Svaret forklarer ikke hvorfor skærmbilledet blinker i det perifere syn, men ikke i det fokuserede.

Det er fordi det perifere syn i højere grad består at impulser fra stavene, der giver S/H syn og ikke kræver ret meget lys. Det fokuserede syn ligger omkring den gule plet, hvor der er mange tappe, der giver farvesyn, men kræver meget lys.

Da S/H indeholder meget mindre information end farver, behandler hjernen S/H syn hurtigere og man kan derfor opfatte de pseudo 50 Hz fra fjernsynet.

Jeg har lagt mærke til, at når jeg bliver overhalet med lav relativ hastighed på motorvejen, så kan jeg se de enkelte eger i fælgen ud af øjenkrogen. Det må alligevel være pænt hurtigt. Hjulet drejer da med ca. 15 omdrejninger pr. sekund og der er gerne mindst 5-8 eger i fælgen, så altså i omegnen 70-120 Hz. Når jeg så kigger på fælgen, er det bare en grå masse.

Rent overlevelsesmæssigt er der jo en glimrende forklaring på, hvorfor det perifære syn er hurtigere, ud over den lavere informationsmængde, som Michael skriver. Det er jo også herfra de fleste farer opstår og skal reageres på hurtigst muligt. Her behøver man kun 'er der noget, som bevæger sig, ja/nej'. Det centrale syn derimod bruges oftere i situationer, hvor man er ovenpå, fx når man jager, hvor byttet som regel står stille.

Ovenstående er ren spekulation :)

Enig med Michael i at eksperten ikke svarer på spørgsmålet.

Katodestrålebilledrør skal have en opdateringsfrekvens på op mod 100 billeder per minut for ikke at kunne ses at flakke

Det er naturligvis 100 billeder per sekund, der menes - altså 100 Hz.

Det var faktisk 16 billeder pr. sekund man brugte i stumfilmen. Der er korrekt at der blev eksperimenteret med 18 billeder ved et enkelt kameramærke, men standarden er/var 16 billeder / sek. Ved at køre med blænder med 3 åbninger fik man 48 blink/sek og så kunne man næsten få det til at glide.
Lydfilm gik så op på 24 bill./sek. hvor 2 blændeafsnit gav samme effekt. Da TV kom og brugte film optog man til TV med 25 bill./sek fordi TV kører med 25 bill./sek sendt ud interlaced så billederne kommer af to gange = 50 blink/sek, som netop er netfrekvensen. Da Århus og København sidder påhver sit el-net så man i gamle dage at billede lige hoppede når man skiftede fra Århus til København.
Det ser man aldrig/sjældent, så idag kører de nok med en anden måde at synkronisere alle kameraer.
Nå - så kom vi vidst runt om alt hvad der var at sige om billedfrekvenser.

Nå - så kom vi vidst runt om alt hvad der var at sige om billedfrekvenser.

Ja og så kan vi jo lige forklare, hvad "interalced" betyder:
For at reducere mængden af information i det gamledages fjernsyn sendte man bare hver anden linie af gangen. - Altså linie 1,3,5 osv i det ene billede og 2,4,6 osv. i det næste. :-)

Mvh Peder Wirstad

PS: For en gammel radiomekaniker fra "Radiofabrikken Bellas" tid, var det nogen gange lidt vanskeligt at få de to billeder til ikke at falde sammen.

Vil have minimum 160fps. Frames per second i opdateringshastighed, ellers kan de simpelthen ikke spille godt nok og taber. Bare en lille sjov detalje.

Ang. gamere og opdateringshastighed, så er problemet primært at moderne skærmkort tegner skærmbilledet op til 3 enkeltbilleder i forvejen. Det gøres for at øge ydeevnen i benchmarks. Desværre vil det reducere, hvor megen tid man har til at reagere i spil. Nok til at hardcore gamere kan mærke det ihvertfald. Nvidia drivere tillader at ændre på "maximum pre-rendered frames" til f.eks. 1 i stedet for 3. Det er bedre end at øge billedraten til 160fps.
Moderne spil vil nemlig ofte begrænse den genererede billedrate til 60fps for at spare CPU tid. Enkelte spil vil også reducere billedkvaliteten, hvis billedraten falder under 60fps.
Det værste eksempel på sidstnævnte er Microsofts "Gears of War", hvor hele billedet begynder at "svømme", hvis man har et langsomt skærmkort.

Nu er det ikke øjet der behandler synsindtryk, men øjet der opfanger synsindtrykkene og aflevere dem til hjernen, med de relative normale begrænsninger i frekvens, lys, farve-følsomhed.

Kunne det ikke hænge sammen med livets udvikling?
Da vi levede på savannen, var det meget vigtigt at øjet/hjernen registredere farer ude i periferien af synsfeldtet, således at vi kunne nå at reagere inden vi blev overfaldet af en tiger/løve eller andet rovdyr. Jægeren havde måske sin opmærksomhed rettet mod den hare eller hvad det nu var han ville fange.

Kære Thomas Pedersen
Det med hjulegerne i biler har jeg også bidt mærke i. Ligesom sammer er frosset i en brøkdel af noget.

Så Ug med kryds og slange.

MEGET interessant emne.

Har altid haft evnen- og været tilsvarende plaget af at kunne opfatte 50 Hz lysglimt. Mest generende er nok de gammeldages billedrørs TV og visse lyskilder, f.eks. lysstof rør. Omvendt er det igennem tiden lykkedes at imponere flere ved på stor afstand at kunne udpeje 100 Hz apparaterne i TV butikkerne (billedrørs TV). De enkelt blink fremstår ret tydeligt, men er helt fraværende på 100 Hz modellerne.
LCD er ikke generende, ej heller 50 Hz modellerne. Hvorfor er jeg ikke helt klar over. Måske lang glødetid eller anden farvetemp.?

Mit spørgsmål er hvorvidt det kan tænkes at have helbredsmæssige konsekvenser at blive udsat for 50 Hz når man nu engang er følsom for dette?

F.eks. er jeg ikke i stand til i længere tid af gangen at se på et 50 Hz billedrørs TV, ligesom den forkerte belysning kan være stærkt generende. Typiske bivirkninger er hovedpine/koncentrationsbesvær, efterfulgt af kvalme/hovedpine. Symptomerne kunne godt minde lidt om influenza.

Har ved flere lejligheder tidligere søgt efter svar, uden held. Måske nogen kan hjælpe??