Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.
Jeg tror der blev spurgt om hvorfor nogle pærer lyser svagt i de første minutter. Og der blev svaret på hvorfor nogle pærer er et par sekunder om i det hele taget at give lys.
Desværre ret typisk for ing.dk's Scientariet at spørsmålene er så åbent formuleret at der svares på noget lidt andet end spørgeren egentligt spurgte om.
Hvorfor er nogle pærer længe om at komme op i omdrejninger. Og hvori består forkellen på pærer til 10 kr og pærer til 60 kr stk?
mvh Mogens
Noget andet er:
Hvorfor skal der brokkes kviksølv ind i sparepærere?
Kan det ikke bare erstattes med noget andet?
Hvorfor skal der brokkes kviksølv ind i sparepærere? Kan det ikke bare erstattes med noget andet?
Tilsyneladende er kviksølvdampene i røret/pæren essentiel for ionisering af gassen - og dermed lysafgivelsen:
http://da.wikipedia.org/wiki/Lysstofrør
Jeg giver Mogens Kjær ret. Mange gange spørges der i øst og svares i vest.
Jeg mener en del af årsagen er, at pæren skal op på en vis temperatur for at virke optimalt. Det kan også forklare hvorfor indkapslede pærer tager længere tid før de er på nominel styrke. Indkapslingen vil øge temperaturen, så de er lavet til en højere temperatur, og vil derfor bruge længere tid på at opnå den.
Men jeg giver spørgeren ret i, at det for visse pærer er meget generende og meget langvarigt.
På et toilet risikerer man at være færdig, før pæren lyser som den skal.
På et toilet risikerer man at være færdig, før pæren lyser som den skal.
Fint nok - det er jo først på det tidspunkt, at man skal se, hvad man har lavet, ikke?
Jow Søren, det er rigtigt, men det er også vigtigt at kunne finde wcet, hvis man skal.... :-)
På et toilet risikerer man at være færdig, før pæren lyser som den skal.
Dét er rigtig behageligt når man liige skal op, og lade vandet om natten.
- Så er dæmpet belysning en absolut fordel. :-)
Der blev jo egentlig stillet to spørgsmål -- og kun svaret på det ene.
Min erfaring er også, at de pærer, der er længe om at tænde i det hele taget, lyser meget svagt i begyndelsen. Jeg ved ikke om disse to egenskaber behøver at følges ad, eller fabrikanterne mener, at man de steder, hvor man kan vente to sekunder på det første lys, kan man også vente to minutter på et ordentligt lys?
Jeg opfatter ellers
De fleste sparepærer starter lidt langsommere (varm start), idet elektroderne forvarmes, før pæren tænder.
som svaret på det med det svage røde lys ;-)
Det er mængden af kviksølv der bestemmer hvor langtid en sparelyskilde er om at starte. Megaman som er producent har et meget lavt indhold af kviksølv, men lever så til gengæld op til de strængere krav der i fremtiden bliver indført...
Jeg må jo indrømme at jeg godt kan se at mit spørgsmål ikke ligefrem er formuleret klart...
Nu var det ikke ment som et angreb på dit spørgsmål specifikt. Men mere generelt.
Jeg synes iøvrigt at spørgsmålet er interessant. Det ville have været fint hvis svaret havde kunnet bruges som hjælp til at vælge pærer.
Jeg tror der blev spurgt om hvorfor nogle pærer lyser svagt i de første minutter. Og der blev svaret på hvorfor nogle pærer er et par sekunder om i det hele taget at give lys. Desværre ret typisk for ing.dk's Scientariet at spørsmålene er så åbent formuleret at der svares på noget lidt andet end spørgeren egentligt spurgte om. Hvorfor er nogle pærer længe om at komme op i omdrejninger. Og hvori består forkellen på pærer til 10 kr og pærer til 60 kr stk? mvh Mogens
Jeg synes at spørgsmålet er præcist nok formuleret.. Der ønsket at vide hvor nogle pærer TÆNDER langsommere end andre - ikke hvorfor nogle pære er længere tid om at nå max lys.
Man kan godt få hurtigtartende (kold start) pæreformede sparepærer, men alt andet lige, så vil koldstartende pærer ikke kunne tåle så mange tændinger, før de holder op med at kunne tænde.
Ses på OSRAM's pærer, giver hurtigstart ikke færre tænd/sluk. Pærene er en smule dyere, men holder både langt flere timer, og har hurtigstart med som gevindst. Antallet af tænd sluk, er normalt større når pæren har flere levetidstimer, da de jo som minimum skal kunne tåle et antal tænd/sluk, der øges med lampens levetid, for at få A-mærket.
Kan OSRAM have fundet en anden måde at lave koldstart på, som ikke slider på tænd/sluk? En gang, brugte man 4 elektroder i koldstartsrørene, ligesom ved lysstofrør med glimptænder, meddens man i andre typer kun bruger 2 elektroder og HF. Kan man måske bare pumpe mere HF ind, og derved opnå en koldstartsfunktion, uden at pæren tager skade? Eller måske dimmensionere glødetråden, til større holdbarhed? Strømmen, kan måske også være begrænset i glødetråden, så den ikke umiddelbart kan springe.
Hvorfor ikke bruger LED sparepære, tænder med fuld styrke med det samme, kan tændes uendlige antal gange, og har et bedre lys end en sparepære baseret på kviksølv?
Mvh.
Mike
www.prolys.dk
LED sparepærer er måske ideelle til små lamper. Men det er meget svinende at lave en chip, og jeg tror at de er den rene miljøforurening, hvis du undersøger hele miljø regnskabet, fra vugge til grav.
For noget tid siden, var en artikkel i ingeniøren, der påstod "forureningen" ved fremstillingen af en chip, svarede til forureningen ved fremstillingen af en bil.
Så det kan man jo tænke på, næste gang man sætter en LED pære op. Skulle man i stedet have købt en ny økologisk bil?
For noget tid siden, var en artikkel i ingeniøren, der påstod "forureningen" ved fremstillingen af en chip, svarede til forureningen ved fremstillingen af en bil. Så det kan man jo tænke på, næste gang man sætter en LED pære op. Skulle man i stedet have købt en ny økologisk bil?
Det lyder maksimalt langt ude. Og det tyder også på at du skyder heeeelt forbi.
I danmark bruger vi primært betegnelsen "sparepære" om lyskilder baseret på kompaktlysstofrør, selvom der findes mange flere lysteknikker: http://en.wikipedia.org/wiki/Electric_light
Det vi normalt regner for en sparepære er på engelsk CFL - Compact Flourescent Lamp, og består af samme princip som de lange lysstofrør, blot med mindre diameter og højere strømstyrke. http://en.wikipedia.org/wiki/Compact_fluor...
Derudover er der faktisk sparepærer i alle gadelamper, fx:
MH - Metalhalid (oftest blegt lys)
HPS - High pressure sodium (højtryksnatrium, oftest orangegult lys).
Disse indeholder et ganske lille rør/kolbe hvor temperaturen kommer meget højt op før den fulde lysstyrke er nået, og det tager altså mindst et minut. Til gengæld er lys/Watt meget høj. Men nu begynder man også at bruge LEDer i gadelamperne, så argumentet med LED i store lamper holder ikke i fremtiden.
LED sparepærer er måske ideelle til små lamper. Men det er meget svinende at lave en chip, og jeg tror at de er den rene miljøforurening, hvis du undersøger hele miljø regnskabet, fra vugge til grav. For noget tid siden, var en artikkel i ingeniøren, der påstod "forureningen" ved fremstillingen af en chip, svarede til forureningen ved fremstillingen af en bil. Så det kan man jo tænke på, næste gang man sætter en LED pære op. Skulle man i stedet have købt en ny økologisk bil?
Husk at cirter dte hele ellers så er det jo bare 'Scaremongering'
"A study by a team at the United Nations University in Tokyo has found that, weight for weight, the average computer chip does more harm to the environment than the car."
Altså Vægt for vægt, så hvis du køber LED chips (ikke komplet lamper) som sammlet har samme VÆGT som din bil - så har du nok forenet mere.
Dertil vil jeg tilføj at hvis du kommer til at gøre dette i et almindlig husholdning - så har du andre problmer...
Kommentarer (20)