Mere viden om interessentanalyser, budgetstyring og milepælsplanlægning er efterspurgt blandt unge ingeniører, der træder ind på arbejdsmarkedet i disse år.

Mens flere og flere danske ingeniørvirksomheder overgår til at være projektdrevne organisationer, er undervisning i projektledelse på uddannelsesinstitutionerne ikke fulgt med i samme takt. Og det er et problem, når man som ung dimmitend bliver kastet ind i projektverdnen lige fra skolebænken, fortæller diplomingeniør Siri Lund Petersen, der er ansat i rådgivervirksomheden NNE Pharmaplan.

»Jeg føler mig lidt på bar bund, netop fordi jeg er kommet ud i en 100 procent projektdreven virksomhed og aldrig rigtigt har modtaget undervisning i projektledelse. Vi fik bare udleveret en tynd bog om 'det gode projektsamarbejde' i min studietid, men ellers var det noget, vi selv måtte finde ud af, « siger Siri Lund Petersen, der er uddannet fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus.

Hun så gerne, at hun var blevet introduceret til nogle af de klassiske discipliner som for eksempel budgetstyring. Kompetencer hun regner med at skulle bruge i sin fremtidige karriere som projektleder.

En ny undersøgelse fra IDA blandt 1.693 dimmitender peger på, at Siri Lund Petersen ikke er den eneste, der har det behov. 60 procent af de adspurgte diplomingeniører mener, at projektledelse bør opprioriteres på uddannelserne. Blandt civilingeniørerne er tallet 48 procent. I 2008 var tallene henholdsvis 59 procent og 55 procent. Der er altså tilsyneladende ikke sket de store forbedringer i undervisningen de seneste år.

Og det ærgrer funktionschef for projektledelse Finn Djurslev fra NNE Pharmaplan:

»Uddannelserne burde komme de unges behov i møde. Vi organiserer alt i projekter i dag, så det er ikke længere nok at være god til at dimensionere og projektere. Du skal vide, hvordan du sætter din faglighed i spil sammen med andre i en projektgruppe og blandt andet forstå samspillet med interessenterne,« siger han.

Dekan: Vi har ikke smølet

Men på DTU afviser dekan Martin Vigild, at universitetet skulle have smølet i forhold til at lytte til de unges behov. Tværimod har diplomingeniøruddannelsen de seneste tre år kørt efter såkaldte CDIO-principper, der ifølge dekanen indeholder langt mere projektledelses-orienteret undervisning end tidligere. De første CDIO-studerende har netop afsluttet deres uddannelse i januar i år.

»Jeg vil vædde med, at hvis du laver samme undersøgelse om tre år, vil tallene være faldet markant, for så vil det være vores nye CDIO-dimmitender, der svarer,« siger Martin Vigild.

Samtidig ser han dog undersøgelsesresultaterne som en konsekvens af, at mange virksomheder har deres egne projektstyringsværktøjer og ofte sender de unge nyansatte på projektledeleseskursus for at lære netop disse typer af værktøjer.

»Spørger man de unge, om de har lært om de virksomhedsspecifikke værktøjer på studiet vil de svare nej, men det kan vi heller ikke, fordi de netop er designet til den enkelte virksomhed. Det betyder dog ikke, at vi bare læner os tilbage. Vi arbejder hele tiden på at opkvalificere undervisningskræfterne og imødekomme erhvervslivets behov, og projektledelse er noget af det, vi kigger på i øjeblikket,« siger Martin Vigild.

Hos IDA advarer Flemming Krogh formand for uddannelsesudvalget mod at lægge mere projektledelsesundervisning ind i diplomforløbet. Uddannelsen bør primært fokusere på at uddanne de unge indenfor deres fagområder, der kvalificerer dem til første job.

»Mange af de unge ville desuden komme til at kede sig, hvis projektledelse blev gjort obligatorisk på studiet. De færreste interesserer sig for det som studerende Det er først, når de kommer i job, at de får interessen, og så kan de læse det som efteruddannelse. Det er jo derfor vi har Life Long Learning,« påpeger Flemming Krogh.