Aerografit består af 99,9 procent luft og 0,1 procent kulstof, men er både stærkt, fleksibelt og kan lede elektrisk strøm.

De tyske forskere, der har opdaget materialet ved et tilfælde, forudser, at det kan finde anvendelser inden for lithium-ion-batterier, superkondensatorer og i forbindelse med satellitter.

Professor Karl Schulte fra Technische Universität Hamburg-Harburg fortæller til Deutche Welle, at forskergruppen, som også omfatter personer fra Christian-Albrechts-Universität zu Kiel, opdagede materialet ved et tilfælde.

Som udgangspunkt arbejdede man med et tungt materiale bestående af en tredimensinonal struktur af zinkoxid, som man pådampede tynde kulstofnanorør omkring.

Efterfølgede opdagede forskere, at ZnO-strukturen var ætset væk af hydrogen i reaktionskammeret. Tilbage var kun et tyndt kulstofnetværk med samme struktur som den oprindelige ZnO-netværk.

Forskerne har målt ledningsevnen og fundet, at den er stigende med stigende massefylde. Ved en massefylde på 0,18 mg/cm^3 er ledningsevnen 0,2 siemens/meter. Ved massefylder på 0,2 mg/cm^3 og 50 mg/cm^3 er ledningsevnen henholdsvis 0,8 S/m og 37 S/m.

På grund af sin netværkstruktur kan aerografit bedre end andre skummaterialer af kulstof modstå trækkræfter og det modstå meget elastiske deformationer.

Aerografit er superhydrofisk, dvs. det afskyr vand.

Forskerne har beskrevet det nye materiale i en artikel i tidsskriftet Advanced Materials.

Dokumentation

Aerographite: Ultra Lightweight, Flexible Nanowall, Carbon Microtube Material with Outstanding Mechanical Performance