Ugens ekspertspørgsmål: Hvorfor falder bladene af træerne?

I denne uges præmierede spørgsmål til Scientariet får du svaret på, om det er energieffektivt for træer at smide bladene og danne nye.

Af Julian Henlov 28. nov 2009 kl. 09.01

Maja Zinckernagel tænker på, om træer, der smider bladene, i virkeligheden er særligt energieffektive?:

Jeg har længe spekuleret over, hvorfor træerne taber deres blade om vinteren? Og hvorfor er det ikke alle træer der mister sine blade? Eksempelvis beholder grantræer deres nåle hele vinteren.

Energimæssigt set burde det jo være mest optimalt, hvis træer beholder deres blade hele året i stedet for at producere nye hvert forår.

Bjarke Veierskov, lektor ved Institut for Plantebiologi og Bioteknologi ved det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, svarer:

Bladene på en plante er deres fødeproduktionskilde, og de skal levere de nødvendige kulhydrater, der holder planten i live. Når nye blade eller nåle dannes om foråret, er der masser af sol, både i antal timer og i lysniveau.

Bladene er typisk solblade, der har stor fotosyntesekapacitet, men også en høj basisrespiration. Om efteråret/vinteren er indstrålingen meget lav, både i antal solskinstimer og lysniveau (indstrålingen i hele januar svarer til en sommerdag).

På grund af den lave temperatur og indstråling, vil fotosyntesen danne så lidt sukker i løbet af lystimerne, at der ikke er nok til at drive livsprocesserne i bladene.

Hvor længe bladet lever er en simpel 'cost-benefit' betragtning. Der skal laves nok sukker til at forsyne bladet med energi til alle døgnets timer.

Når der kommer en rød bundlinje kan der vælges flere strategier.
(1): Planten kan skynde sig at blomstre, sætte frø, der kan overleve til bedre tider.
(2): Planten kan trække alle næringsstof ud af bladene, gemme dem i rod/stammen, hvorefter bladene kan smides, eller
(3): Planten kan vælge at beholde bladene og gå i hi.

Hvis planten ville beholde bladene, ville det være nødvendigt med dramatiske ændringer i de biologiske systemer. Fotosynteseevnen skal tilpasses det lave lysniveau og den lave temperatur, og der skal laves nye enzymer, som virker optimalt ved de nye livsbetingelser.

Herudover skal der laves ekstra beskyttelse mod solens UV stråler om foråret, for her har vi ofte høj flot sol, men stadigvæk lave temperaturer.

UV-stråler er lige så skadelige for planter som for os, og solskoldning er et velkendt forårsproblem for stedsegrønne planter.

Der er således flere løsningsmuligheder på overlevelse, når vækstbetingelserne bliver ugunstige om efteråret/vinter/forår. Fælles for alle strategierne er, at de koster energi, men en direkte sammenligning er ikke muligt.

Når stedsegrønne planter har valgt at beholde deres produktionsapparat vinteren igennem under ekstreme ugunstige klimaforhold, kan det være fordi, de så har et produktionsapparat om foråret, og ikke skal vente på, at nye blade dannes, hvilket tager tid, og er et problem, når man vokser hvor sommeren er kort.

Maja Zinckernagel vinder to billetter til Experimentariet for sit spørgsmål.

Er du rigtig klog?
Nu kan du udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!". Klik her for at deltage i quizzen og teste dine venner.

Spørg Scientariet er redigeret af Julian Henlov

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.