Tyrkiet er i fuld gang med at bygge sit første atomkraftværk. Og hvorfor ikke gøre det seriøst, når man nu er i gang?
I hvert fald bliver Akkuyu-kraftværket ved det sydlige middelhavskyst en stor kleppert med fire velvoksne russiskbyggede VVER-reaktorer på hver 1.200 MW. De leveres af det statsejede Atomstroyexpert, der blandt andet også bygger atomkraftværket i Bushehr, Iran.
Tyrkiet har et stigende elforbrug, men er samtidig et af de lande i verden, som er mest udsat for kraftige jordskælv. Byggeriet har derfor givet anledning til både national og international bekymring, men ifølge Peter Voss, seismolog ved Geus, er atomkraftværket i de bedste hænder - i hvert fald når det gælder viden om jordskælv.
»Tyrkiet er et land med meget forskning på området, netop fordi de har så mange skælv. Jeg har selv besøgt Istanbul og set nogle af de imponerede faciliteter, de anvender der. De har stor faglig ekspertise,« siger Peter Voss.
Data fra samtlige jordskælv på kloden opsamles og analyseres blandt andet til The Global Seismic Hazard Assessment Program (GSHAP) i Schweiz. Det er herfra, ingeniørerne trækker data til blandt andet store konstruktioner som Akkuyu.
Data viser, at Mersin-provinsen, som kraftværket bliver placeret i, ligger i et område med moderat risiko - på niveau med det centrale Vesteuropa og Portugal. Det er især det nordvestlige og østlige Tyrkiet, der er højrisiko-områder.
Det er dog ikke ensbetydende med, at der aldrig kommer jordskælv i området. Adana-Ceyhan-jordskælvet i 1998 målte 6,2 på richterskalaen og havde epicenter kun 180 kilometer fra placeringen af Akkuyu-kraftværket, der bliver designet til at kunne modstå et skælv på 6,5.
Ifølge Peter Voss kan der dog være andre forhold, der med til at reducere risikoen i tilfælde af jordskælv. Blandt andet vil energien fordele sig uens ud fra forkastningen, og det har derfor stor betydning, hvilken vej forkastningen vender.
»Samtidig kan geologien i området have en afdæmpende virkning på energiens forplantning ud fra forkastningen. Det har de formentlig taget højde for i forbindelse med planlægningen,« forklarer Peter Voss, der dog understreger, at han ikke kender til de lokale forhold i området.
Reaktorer er designet til at lukke automatisk ned i forbindelse med jordskælv. Det skete for eksempel i Japan, hvor blandt andet reaktorerne på Fukushima Daiichi koblede fra. Det var tsunamibølgerne, - og ikke rystelserne - der forårsagede de store skader.
Der har dog været flere demonstrationer i Tyrkiet og specielt i Mersin-provinsen. Kritikere frygter for Tyrkiets relativt ustabile politiske situation, spændinger med nabolande og ikke mindst risiko for terrorangreb.
Projektet fortsætter dog uanset protesterne. Konstruktionen af kraftværket går i gang i 2013, og forberedelserne af sitet er i fuld gang. I august 2011 besøgte et hold eksperter fra Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) stedet, hvor Akkuyu-kraftværket skal ligge. Ifølge tyrkiske og russiske medier med stor tiltro til projektet. Der er dog aldrig kommet nogen officielle meddelelser fra IAEA selv.
Det kommende atomkraftværk bliver det første i Tyrkiet og har været undervejs i årtier. Svenskerne var involveret tilbage i 1970'erne, men trak sig og ville ikke tilbyde lånegarantier. Nu er der imidlertid mere gang i processen, og mere er allerede på vej.
Før Akkuyu er i fuld drift fra 2023, vil et nyt og endnu større kraftværk være i drift, hvis det står til tyrkerne. Det hedder Sinop og vil - efter planen - få fire APWR-reaktorer på hver 550 MW. Kraftværket skal ligge ved Sortehavet, men det stopper ikke her.
Ud over Akkuyu og Sinop har den tyrkiske regering - ifølge World Nuclear Association - ambitioner om at bygge yderligere tre kraftværker med hver fire reaktorer.
Alle kraftværker skal være i drift fra 2030.
Lad os håbe der ikke kommer en Santorini-event igen som den der sendte en tsunami afsted omkring år 1600 f.kr., og som nok fejede den minoiske kultur af vejen - så er der risiko for at Akkuyu bliver en Fukushima i Middelhavet : http://www.greenprophet.com/2012/09/atlant...
Hvis atomkraftværket blev bygget bare 50m oppe ad bakken ville dén risiko være formindsket. Til gengæld kan en reaktor i havniveau lettere reddes ved andre typer uheld.
Men synes ikke lande som ikke tager ved lærer af erfaringer skal tillades at bygge akraft.
Nu står der i overskriften at de bygger atomkraftværker, så vil det være et plus for troværdigheden at vise mindst to sites, med de rå reaktorbygninger, eller bare at der er gravet ud til fundamenterne, er der nogen billeder?
The consortium backed the dam scheme to allow Turkey to generate electricity with hydro power rather than to rely on nuclear.
Hydro er helt klart et bedre valg for Tyrkiet.
http://tunza.eco-generation.org/resourcesV...
In remarks reported by Turkish Press, Erdogan said nearly 1,000 applications have been received for rapid development of new hydropower plants.
Tyrkiet får knap 20% af sin elektricitet fra 138 hydro plant, og mere end 1.000 nye er udpeget, og der er ubegrænset potentiale for pumped storage ved kombinationen af floder og bjerge, dvs alle muligheder for at skifte til EV kilder som sol og vind, A-kraft kan kun være politisk, f.eks for at få andel i Ruslands eksportkreditter.
De seriøse kommentarer herover, og selve artiklen, afspejler IKKE det reelle, atomkraft-tekniske problem ved en pludselig hændelse (jordskælv).
Problemet er FORTSAT køling. I dage og uger skal der fortsat ske termisk køling fordi de fundamentale spaltningsprocesser fortsætter - omend eksponentielt aftagende (sådan set i praksis kun for selve reaktorens brændsel).
Der er tre komponenter: 1) reaktorerne, 2) bassin med nyligt fjernet brændsel, og 3) brugt brændsel.
Alle skal køles. Naturligvis, mest reaktorerne i de første dage / uge, men også resten. Den fundamentale tekniske fejl i Japan var, at især tsunamien kunne ødelægge nødstrømsanlægget (og jordskælvet den eksterne energiforsyning) hvorved køling blev stoppet. Resten er en tragisk historie.
Et jordskælvssikret atomkraftværk skal altså kunne fortsætte kølingen af de nævnte 3 komponenter i lang tid - og især de første døgn - på en autonom måde (ingen ekstern hjælp når frem).
Og DET er så spørgsmålet om det er muligt ?
Jo, det kan bygges fjernt fra tsunamien - så er den risiko elimineret.
Men kan resten laves så mekanisk stabilt og redundant at nødsystemer i 3 eller 5 lag opretholder køling ? (reaktorindeslutningen skal nok holde, men rør, pumper, kabler, styring, overvågning, personale ?).
I øvrigt er jeg tilhænger af atomkraft - men rigtigt konstrueret og styret og placeret i geostabile områder.
Kommentarer (5)