Snydt?
Forrige fredag, omkring kl 10:15, kørte jeg forbi en lille ubemandet Uno-X station i Kolding. På pristavlen stod der 7,48 kr/l for diesel.
Da jeg havde under 1/3 på tanken, besluttede jeg at køre ind tanke op til den relativt lave pris.
Efter at have tanket ca. 20 l, bemærkede jeg pludselig at der stod 8,40 kr/l på pumpen. Pr. refleks slap jeg håndtaget, da det slog mig at det måtte være benzin jeg stod og tankede.
Man det var heldigvis diesel, så jeg kigge over på pristavlen igen, og så at tallet også der var skiftet til 8,40.
Men på stationens anden dieselstander stod der stadig 7,48 på displayet.
Jeg gik hen trak håndtaget ud af denne stander, og så at prisen dermed skiftede til 8,40 på displayet.
Så prisen var altså steget med 12% indenfor det minut, fra jeg drejede ind på stationen til jeg tog håndtaget ud af pumpen!
Jeg mistede lysten til at tanke færdig, og kørte derfra med tanken godt 1/2 fyldt.
Efter mit ærinde i Kolding, en lille times tid senere, kørte jeg tilbage ad samme vej, og konstaterede at pristavlen ved samme station nu igen viste 7,48......!
Alverdens grimme tanker kom op i mit hoved, og havde mest lyst til at beklage mig til den første den bedste, men slog koldt vand i blodet, da jeg regnede ud at det drejede sig om kun 18 kroner, og jeg havde vigtigere ting at koncentrere sig om.
Er det sådan systemet fungerer?




Kommentarer (16)