Ugens ekspertspørgsmål: Hvorfor taler menneskene så mange forskellige sprog?

I denne uges præmierede spørgsmål til Scientariet, får du svaret på, hvorfor mennesket har udviklet så mange forskellige sprog.

Ali Reza Dehdar spørger:

Hvorfor taler mennesket så mange forskellige sprog?

Speciallæge i klinisk genetik og forfatter til bogen "Da mennesket blev menneske" Peter K.A. Jensen svarer:

I Bibelen fortælles det, at babylonierne ønskede at bygge en storslået by med et tårn, der nåede helt op til himmelen.

På daværende tidspunkt var menneskeheden fortsat samlet som én gruppe med ét, fælles sprog (der ifølge Bibelen var hebræisk). Måske var det de overlevende fra Arken, der havde begivet sig på vandring til Mesopotamien og dér besluttede at bygge en by.

Gud, der ikke var fornøjet med dette projekt, besluttede at forhindre det ved lade bygningsarbejderne tale mange forskellige sprog. Den efterfølgende forvirring sikrede, at byggeriget blev umuliggjort. På hebræisk betyder balal at forvirre og i Bibelen kaldtes stedet Babel (efter Babylon), fordi Gud dér grundlagde alle de sprog, der tales på Jorden; og derfra spredte Gud menneskene til alle egne af Jorden. Dette er den bibelske forklaring på den sproglige mangfoldighed.

Der eksisterer omkring 6.000 forskellige sprog, hvilket i gennemsnit svarer til cirka en million mennesker pr. sprog. I praksis er det dog sådan, at nogle ganske få sprog tales af hundreder af millioner af mennesker, det store flertal af sprog tales af nogle titusinder af mennesker, mens mange sprog kun tales af nogle få hundrede eller endda under hundrede mennesker.

Overgangen fra dialekt til sprog er i øvrigt flydende, og der er en gråzone, hvor det at kalde to former for dialekter eller sprog, er tilfældig. De mange forskellige sprog symboliserer mere end noget andet den kolossale kulturelle variation, der er udviklet gennem tilfældige begivenheder, migrationer og udveksling af ideer over tusindvis af år. På et område halvt så stort som Jylland ved Omo-floden i det sydlige Etiopien tales mere end 40 forskellige sprog.

Det er i stigende grad blevet klart, at der er en vis parallelitet mellem den sproglige og den genetiske udvikling af befolkninger. Sproglige klassifikationer følger også geografiske kriterier, så de to går hånd-i-hånd, men den sproglige klassifikation er i reglen mere detaljeret og ofte bedre afstemt med de etniske forskelle, ikke mindst i den Tredje Verden.

Der er gode grunde til, at sproglige og genetiske klassifikationer ligner hinanden: Både genetiske og kulturelle kontakter har fulgt de samme migrationsveje, da det moderne menneske for måske 60.000 år siden begyndte at kolonisere verden fra oprindelsesstedet i Østafrika. De reagerer på de samme geografiske og økologiske barrierer, og desuden kan de gensidigt influere på og forstærke hinanden.

Når mennesket begiver sig på vandring medtager det ikke kun sine gener, men også sit sprog til de nye egne. Sprog opfører sig på samme måde som gener: Ved opsplitning af én oprindelig population, hvor alle taler samme sprog, vil de to adskilte populationer efterhånden afvige sprogligt fra hinanden.

Sproget muterer analogt med gener, idet ordene gradvist ændrer sig, og nye ord opstår, mens gamle forsvinder eller får en ny betydning. Derfor vil den udvandrede population gradvist afvige mere og mere fra moderpopulationen, både genetisk og sprogligt. Det nævnte er også forklaringen på, at der er et betydeligt sammenfald mellem det slægtstræ over menneskeheden, der kan tegnes på grundlag af henholdsvis den genetiske og den sproglige variation.

Sproglige forskelle opstår dog som regel betydeligt hurtigere end genetiske forskelle, hvilket bl.a. hænger sammen med, at overførslen ikke som for arvemassen kun er lodret (fra forældre til børn), men også kan foregå vandret inden for samme generation (læring fra naboerne).

Siden det romerske imperiums fald i det 5. århundrede har eksempelvis de forskellige dialekter af latin (der var det dominerende sprog i Sydeuropa under Romerriget) udviklet sig til bl.a. catalansk, fransk, spansk, portugisisk, italiensk, rumænsk og sardinsk. Talere af disse sprog kan kun kommunikere effektivt med hinanden, såfremt de kender hinandens sprog.

Det er beregnet, at der i løbet af 6.000 år efter adskillelsen af to sprog kun vil være omkring syv procent af tilbageværende ord, der er fælles eller som har en åbenbar fælles rod. Denne hastige sproglige drift gør det uhyre vanskeligt at følge og dermed rekonstruere sprogenes udviklingshistorie.

Eksempler på meget hurtige ændringer i det talte sprog kan findes i Ungarn, Tyrkiet og Latinamerika. Ungarsk er en sprogø midt i et stort indoeuropæisk område, hvor der tales germansk, slavisk og romansk. Ungarsk, der tilhører den finsk-ugriske gren af uralisk, opstod i det 9. århundrede, hvor magtfulde magyarere fra Centralasien invaderede området og fortrængte det oprindelige indoeuropæiske sprog.

Noget lignende skete i Tyrkiet nogle århundreder senere i forbindelse med det østromerske riges fald og invasionen af centralasiatiske muslimske stammer (fra Turkmenistan eller Khasakstan). Herved blev det oprindelige græsklignende sprog erstattet med moderne tyrkisk, der tilhører den altaiske familie. I hele det latinamerikanske område er førstesproget i dag spansk eller portugisisk, hvor det før år 1500 var amerindisk. Alle de tre nævnte tilfælde af hurtig sprogudskiftning er eksempler på det, man kalder elitedominans.

Ud fra ovennævnte generelle antagelse, at nye sprog opstår ved opsplitning fra en fælles stamfader, må det være muligt at samle de enkelte sprog i større grupper af beslægtede sprog (såkaldte sprogfamilier, for eksempel indoeuropæisk, sino-tibetansk osv.) og videre at samle beslægtede sprogfamilier i overfamilier.

Hvis vi videre antager, at sprogevnen hos det moderne menneske, Homo Sapiens, var fuldt udviklet, da det begyndte sin vandring ud af Afrika for omkring 60.000 år siden, må vi formode, at alle sprogene i sidste ende er beslægtede med hinanden gennem ét oprindeligt "førstesprog". Måske var dette førstesprog et kliksprog, der i dag tales af visse befolkningsgrupper i det sydlige Afrika. Visse genetiske studier støtter denne antagelse.

Til støtte for én fælles oprindelse af alle sprog taler også, at sproget er så tæt knyttet til andre unikke elementer, der er involveret i kommunikationen i menneskelige samfund, især religion og kunst, der formentlig begge er udviklet indenfor de sidste 50.000 år.

I den nyeste klassifikation fra 1987 opregnes 17 sprogfamilier. Der er her set bort fra nogle ganske få isolerede sprog (f.eks. baskisk), der ikke kan klassificeres inden for det nugældende system, de nye hybridsprog (pidgin eller kreolsk) samt det opfundne sprog, esperanto.

Ali Reza Dehdar vinder to billetter til Experimentariet for sit spørgsmål.

Er du rigtig klog?
Nu kan du udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!". Klik her for at deltage i quizzen og teste dine venner.

Spørg Scientariet er redigeret af Julian Henlov

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

Kommentarer (18)

Nederland og det Flamske del af Belgien har et fælles sprog (som kaldes Nederlandsk og ikke Hollandsk!), hvor "Flamsk" og "Hollandsk" er samlenavne på dialekter ("Jysk" og "Sjællandsk"). Da jeg var barn var tv-programmer på "Algemeen Nederlands" (=Rigsdansk), og vi så tit hinandens fjernsynprogrammer, lige som I her så Sverige1. Med alle nye kommercielle kanaler sker der 2 effekter: Folk begynder at snakke en slags blandning af forskellige Flamske dialekter i Belgien og Hollandske i Nederland. Og vi få det mere svært at forstå hinanden over grænsen, hvor Flamske TV-serier nogen gange få undertekster hvis de bliver vist på nederlandsk fjernsyn. Jeg var på ferie i Norge og lagde mærke til 2 ting: dem over 30 kunne vi godt snakke Dansk med, de unge foretrak engelsk. Deres canal Digital tilbyder hverken Danske eller Svenske kanaler. Tilfældelig?

  • 0
  • 0

Da jeg som tiaarig skulle til at lære engelsk var jeg meget imod. Jeg kunne ikke forstaa det var nødvendigt. Det er jo meget nemmere, hvis alle taler dansk. Denne animositet har nok været medvirkende til, at jeg har svært ved at lære fremmede sprog.

  • 0
  • 0

Her menes vel !Kung og San- men disse folkeslag blev i ca. vores Jernalder fordrevet sydpå- af de folkeslag, der i dag bebor det meste af Afrika.

Vi taler et indo-europæisk sprog- ord som rat, mad- har meget gamle rødder. Futharken (det første runealfabet -th modsvarer det bløde islandske nærmerst D- eller engelsk th i ord som then etc))- har også disse gamle rødder. Og ord som okse. Derimod er jern vistnok keltisk af rod.

Mvh
Tine

  • 0
  • 0

Tidligere (for 40 år siden) kunne man høre forskel på om folk kom fra vesterbro, østerbro, nørrebro.
Sådan er det ikke mere, hvilket nok mest skyldes alle vores radio/TV medier.
Det er jo også sådan at hvis nogen begynder at sige et nyt ord, gør alle det lige pludselig. På den måde vil isolerede samfund altid udvikle deres eget sprog.

  • 0
  • 0

Det er nærliggende at tro, at fremmedsproglige TV-kanaler og nær omgang med folk, der taler andre sprog/dialekter medvirker til at udviske forskellene. Det er klart, at det fremmer forståelsen, men en udviskning af forskellene skulle langtfra være en selvfølge. Iflg. en dialektforsker ved Københavns Universitet, som jeg desværre har glemt navnet på, skulle Sønderjysk være langt mere præget af tyske ord, hvis det var tilfældet. Sønderjyderne har jo længe før os andre haft tilgang til tysk TV, og på den tid blev det oven i købet anset for et privilegium.

Dialektforskeren forklarede, at det oftere er sådan, at dialekter benyttes som en måde at udtrykke sin egenart og lægge afstand til "nabostammer". Det ses tydeligt i de vestnorske dialekter, der er meget forskellige, selvom bygderne kun ligger få kilometer fra hverandre. Vi ser det også i Skåne: den svenske landsdel, der ligger tættest på Danmark, har den svenske dialekt, der er sværest at forstå for en dansker.

I artiklen ovenfor fortælles, hvordan portugisk, fransk, spansk mv. er udløbere af Latin. Men det store spørgsmål, "hvorfor" synes jeg ikke er fuldt beskrevet. Der er måske heller ikke en enkel forklaring. Jeg læste imidlertid engang i en rejseguide, at de blev klassificeret som "vulgærlatin", og at de var opstået i yderkanten af Rom. Det ville for mig forklare de vrængende nasallyde i portugisisk, hvis sproget er opstået blandt nogle mennesker, som kun havde latin som fællessprog, men som samtidigt havde et behov for at markere deres afstandtagen fra romerne.

Men det er ikke nogen køn tanke, hvis alle sprog er opstået for at provokere eller tage afstand fra nogle andre ....

De unges brug af engelsk tror jeg, man skal søge en helt anden forklaring på.

  • 0
  • 0

Min datter taler tegnsprog eller fingersprog, fordi hun er svært tunghør.

Tegnsprog udvikler eller ændrer sig meget hurtigt. Det man talte i Ålborg for et år siden er allerede så forskelligt fra den Københavnske dialekt, at "man" som døv lige må opdatteres, når man igen gæster Ålborg. Tegnsprog beslaglægger hænderne - hvad der naturligvis er uhensigtsmæssigt, så mange udtryk er støttet af krobsbevægelser og mimik for at afkorte budskaberne. Hele sætninger kan udtrykkes med et enkelt kombineret tegn, de er meget stabile, de ændres ikke. Disse tegn er ofte et tydeligere udtryk end det kropssprog, der delvist ubevidst overfører 85 % af informationerne mellem os. Ellers er der udbredt og vedvarende slang, som hele tiden ændrer tegnsproget. Vi andre plaprer bare løs og kan udføre vore gøremål samtidig hermed. Sprog er en luksus som dyrkes og forandres, fordi vi med nye vendinger og ord skaber opmærksomhed - ved smiger eller provokation.

De døves sms er et kapitel for sig, nærmest ulæselige - de er igang med at udvikle et parallelt skriftsprog. Min datter har lært dansk, vi har omhyggeligt udnyttes den periode i barndommen, hvor sprogindlæringen er størst, til at lære hende både dansk og tegnsprog, for blandt danskere er en døv kommunikationshandikappet, medens vi hørende ikke forstår de unges meget hurtige hænder. Det er simpelthen et spørgsmål for dem om, at blive bemærket og fastholde kontakten - partner - og venskaber over sproggrænsen er sjældent, meget sjældent stabile. Men med hørende er det skrevne sprog en god, stabil måde at kommunikere på. Det skrevne sprog er i forhold til det talte og til tegnsprog yderst stabilt.

Hvis mennesket kun kunne tale et sprog jorden over, ville vi ikke have bredt os over Jorden, eller i det mindste vanskeligere. For at beskrive deres lokale forhold og tage højde for f.eks. farer i Grønland, har inuitterne 30 forskellige ord for sne, der beskriver hvilken tilstand sneen har.

Forskning viser, at små børn markant lettere lærer sprog, hvis man bruger bevægelser og ord samtidigt.

Sproget er vigtigt, men efterligning er udviklingsmæssigt ældre og indlæringsmæssigt mere effektivt.
Kun for sjovt! Det betyder ikke noget hvad du siger, men kun hvad du gør :-)

Et eksempel fra de døves verden: Som skovfoged havde jeg får i skoven, for at æde ukrudt mellem træerne. Får får lam. Lam skal have råmælk for af overleve. Min datter ser ... drager paraleller ... får lam ikke råmælk, får hjælper ikke, lam dør. Far malker får, jeg malker får, giver lam, lam lever.

Nu skal jeg i skole, og kan ikke malke får og give lam, der står skrudtrygget og snart vil være død.

Jeg går ind til Far, der er på kontoret og skriver mange ord på papir og lader hænderne tale sit tydelige sprog: Far 119 har født i aftes, det ene lam har ikke fået mælk og vil dø inden jeg kommer hjem i eftermiddag. Nu har jeg sagt det, nu er det dit ansvar! (efterfulgt af kropsvending - ryggen til - ingen diskussion)

Hvad gør man, som Far når man er travlt optaget af sit arbejde? Et lam koster ikke noget, et voksent får kun lidt mere!

:-) se hvordan døve lærer konsekvens på www.comebacktreeman.dk

  • 0
  • 0

Et eksmpel på et afrikansk "klik-sprog" (som artiklen nævner) er Xhosa, som bl.a. tales af Desmond Tutu og Nelson Mandela. Sangerinden Miriam Makeba har også indsunget en masse klassiske afrikanske sange på dette finurlige sprog.

For at beskrive deres lokale forhold og tage højde for f.eks. farer i Grønland, har inuitterne 30 forskellige ord for sne, der beskriver hvilken tilstand sneen har.

Sidst jeg hørte den forklaring, var tallet 22. Men de forskellige eskimoiske sprog har sammensatte navneord, så man kan næsten lave lige så mange ord for en ting, som man har lyst til. Læs evt. mere her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Eskimo_words_...

  • 0
  • 0

Noget sprog-folk ved, er at Vi Alle har vort helt eget unikke individuelle sprog.
'Klik-lydene', tungen suges let til overmunden, og trækkes så der opstår det lille 'smask', Jeg skrev som dt', på min lyd-ord-liste, dt' ela, er undskyld på Swazi (Zulu).
Et udgået Kaukazisk sprog indeholdt fløjte-lyde, også Paraha'-folkets, der vist er det 'mest primitive' sprog kan fløjtes.
En sprogforsker i radioen udtalte iøvrigt at, fløjte er en god øvelse i god udtale.
Med sproglig hilsen

  • 0
  • 0

For ikke længe siden læste jeg - var det her? - at inuitterne ikke har flere ord for sne end alle os andre.

  • 0
  • 0

Der stilles et "hvorfor" spørgsmål, men svares så vidt jeg kan se med et "hvordan" af især Peter K.A. Jensen (bortset fra den bibelske forklaring).
Så gåden er ikke løst, og jeg mener ikke det bliver bedre af at sammenligne med mutationer, der i bund og grund er en helt anden type fænomen (selvom man har forsøgt at gøre "memetikken" til en teori der efterligner genetikken, uden helt at tage sig i agt).
Snarere ville jeg tale om "menneskets kreativitet", hvilket i det mindste indkredser spørgsmålet mere.
Sprog og bevidsthed hører vel dog sammen, og sproglige forandringer ligeså, hvilket kan sammenlignes med andre sider af menneskelig evne til at "skabe" - der mindst er at ligestille med vor øvrige formåen også teknologisk og videnskabeligt.

  • 0
  • 0

Det er udviklingen ... det smelter ... ikke nødvendigvis en god udvikling :-)

Om det er 30 eller 22 husker jeg ikke, var i tvivl om 32 eller 29 og skrev 30 ... der er vist ingen grønlændere der læser dette, i så fald må jeg bekende min uvidenhed, beklage eller undskylde.

På tegnsprog lader man håndfladerne mødes foran brystet, lægger ansigtet i flove folder, bukker og siger undskyld md læberne. Nogle har svært med det med undskyld - de siger lydløst "fuck dig" når de bukker og ansigtet er skjult for modtageren.

Mennesket er vistnok det eneste intelligensvæsen som har udviklet sproget til også at omfatte løgn og bedrag, og dermed naturligvis også ønsket om, at afdække løgn og bedrag.

  • 0
  • 0

De som har prøvet køre med køretøjer med Dæk vil opdage sne ikke bare er sne, især når man sidder fast.
Selve spørgsmålet om forskellige sprog er bare godt stillet, og har ingen svar herpå.
Men formuleringen og det medforskellen er tankevækkende.

  • 0
  • 0

Bliver titlen på min kommende bog, idet at det er to uadskillelige sider af den samme udvikling.
Der er noget rigtigt i analogien med sprog og gener, bortset fra 'genernes tilfældighedsforståelse', eller tilfældige mutationer.
Enhver fugl synger med sit næb, fuglene har også dialekter.
Bagom sprogene, er det inderste princip, evnen for afsendelse og modtagelse, (kommunikation) 'det feminine princip' og 'det maskuline princip', der er det levende væsens inderste organstruktur.
(det er alle sprogs evige kerne)
På Japansk er også flere ord for vand, fx er et særligt ord for 'koldt vand' osv.
I al enkelhed.

  • 0
  • 0

Hej. Denne stammer, (tror jeg nok) fra Bagsiden af Ingeniøren.

Vi starter med LÅS, der i flertal er LÅSE,
men flertal af GÅS er GÆS ikke GÅSE.
Vi taler om FOD er der flere, si'r vi FØDDER,
men skønt vi siger FLOD, vi aldrig siger FLØDDER.
Er der EN, hedder det DEN, er der TO, si'r vi DISSE.
Hvorfor fa'en hedder PEN i flertal så ikke PISSE?
At flertal af MAND er MÆND ikke MÆNDER
er svært at forstå, når en TAND bli'r til TÆNDER.
Og skønt et flertal af AND som bekendt hedder ÆNDER,
så hører man aldrig, at SPAND bli'r til SPÆNDER.
En anden mærkværdighed her til lands
i tredie person det er HAN, HAM og HANS.
Er det så sund logik ja, derom spø'r jeg kuns
at man ikke om damer siger HUN, HUM og HUNS?
At SYNGE i datid på dansk er SANG,
men GYNGEs imperfektum er ikke GANG.
Og hvem kan forstå, hvorfor SPRINGE er SPRANG,
når BRINGE ikke i datid er BRANG?
Korrekt hedder datid af BRINGE jo BRAGTE,
hvor er så logikken, når man siger BAGTE
på basis af infinitiven AT BAGE?
Et andet eksempel: det hedder AT TAGE.
Det bøjes i datid ved, at man siger TOG.
... Skulle BAGE så ikke give BOG?
Når BRINGE er BRAGTE, skulle BAGTE være BINGE,
men så måtte RAGTE være datid af RINGE
dog RAGTE det findes på dansk faktisk ikke,
derfor må vi hellere la' spørgsmålet LIGGE.

  • 0
  • 0

Noget sprog-folk ved, er at Vi Alle har vort helt eget unikke individuelle sprog. 'Klik-lydene', tungen suges let til overmunden, og trækkes så der opstår det lille 'smask', Jeg skrev som dt', på min lyd-ord-liste, dt' ela, er undskyld på Swazi (Zulu). Et udgået Kaukazisk sprog indeholdt fløjte-lyde, også Paraha'-folkets, der vist er det 'mest primitive' sprog kan fløjtes. En sprogforsker i radioen udtalte iøvrigt at, fløjte er en god øvelse i god udtale. Med sproglig hilsen

Et andet fløjtesprog findes på Gomera, her er en prøve på det:
http://www.youtube.com/watch?v=qlZh9I1pxj0

  • 0
  • 0

Bravo Erik Bruus
Og hvormange fortæller at på det grønlandske stednavn APUTITEQ (Østkysten) kan der sne, af en sådan løsagtighed og dybde, at skal man gå igennem denne sne når sneen op til en hvis Legemsdel. Tror jeg nok :-) Det er i hvertfald min udlægning. Først fortæller man om beskrivende stednavne, for i samme åndedrag sige nu gæld's det ikke.

  • 0
  • 0

Hvorfor taler menneskene så mange forskellige sprog?

Svaret er at alle mennesker har deres eget sprog, som de tror at alle andre forstår. Når nogen mennesker forstår hinanden bedre end andre så er det noget socialt: Mødrene tager en politisk beslutning om hvad de vil sige til deres børn og når flere mødre har taget den samme beslutning så taler børnene det samme sprog når de leger. Når børnene mangler et ord, så finder de på et og dette lærer de videre til de andre børn. Og når børnene bliver voksne så lære de det videre til deres børn.

Når nogle sprog udvikler sig langsomt og andre sprog udvikler sig hurtigt så skyldes hvor meget de voksene og de gamle er venner og legekammerater for børnene.

Hver gang mennesker taler sammen så er de igang med at skabe et nyt sprog.
http://videnskab.dk/kort-nyt/forebyggelses...

  • 0
  • 0