Tysk nej til CO2-lagring i naturgasfelt spænder ben for Vattenfall

Vattenfall får ikke lov at lagre CO2 i et udtømt naturgasfelt i Tyskland, som energiselskabet ellers havde håbet på. Det betyder, at den EU-støttede CCS-satsning afbrydes i Jänschwalde.

Et stort CCS -demonstrationsprojekt (Carbon Capture and Storage) på Vattenfalls brunkulsværk i Jänschwalde er foreløbigt blevet skudt til hjørne, fordi den tyske regering ikke har givet tilladelse til at lagre kuldioxiden i et udtømt naturgasfelt i Altmark ved Leipzig, skriver Ny Teknik.

En tilladelse, Vattenfalls chef for Business Division Production og Vattenfalls landschef for Tyskland Tuomo Hatakka havde set som en formssag.

»Det et et hårdt tilbagslag for forskningen, klimaet og den tyske økonomi,« siger han i en pressemeddelelse.

Manglende tysk vilje

Demonstrationsprojektet i Jänschwalde er et af seks for CO2-udledning og lagring, som EU gav grønt lys til for to år siden og støttede med 180 millioner euro pr. projekt, hvilket svarer til ti procent af den samlede investering.

»Vi må desværre acceptere, at der på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkelig vilje i den tyske regeringspolitik til at gennemføre EU-direktivet, så et CCS-demonstrationsprojekt i Tyskland bliver muligt,« siger Tuomo Hatakka.

CCS-teknikken bygger på, at man udskiller kuldioxiden fra store punktudslip, hvorefter man komprimerer den og transporterer den i eksempelvis pipelines til en lagringsplads, hvor man pumper den dybt ned under en mark eller i havbunden.

Det er først og fremmest store kraftværker og især kulkraftværker, man tiltænker teknologien. Et enkelt kraftværk kan udskille ti millioner ton CO2 om året. Men også store CO2-udledere som cementfabrikker, stålværker og papirfabrikker kan være aftagere af teknologien.

Danmark sagde også nej

Det er ikke første gang, Vattenfall må droppe sine CCS-planer. Her i Danmark lykkedes det heller ikke at få lov til at begrave CO2 i jorden.

'Ved afgørelsen er der navnlig lagt vægt på, at regeringen vil afvente udenlandske erfaringer med anvendelse af CCS-teknologien, før der kan tages stilling til, om lagring af CO2 på land kan accepteres i Danmark', skrev klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) til Folketingets klimaudvalg i oktober og fulgte dermed op på sin forgænger Lykke Friis' tilsvarende afslag.

Vattenfall har tidligere fremhævet, at projektet - hvor CO2 lagres i Vedsted-strukturen i det nordjyske - kan spare klimaet for 1,9 millioner ton CO2 årligt fra Nordjyllandsværket. Det er dog stadig småt med gode eksempler på CO2-lagring fra udlandet, hvor det kritiseres for at være alt for dyrt og risikabelt.

Fortsætter udviklingen

Det svenske energiselskabet siger, at det vil fortsætte udviklingen af CCS og åbnede for eksempel Storbritanniens største CCS-pilotanlæg i West Yorkshire 30. november i år.

Vattenfall skal bruge resultaterne fra Ferrybridge, når de i 2015 åbner et CCS-anlæg i Jänschwalde i Tyskland, der er ti gange større end det britiske anlæg.

Ingeniøren har tidligere fortalt, at det britiske anlæg renser røggassen fra det, der svarer til 5 MW kulkraft, med en aminosyre-baseret opløsning. Det giver cirka 100 ton CO2 pr. dag. Til sammenligning fangede Dongs forsøgsanlæg på Esbjergværket omtrent 24 ton pr. dag.

Planen var, at Vattenfall skulle bruge de britiske erfaringer til anlægget i Jänschwalde, der er ti gange større end det britiske anlæg.

Dokumentation

link

Emner CO2-lagring

Kommentarer (4)

Selv om politik i stadig voksende grad går på tværs af sund fornuft og logik, så er der dog en smule logik i den her omtalte holdning: hvis man ikke kan gemme nogle små mængder fast stof, omhyggeligt emballeret, nede i jorden, så kan man naturligvis heller ikke gemme millioner af ton gas. Risikoen ved at give tilladelse til deponering af CO2 er derfor, at nogen måske vil begynde at tænke på, om nu kernekraftens affaldsproblem er så stort, som politikerne har gjort det til. Og det er alt for risikabelt: en befolkning, der tænker selvstændigt. Det går ikke!

  • 0
  • 0

Avedøreværket oplyste for nogle år siden på sin hjemmeside, at virkningsgraden ved levering af 862 MW fjernvarme og 810 MW el var 94%.
Fyres der med kul svarer dette til en indfyring på 1778 MW kul, der igen svarer til 169 kg kuldioxid per sekund.
De laveste tal jeg har set for energiforbrug til den proces, der nedvasker kuldioxid med aminer er 3,7 MJ/kg kuldioxid. I det aktuelle eksempel altså 169*3,7= 625 MW
Energiforbruget til kompression af kuldioxid til flydende form er velkendt. Knap 1 MW/kg kuldioxid per sekund. I det aktuelle tilfælde 156 MW til kompression af kuldioxiden. Hertil kommer et mærkbart, men dog noget lavere elforbrug til pumpning af kuldioxid til deponi.
Så hvis 57% af energiforbruget til absorptionsprocessen går fra fjernvarmen og 43% fra elleverancen reduceres disse lige meget. Nemlig til 58% af den oprindelige ydelse.

Dette bevirker, at kulforbruget ved uændrede leverancer skal øges med en faktor 1,7

Er mine tal blot nogenlunde rigtige er kuldioxidabsorption og deponering derfor en økonomisk umulighed.

Teknologien til absorption af kuldioxid med aminer har i årtier været anvendt til rensning af naturgas for kuldioxid. Der er altså tale om kendt teknologi.

Jeg gætter derfor på, at Dong, Vattenfall og andre er ganske udmærket klar over, at teknologien ikke dur, og at forsøgsanlæggene kun er opført på skrømt, således at politikere og virksomheder kan slå sig på brystet og sige:"Vi er klima- og miljøbevidste."

PS. For 5 år siden besøgte jeg et nabokraftværk til Jänschwalde, nemlig Schwarze Pumpe med en kapacitet på så vidt jeg husker 1200 MW. En lærerinde, der var lige så ung og køn som flere af vore nye ministre, viste rundt og fortalte om Vattenfalls miljøbevidsthed, og udtrykte at hendes drøm var, at kuldioxiden fra røgen kunne blive så ren, at den kunne anvendes i føde- og drikkevareindustrien.

Jeg kunne ikke nævne at fortælle hende, at hvis kuldioxiden skule deponeres på den måde, så skulle vi hver især optage ca. 10 tons kuldioxid i vore kroppe hvert år og se til, at de i løbet af et liv akkumulerede 700 tons fulgte os i graven og blev der!

  • 0
  • 0

"hvis man ikke kan gemme nogle små mængder fast stof, omhyggeligt emballeret, nede i jorden, så kan man naturligvis heller ikke gemme millioner af ton gas"

  • Enten har jeg misforstået din ironi, eller også er du helt galt afmarcheret. I nedenstående link er nævnt de gaslagre vi har i DK (på verdensplan er der selvfølgelig mange flere)

http://www.ens.dk/da-dk/undergrundogforsyn...

  • 0
  • 0

Når CO2 skal lagres, forsvinder der O2 med det ene kul der fjernes sammen. Var det mon ikke bedre at gøre det naturen har gjort, og lagre kulbrinter i stedet, eller bedre, rent kulstof. Det vil sikkert også fylde noget mindre.

Nu skal der jo også tænkes på undergrundsstabiliteten, som der har været nogle uheldige eksempler på.

  • 0
  • 0