Ulykker i forsvaret kan ikke udryddes

Forældet materiel, manglende rutine og chauffører fra højrisikogruppen er de værnepligtiges forklaring på de mange eneulykker, der hærger forsvaret.

De unge mænd, der bliver udtaget til at få stort kørekort og føre hærens kampvogne, lastbiler og busser, laver årligt 700 trafikuheld og påfører derved forsvaret en fire millioner kroner stor udgift, alene til materielle skader. Omkring 70 uheld medfører personskade - 20 af dem alvorlige kvæstelser eller dødsfald.

Tallet skal ses i forhold, at der årligt køres 80 millioner km med forsvarets køretøjer. Men det bekymrer Forsvarskommandoen, at halvdelen, dvs. cirka 350, er eneulykker, der typisk hænger sammen med alt for høj fart. Major Matthies Nissen mener, at de unge værnepligtige åbenbart tror, at de er udødelige. Han erkender også, at nogen, der aldrig burde have haft mulighed for at føre et militært køretøj, er smuttet igennem forsvarets fintmaskede net.

Mellem 80 og 90 procent af de værnepligtige, der kommer til at køre lastbiler, busser eller kampvogne, får det store kørekort i forsvaret. Ud over køretimer får de tre ekstra teoritimer, hvor de får gennemgået forsvarets regler, og tyve timer oveni til at skaffe sig kørerutine.

En kampvogn i udfordrende terræn får mange værnepligtige til at køre ekstra råddent.

De unge selv tror ikke, eneulykkerne kan undgås. Jacob Buch Christensen, hærrepræsentant for Værnepligtsrådet, siger:

»I det civile er 18-25-årige mænd jo også risikogruppen. Vores gennemsnitsalder ligger på 20 år. Så de værnepligtige er i præcis den alder, som folk fra det civile, der laver eneulykker. Eksempelvis endte 80 procent i en forsyningsdeling, som jeg selv var i, med at få stort kørekort. I og med at de ikke har oplevet ulykker, ved de ikke, hvad der kan gå galt, hvis de kører for hurtigt. Manglen på erfaring resulterer i, at de tager unødige chancer og kører hurtigere, end de burde. Det er først, når ulykken sker, at man finder ud af, at man kørte for stærkt.«

Tidligere afstedkom fysisk udmattelse, at mange unge værnepligtige forulykkede i trafikken. Men efter en alvorlig ulykke på Slangerupvej midt i 90'erne, hvor en lastbil væltede med en sovende chauffør ved rattet, med 30 sovende soldater på ladet og med adskillige brækkede arme, ben og en ryg til følge, trådte nye hviletidsregler i kraft. I dag skal soldaterne enten have seks timers sammenhængende søvn eller to x fire timers søvn inden for de seneste 24 timer, inden de skal ud at køre.

Ingeniør Jørgen Christiansen var værnepligtig omkring 1995, og han oplevede som vognkommandør i en kampvogn at måtte vække "køreren", der småblundende var på vej til at pløje en gruppe mennesker ned. Han mener også, at de nye hviletidsbestemmelser har reddet liv, men ligesom Jacob Buch Christensen tror han ikke for alvor på, at de mange trafikulykker i forsvaret kan mindskes:

»Militærets køretøjer er håbløst forældede. Med nyere gear, skete der ikke så mange uheld. Man kører også mere råddent, når det ikke er ens eget køretøj, og man kører i terræn. Forestil dig at få en PMV (Panser Mandskabs Vogn), jeep eller MC fra 2. verdenskrig til rådighed i et landskab med jord, træer, buske og vandpytter. Lortet kan ikke vælte! Ville du køre "pænt" eller give den "helvede"?«

»Dertil kommer mandehørmen, hvor man "pepper hinanden lidt op". Selv om man ikke har MC-kørekort, siger man: »Ahr, jeg skal lige prøve en tur på den kværn«. Eller: »Nu skal vi hjem fra den her øvelse, og det skal bare gå stærkt.« Og så siger "den udfordrede" ikke nej.«

Jørgen Christiansen tror, at forsvaret kunne forbedre sin udvælgelsesprocedure, eventuelt med en modenhedsprøve, og muligvis først sætte værnepligtige bag rattet et halvt år efter, at de har fået deres kørekørt.

»For når du kommer ud i farefulde situationer, hænger det meget på rutinen.«

»Men det er et næsten uløseligt problem, fordi de værnepligtige udgør den samme risikogruppe som ude i samfundet. Det har jo også vist sig umuligt at ændre på statistikken over, hvem det går galt for i den civile trafik: Det er unge mænd mellem 18 og 25 år. Det er der ikke noget mærkeligt i. Når sådan nogen får lov at køre, skal de ud og have noget sjov,« siger Jørgen Christiansen.

»Måske ville skrækkampagner hjælpe. Men der skal meget til for at virke på sådan en målgruppe. Det skal være blodigt.«

Kommentarer (0)