Det kan blive et mareridt at oprette nye uddannelser og drive de eksisterende, hvis Videnskabsministeriets holder fast i sit udkast til en ny bekendtgørelse om de kriterier, universitetsuddannelserne skal leve op til i fremtiden.

Kriterierne i sig selv er ikke urimelige, men de er urimeligt ressourcekrævende - hvis ikke umulige - at dokumentere.

Det mener stort set alle landet universiteter, der netop har afleveret deres høringssvar til ministeriet.

Et af de mest kritiske kommer fra DTU, som har erfaring fra de seneste års akkrediteringer af diplomingeniøruddannelserne. De er ikke gode.

»Vi har brugt ustyrligt meget energi på at udfylde spørgeskemaer og formalia, uden at vi har fået noget ud af det, og uden at vi kan se, at samfundet har fået noget ud af det,« siger uddannelsesdekan Helge Elbrønd Jensen.

Splat-umuligt at dokumentere

Det samme bliver tilfældet akkrediteringen af universitetsuddannelserne, hvis ikke kriterierne strammes gevaldigt op, frygter dekanen.

I alt er der opstillet 14 kriterier med sammenlagt 30 dokumentationskrav om bl.a. behovet for uddannelsen på arbejdsmarkedet og arbejdssituationen for dimittender. Alle nye uddannelser skal akkrediteres, ligesom alle eksisterende uddannelser skal igennem en akkrediteringsproces hvert femte til syvende år.

»Ved en række af kriterierne er det uklart, hvordan man skal svare på det, og nogle er simpelthen splat-umulige at dokumentere. Hvis ikke det bliver krystalklart, hvordan tingene skal dokumenteres, kan vi ende med en evig diskussion med Akkrediteringsrådet, der så kan bestemme, hvad som helst helt vilkårligt," siger Helge Elbrønd Jensen.

Han bakkes op af Rektorkollegiets formand, Jens Oddershede, der også er rektor for Syddansk Universitet:

»Som reglerne er formuleret, kan det blive et bureaukratisk monster, som der skal bruges utrolig mange ressourcer på. De kan kun tages fra uddannelse og forskning,« siger han.

»Skal vi kigge i hele verden?«

Et af de dokumentationskrav, Helge Elbrønd Jensen finder særligt problematisk, er, at universiteterne skal redegøre for arbejdsmarkedssituationen for dimmitender fra beslægtede uddannelser, hver gang de vil oprette en ny uddannelse.

»Hvordan i alverden skal vi vide, hvordan det går med dimittender fra Århus, Odense og Aalborg? De er jo ikke forpligtede til at undersøge det for os,« siger Helge Elbrønd Jensen.

Han peger også på kravet om at dokumentere, at en uddannelses faglige profil og læringsudbytte korresponderer med tilsvarende uddannelser nationalt og internationalt inden for fagområdet.

»Det lyder helt uskyldigt og fornuftigt. Men det er plat umuligt. Vi har omkring 23 retninger på kandidatniveau. Skal vi så kigge i hele verden og finde alle andre tilsvarende uddannelser? Hvordan skal det kunne lade sig gøre? Jeg kan til nød finde frem til, hvilke uddannelser i Aalborg der modsvarer vores,« siger dekanen.

Tilsvarende spørgsmål stiller også Aalborg Universitet, Handelshøjskolen i København, RUC, Københavns Universitet, IT-Universitetet og Århus Universitet i deres høringssvar. Og flere påpeger problematikken omkring, at behovet for uddannelsen ikke bare skal sandsynliggøres, men dokumenteres. Det kræver gode fremtidsbriller, når der er tale om femårige kandidatuddannelser, påpeger de:

»Vi vil meget gerne uddanne efter erhvervslivet behov. Men relevanskriteriet er svært at håndtere. I 1994 var der meget stor arbejdsløshed blandt ingeniører. Jurister kunne ikke få arbejde i midten af 1990'erne og i 1980'erne ville man nedlægge en af lægeuddannelserne. I dag er der masser af job til de faggrupper,« påpeger Jens Odderhede.

"En bureaukratisk maskine"

Også flere arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer er kritiske. Finansrådet frygter, at der opstår et omfattende og ressourcekrævende bureaukrati.

"Det vil være yderst beklageligt, hvis universiteterne fremover bliver nødt til at flytte ressourcer fra den interne kvalitetsudvikling til besvarelse af oplysningsskemaer," skriver Finansrådet i sit høringssvar.

Dansk Erhverv påpeger i sit høringssvar, at akkreditering ikke må føre til unødigt bureaukrati, "eftersom akkreditering er et centralt led i at give universiteterne større frihed under ansvar".

Dansk Magisterforening påpeger, at der med 800 universitetsuddannelser i Danmark og den lange detaljerede liste over, hvad universiteterne i fremtiden skal dokumentere for både nye og eksisterende uddannelser "igangsættes et bureaukratisk maskineri, som er yderst ressourcekrævende for universiteterne".