Maskiningeniør Heinrich Callesen spekulerer over, om en flue kan stå fast på is:

"Flue på glatis: Fluen går uden problemer på lodrette ruder, såvel som oppe under lofterne. - Men kan den stå fast på fugtigt isslag?"

Thomas Pape, lektor og leder af den entomologiske forskergruppe på Statens Naturhistoriske Museum, svarer:

"Insekter har generelt set udviklet to meget forskellige strukturer på deres "fødder", som kan tjene til fastholdelse, altså at stå fast: glatte eller bebørstede overflader.

Fluerne betjener sig af den sidstnævnte. Hver af fluernes seks fødder har således på deres yderste led to lapper eller hæfteskiver, som på undersiden er forsynet med talrige, hårlignende udvækster, såkaldte acanthae.

Disse acanthae er hule kitinrør, som er lidt affladede eller spatelformede i spidsen. Meget små porer i den affladede spids udsondrer et klæbemiddel, som er en emulsion bestående af både et vandopløseligt, stivelsesholdigt sekret og et vandskyende, olieholdigt sekret.

Denne emulsion på fluernes hæfteskiver forårsager en tilhæftning gennem molekylær adhæsion og kohæsion (kapillærvirkning). Fluerne løsner fodgrebet ved at både vride, trække og løfte hæfteskiverne fri af underlaget, og faktisk afsætter fluer meget små "fodspor" af emulsion, når de går.

Fluer kan ikke producere nævneværdig kropsvarme, og kun meget få arter er i stand til at være aktive ved temperaturer nær frysepunktet. Is og isslag virker derfor helt generelt stærkt hæmmende på fluernes bevægelser, og de fleste fluer vil efter kort tids ophold på is henfalde i en apatisk tilstand, hvor de ikke har kontrol over musklerne.

Alene af denne grund vil fluer ikke kunne stå fast på isede overflader. I kanten af gletsjere, for eksempel i Alperne, er det et kendt fænomen, at fluer og andre insekter, som af blæsten føres ind på isens overflade, bliver kuldelammede og ude af stand til at bringe sig bort.

Det, som gør is glat, er i sig selv en kompliceret historie, men formodentlig skyldes det et ultratyndt vandlag på grænsen mellem isen og luften. Mange fluer, særligt styltefluer, dansefluer og vandfluer, tilbringer megen tid på stillestående vandoverflader. Her vil de ofte "skøjte" hen over vandfladen drevet frem af vingerne og holdt oppe af vandskyende voks på deres fødder.

Skal man stå fast på is, må man bryde gennem det tynde vandlag og hæfte direkte på isen, hvilket er ideen med at spænde steigeisen på vandrestøvler. Fluer har hverken tyngde eller muskelkraft nok til at gøre dette på en effektiv måde."

Heinrich Callesen vinder to billetter til Experimentarium for sit spørgsmål.

Er du rigtig klog? Nu kan du udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens nye Facebook-quiz "Så ka' du lære det!". Klik her for at deltage i quizzen og teste dine venner.

Spørg Scientariet er i dag redigeret af Julian Henlov, juh@ing.dk.