Når Mikael Boldt rejser rundt i verden som udstationeret ingeniør, medbringer han altid sin egen 2,2 meter lange dyne fra Jysk - et lille stykke dansk luksus i det store udland. Efter 20 år med arbejde i udlandet er det hans erfaring, at luksus generelt er en mangelvare, når man arbejder i lande som Rumænien, Mozambique og Vietnam.
Det er ellers ikke det indtryk, man får af udstationeredes vilkår, hvis man har fulgt debatten om de nye skatteregler for danskere med arbejde i udlandet. Argumentet har lydt, at udstationerede bør bidrage til statskassen, fordi de ofte lever et liv med millionindtægt og privatchauffør.
Men myten har ingen bund i virkeligheden, mener civilingeniør Mikael Boldt, der har arbejdet i mere end ti lande gennem de seneste 20 år og været skattefritaget i 8 år.
»Dem, der tror, vi lever et liv på første klasse, ved ikke, hvad de taler om. Mit liv er ikke noget at være misundelig over. Det har på mange måder været et rakkerliv,« siger Mikael Boldt, der arbejder for Grontmij som seniorrådgiver inden for affaldshåndtering og i øjeblikket er udsendt til Bosnien-Hercegovina. Han henviser blandt andet til, at hans ansættelsesvilkår er markant dårligere end mange danske ingeniørers. Han er timelønnet og har derfor svingende indkomst fra måned til måned. Desuden er han kontraktansat, hvilket gør det svært at planlægge karrieren, da projekterne ofte ender med at blive forsinket, og det kan tage op mod et år at forhandle nye kontrakter på plads. I den tid kan Mikael Boldt blot vente - uden løn.
»Jeg lægger løbende en del af min indkomst til side til de perioder, hvor jeg er uden arbejde. Når jeg regner alt sammen, får jeg nok det samme som en gennemsnitlig dansk ingeniør,« fortæller Mikael Boldt.
Fra 2014 er Mikael Boldt en af de danske ingeniører, der risikerer at skulle betale dansk skat, efter at Folketinget for nylig ophævede ligningslovens paragraf 33A, der har givet skatterabat til danskere med arbejde i udlandet. Dansk indkomstskat vil i hans tilfælde betyde et skattesmæk på omkring 200.000 kroner årligt.
»Det er ikke klynk, når jeg siger, at det er urimeligt, at vi skal betale dansk skat. Det er simpelthen ikke attraktivt for mig at arbejde i udlandet, hvis jeg beskattes af min indkomst. Afsavnene bliver for store i forhold til gevinsterne.«
Fire gange om året rejser Mikael Boldt hjem til familien på Bornholm, der består af kone og to voksne børn. Den skattefri indkomst har betydet, at hustruen har kunnet besøge ham i udlandet et par gange om året. Men arbejdet i udlandet har sat spor i familie-idyllen, erkender Mikael Boldt. For eksempel har han aldrig været med til børnenes skolestart eller -afslutning.
»Jeg plejer at sige at, min kone snart har sølvbryllup, men jeg har kun kobberbryllup, for jeg er aldrig hjemme,« siger han og fortæller om en episode i 1998, da han efter tre måneder i Mozambique ikke kunne genkende sin dengang 6-årige datter i lufthavnen, fordi hun havde tabt fortænderne i løbet den tid, han havde været væk.
»Prisen har været rigtig høj. Jeg går glip af alle de hyggelige stunder ved fyraften, hvor familien er samlet ved middagsbordet. I stedet sidder jeg på et hotelværelse med en internetopkobling og ti Balkan-kanaler, men jeg har da i det mindste min egen dyne med,« forklarer Mikael Boldt tørt.
De nye skatteregler har skabt usikkerhed om fremtiden. Oprindeligt valgte Mikael Boldt udstationering, fordi der ikke var arbejde at få på Bornholm, hvilket stadig er svært. Han er kommet til at holde af udfordringerne på trods af afsavnene, men hvis økonomien strammer til, forsvinder en stor del af motivationen.
»Der bliver nødt til at være lidt ekstra på lønkontoen, så jeg stadig kan komme hjem og min hustru kan besøge mig, ellers har mit ægteskab ingen mening,« siger Mikael Boldt.
I løbet af efteråret skal den danske civilingeniør diskutere fremtidige kontrakter med sin arbejdsgiver, og det bliver med hans egne ord en 'balancegang' at finde et lønniveau, der kompenserer for dansk skat og samtidig gør ham konkurrencedygtig på et internationalt arbejdsmarked.
»Jeg ender nok med at måtte acceptere et skattesmæk,« siger han.
Kunne ikke have sagt det bedre selv.
Som pilot er der ikke meget andet en udstationering eller at flytte helt ud af Danmark. Og jeg kan naesten godt garantere at selskaberne ikke punger ud i langt de fleste tilfaelde, som kompensation for skatte smaekket.
Jeg tilslutter mig helt og holdent - men Mikael og Jens må være forberedt på, at Danmarks faktiske statsminister lige nu - og givetvis den nyudnævnte statsminister om en tre års tid - nemlig marianne jelved - hendes eneste reaktion på jeres indlæg vil være "Sådan er det jo"
Husk Skatteaftalen er et bredt forlig, hvor Venstre (og dem ved vi, hvor vi har – ikke?) gjorde alt for at indgå et skatteforlig udenom Enhedslisten og derfor fik denne aftale i hus.
Problemet er ikke at jeg skal betale skat, men at inden at de danske ingeniørlønninger når ned på spansk/græsk/italiensk niveau går der 10 år og i mellemtiden vil Danmark miste sin position som et af de bedste ingeniørrådgiver-lande på EU-finansierede projekter fordi ingen nye ingeniører vil melde sig frivilligt til en udenlands-opgave. (Danmark har de bedste ingeniører i udlandet – fordi vi har lært gruppe-arbejde på universitets-niveau.)
Jeg er nu så gammel at omkostningerne ved at tage nyt job i Danmark (flytte fra Bornholm, sige farvel til vores lille netværk, osv.) er så store at jeg nok fortsætter med det jeg gør i dag.
Hvis princippet er at alle bosat i Danmark nu også skal betale skat i Danmark, så kan jeg ikke forstå at en endnu større gruppe end den som har været omtalt i forbindelse med denne skatte-reform stadig slipper for at betale: Ansatte på færger mellem Danmark og vores nabolande. Et dansk-internationalt skibsregister fritager søfolk for at betale skat i Danmark, hvilket ikke kun bryder med dette nye skatteprincip men også har gjort det svært for de ansatte at have samme muligheder omkring for eksempel privat-pensioner som almindelige danske lønmodtagere.
Det er efterhånden ved at være et godt sygt land. ALT bliver beskattet (sidste nye er jo afgift på brænde til brændeovne)...
Hvad fanden sker der for alle politikerne, deres løsning på alt er bare at skrue op for skatter og afgifter. Jeg vil også gerne udstationeres, forskellen er bare at jeg gør det permanent - så kan alle velfærdsnarkomanerne se om de kan få andre til at finansiere deres cirkus...
Jeg forstår ikke helt præmissen? Hvis man flytter ud med hele sin familie, skal man naturligvis ikke længere betale skat. Hvis man selv rejser ud og familien bliver i DK, er det så ok at man er skattefri og at hustruen hjemme får dobbelt personfradrag (hvilket er tilfældet med de gamle regler). Når man samtidig påtænker at man selv og hele familien har den samme dækning ved sygdom, at ens familie iøvrigt nyder godt af det danske samfund. Børnene skal ved også i skole og have en uddannelse?
Jeg har selv rejst meget og gjort brug af 33a, så tak for det. Men hvorfor skal dem der arbejder på platformene i Nordsøen så betale dansk skat. De er jo principielt i samme situation. Og jeg har aldrig forstået hvorfor udsendte af den danske stat, som fx danida ansatte, skal være skattefrie?
..."Hvad fanden sker der for alle politikerne...?"
Svar:
De er levebrødspolitikere!
/Tim
Jo ungerne går i skole og konen betaler skat.
Og jeg betaler skat. Den med dobbelt personfradrag har jeg aldrig oplevet.
De år hvor jeg har haft korttids-ophold har, for eksempel, de 7 måneders udlandsarbejde været skattefri og de resterende 5 måneder skattebetalt med "fuldt træk" 68% og ingen fradrag. (Dansk indkomst betragtedes som den sidst tjente kr uanset om du tjente penge Danmark i Januar eller December.)
Men blot for at gentage: Jeg har ikke noget imod at betale skat.
Problemet er, hvis jeg skal betale skat så vil jeg have mindst samme løn og ansættelses-vilkår som mine dansk ansatte kolleger - og det betyder så at firmaerne ikke har råd til at bruge mig fordi udenlandske ingeniører er billigere.
Jeg ønsker egentlig ikke at gå forrest i kampen for at ingeniører i Danmark skal have mindre i løn. men det er vel den logiske konsekvens af at vi skal betale mindre i skat og samtidig være konkurrencedygtige.
Problemet er, hvis jeg skal betale skat så vil jeg have mindst samme løn og ansættelses-vilkår som mine dansk ansatte kolleger - og det betyder så at firmaerne ikke har råd til at bruge mig fordi udenlandske ingeniører er billigere.
Ja, vi kan hurtigt blive enige om at det gennerelle skattetryk især på arbejdsindkomst er for høj. Jeg kunne sådan set selv nøjes med 40% mindre indtægt, hvis jeg ikke skulle betale indkomst-skat. Så der er noget at komme efter.
PS: Det med dobbelt personfradrag, er kun hvis du er skattepligitig i det land du arbejder i, altså hvis du flytter din adresse. Men det var måse noget der var værd at undersøge. Hvis du ikke er mere hjemme end du er, er det måske bedre at betale lidt skat i det land du arbejder i og så undgå den danske skat. Downside er at du mister din stemmeret og dit sygesikringsbevis, men det kunne firmaet vel nok betale for (en sygeforsikring).
Reelt set er det jo statsstøtte så nogle danskere kan hugge arbejdspladser fra de lokale. Det kan der være mange og gode grunde til at det er en god idé.
Men så må man give det som særskilt statsstøtte, frem for at give det til nogen som "tilfældigvis" er udstationeret. Kriteriet for støtte må være at man ønsker at hjælpe med et bestemt formål, og så give støtte hertil. Det kan så være for at forsøge at hjælpe udstationeringslandet (i tilfældet med NGOer som udstationerer, altså flere penge til Danida) eller en bestemt industri i DK (exportstøtte eller lign).
Man kan ikke give skatterabat fordi det er et "rakkerliv", skal folk herhjemme med natarbejde så ikke også have fradrag, eller folk der har brækket benet, og alligevel slæber sig på arbejde osv osv.
Når Mikael Boldt udtaler:
»Det er simpelthen ikke attraktivt for mig at arbejde i udlandet, hvis jeg beskattes af min indkomst. Afsavnene bliver for store i forhold til gevinsterne.«
så er det vel kun et problem for hans arbejdsgiver Grontmij, der kan blive tvunget til at betale en højere løn for at holde ham i udlandet, og ikke for de danske skatteydere.
For nogle år siden blev der også givet supplerende dagpenge til havnearbejdere, så rederierne og speditørerne altid havde arbejdskraft klar uden at skulle betale for det. Det blev afskaffet, og der bliver stadig losset gods i danske havne. Så mon ikke både Mikael og Grontmil overlever uden statsstøtten?
Ja det er statsstøtte til virksomhederne så de kan konkurrere på et internationalt marked.
Jeg vil hellere end gerne betale skat i Danmark - det vil nemlig også gøre livet lettere for mig.
Jeg arbejder som udgangspunkt på EU-finansierede projekter. Projekter som vindes ved internationalt udbud. Danske firmaer er derfor i direkte konkurrence med udenlandske.
For at danske firmaer kan vinde et udbud og ingeniører kan arbejde internationalt, er det derfor nødvendigt at være konkurrencedygtig - og det er danske ingeniører med skattefritagelsen. Projekterne vil stadig være der og de vil stadig blive udført - men med færre danske ingeniører.
Både firma og jeg overlever. Firmaet vil bare skrue ned for dets internationale aktiviteter og jeg kommer hjem og går forrest i kampen for lavere ingeniørlønninger.
Hvis det var mig, der havde haft det liv du har, ville jeg nok tænke at det var på tide at flytte hjem til familien og få arbejde et vilkårligt sted i Danmark - eller at få et arbejde, som du kan klare hjemmefra. :-) Så ville du få mere tid til familien og det er vel mindst lige så vigtigt som arbejdet. Nu er jeg ret heldig fordi, jeg er ansat ved et firma i Norge og arbejder hjemme - og rejser så af og til til Norge, Sverige eller Lithauen for at arbejde der, nogle uger måske en måneds tid. Så det er perfekt for mig - det er et liv jeg godt kan lide - at jeg kan arbejde hvor som helst i verden - med det samme arbejde. Dvs. at jeg uden problemer kan rejse til Filippinerne i 2 måneder og stadig passe mit arbejde. Jeg skal bare have min computer og en rimelig god Internet forbindelse. Måske du også kunne finde et sådant arbejde.
Jeg er 52½ år. Da jeg indgik denne kontrakt regnede jeg med 3 kontrakter (10 år) mere så skulle jeg pensioneres: Nu er mine forhold ændret og jeg skal nok være på arbejdsmarkedet endnu 15 år.
Børnene er nu flyttet hjemmefra, så tilbage er kun at tage kærligt af min hustru. Næste år fejrer vi sølvbryllup - det er usædvanligt i en branche, hvor ingeniørfirmaernes internationale afdeling alle har fået kælenavnet "skilsmissegangen".
At arbejde i udlandet er spændende. Jeg kan lide mit arbejde. Den faglige udfordring men også den menneskelige udfordring er stor.
En gruppe personer mødes og skal løse en opgave.
Når opgaven er udført siger vi farvel og går til den næste opgave.
Når man etablerer projektkontor og skriver ToRs er der ikke noget der hedder "Vi plejer at gøre" eller "Det plejer vi ikke at gøre". Plejer er død - sten død.
Og i dette arbejde er danske eksperter de bedste, fordi vi har lært at arbejde selvstændigt og lært gruppearbejde på universitets-niveau.
En brændeovnsskat blev draget ind i debatten for en 5-7 indlæg siden. Men hvad er problemet ? Folk kan da bare lade være med at købe brændeovn - og på den måde bidrage til bedre luftkvalitet i lokalområdet. Jeg mener slet ikke at det kan sammenlignes med beskatningen af Mikael. En beskatning af udstationerede medarbejdere er efter min mening et udtryk for en grotesk pedantisk smålighed - helt vildt... Det sker forholdsvis sjældent at jeg tager hatten af for folk - men det gør jeg bestemt for Mikael - for den slags mennesker gør Danmark en virkelig stor tjeneste - sammenlignet med jeg ved ikke hvor mange andre. Men humlen er sikkert at der så at sige ikke er nogen midtvælgere blandt de udstationerede - og det er jo midtvælgerne, som alle politikere prøver at tækkes gang på gang - eksempelvis ved afskaffelse af mellemskatten...
Ja, det er klart. Hvis du kan lide arbejdet og hvis det for dig er et ønskejob - så er det klart at du nok vil fortsætte med det, indtil du er klar til at gå på pension. Det er sikkert heller ikke nemt for en 50+ årig, der har arbejdet så længe i udlandet, at få et "almindeligt" ingeniørjob i Danmark eller i Skandinavien. Jeg kunne nu ellers godt bruge en dygtig bygningsingeniør til at arbejde i Norge som byggepladsleder - men det kan godt være at det helst skulle være en Nordmand - men jeg tror såmænd også at en dansker ville være fint også. Det faglige niveau skal bare være højt.
"Hugge arbejdspladser fra de lokale" - Hvor negativt. Ved at levere expertise, f.eks. til store bygningsvaerker skabes ofte arbejdspladser.
Naar man er i udlandet slider man ikke paa vejene mm. Virker rimeligt nok at man kan faa rabat.
Det hele kommer tilbage til at man i DK har det som prioritet at have en lille million mennesker paa overfoerselsindkomst. Det aeder 17% (= to maaneder) af BNP. Saa der vil altid vaere behov for flere milliarder. Og saa laenge danskerne siger hvor gerne de betaler skat saa vil det nok ikke faa ende. Heldigvis har vi som ingenioerer en uddannelse der tillader mobilitet.
Kan nogen af jer fortælle mig, hvad er forskel på at blive udstationeret og bare at flytte til udlandet??, for så skal man forhåbentlig ikke betale skat??
Og hvis det forholder sig sådan, hvorfor så folk ikke bare flytter til udlandet??
Danske virksomheder kan jo ansætte danskere først når de er flyttet i udlandet !!
Kan I hjælpe, Det forstår jeg simpelthen ikke??!!
At flytte til udlandet fritager dig ikke fra at betale skat.
I princippet er man skattepligtig i det land, hvor man bor og arbejder.
Der er så noget der hedder en dobbelt-beskatningsaftale som gør at den skat du betaler i udlandet kan fradrages den skat du skal betale i Danmark.
Første gang jeg ansøgte om skattefritagelse blev jeg vurderet af min kommune til at være fuld-skattepligtig i Danmark fordi jeg havde hustru og børn samt er ejer af en bolig i Danmark men, at jeg kunne få skattefritagelse i henhold til §33A, hvis betingelserne i øvrigt var opfyldt.
Betingelserne er i princippet at firmaet i Danmark kun fugerer som lønudbetalingskontor og at den daglige ledelse og planlægning er placeret i det udenlandske kontor.
Det er en stor beslutning at flytte ud af Danmark - og kan man komme tilbage? Beslutningen er så stor at jeg end ikke tør overveje den.
At skrive kontrakt med danske virksomheder som bosat i udlandet giver dig måske ringere vilkår for ansættelse end dem man har som bosiddende i Danmark med funktionær-lov og alting.
.
Hej Mikael.
Jeg er selv bosat i mellemøsten (Iran og Dubai).
Herfra arbejder jeg (på afstand) bl.a. for danske virksomheder i Danmark og samtidig har min egen forretning ved siden af, hernede.
Jeg er i princippet skattepligtig i Dubai, men her er jo en skattefri stat.
Jeg kan godt se, at hvis man vil beholde sin bolig i Danmark og har sin familie i Danmark, så skal man bidrage til samfundet, for det kommer tilbage igen gennem den service familien får fra samfundet.
Mit spørgsmål vedrører dem der typisk er udstationeret f.eks. i Golfstaterne. Flytter hele familien hernede, så kan familiens forsørger blive ansat først når de er flyttet ud af Danmark og på den måde undgå at betale skat???, som i øvrigt er fuldstændig urimelig, da her betaler man selv for alting, fra børnenes skole til medicin og hospital og får intet fra det Danske samfund??
Men det kræver måske at man sælger sin bolig i Danmark?? Jeg ved ikke om man kan være medlem af en a-kasse når man er udstationeret??
Hej Behzad,
Vores udgangspunkt for at arbejde i udlandet er forskelligt.
Jeg arbejder kun på internationale donor-projekter indenfor kommunal teknisk service, kapacitets opbygning, planlægning, design og implementering af service systemer primært indenfor affaldshåndtering.
I gamle dage var det ikke noget problem at familien skulle med. Sygeforsikring, skolepenge, flytte omkostninger og bolig var standard-ydelser som bare blev leveret til de udstationerede familier. I dag er også dette blevet en konkurrence-parameter, så jeg tror desværre ikke det er almindeligt længere. Med hensyn til sygesikring så har firmaet tegnet en forsikring på mig, og da jeg er udenfor det blå-sygesikringskort område er den vist forholdsvis dyr.
Jeg er medlem af IDA, jeg betaler fagforening, arbejdsløshedskassen, og efterlønsbidrag, men ellers er jeg ikke inde i alle disse ting du spørger om for jeg har aldrig haft behov for at tænke på det i mit virke.
Noget andet jeg ikke helt forstår er at din selvtillid overfor firmaet er så lav? Du må da have bunker af erfaring og ekspertise. Og med kultur erfaring fra udlandet og det at du er dansk og kan forstå den danske leverandør, må da bevirke at de ikke kan finde tilsvarende kompetencer på det nærmeste gadehjørne i udlandet? Hvem er det du konkurrerer med? englændere, indere, amerikanere, tyskere? Det kan vel ikke være 20 eller 30 kkr ekstra til dig, der vælter læset?
Det drejer sig ikke om mig og mit CV. Som jeg tidligere har skrevet, så skal jeg nok klare mig. Jeg er bare 1 af de ca 6000 som denne beslutning berører.
Jeg blev af fagbladet Ingeniøren bedt om at deltage i et interview for at give denne beslutning om fjernelse af ligningslovens §33A et menneskeligt ansigt, at fortælle til dem som ikke har prøvet at være udstationeret, hvordan det er.
Dette drejer sig om at der er vedtaget en ændring af skatteloven som gør det meget svært for danske virksomheder.
Listen af virksomheder som henvendte sig til folketinget er ganske lang:
(jeg citerer efter hukommelsen fordi jeg ikke umiddelbart kan genfinde listen)
Dansk industri
IDA
FRI
Mærsk
Carlsberg
Novo
Grundfos
Danfoss
COWI
Rambøll
Grontmij
Danmark har kun det vi kan dyrke på vores landbrugsarealer og det vi dyrker inde i hovederne.
Danmark er en gammel håndværks og søfartsnation. Min oldefar gik på valsen gennem Europa i 3 år og 1 dag som Typograf-svend for at lære faget. Andre har sejlet ud i den store verden og er vendt hjem med nye ideer.
Ingeniører er vor tids håndværkere og søfolk. Ingeniører skal ud og lære. Med den nye skattereform er det desværre blevet for svært at motivere.
Kære Mikael
Tusind tak for adskillige velargumenterede og afbalancerede argumenter for at bevare ligningslovens §33A. Som universitetsansat gør der sig nogenlunde tilsvarende argumenter gældende for mig. Du har min fulde støtte.
Ingeniører er vor tids håndværkere og søfolk. Ingeniører skal ud og lære. Med den nye skattereform er det desværre blevet for svært at motivere.
Tror nok at ingeniører stadig vil rejse ud - tror bare det bliver mere permanent :)
Derfor det er vidunderligt at havde taget en udd. der kan bruges over hele verdenen.
Generelt vil jeg sige at jeg synes at der er en god diskussion herinde og jeg laeser nogle meget velplaceret argumenter,
Men samtidigt er jeg ogsaa glad for at jeg (og min familie) har valgt at rykke vores roedder op og flytte ud af landet. Med den nye skatteregel taenker jeg at det nok vil blive trenden fremover. Naar foerst man har valgt at forlade landet paa denne maade (til sammenligning med en udstationering) opstaar der en stoerre sandsynlighed for at blive I udlandet permanent. Den Danske regering har derfor tabt den investering (uddannelse, SU etc.) som er lagt i den enkelte ingenioer.
Er det sådan at ens løn som udstationeret er lavere end en ingeniør der arbejder i dk, og fradraget dermed er kompensation?
Jeg har søgt job offshore og så de 14dages arbejdsperioder med kost og logi som kæmpebonus(ledte også efter udstationering men kender ikke til lønforhold). Og jeg kan ikke forestille mig man selv betaler kost og logi som udstationeret. Så hvis lønnen er den samme ude og hjemme, er det vel bare et livsstilsvalg?
Er det sådan at ens løn som udstationeret er lavere end en ingeniør der arbejder i dk, og fradraget dermed er kompensation? Jeg har søgt job offshore og så de 14dages arbejdsperioder med kost og logi som kæmpebonus(ledte også efter udstationering men kender ikke til lønforhold). Og jeg kan ikke forestille mig man selv betaler kost og logi som udstationeret. Så hvis lønnen er den samme ude og hjemme, er det vel bare et livsstilsvalg?
Jeg tror der er forskel på et off shore job og en udstationering. I et off shore job er du ansat ved et firma i Danmark, f.eks. i Esbjerg. Så du bor i Esbjerg - og så arbejder du bare 14 dage på boreplatformen og har fri 14 dage (eller hvordan det nu er). Og i et sådant tilfælde er det (relativt) logisk, men ikke standard, at man får kost og logi betalt af firmaet. Hvis man udstationeres i Dubai (f.eks.) så flytter man delvist til Dubai - dvs. bor i Dubai i en længere periode og så får man ikke kost og logi. Jeg ved det ikke, men jeg gætter på at det hænger sådan sammen. Når jeg rejser til Lithauen eller Norge for at arbejde der i 1 uge, 3 uger eller 1 måned, så betaler firmaet rejse og logi, men ikke min aftensmad.
Mit spørgsmål vedrører dem der typisk er udstationeret f.eks. i Golfstaterne. Flytter hele familien hernede, så kan familiens forsørger blive ansat først når de er flyttet ud af Danmark og på den måde undgå at betale skat???
Hvis familien ikke har (ejer) en bolig i Danmark skal de ikke betale indkomst-skat i Danmark.
Hvis de ejer en bolig i Danmark er det et spørgsmål om der er en dobbeltbeskatningsaftale eller ej.
Men en dobbeltbeskatningsaftale vil de typisk ikke skulle betale indkomstskat fordi hele familien bor i udlandet (det kaldes centrum for livsinteresser).
Uden en dobbeltbeskatningsaftale vil de være nødt til enten at sælge boligen eller udleje den uopsigeligt i mindst 3 år af gangen for at undgå at skulle betale dansk indkomstskat.
som i øvrigt er fuldstændig urimelig, da her betaler man selv for alting, fra børnenes skole til medicin og hospital og får intet fra det Danske samfund??
Enig
Men det kræver måske at man sælger sin bolig i Danmark?? Jeg ved ikke om man kan være medlem af en a-kasse når man er udstationeret??
Det kan man godt. Man kan dog først bruge A-kassen igen når man kommer tilbage til Danmark.
Der er også et krav om at man skal have arbejdet sammenlagt mindst 1 år i løbet af en 3-årig periode inden man kommer tilbage til Danmark, så hvis ægtefællen ikke må arbejde lokalt på grund af visumregler, kan det blive umuligt for han/hende at få understøttelse i Danmark efter at være vendt hjem - selvom man har betalt A-kassebidrag under hele udlandsopholdet.
Kontanthjælp kan man heller ikke få når man har været væk et stykke tid.
Mvh
Claus
Kommentarer (28)