Ukrainsk atomkraftingeniør: »Det var en fejl at lukke Tjernobyl ned«

Den ukrainske ingeniør Sergej Paskevitsj husker stadig den dag for 25 år siden, hvor han som dreng så slukningshelikopterne flyve over sin landsby - på vej til Tjernobyl. I dag arbejder han selv med oprydningen på atomkraftværket.

25 år efter katastrofen i Tjernobylværkets reaktor fire arbejder der stadig 800 ingeniører på værket. En af dem er ukraineren Sergej Paskevitsj, der har arbejdet med strålingssikkerhed i og omkring værket i 16 år.

Han arbejder med at finde ud af, hvordan man kan beskytte omverdenen mod skadelig stråling fra både den ødelagte reaktor og det resterende atomkraftværk, der bliver lukket helt ned i 2013. Men også med at sikre de i alt 3.500 ansatte, som arbejder på værket mod, skadelig stråling.

»I 2008 gennemførte vi f.eks. et projekt, der skulle sikre de ustabile dele af den betonsarkofag, der i dag dækker reaktor 4,« siger han.

Sergej Paskevitsj var barn, da reaktor 4 på atomkraftværket i Tjernobyl brød i brand og eksploderede. Siden han blev uddannet som ingeniør har han arbejdet med strålingssikkerhed på værket – og selv om de sidste reaktorer vil være lukket ned i 2013, er der rigeligt med arbejde til ham i resten af hans karriere. (Foto: Henrik Pryser Libell)

Sergej Paskevitsj har levet hele sit liv i skyggen af Tjernobyl-ulykken. Han blev ansat ved Tjernobyl-kraftværket som nyuddannet strålingsekspert i 1995.

»Som barn var jeg aldrig bekymret for atomulykker. Men 26. april 1986 fik jeg følelsen af, at noget alvorligt var sket, da en masse militærhelikoptere kom til syne på himlen over landsbyen,« fortæller han om mindet fra landsbyen Petrovo i Kirovograd i det centrale Ukraine på den dag, hvor én af de fem reaktorer på atomkraftværket i Tjernobyl var brudt i brand og sendte en eksplosion af radioaktiv stråling ud over Tjernobyl og omegn.

I dag deltager Sergej Paskevitsj som ingeniør i planlægningen af nye lagre, som skal opbevare det radioaktive materiale, der bliver tilovers, når reaktor 1,2, 3 og 5 er lukket ned. Og så er han med i planlægningen af den ny beton-'ark', der skal indkapsle betonsarkofagen fra 1987.

New Safe Confinement

Den nye 'indpakning' går under navnet 'New Safe Confinement', men bliver populært kaldt 'Arken'. Det vil tage fem år at bygge den 108 meter høje, 257 meter brede og 150 meter lange bue-konstruktion, som blev tegnet af britiske arkitekter i starten af 2000-tallet, da Ukraine udskrev en international arkitektkonkurrence. Arken skal holde i mindst 100 år og skal gå 25 meter ned i jorden.

»New Safe Confinement skal sikre miljøet mod radioaktive stoffer, hvis sarkofagen skulle svigte,« forklarer Sergej Paskevitsj.

Og sarkofagen vil ifølge flere internationale rapporter svigte inden 2025.

Den ekstra beskyttelse har været planlagt siden starten af 1990'erne, men der har manglet penge i det fattige Ukraine indtil nu. Men lige før påske i år blev der på en international donorkonference lovet tilskud på i alt 780 millioner dollar til projektet - med USA og EU som de største bidragydere.

Stråling styrer planlægningen

Da der stadig er meget høj stråling lige omkring den ødelagte reaktor, skal arken bygges 180 meter vest for sarkofagen og herefter løftes med hjælp fra teknikker, der normalt bruges til brobygning.

»Stålkabler skal trække arken langs skinner,« forklarer Sergej Paskevitsj.

Stålkablerne er valgt frem for en hydraulisk løsning, fordi operationen på den måde kan udføres på under 24 timer, så strålingsrisikoen for de involverede arbejdere holdes så lav som muligt.

Men selv om strålingsfaren således har stor betydning for valg af teknikker og arbejdsmetoder omkring værket, mener Sergej Paskevitsj ikke, at det er farligt at arbejde som ingeniør på værket i dag.

»Det eneste farlige er, at områderne rundt om værket har været forurenet af radioaktive substanser siden 1986. Derfor må vi som ansatte tage en del forholdsregler for at undgå uønsket radioaktiv stråling. Udførslen af selv den mindste opgave er nøje planlagt for at undgå stråling, men følger man reglerne, er det ikke et farligt sted,« siger han.

Og personalet lever i dag med klart definerede regler for alt:

»Vi har et dosimeter i brystlommen, som til enhver tid måler strålingsniveauet. Jeg skal skifte alt mit tøj, når jeg forlader arbejdet og tager toget fra kraftværkets egen pendler-togstation. Før jeg kan gå ud, skal jeg gennem hele tre sikkerhedstjek,« fortæller Sergej Paskevitsj, som er glad for den høje sikkerhed.

»Arbejdet ved kraftværket i Tjernobyl kan ikke sammenlignes med noget andet kraftværk,« siger han og afviser dermed også en sammenligning med det japanske kraftværk i Fukushima, der netop i 25-året for Tjernobylkatastrofen står på kanten til en lignende katastrofe.

»Det, som nu sker i Japan, er noget helt andet end det, som skete her. Blandt andet er Fukushima-kraftværket en anden reaktortype, og vi ved endnu ikke, hvad hændelsesforløbet har været i Japan,« siger han.

Derfor står det heller ikke klart, hvilken oprydningsopgave, der venter de japanske atomkraftingeniører - en klarhed, som til gengæld er meget tydelig i Tjernobyl i dag.

50 års oprydning

Indtil 2000 arbejdede ingeniørerne også med almindelig produktion, da de fire tilbageværende Tjernobyl-reaktorer stadig var i drift. I 2000 besluttede den ukrainske regering imidlertid at lukke værket helt ned. En beslutning, Sergej Paskevitsj ikke var enig i:

»Vores land har brug for energiproduktion, og Tjernobyl blev drevet efter alle internationale standarder for sikkerhed. Virksomheden var lønsom og sikrede job til landets bedste specialister. Nedlæggelsen er både tidskrævende og meget dyr. Regeringen overså både sund fornuft og landets bedste, da den besluttede at nedlægge værket,« mener Sergej Paskevitsj.

Selv bliver han dog næppe arbejdsløs som konsekvens af regeringens beslutning. Strålingssikringsprogrammet, som han arbejder på, er nemlig ikke afsluttet før 2065, hvor han er over 80 år. Nedlæggelsen og oprydningen er delt i fem etaper, og første etape er endnu ikke afsluttet:

»Vi er nu ved slutningen af første etape af langtidsplanen for nedlæggelse og miljøsikring, som begyndte 15. december 2000,« fortæller Sergej Paskevitsj.

Denne etape handler om at standse selve kraftproduktionen og afsluttes i 2013. Her vil alt radioaktivt materiale være fjernet fra reaktor 1, 2, 3 og 5.

Fase to varer ifølge planen til 2025. Her skal alle kilder til ioniserende stråling fra selve kraftværket være lagret på sikre pladser.

Tredje etape løber frem til 2045 og går ud på at sikre alle andre kilder til radioaktivitet, blandt andet alt affaldet. Og det gælder også forurenende kilder som f.eks. træerne i 'Den røde skov' - en plantet skov ved kraftværket, som fik store doser under branden i reaktoren. I dag er træerne fældet og gravet ned, men de gamle træer ligger i jorden og lækker radioaktivitet til grundvandet.

I femte og sidste etape af miljøsikringen skal maskiner og bygninger demonteres og alt radioaktivt affald, som kommer herfra, skal også lagres på en sikker måde. Den opgave er der sat 20 år af til.

Først da vil mennesker kunne flytte tilbage til Tjernobyl og alle de landsbyer i området, der blev evakueret efter katastrofen. I dag står de øde tilbage som et monument over verdens største atomkatastrofe. De røde stjerner, der stadig hænger fra gadelamperne, og gadeskiltene med navne som Lenin-alleen og Karl Marx-vejen fortæller på deres helt egen måde, at tiden har stået stille her siden den skæbnesvangre aprildag i 1986, hvor Sergej Paskevitsjs himmel fyldtes af militærhelikoptere.

Kommentarer (30)

At bruge over 1000 millioner på den indkapsling er helt skørt. Nedsmeltningen var total og der er stort set intet tilbage af den forulykkede reaktor og indkapslingen fjerner jo ikke at det radioaktive materiale der ligger i omgivelserne!
Ukraine er et bundfattigt land og det kan anvende de midler bedre til andre ting .
det er da muyligt at der er folk der tror at de kan flytte tilbage pga den cementskal , men realiteten er at det ændrer ganske lidt. Der er jo turistbusser der besøger tjernobyl og turisterne går frit rundt og bliver bestrålede et par timer , så er strålingen altså heller ikke stærkere. Her er god plads og der er slet ikke behov for at folk skal bo i det område. der er derimod et kæmpestort behov for at give folk bedre boliger. gerne nogen der er bedre isolerede da her er koldt om vinteren. Ukraine er et åbent og gæstfrit land og hvem der vil kan selv tage bilen og køre en tur til Tjernobyl og se på forholdene.
med venlig hilsen Jacob Schønberg , Svitlovodsk i Ukraine

  • 0
  • 0

"Han arbejder med at finde ud af, hvordan man kan beskytte omverdenen mod skadelig stråling fra både den ødelagte reaktor og det resterende atomkraftværk, der bliver lukket helt ned i 2013. Men også med at sikre de i alt 3.500 ansatte, som arbejder på værket mod, skadelig stråling."

Har værket været aktivt, og har 3500 ansatte arbejdet på værket siden ulykken? Det vidste jeg så ikke.
Hvordan har de 3500 ansattes helbred det den dag i dag?

  • 0
  • 0

Sergej Paskevitsj har levet hele sit liv i skyggen af Tjernobyl-ulykken. Han blev ansat ved Tjernobyl-kraftværket som nyuddannet strålingsekspert i 1995.

»Som barn var jeg aldrig bekymret for atomulykker. Men 26. april 1986 fik jeg følelsen af, at noget alvorligt var sket, da en masse militærhelikoptere kom til syne på himlen over landsbyen,«

Sergej har aldrig oplevet andet, end en virkelighed incl. a-kraft.
Hvorfor blev han strålingsekspert ???
Nogle af os gamle brokrøve som ikke bryder os om a-kraft har oplevet en verden uden. Og vi overlevede og havde det nok udmærket uden den bekymring oven i alle de andre !

Ifgl. afstemningen her på ing.dk mener godt 1/3 at langtidsvirkningerne af a-kraftulykker er den væsentligste lære af Tjernobyl.
En af langtidsvirkningerne er, at mennesker vokser op med en anden oplevelse af virkeligheden, som de selvfølgelig bærer videre.
"Sådan er det bare" er jo en temmelig brugt sætning i enhver opdragelse.

I mange tråde her på ing.dk prøver man at reducere diskussionen til "antal døde pr. kw/t" og lignende.
Det holder altså ikke. Det er en holdningsændring der sker og det er Sergejs udsagn et rigtig fint udtryk for. A-kraft er nødvendigt, for han har ikke oplevet en verden uden.

Folk der vokser op i Bangladesh eller på kanten af en vulkan lærer at leve med den risiko livet indebærer netop dér. Begge steder er der fordele og ulemper, men oftest har du ingen valgmulighed, for det er de livsvilkår du vokser op med og som er vanskelige at bryde. Livet er livsfarligt og de fleste vælger at blive i det tilvante da det føles mest sikkert.

Floddeltaet ved Bangladesh og den tilsvarende frodighed på kanten af en vulkan, er at sammenligne med "overflødighedshornet" ved A-kraft.

Er vi alle sammen ved at vælge at bo på kanten af en vulkan for at nyde frodigheden og give f... i fremtidsudsigterne ?

Det bliver ustandseligt fremført, at der ikke er noget alternativ til a-kraft.
Hmm - Der hvor vi er i dag er vi den længste del af vejen kommet til uden a-kraft.

Indrømmet - mens jeg skriver dette kører skærm 2 med reklamer for "stuff" som alle som en kræver øget energiforbrug. Tænk over det.

  • 0
  • 0

Det bliver ustandseligt fremført, at der ikke er noget alternativ til a-kraft. Hmm - Der hvor vi er i dag er vi den længste del af vejen kommet til uden a-kraft. Indrømmet - mens jeg skriver dette kører skærm 2 med reklamer for "stuff" som alle som en kræver øget energiforbrug. Tænk over det.

Selvom vi i vores del af verden vil formå at nedbringe vores energiforbrug, ikke mindst ved at skifte til teknologier der ikke alle smider 60-80% af energien ud som varme, så vil verdens energiforbrug stige ubønhørligt.

Alene det, at vi ved at den tredje verdens befolkning vil føde færre børn, hvis de får en mere bekvem tilværelse, med indbygget økonomisk sikkerhed, betyder at vi har valget mellem enten at bruge meget mere energi, eller at overbefolke verden.

WHO forudsiger at vi vil være 30% flere i 2050. Alene at kunne skaffe drikkevand nok i de områder de bor i, kræver enorme mængder energi.

Dertil kommer, at vi ikke med nogen rimelighed kan forlange, at de ikke må bruge samme mængde energi som vi selv, til at udvikle deres samfund og øge deres livskvalitet, hvilket som sagt kun vil begrænse befolkningstilvæksten på en tålelig måde.

Det vil betyde at vi kan forvente et energiforbrug på mindst det tredobbelte af idag.

Olie vil række som en skrædder i h...... til den tid, og slagsmålet skulle jo meget nødigt stå om at få al kullet brændt af også.

Skulle vi så forsøge at dække hovedparten af verdens energiforbrug, med den akraftteknologi vi kender idag, så ville de lødige uranreserver vi kender, som idag rækker til 70-100 år med nutidens forbrug, kun række til 5-8 år med det forbrug!

Det er her akraft-lobbyen plejer at byde ind med spændende scenarier om at forsyne atomkraften med det uran det skal bruge, ved at udvinde det af havvand, hvilket sandsynligvis ville kræve anlæg installeret i havet, som ville få det omfang af havmølleparker, der skulle til at producere samme mængde energi, til at syne ganske småt!

Eneste håb for at akraft kan indtage den rolle, er at det med G4 lykkes at få op til 20 gange mere energi ud af brændslet, hvilket også ville gøre det brugte brændsel en kende mere forsvarligt. Det er bare ikke noget vi har at planlægge med før om tyve år, og sikkert heller ikke efter.

Der er derfor ingen vej udenom. Vi skal lære at omsætte hvad vi skal bruge af den energi der indstråles i atmosfæren hver dag, som til gengæld kan levere mere end 100 x det forbrug vi kender idag.

Det er verden da heldigvis også så småt begyndt at forstå!

  • 0
  • 0

Selvom vi i vores del af verden vil formå at nedbringe vores energiforbrug, ikke mindst ved at skifte til teknologier der ikke alle smider 60-80% af energien ud som varme, så vil verdens energiforbrug stige ubønhørligt.

Alt det efterfølgende du skriver Søren, har jeg læst ufattelig mange gange som undskyldning for, at vi ikke selv skal gøre noget.
Vi er tilbage i skolegården - "jamen de andre gør det også".

Den største forhindring for et lavere energiforbrug i fremtiden, er for mig at se dem der stædigt proklamerer at det ikke kan lade sig gøre, uanset at det uomtvisteligt har kunnet lade sig gøre i fortiden.
Skal vi være et godt forbillede for den såkaldt tredje verden, så er det på tide at komme i gang.

  • 0
  • 0

Kan man mon udlede af eksemplerne her at atomkraftmodstand vokser proportionalt med afstanden til værket :-)

Samt at forestillingerne om vedvarende energi følger en eksponentialfunktion:
Altså når man med stort besvær har opnået at dække 1% af sit behov, så regner man med at man med samme indsats når 10% og 100% efterfølgende?

  • 0
  • 0

Vi er tilbage i skolegården - "jamen de andre gør det også".

Jeg tror egentlig du missede min pointe - beklager hvis indlægget var for langt.

Pointen er ikke en undskyldning for at VI ikke skal bruge mindre energi.

Pointen er at verden UVÆGERLIGT får behov for at bruge meget mere energi end idag, og at det ikke kan opfyldes med udtømmelige brændsler af nogen art.

Det kræver at vi lærer at omsætte den energi vi skal bruge fra den energi der indstråles i atmosfæren hver dag.

Selvfølgelig kan du ikke overbevise nogen om at vi skal leve som i fortiden.

Så ville det jo heller ikke være os der skulle være forbillede for tredje verden - men omvendt!

Vi skal derimod være forbillede for at man KAN udvikle verden, på basis af bæredygtige teknologier - ikke bare den tredje verden, men hele verden.

  • 0
  • 0

Nej Søren, jeg tror ikke jeg missede din pointe, jeg koncentrerede mig bare om den del der for mig at se var alt for nem at misforstå.
Nu har du så klargjort på fin vis hvad du mente, og jeg er enig.
Så jeg har ingen grund til tilføjelser.

Bortset fra
"Pointen er at verden UVÆGERLIGT får behov for at bruge meget mere energi end idag, og at det ikke kan opfyldes med udtømmelige brændsler af nogen art."

"Uvægerligt" er netop afhængigt af den indstilling vi har.
Det ser unægteligt ud til, at de fleste har den opfattelse, og det må være den største udfordring for at ændre fremtidsudsigterne.
Det er dog næppe noget som ligger indenfor ingeniørers fagområde.

  • 0
  • 0

"Uvægerligt" er netop afhængigt af den indstilling vi har. Det ser unægteligt ud til, at de fleste har den opfattelse, og det må være den største udfordring for at ændre fremtidsudsigterne. Det er dog næppe noget som ligger indenfor ingeniørers fagområde.

Jeg kan som ingeniør ikke se hvordan man kan skaffe vand og fødevarer til en meget større befolkning, uden at øge energiforbruget - vel at mærke eksponentielt i forhold til befolkningstilvæksten, fordi de let tilgængelige vand- og fødevareresourcer allerede er optaget.

Når vi løber tør for kunstgødning, bliver det kun endnu sværere!

Har du øje for hvor meget energi araberne bruger alene på afsaltning? Det er i områder, hvor der allerede er knaphed på vand, befolkningstilvæksten ventes at vokse mest.

Langt mere ferskvand skal bruges til at udvide dyrkningsarealer for fødevarer.

Kinas og Indiens energiforbrug vokser hastigt, og andre dele af den tredje verden vil følge efter. Hvad vil du fortælle dem, hvis ikke det skal ske?

Indiens befolkning har på meget kort tid forvandlet sig til en kæmpe generation af unge veluddannede, med masser af initiativ og mod på livet i et moderne demokrati - fuldstændigt som vore egne nyuddannede - bare 300 gange så mange, og uden alle de gamle der skal forsørges. Hvad vil du overbevise dem om?

I stedet for at forsøge at lære en hel verden, at den skal leve på en måde den forståeligt nok ikke vil, og til sidst ende med at fortælle den, at vi er blevet flere end verden kan brødføde, ser jeg det som min ingeniørmæssige opgave at indrette os efter den energi der er til rådighed, uden bare at gøre situationen endnu sværere på sigt.

Hvert forår når du stopper med at fyre i din brændeovn, går du over til at fyre med store solenergi, således at du kan gå rundt i dit hus i T-shirt og badeshorts, helt uden at fyre.

Har du regnet det med i dit energiforbrug?

Nej, vel - for egentligt er der jo slet ikke tale om energiFORBRUG, da vi egentligt bare sørger for at den energi der indstråles i vores atmosfære, gør den gavn for os vi behøver, inden den stråles videre ud i rummet - og det endda helt uden at tænke over det.

Det kan gøres endnu bedre, NÅR vi tænker over det, og den energi er der vel intet i vejen for at udnytte, og når vi bliver dygtige nok til at omsætte det, så er energiforbruget faktisk det mindste problem af alle, i og med at der er meget mere end vi kan bruge.

Jeg kender faktisk sådan et par unge indere, der er ualmindeligt entreprenante og kvikke i pæren, og som allerede arbejder ihærdigt med at omsætte atmosfærens energi - så jeg er egentligt slet ikke bekymret ;-)

  • 0
  • 0

Så afgjort, den vigtigste trussel for menneskeheden, er antallet af os. Og vores indbyggede selvdestruktive tendenser. Men så længe solen skinner, græsset er grønt, vi har vand og mad og kan trække vejret ... så er alt som det skal være - eller er det?

Men ud over hvor mange mennesker der er på jorden, og hvilken mængde energi, mad og vand hver enkelt menneske forbruger, så betyder det bestemt noget HVOR og HVORDAN vi skaffer energien og de andre ressourser.

Hvis vi bliver ved med at optimere eksisterende ikke-bæredygtige teknologier, så vil virkeligheden bare overhale os. Samtidigt med at vi skal gøre hvad vi kan for at bremse befolkningstilvæksten de steder hvor den er ude af kontrol, bør vi også gøre vores eksistens mere bæredygtig.

Vi kan gøre noget nu, eller vi kan vente på 3. verdenskrig. Hvilken politik er mere human?

"I know not with what weapons World War III will be fought, but World War IV will be fought with sticks and stones."

Albert Einstein, US (German-born) physicist (1879 - 1955)

"If you think you can do a thing or think you can't do a thing, you're right."

Henry Ford, US automobile industrialist (1863 - 1947)

  • 0
  • 0

Er A-kraft en bæredygtig teknologi? Vi har haft 2 store katastrofer. I den ene tilfælde har teknikere med vilje lukket sikkerheds-systemer for at eksperimentere med en tussegammel reaktor, i Fukushima var de politiske myndigheder godt informeret om hvor dårlig tilstand nød-generatorene var i. Det vil i mine øjne sige at sikker A-kraft ikke er et teknisk problem, men et politisk / organisatorisk problem. Hvor mange ofre har der været i Tchernobyl? Det eneste alle partner er enige om er at tallene statistisk forsvinder i den folkedrab som billig vodka, cigaretter og McDonnalds har medført i ex-USSR.

  • 0
  • 0

I den ene tilfælde har teknikere med vilje lukket sikkerheds-systemer for at eksperimentere med en tussegammel reaktor

Tussegammel reaktor?? Den havde kørt i 3 år!

Reaktor 1 kom i drift 1 1977, reaktor 4 i 1983.

Reaktor 1 smeltede ned allerede i 1982. Det var dog ikke noget de sovjetiske myndigheder så nogen grund til at informere om, før et helt år efter, og slet ikke af hvilken grund den smeltede ned.

Men pyt, den blev jo lappet sammen igen, og kørte videre indtil 1996.

Reaktor 2 blev lukket i 1991 efter turbinehallen brændte som følge af en brintlækage !

Reaktor 3 var den eneste, der slap igennem uden uheld (vi har hørt om!), og blev lukket i år 2000, efter 19 års drift.

Til trøst er både Kursk, Leningrad og Smolensk stadig i fuld drift, med ialt 11 reaktorer af præcis samme type og størrelse.

Den ældste, Leningrad 1, har kørt siden 1974 - bortset fra at den i 1975 smeltede delvist ned, og udledte 55,5 PBg radioaktivitet i omgivelserne! - men blev siden lappet sammen og kører videre den dag idag!

Så bare rolig - der er helt styr på det! Der skal nok komme mere fest og farver fra den kant ;-)

  • 0
  • 0

Søren, jeg er for gammel til at redde hele verden og gør mig ingen illusioner om, at det kunne ske via disse spalter.

Ingeniører er, sammen med erhvervslivet, vældig godt gearet til at tilfredsstille mange forskellige behov.
Et generelt verdensomspændende behov for et stærkt formindsket energiforbrug på tværs af erhvervslivet ønsker, er vi nok næppe "opdraget" til.

De holdningsændringer der skal til for at det kan ske kræver meget mere end teknologiske løsninger. Det kræver først og fremmest en ændret tankegang hos den enkelte. Og det er jo ikke lige det vi er uddannet til vel ?

Jeg ved ikke hvad Anie Leonard har af uddannelse, men hun gør et ret godt forsøg her: http://www.storyofstuff.com/
Se filmen ! Den varer ca 20 min. og du får samtidig nogle gode tankevækkende grin imens.

  • 0
  • 0

Her et eksempel på en typisk ingeniørløsning, som ikke mindsker energiforbruget: http://ing.dk/artikel/118688-s...8791

Og dog. Hvis han bruger en af disse: http://www.texas.dk/texas/power-cart-120/?... (den er på batteri) og strømmen er genereret af den vind der blæser forbi, uanset om vi udvinder den eller ej, så bruger den faktisk ikke energi.

Smæk eventuelt en solcelle på taget, og oplad den op med den.

Hvis solcellen og trillebøren er fremstillet fx i hhv Kina og Indien med brug af solenergi, i stedet for kulkraft, så sparer vi først og fremmest de 60% energi kulkraftværket spildte som varme.

Faktisk sparer vi 100%, fordi solen tidligere bare varmede bliktaget op, til ingen verdens nytte, inden solcellerne sad der.

Hvis trillebøren sparer manden for energi, så kan en del af de fødevarer vi dyrker til ham omlægges til bioenergi o.s.v.

Og der skal bruges masser af den slags energi han bruger, på at bygge nye energieffektive huse, stenovne o.s.v.

Det er måske ikke af den vej vi kommer længst, men det øger faktisk ikke energiforbruget ;-)

  • 0
  • 0

Et generelt verdensomspændende behov for et stærkt formindsket energiforbrug på tværs af erhvervslivet ønsker, er vi nok næppe "opdraget" til.

Men så lad mig spørge kort:

Hvorfor er det der "stærkt formindsket energibehov", som vi alligevel ikke kan opdrage verden til, så magtpåliggende? - når der i virkeligheden er masser af vedvarende energi i atmosfæren, som vi bare skal forstå at udnytte på bæredygtig vis, i stedet for det bare blæser/stråler forbi os hver dag uden at komme til nytte?

  • 0
  • 0

Fald nu ned på jorden Søren og se den film !

Jeg har set filmen før - og enig, den er god og tankevækkende.

Men som sagt, vi er jo ikke uenige om at vi i vores lille del af verden, med kun 10% af verdens befolkning, skal reducere vores energiforbrug - især af den energi der sviner atmosfæren til og på et tidspunkt slipper op.

Men de øvrige 90% er altså kun lige så småt begyndt at leve et industrialiseret liv, stadig langt under det minimale af hvad vi nogensinde selv vil acceptere, men nok til at det uvægerligt øge det globale energiforbrug mangfoldigt, uanset hvad vi selv gør, og hvad Annie Leonard o.a. kan overbevise resten af verden om.

Vi kommer ikke igennem med at tvangsindskrænke folks levevis. Det handler om at implementerer bæredygtighed i den levevis, der gør at folk ikke forsøger at sikre deres alderdom, ved at føde 9 børn!

  • 0
  • 0

Vi kommer ikke igennem med at tvangsindskrænke folks levevis.

Hvem er "vi" ?
Menneskeheden har til alle tider været tvangsindskrænket - af omstændighederne.
Det vi har svært ved at acceptere i dag er, at omstændighederne ikke er som de så ud til i 60-70erne, nemlig udsigten til uendelig vækst.

Vi har fattet at jorden er rund, men vi har tilsyneladende ikke fattet dens begrænsede størrelse.
Så længe 90% i deres daglige sprog snakker om at smide ud eller væk og ikke i stedet tænker, hvordan kan det her, som jeg ikke længere har brug for glide ind i cirkulationen af "stuff" eller energi igen, så er der lang vej endnu.

Det nytter intet at forsøge at redde den tredje verden, sålænge vi ikke evner at redde os selv. Folk i den tredje verden kigger jo på os og misunder os vores levevis. Vi kan ikke få andre til at gøre noget vi ikke selv vil.

Dette er slet ikke nyt. Mine egne tal er ca. 30 år gamle.
Blandt dem er, at solen indstråler 35.000 gange mere energi til kloden end vi mennesker omsætter. Men kig dig omkring på dette site af kloge hoveder.
Hvordan omsætter vi energien mere effektivt, hvordan udvinder vi mere energi af havets thoriumindhold o.s.v.
99% er langt mere optaget af at skaffe mere energi, end at begrænse behovet.

Vi har reelt ikke et behov for energi !!!
Vi har behov for varm mad, koldt øl, tørt tøj, o.s.v.
Sæt det som målet !
Energi er kun en del af midlerne.
Det handler i høj grad om livsstil, og det har ingeniører ikke specielt god forstand på. Det er ikke vores kompetanceområde.

  • 0
  • 0

Søren Lund:

Skulle vi så forsøge at dække hovedparten af verdens energiforbrug, med den akraftteknologi vi kender idag, så ville de lødige uranreserver vi kender, som idag rækker til 70-100 år med nutidens forbrug, kun række til 5-8 år med det forbrug! Det er her akraft-lobbyen plejer at byde ind med spændende scenarier om at forsyne atomkraften med det uran det skal bruge, ved at udvinde det af havvand, hvilket sandsynligvis ville kræve anlæg installeret i havet, som ville få det omfang af havmølleparker, der skulle til at producere samme mængde energi, til at syne ganske småt!

Også er vi der igen. Søren Lund undgår elegant at forholde sig til at minedriften er en industri der vokser sammen med uranforbruget. Det er jo en mulighed at benytte de naturlige havstrømme til uranudvinding ligesom i Japan. En anden oplagt mulighed er den varme brine der bliver i overskud når kernekraft bruges til at producere brugsvand fra havvand. Her er nær optimale forhold: mættet uranopløsning, varme og gennemstrømning. Og det er ikke kun uran der er værd at hente her, men også andre metaller.

Eneste håb for at akraft kan indtage den rolle, er at det med G4 lykkes at få op til 20 gange mere energi ud af brændslet, hvilket også ville gøre det brugte brændsel en kende mere forsvarligt. Det er bare ikke noget vi har at planlægge med før om tyve år, og sikkert heller ikke efter.

Du skal noget længere op end en faktor 20! Det ved du jo også godt Søren. Og det brugte brændsel efter en tur i Gen4 fast reactor er ikke kun en kende mere forsvarligt. Alle actinider er spaltet, så intet herfra kan bruges til atomvåben. Der er kun de lettere kerner tilbage efter spaltningen.

ASTRID, et af de bedre bud på en Gen4 fast reactor er forresten lige kommet en fase videre i udviklingen. Glæd dig over det.
http://www.areva.com/EN/news-8869/astrid-r...

  • 0
  • 0

Har værket været aktivt, og har 3500 ansatte arbejdet på værket siden ulykken? Det vidste jeg så ikke. Hvordan har de 3500 ansattes helbred det den dag i dag?

De har det fint, lige som du og jeg. Strålingen er ikke vildt høj uden for reaktor 4. Man kan sagtens opholde sig der i meget lang tid hvis man undgår de i og lige omkring reaktor 4 mest forurendede områder.

  • 0
  • 0

Alene det, at vi ved at den tredje verdens befolkning vil føde færre børn, hvis de får en mere bekvem tilværelse, med indbygget økonomisk sikkerhed, betyder at vi har valget mellem enten at bruge meget mere energi, eller at overbefolke verden. WHO forudsiger at vi vil være 30% flere i 2050. Alene at kunne skaffe drikkevand nok i de områder de bor i, kræver enorme mængder energi.

Det koster også energi at holde liv i mennesker (og dyr/planter). Energi til mad er ikke ubetydeligt. Selv en ensidig kost med et energiminimum lavet af de mest energieffektive afgrøder koster en del energi til intensiv dyrkning. Da mennesker ofte klumper sammen i byer, så kræver det også energi til fødevaretransport fra produktionsstedet.

Jeg har læst et sted at størrelsen af byer i gamle dage, var begrænset af den infrastruktur, der skulle transportere mad ind til befolkningen.

  • 0
  • 0

Jeg så (mærkeligt nok!) ikke denne debat for snart et år siden, men er nu ked af, at jeg ikke var med. Især tak til Søren Lund og Lars Helbro, som har mange "opbyggelige" og tankevækkende kommentarer om verdens energisituation.

  • 0
  • 0

den tredje verdens befolkning vil føde færre børn, hvis de får en mere bekvem tilværelse

Du mener: hvis de var ligesom os i alle andre henseender, var de det også ift befolkningstilvækst. Det er rigtigt, men hvis vi forsyner dem med mere energi, bedre huse, mere mad, bedre lægehjælp, så bliver de bare flere. Menneskehedens behov for ressourcer er uden ende. En dag har vi brugt alle fossiler, alt kobber, al fosfat og så er det naturen der ordner sagerne.

  • 0
  • 0

@ Peter Hansen

[quote]den tredje verdens befolkning vil føde færre børn, hvis de får en mere bekvem tilværelse

Du mener: hvis de var ligesom os i alle andre henseender, var de det også ift befolkningstilvækst. Det er rigtigt, men hvis vi forsyner dem med mere energi, bedre huse, mere mad, bedre lægehjælp, så bliver de bare flere. Menneskehedens behov for ressourcer er uden ende. En dag har vi brugt alle fossiler, alt kobber, al fosfat og så er det naturen der ordner sagerne.[/quote]

Du skriver "Det er rigtigt, men hvis vi forsyner dem med mere energi, bedre huse, mere mad, bedre lægehjælp, så bliver de bare flere. "

Nej al erfaring siger det modsatte. Hvis samfund får mere energi, bedre huse, mere mad, bedre lægehjælp, så bliver de færre.

Jeg tror ikke du kan finde noget eksempel fra moderne tid hvor fertiliteten ikke falder med stigende velfærd.

  • 0
  • 0

...Menneskehedens behov for ressourcer er uden ende. En dag har vi brugt alle fossiler, alt kobber, al fosfat og så er det naturen der ordner sagerne.

Ja Peter, jordkloden og naturen er totalt uden interesse for vores meninger. Tror nu nok, at mennesket har udryddet sig selv pga. dumhed, og længe før ressourcerne er forbrugt.

Indtil nu er 99.99% af alle arter her på kloden uddøde. Det vil fortsætte med os (homo sapiens) med eneste usikre faktor - tidspunktet (årstallet).

  • 0
  • 0

Hvis samfund får mere energi

Nej, hvis samfund SKABER mere...

Man har de sidste 60 år ikke kunnet forbedre levestandarden i Afrika, netop fordi man troede de ville udvikle sig ved at FÅ. Det er den skabende process der udvikler, ikke det resulterende rensninganlæg, kraftværk eller hovedvej. DANIDA er super til at klippe snore over, jeg har selv arbejdet på udviklingsprojekter i Afrika, Mellemøsten og Asien som intet godt har bragt med sig. Det er ren bekymringsindustri.

  • 0
  • 0

[quote]Hvis samfund får mere energi

Nej, hvis samfund SKABER mere...

Man har de sidste 60 år ikke kunnet forbedre levestandarden i Afrika, netop fordi man troede de ville udvikle sig ved at FÅ. Det er den skabende process der udvikler, ikke det resulterende rensninganlæg, kraftværk eller hovedvej. DANIDA er super til at klippe snore over, jeg har selv arbejdet på udviklingsprojekter i Afrika, Mellemøsten og Asien som intet godt har bragt med sig. Det er ren bekymringsindustri.[/quote]

@ Peter Hansen

Nej det har ikke noget at gøre med at få gaver og almisser.

Hvis man investerer og bygger et hus, så Får man en bolig og så Har man en bolig. Fik du den som gave eller byggede du den? Jeg fik den fordi jeg fik adgang til et kapitalmarked.

Energi er en begrænsende faktor for produktion ligesom adgang til kapital og arbejdskraft er det. Hvis udbuddet af energi er lav har samfundet lidt energi og prisen for energi er høj, bliver energi en begrænsende faktor for produktionen. Hvis udbuddet af energi er stor, bliver prisen på energi lav og energi vil ikke være en begrænsende faktor for produktionen.

Adgang til energi, råstoffer, land, kapital, markeder og arbejdskraft er begrænsende faktorer for produktionen. De er nødvendige men ikke tilstrækelige betingelser for økonomisk og social udvikling. Et samfund kan have adgang til energi, råstoffer, land, kapital, markeder og arbejdskraft og stadigt være ude af stand til at få økonomisk og social udvikling (They can't get pissed in a brewery). Energi, råstoffer, land, kapital, markeder og arbejdskraft omsættes bedst til produktion, økonomisk og social udvikling, hvis der er velfungerende juridiske og sociale strukturer.

  • 0
  • 0

Enig med Anders Juhl Jensen. Højere levestandard => mere viden => færre børn. Måske falder befolkningstallet ikke, men det vil være meget langsomt voksende eller konstant.
Vi må håbe, at især Kina og Indien meget snart bliver meget klogere!
PS. I Danmark er vi åbenbart ret kloge, men det er mere markant på nogle - end på andre områder! - Ingen nævnt - ingen glemt.

  • 0
  • 0