Genoptankning?
Kan man ikke tanke det op med flydende helium igen? - istedet for at ødelægge et 8,4 millarder kroners dyrt teleskop.
Ubrugeligt teleskop skal smadres mod Månen i jagt på vand
ESA overvejer at lade det infrarøde rumteleskop Herschel smadre mod Månens overflade, når det til marts næste år løber tør for sit vigtige kryogene helium-kølemiddel.
Ved at lade rumteleskopet ende sine dage på Månen kan ESA på samme tid søge efter vand i et af de skyggefulde kratere ved Månens poler og skaffe sig af med rumteleskopet på en måde, hvorpå det ikke bliver til fare ved f.eks. at ramme Jorden.
Forslaget er en af to muligheder, som en gruppe på 30 forskere er kommet med, efter at de har undersøgt mulighederne for at skille sig af med teleskopet og samtidig få mere forskning ud af teleskopet.
Herschel kredser omkring Jorden og Solens L2-lagrangepunkt, men i en ustabil bane. ESA vil derfor sikre, at det ikke kommer på afveje.
De to muligheder, der overvejes, er enten at sende det ud i et kredsløb omkring Solen, hvorfra det ikke vil vende tilbage i nærheden af Jorden i flere hundrede år, eller at smadre det mod Månen. Det vil tage Herschel omkring 100 dage at nå Månen, lidt afhængig af hvilken af dens poler man satser på at ramme.
Ubrugeligt uden kølemiddel
Når det otte meter lange Herschel-teleskop løber tør for det kryogene helium, vil teleskopets tre instrumenter blive totalt ubrugelige, oplyser ESA's projektleder på Herschel, Göran Pilbratt, til Spaceflight Now. Det 8,4 milliarder kroner dyre rumteleskop kan herefter ikke levere forskning, men dog stadig bruges som projektil i jagten på is på Månen.
Herschel blev opsendt i maj 2009 med 2.300 liter flydende helium, som siden gradvist er fordampet ud i rummet under de seneste års mange observationer, hvor det har kølet teleskopets detektorer ned til omkring 0,3 grader Kelvin.
Når teleskopet har opbrugt sin resterende helium, vil der være en kort periode med tekniske afprøvninger, hvorefter Herschel skal flyttes væk fra L2-punktet. Godkendes planen om at bruge teleskopet til undersøgelser af is på Månen, vil det kunne skabe en meget større eksplosion, end da Nasa i 2009 smadrede Lacross-rumsonden i et krater.
Håber at is slynges op
Under nedslaget i et af kraterne ved polerne vil en lang række jord- og rumbaserede teleskoper være rettet mod Månen for at analysere den sky af materiale, som vil blive slynget op ved nedslaget. Hypotesen er, at der ved nedslaget vil blive slynget is op fra de skyggefyldte kratere ved polerne, hvor der aldrig når sollys ned.
Med sine 2,8 ton vejer Herschel blot lidt mere end Lacross, og det vil ramme Månen med omkring 9.000 kilometer i timen. Nedslaget vil skabe en sky og et krater, som er sammenligneligt med det fra Lacross.
Godkendes planerne senere i år, vil nedslaget på Månen kunne finde sted omkring juni eller juli 2013.
Dokumentation
Læs også
Christian Clausen
Abonnent
Re: Genoptankning?
Det skulle i givet fald have været planlagt fra starten.
Taget i betragtning hvad det ville have kostet ekstra at designe Hershcel så den kunne tankes, samt design og opsendelse af en tankmission, vil det næppe kunne betale sig i forhold til blot at bygge en Hershcel-2.
Re: Genoptankning?
Man kan kun tanke satellitter op hvis de befinder sig et sted man kan nå dem, dvs. i LEO og i praksis endda under 500 km (mener jeg det er).
L2, som Herchsel kredser om, ligger på den anden side af Månen, i en afstand af 60.000 km.
Re: Genoptankning?
L2, som Herchsel kredser om, ligger på den anden side af Månen, i en afstand af 60.000 km.
Forkert lagrange punkt - det er Jord-Sol L2, ca. 1,5 mio. km fra Jorden - uanset hvad er det ret langt væk :)
Nyt design
Man må håbe de snart redesigner de kommende teleskoper så de kan holdes kolde ved den eksisterende "rum-temperatur" frem for kølemidler og på den måde forlænge deres aktive peridode med mange flere år.
Men indtil da så er det bare at udnytte Herschel bedst muligt og drøne det ned på Månen og så se hvad der sker.
Hanging around
Kan man ikke bare lade den hænge som historisk mindesmærke?
Re: Hanging around
Herschel kredser omkring L2-lagrangepunktet mellem Jorden og Solen, men i en ustabil bane. ESA vil derfor sikre, at det ikke kommer på afveje.
Svaret er i artiklen: "Herschel kredser omkring L2-lagrangepunktet mellem Jorden og Solen, men i en ustabil bane. ESA vil derfor sikre, at det ikke kommer på afveje."
Re: Nyt design
Køling i rummet er faktisk temmeligt svært. Der er jo i sagens natur ingen luft, man kan afgive varmen til - det er kun udstråling, og afgivelse af varme til kølemidler, man kan 'smide væk', der dur.
Historisk minde, tjoo ... men hvorfor ikke bruge den som 'organdonor' til et nyt projekt?
Plan B kunne jo bare være at sende den ind mod - og ikke i kredsløb - om solen. Det må da være nemmere at ramme solen end månen. Og så er den for evigt væk.
Re: Nyt design
Køling i rummet er faktisk temmeligt svært. Der er jo i sagens natur ingen luft, man kan afgive varmen til - det er kun udstråling, og afgivelse af varme til kølemidler, man kan 'smide væk', der dur.
Ja gu´ er det svært - men svært betyder ikke umuligt.
Der er skide koldt der ude og med det rette design burde det være muligt at udnytte det
Re: Nyt design
Jeg er overbevist om, at NASA og andre meget gerne vil lytte til dine designidéer. Der er jo tydeligvis noget de ikke har tænkt over ;)
Re: Hanging around
Prøv "Lagrangian Point" i Wiki:
"The L2 point lies on the line defined by the two large masses, beyond the smaller of the two. Here, the gravitational forces of the two large masses balance the centrifugal effect on a body at L2 ... "
Tænk lidt på geostationære satelitter, men nu taler vi bare jord/sol-stationære sattelitter.
"The Sun–Earth L2 is a good spot for space-based observatories. Because an object around L2 will maintain the same relative position with respect to the Sun and Earth, shielding and calibration are much simpler. It is, however, slightly beyond the reach of Earth's umbra,[7] so solar radiation is not completely blocked. The Herschel Space Observatory, ..."
Når der i artiklen står 'mellem' jorden og solen, så betyder det ikke, at L2 lige pludselig er flyttet rent fysisk ind mellem jorden og solen, men er DEFINERET af jorden og solens tyngdekraft. Og sol/jord L2 ligger stadig 1,5 millioner km væk fra jorden, væk fra solen.
Det Lagrange punkt flere misforstår er L1, som ganske rigtigt også ligger fysisk mellem jorden og solen.
Og i øvrigt er L2 jo et temmelig interessant område, så man må naturligvis rydde op efter sig derude mens man kan, så fremtidige generationer kan udnytte området.
Re: Nyt design
Man må håbe de snart redesigner de kommende teleskoper så de kan holdes kolde ved den eksisterende "rum-temperatur" frem for kølemidler og på den måde forlænge deres aktive peridode med mange flere år.
Det er så spørgsmålet. En del af beslutningen om at end-of-lif'e et teleskop, en probe eller en rover er jo også et spørgsmål om at udstyret i den er forældet. Så kan man få mere ud af at sende en ny op istedet for at bruge ressourcer på at passe den.
Og så vil man også gerne kigge på forskellige ting, så det kan være at videnskaben egentlig er meget godt tjent med at man lader et projekt dø så man kan bruge krudtet på et andet eet.
Udover mandskab, så er der også andre ressourcer aktive projekter lægger beslag på. F.eks. er Deep Space Network så mættet med trafik at der var nogen der for nylig foreslog at oprette et datacenter på Månen som kunne formidle trafikken videre...
Re: Nyt design
Det er trist at se hvordan enkelte mennesker forsøger at få ing.dk til at minde om Nationen inden på eb.dk
Selvmodsigende artikel
Godkendes planen om at bruge teleskopet til undersøgelser af is på Månen, vil det kunne skabe en meget større eksplosion, end da Nasa i 2009 smadrede Lacross-rumsonden i et krater. [...] Med sine 2,8 ton vejer Herschel blot lidt mere end Lacross, og det vil ramme Månen med omkring 9.000 kilometer i timen. Nedslaget vil skabe en sky og et krater, som er sammenligneligt med det fra Lacross.
Er det kun mig som ikke synes at ovenstående hænger sammen?
Re: Selvmodsigende artikel
[quote]Godkendes planen om at bruge teleskopet til undersøgelser af is på Månen, vil det kunne skabe en meget større eksplosion, end da Nasa i 2009 smadrede Lacross-rumsonden i et krater. [...] Med sine 2,8 ton vejer Herschel blot lidt mere end Lacross, og det vil ramme Månen med omkring 9.000 kilometer i timen. Nedslaget vil skabe en sky og et krater, som er sammenligneligt med det fra Lacross.
Er det kun mig som ikke synes at ovenstående hænger sammen?[/quote]
Det passer da fint sammen - sammenligningen er der jo; nedslaget bliver større end det fra Lacrosse :)
Re: Selvmodsigende artikel
[quote]Godkendes planen om at bruge teleskopet til undersøgelser af is på Månen, vil det kunne skabe en meget større eksplosion, end da Nasa i 2009 smadrede Lacross-rumsonden i et krater. [...] Med sine 2,8 ton vejer Herschel blot lidt mere end Lacross, og det vil ramme Månen med omkring 9.000 kilometer i timen. Nedslaget vil skabe en sky og et krater, som er sammenligneligt med det fra Lacross.
Er det kun mig som ikke synes at ovenstående hænger sammen?[/quote]
Nej, det hænger ikke sammen. Lacross var den sonde som observerede nedslaget af sit eget Centaur rakettrin. Lacross selv lavede ikke noget nedslag.
Centaur trinnet vejede ca. 2,3 ton og ramte med ca. 10000km/t, dermed er energien i de to nedslag næsten den samme, forudsat Herchel bliver brugt på denne måde.
Mvh. Peter
Julian Henlov
Journalist
Indlæg fjernet
Jeg har fjernet et indlæg samt et par, der besvarede dette. I må gerne være uenige, men det skal foregå i en ordentlig tone.
Mvh
Julian Henlov, Community Builder, debatredaktionen, ing.dk
Re: Nyt design
[quote]Køling i rummet er faktisk temmeligt svært. Der er jo i sagens natur ingen luft, man kan afgive varmen til - det er kun udstråling, og afgivelse af varme til kølemidler, man kan 'smide væk', der dur.
Ja gu´ er det svært - men svært betyder ikke umuligt.
Der er skide koldt der ude og med det rette design burde det være muligt at udnytte det [/quote]
Du skal huske, Kim, at det er netto udstråling der tales om.
Indstråling fra solen skal også fjernes.
Det bliver nok en yderst interessant konstruktion der skal have strøm fra solen og samtidig ligge i skygge ;-)
Re: Nyt design
[quote][quote]Køling i rummet er faktisk temmeligt svært. Der er jo i sagens natur ingen luft, man kan afgive varmen til - det er kun udstråling, og afgivelse af varme til kølemidler, man kan 'smide væk', der dur.
Ja gu´ er det svært - men svært betyder ikke umuligt.
Der er skide koldt der ude og med det rette design burde det være muligt at udnytte det [/quote]
Du skal huske, Kim, at det er netto udstråling der tales om.
Indstråling fra solen skal også fjernes.
Det bliver nok en yderst interessant konstruktion der skal have strøm fra solen og samtidig ligge i skygge ;-)[/quote]
Solpanelerne skal have sollys - men resten kan udemærket afskærmes på en eller anden måde.
Plus selv med direkte sollys så er der stadigvæk pissekold ude i rummet.
Lad os tage Månen som eksempel:
Der er ingen atmosfære på Månen. Det er derfor, der er så stor forskel på dag- og natoverfladetemperaturerne. Men nattemperaturerne er bestemt ikke tæt på det absolutte nulpunkt. Langtfra. Nattemperaturen kan komme ned på –180°C, hvilket er 90°C over der absolutte nulpunkt. Det er ikke desto mindre meget koldt! Dagtemperaturen kan komme op på +110°C.
Men nu skal man lige huske på, at når vi siger, at "Det bliver op til tyve grader i morgen!" eller "Det bliver ned til minus ti i nat!" så mener vi, at luften (atmosfæren) nær overfladen vil antage denne temperatur. På Månen er der ingen luft, så midt på dagen kan man sagtens have det behageligt, hvis bare man tager lyst tøj på, som kan reflektere sollyset.
Så en klat hvid malling holder instrumenterne kolde - mere svært er den del ikke - det er den kostante lave temp. uden udsving der er problemet - men i takt med at forsøger at fremstille superledere der fungere ved stuetemp. kan man MÅSKE - jeg skriver måske - også snuble over hvordan vi kan fremstille instrumenter der ikke kræver så lave temp. som de nuværende og på den måde forlænge levetiden på vores instrumenter.
Ps. Stig hvor er mine svar?
Christian Clausen
Abonnent
Re: Nyt design
[quote][quote][quote]Køling i rummet er faktisk temmeligt svært. Der er jo i sagens natur ingen luft, man kan afgive varmen til - det er kun udstråling, og afgivelse af varme til kølemidler, man kan 'smide væk', der dur.
Ja gu´ er det svært - men svært betyder ikke umuligt.
Der er skide koldt der ude og med det rette design burde det være muligt at udnytte det [/quote]
Du skal huske, Kim, at det er netto udstråling der tales om.
Indstråling fra solen skal også fjernes.
Det bliver nok en yderst interessant konstruktion der skal have strøm fra solen og samtidig ligge i skygge ;-)[/quote]
Solpanelerne skal have sollys - men resten kan udemærket afskærmes på en eller anden måde.
Plus selv med direkte sollys så er der stadigvæk pissekold ude i rummet.
...
[/quote]
Man skal huske at selv med optimal afskærmning, vil radiatorerne altid komme til at pege på baggrundstrålingen som er 3K. Med et temperaturkrav for instrumenterne på 0,3K er det altså nødvendigt med kølemiddel.
Man kan selvfølgelig konstruere en kølekreds, der kan genindvinde heliummen. Det vil tilføje ekstra kompleksitet. Til gengæld kan man spare på massen, hvis der kan spares mere kølemiddel end kølekredsen vejer.
Grundlæggende er det spørgsmålet så om de ekstra omkostninger ved at inkludere sådan en kreds opvejer den ekstra levetid man vil få ud af det.
Re: Nyt design
Man skal huske at selv med optimal afskærmning, vil radiatorerne altid komme til at pege på baggrundstrålingen som er 3K. Med et temperaturkrav for instrumenterne på 0,3K er det altså nødvendigt med kølemiddel. Man kan selvfølgelig konstruere en kølekreds, der kan genindvinde heliummen. Det vil tilføje ekstra kompleksitet. Til gengæld kan man spare på massen, hvis der kan spares mere kølemiddel end kølekredsen vejer. Grundlæggende er det spørgsmålet så om de ekstra omkostninger ved at inkludere sådan en kreds opvejer den ekstra levetid man vil få ud af det.
Det er et af de mange regnestykker der skal med - og måske skal man heller bruge tiden på at udvikle instrumenter der ikke kræver så lave temp. som de nuværende - men personligt vil jeg da tro at det er langt billigere at forlænge levetiden (hvis der er muligt )fremfor at opsende nye instrumenter.
Men jeg tvivler ikke på at de ikke er bare lige sådan - at udvikle disse nye instrumenter.
Re: Nyt design
[quote] Man skal huske at selv med optimal afskærmning, vil radiatorerne altid komme til at pege på baggrundstrålingen som er 3K. Med et temperaturkrav for instrumenterne på 0,3K er det altså nødvendigt med kølemiddel. Man kan selvfølgelig konstruere en kølekreds, der kan genindvinde heliummen. Det vil tilføje ekstra kompleksitet. Til gengæld kan man spare på massen, hvis der kan spares mere kølemiddel end kølekredsen vejer. Grundlæggende er det spørgsmålet så om de ekstra omkostninger ved at inkludere sådan en kreds opvejer den ekstra levetid man vil få ud af det.
Det er et af de mange regnestykker der skal med - og måske skal man heller bruge tiden på at udvikle instrumenter der ikke kræver så lave temp. som de nuværende - men personligt vil jeg da tro at det er langt billigere at forlænge levetiden (hvis der er muligt )fremfor at opsende nye instrumenter.
Men jeg tvivler ikke på at de ikke er bare lige sådan - at udvikle disse nye instrumenter.
[/quote]
"Fordelen" ved at have en udløbsdato er, at man bliver tvunget til at sende noget nyt (og dermed, ofte bedre) op for at erstatte den gamle. Hubble er fra 1990; tror du ikke at vi har bedre teknologi i dag til at opsamle bedre opløst data?
Re: Nyt design
"Fordelen" ved at have en udløbsdato er, at man bliver tvunget til at sende noget nyt (og dermed, ofte bedre) op for at erstatte den gamle. Hubble er fra 1990; tror du ikke at vi har bedre teknologi i dag til at opsamle bedre opløst data?
Bagsiden er at det næsten altid er NASA og dermed de amerikanske skatteydere der ´skal betale og indimellem smækker de pengekassen i og så har vi slet ingen instrumenter - udover det koster en bondegård at udvikle nye instrumenter så er der også en risiko når de skal sendes afsted - så vi er ikke helt enige - gode instrumenter med lang levetid er at foretrække i min optik.
Re: Nyt design
"Fordelen" ved at have en udløbsdato er, at man bliver tvunget til at sende noget nyt (og dermed, ofte bedre) op for at erstatte den gamle. Hubble er fra 1990; tror du ikke at vi har bedre teknologi i dag til at opsamle bedre opløst data?
Bagsiden er at det næsten altid er NASA og dermed de amerikanske skatteydere der ´skal betale og ind imellem smækker de pengekassen i og så har vi slet ingen instrumenter - udover det koster en bondegård at udvikle nye instrumenter så er der også en risiko når de skal sendes afsted - så vi er ikke helt enige - gode instrumenter med lang levetid er at foretrække i min optik.
Re: Nyt design
Det er et af de mange regnestykker der skal med - og måske skal man heller bruge tiden på at udvikle instrumenter der ikke kræver så lave temp. som de nuværende
Fysikken sætter begrænsningen her. Hvis måleinstrumentet selv udsender det der ønskes detekteret, så kan du optimere alt andet så meget du vil, men du får stadig et ubrugeligt resultat.
Christian Clausen
Abonnent
Re: Nyt design
[quote] "Fordelen" ved at have en udløbsdato er, at man bliver tvunget til at sende noget nyt (og dermed, ofte bedre) op for at erstatte den gamle. Hubble er fra 1990; tror du ikke at vi har bedre teknologi i dag til at opsamle bedre opløst data?
Bagsiden er at det næsten altid er NASA og dermed de amerikanske skatteydere der ´skal betale og ind imellem smækker de pengekassen i og så har vi slet ingen instrumenter - udover det koster en bondegård at udvikle nye instrumenter så er der også en risiko når de skal sendes afsted - så vi er ikke helt enige - gode instrumenter med lang levetid er at foretrække i min optik.
[/quote]
Hershel er nu en rent Europæisk mission.
http://www.esa.int/SPECIALS/Herschel/index...
Af en eller anden grund er ESA ikke lige så god til at tiltrække opmærksomhed som NASA.
Re: Nyt design
Man skal huske at selv med optimal afskærmning, vil radiatorerne altid komme til at pege på baggrundstrålingen som er 3K. Med et temperaturkrav for instrumenterne på 0,3K er det altså nødvendigt med kølemiddel.
Ja. Udfordringerne er nærmere beskrevet her:
http://www.cea.fr/var/cea/storage/static/g...
Re: Nyt design
[quote] Det er et af de mange regnestykker der skal med - og måske skal man heller bruge tiden på at udvikle instrumenter der ikke kræver så lave temp. som de nuværende
Fysikken sætter begrænsningen her. Hvis måleinstrumentet selv udsender det der ønskes detekteret, så kan du optimere alt andet så meget du vil, men du får stadig et ubrugeligt resultat.[/quote]
Måske- men det var nu også blot et ønske/ide om det ´var muligt med nye instrumenter der kunne bypasse det faktum på en smart måde.
ingen respekt.
sørgeligt at se så noget.
selv ikke månen slipper for forurening.
Re: Selvmodsigende artikel
[quote][quote]Godkendes planen om at bruge teleskopet til undersøgelser af is på Månen, vil det kunne skabe en meget større eksplosion, end da Nasa i 2009 smadrede Lacross-rumsonden i et krater. [...] Med sine 2,8 ton vejer Herschel blot lidt mere end Lacross, og det vil ramme Månen med omkring 9.000 kilometer i timen. Nedslaget vil skabe en sky og et krater, som er sammenligneligt med det fra Lacross.
Er det kun mig som ikke synes at ovenstående hænger sammen?[/quote]
Nej, det hænger ikke sammen. Lacross var den sonde som observerede nedslaget af sit eget Centaur rakettrin. Lacross selv lavede ikke noget nedslag.
Centaur trinnet vejede ca. 2,3 ton og ramte med ca. 10000km/t, dermed er energien i de to nedslag næsten den samme, forudsat Herchel bliver brugt på denne måde.
Mvh. Peter[/quote]
Jo - men der står jo netop i artiklen: "Meget større eksplosion"..... :-)
Kommentarer (30)