Den europæiske astronomiorganisation ESO's VLT-teleskop (Very Large Telescope) på Paranal-observatoriet i Chile har taget det hidtil mest detaljerede billede af galaksen NGC-1187.

Denne imponerende spiralgalakse befinder sig omkring 60 millioner lysår fra Jorden i stjernebilledet Floden. NGC-1187 har været hjemsted for to supernovaeksplosioner gennem de seneste 30 år, den seneste i 2007.

På det nye billede ses galaksen NGC-1187 næsten direkte ind mod dens skive, så man tydeligt kan se galaksens spiralstruktur. Omkring et halvt dusin fremtrædende spiralarme kan ses, der hver indeholder store mængder gas og støv. De blålige områder i spiralarmene peger på tilstedeværelsen af unge stjerner, der er født af skyer af interstellar gas.

I de centrale områder ses galaksens centrale kerne, der gløder med en gullig farve. Denne del af galaksen består mest af gamle stjerner, gas og støv. NGC-1187 har dog ikke en helt rund kerne, men viser antydningen af en central bjælkestruktur. Sådanne bjælker menes at virke som mekanismer, der kanaliserer gas fra spiralarmene til centret og forøger stjernedannelsen der.

Omkring galaksens yderdele ses også mange meget svagere og mere fjerntliggende galakser. Nogle af dem ses endda gennem skiven på NGC-1187. Deres hovedsageligt rødlige farver står i kontrast til de lyseblå stjernehobe i det meget nærmere objekt.

Eksplosiv galakse

NGC-1187 ser stilfærdig og uforanderlig ud, men den har været hjemsted for to supernovaeksplosioner siden 1982. Supernovaer er en voldsom stjerneeksplosion, der er resultatet af døden af enten en tung stjerne eller en hvid dværg i et dobbeltstjernesystem.

Supernovaeksplosioner sker ved afslutningen af tunge stjerners liv, når dens kernebrændstof er brugt op, og den ikke længere er i stand til at holde stand mod tyngdekraften. Det resulterende kollaps skaber en voldsom eksplosion.

Alternativt kan en supernovaeksplosion også opstå i et dobbeltstjernesystem, hvor en hvid dværg stjæler materiale fra en tungere ledsagerstjerne. Hvis tilstrækkeligt materiale overføres, vil stjernen begynde at kollapse og frembringe en supernovaeksplosion.

Supernovaer er blandt de mest energirige begivenheder i universet og så lysstærke, at de ofte overstråler en hel galakse, inden de gløder ud i løbet af adskillige uger eller måneder. I løbet af denne korte tid kan en supernova udstråle så meget energi, som Solen forventes at udsende over hele sin levetid.

Eksplosion fangede astronomernes opmærksomhed

I oktober 1982 blev den første supernova i NGC-1187, SN 1982R, opdaget ved ESO's La Silla-observatorium. I 2007 opdagede amatørastronomen Berto Monard i Sydafrika endnu en supernova i denne galakse, SN 2007Y. Et hold astronomer gennemførte efterfølgende en detaljeret undersøgelse og fulgte SN 2007Y i omkring et år ved hjælp af mange forskellige teleskoper.

Dette nye billede af NGC-1187 er lavet med observationer, der blev indsamlet som en del af denne undersøgelse, og supernovaen kan ses, lang tid efter dens lysstyrke toppede, tæt ved bunden af billedet.