollaps var manglende fastgørelse af spærhoved og gittertænger.«
Læs også: Billeder af kollapset tag i Fakta-butik
Tagkonstruktionen bestod af ca. 20 meter lange og ca 2,5 meter høje gitterdragere, der med cirka 1 meters mellemrum lå på en dobbeltmur. Oven på gitterdragerne lå der OSB-plader i forbandt, som igen var dækket med tagpap. Ved at sømme OSB-pladerne i forbandt kommer pladerne statisk til at fungere som én stor skive, der kan afstive gitterdragerne. Uden afstivning vil de relativt spinkle gitterdragere nemlig bøje ud og kollapse, så snart der kommer belastning på dem. Men da håndværkerne skulle lægge taget, begik de ifølge Lars Eriksen afgørende fejl:
»Da man hejste pladerne op, har de fyldt tre spærfag. Og der har man på en strækning simpelthen ladet være med at sømme. Det er nok bare en tanketorsk - det vil jeg i hvert fald håbe - men der er altså ikke nogen, der har undersøgt det bagefter. Når der så er ti meter på en eller to dragere, hvor man ikke har fået fastgjort pladerne, så er der ikke hold i dragerne, og så bøjer de simpelthen ud.«
Desuden manglede den tværgående afstivning af 'tængerne' - gitrene mellem gitterdragernes spærhoved og spærfod:
»Gittertængerne skal også afstives nogle steder, ellers begynder de også at bøje ud. Så det er en kombination af den manglende påsømning af OSB-pladerne og den manglende afstivning af gittertængerne (der fører til kollapset, red.). Og det tilskrives helt klart udførelsesfejl.«
Ifølge debattører på Randers Amtsavis' hjemmeside fik butikken allerede en advarsel om tagkonstruktionens beskaffenhed i december.
'Var nede at handle i butikken under stormen inden jul. Da kunne man se, at loftet løftede sig og faldt ned igen med store brag. Vi skyndte os at handle færdig og komme ud af butikken i en fart. Det undrer mig bare, hvis der ikke blev taget nogle foranstaltninger efter dette. Det må have været meget ubehageligt at være personale og være der under hele stormen,' skriver en debattør, der kalder sig 'ollor'.
Den torsdag, hvor det endelige kollaps skete, var der ikke særlig kraftig vind, fortæller Lars Eriksen.
»Der var ingen særlig vindpåvirkning den dag. Det har nok været for svagt fra starten.«
Han kalder fejlene de mest graverende, han har set i sine 15 år i forsikringsbranchen:
»Det er helt klart noget, som ikke må ske. Specielt når man tænker på, at der jo er mennesker i bygningen, og at man har nogle sikkerhedsnormer for, hvordan den slags skal laves i det hele taget. Jeg har før oplevet alvorlige udførelsesfejl, men det var i svinestalde. Der bygger man i nogle andre sikkerhedsklasser, for de mulige konsekvenser er nogle andre.«
Risikoen for personalet og kunder var dog ikke overhængende under kollapset, mener han:
»Heldigvis er det ikke sådan et kollaps, der bare siger 'kapong!'. Man bliver varslet lidt på grund af støjen, og sømmene og den slags forsøger stadig at holde. De bliver bare trukket mere og mere ud af træet, så der går lidt tid. Hvis man er inde i sådan en bygning, så tror jeg, at man vil observere det og se at komme ud.«
I dag er bygningen under genopbygning af de samme firmaer, som var involveret i opførelsen. Alm. Brand regner ikke med, at skaderne kommer til at koste dem noget.
»Vi er ved at afvise at dække skaden, og jeg har svært ved at forestille mig, at der sker noget nu,« fortæller Lars Eriksen.
Artha Ejendomsinvest, der havde købt bygningen af entreprenøren Svend-Erik Baagøs selskab Byggeselskabet af 22.10.2008 Aps kort før kollapset, har desuden ladet handlen gå tilbage.
Ingeniøren har forsøgt at få en kommentar fra Svend-Erik Baagø, men han er på ferie.
Risikoen for personalet og kunder var dog ikke overhængende under kollapset, mener han.
Nej risikoen var ikke længere overhængende, da den jo var faldet ned.
Men før det var risikoen vel overhængende, bogstaveligt talt.
Nu skete det heldigvis hurtigt efter afleveringen. men var fejlen først opstået lang tid efter var det bare blevet bygherrens problem?
Ligesom med EL, VVS osv.
Det er usmageligt, at husejerne i den grad skal udsættes for beskyldninger, når vi i det 2100 århundrede fortsat i den grad oplever grove kvalitetsfejl!
(Ligesom i øvrigt med sundhedssektoren, der har været underlagt kvalitetsstyring med melderegler siden 1994).
De såkaldte husejer check udføres tilmed af ikke faguddannet personale!

Kommentarer (2)