du har en haveslange, 25 meter, fyldt med vand, lukket af en prop i begge ender..
Den ligger hen over en forhøjning på græsplænen.
Fra toppen af forhøjningen til den ene ende af slangen er der 1 meter, til den anden ende 24 meter.
Udmundingen af de 24 meter slange er 5 cm højere end udmundingen af den ene meter.
Den på 1 meter, som altså ligger lavere end slangens anden ende, ender i en spand med vand.
Spørgsmålet er så om du kan tømme spanden ved at tage begge propper ud samtidigt?

Tænk på at du flyer rund i rummet i din astronaut dragt. I venstrehånd har du en lille blyant, i højre hånd hele Rundetårnet. De vejer begge to det samme: nemlig intet! Men de er alligevel forskellig. Hvis du giver en lille skub til blyanten, flyer den hurtig væk. Hvis du giver en skub til tårnet, vil den næsten ikke flytte sig. Det vil være dig som flyer væk! Det forskel hedder masse: "hvor meget hader en ting at ændre sin hastighed". Ting med en stor masse tiltrækker andre ting mere end ting med en lille masse. Jorden har sådan en stort masse at den trækker hård på alt hvad kommer i nærheden. Hvis du prøver at løfte din skoletaske kan du mærke at jorden prøver at trække den ned igen. Denne kraft kalder vi vægt. Månen har mindre masse end jorden, så på månen vejer din skoletaske mindre.

Jeg mener selv at den bedste (og nok også dyreste) demonstration nogensinde af Galileis lov (altså med at alting falder lige hurtigt) blev foretaget i august 1971, hvor David R Scott stod på månen og lod en hammer og en fjer falde samtidig. Se klippet her: http://www.youtube.com/watch?v=PE81zGhnb0w

Det viser vel bedre end meget andet, at et stort 'legeme' trækker lige hårdt i alle mindre 'legemer' uanset hvor lette de måtte være.

Tyngekraften er ligesom en elastik der sidder mellem alle ting i verden. Bare hvor elastikken bliver strammere jo tættere tingene er på hinanden i stedet for slappere. Jo større tingene er jo bredere og dermed strammere elastikker er der imellem dem.

til ingeniører:
Det passer ikke helt da vi mangler et kvadrat, men det er fint for en 9 årig.

De fremkomne forklaringer er temmelig abstrakte, og nok for svære at forstå for en niårig.
Men jeg mindes et gammel fysikforsøg med en lufttom cylinder og en fjer hhv en lille metalkugle, der falder med samme hastighed. Der kan man se hvad, der sker.

Alt respekt for Rundetårn mv, men det er nok for abstrakt. (Min far forklarede mig godt nok om lyset, der bøjer i et tyngdefelt, da jeg ikke var så gammel: Man tager en Einsteinkasse (egl en elevator, der falder, med et hul i siden)- nu ses lyset krumme sig, i stykket fra hul til den modsatte væg. Eller noget. ;-) )

Nå, jeg troede egentlig man kunne finde noget her: http://www.emu.dk/index.html Men tyngdekraft kommer åbenbart ikke så tidligt ind i grundskolen...

Mvh
Tine

Som fysiklærer er det jo en af dem, jeg jævnligt står i - men som regel med større børn...
Jeg bruger tit billedet af Newtons æble - altså: Når vi står og ser på det, ser det ud som om, jorden trækker i æblet.
Men hvis man er en lille myre, der står på æblet, ser det ud som om det er jorden, der falder ned mod æblet.
Begge observationer er korrekte - æblet og jorden falder altså mod hinanden.

>>"Kan I forklare tyngdekraften sådan at en 9-årig pige kan forstå det og derefter forklare det til sine klassekammerater?
Hilsen klasselæreren"<<

Ja, det er da noget af en opgave, så man forstår da gerne at John Renner Hansen nøjes med at lidt mere ydmygt forklarer gravitationens virkning. Galilei gjorde et godt forarbejde, men det var nu ikke æbler eller faldende legemer på jorden der interesserede Newton; han ville såmænd bare finde en formel som kunne forene Keplers love med faldende legemer.

Alt kan forklares enkelt for den der ikke stiller yderligere spørgsmål og intet kan forklares for den notoriskt nysgerrige "Spørge-Jørgen". Æblets fald til jorden kan nu forklares ret enkelt for nogen der ikke hører til den senere kategori. Mennesket har altid, eller i hvert fald siden Sisyphos, vidst at man ikke skal spænde hesten fra vognen midt i en bakke, for så triller den bare tilbage hvor den kom fra. På samme måde har træet via sit eget transportsystem bragt det vand og de mineraler, som æblet består af, op i et leje med en højere beliggenhedsenergi og denne potentielle energi bliver udløst, når stilken er blevet tilstrækkelig ældet og degenereret!

Nu er der vel ret beset ikke nogen, der har forstået tyngdekraften endnu, som John Renner Hansen også skriver, så udfordringen er virkelig stor!

De seneste forklaringer er noget med krumninger i rum-tid osv... Men de fleste rumsonder, der bliver sendt op, flyver stadig 'skævt', både i forhold til Newton og Einstein, så-ehh?

Og det kan vel være et rimeligt godt pædagogisk træk, at erkende overfor de ni-årige, at spørgsmålet om tyngdekraften faktisk er et RIGTIG godt spørgsmål, som INGEN endnu har fundet den helt rigtige forklaring på. Det kunne måske få lokket nogle af poderne til at tage matematik og fysik på højt niveau?? Der er en klokkeklar Nobel-pris at hente ;)

Æblet er jo altid en god ting, også den med at jorden er så meget større end æblet. Og så kunne jeg godt li' den med myren som sidder på æblet og lige pludselig for hele jorden i hovedet!!

Jeg har et par gange brugt et enkelt eksempel, når jeg skulle forklare forskellen på stærke og svage kræfter. Selv om tyngdekraften føles temmelig 'stærk' når man lige er faldet ned fra et træ, så hører den jo til de 'svage' kræfter??

Gå ud til køleskabet og find en køleskabsmagnet, hold den ud i strakt arm og giv slip: 'Plonk', den falder til jorden. Saml den op, og hold den hen i nærheden af køleskabet og giv slip: 'Plonk', og den sidder fast på køleskabet => Den magnetiske kraft er stærkere end tyngdekraften.

Og fortæl hende tingene som de er, at der findes to slags magnetisme.

Den ene, den stærke kan, tiltrække jern over korte distancer.

Den anden den svage magnetisme, kalder vi tyngdekraft ,for at man kan kende forskel på den og jernmagnetismen. Den kan tiltrække alle slags materialer over lange afstande.

Der er bare det morsomme ved den svage, at alt er tyngdemagnetisk, også jern, og alt tiltrækkes svagt af af hinanden. Ved tyngdemagnetismen er tiltrækningen afhængig af størrelsen af den "magnetiske " ting. Jo større tingen er jo stærkere er tyngdemagnetismen eller tyngdekraften fra denne ting.

Da Jorden er stor og du er lille ,så føles det som om kun jorden trækker i dig, med en svag kraft der på grund af jordens store størrelse, bliver til en kraft svarer til din vægt, men det sjove er, at du også også trækker i Jorden med en kraft der svarer til magnetismen af en pige på din størrelse.

Solen er meget stor og trækker i Jorden og Jorden trækker i Solen. Her virker den svage magnetisme ligesom en snor der sørger for at at holde jorden på plads, på ganske samme måde som hvis man bandt en snor om en sten og snurrede den rundt.

Der hvor man tydligst kan se at tyngdekraften virker er vor Månes træk i Jorden. Når månen trækker i Jordens vand så bliver det højvande og når den ikke mere trækker så bliver det lavvande.
Da jorden snurrer rundt om sig selv i forhold til månen så skifter vandets højde i løbet af et døgn.

Der er visse ting som ikke kan forklares med eventuelt mere kendte ting, og det må man bare affinde sig med og tage for "fakta". Når man tænker sig om, er der egentlig mange ting som danner vores basiske fundament, og som vi ikke med rimelighed kan forklare med andet; det er sådan set vores udgangspunkt, hvorfra alt det andet kan forklares.
Som jeg ser det må tyngdekraften blot tages for et faktum, som ikke kan forklares, ligesom heller ikke elektrisk tiltrækning eller lysets hastighed.

Nej, "fakta" eksisterer faktisk ikke ;)

Men nu er vi vist ude i noget temmelig filosofisk noget, og så kommer jeg til at tænke på den gang, min 14-årige datter læste højt for mig af "Sofies Verden", fordi hun syntes, at den var så interessant - og nej, hun havde selv fundet bogen :) ["Sofies Verden" af Jostein Gaarder, er en let tilgængelig filosofihistorie (omend med et vist kristent grundsynspunkt) beregnet på teenagere].

Med andre ord: Kære Elisabeth Dreifaldt, hvor er det dog dejligt, at du tager dit pædagogiske virke alvorligt. Og som du kan forstå på svarene her, er selv noget så naturligt og selvfølgeligt som tyngdekraften et temmeligt filosofisk begreb.

Alt dette kan give anledning til tankevirksomhed og eksperimenteren. John Renner Hansen beskriver, hvordan Gallileo kæmpede med at modbevise Aristoteles - prøv f.eks. at spørge dine elever: "Hvad er tungest? Et kilo fjer eller et kilo bly?"

Men med naturvidenskab er det sådan, at nogen resignerer og siger: "Nå, sådan er det bare - det må vi leve med"

Andre siger: "Det er Guds vilje og hans skaberværk, og så må vi hellere betale kirkeskat"

Igen andre siger: "Det er sgu' da (undskyld) interessant, lad os undersøge det lidt mere"

Jeg håber, dine elever kommer til at høre til den tredje kategori :)

Forklar hvorfor månen laver to tidevandsbølger og ikke kun en. Så får man vist at begge legmer trækker i hinanden.

Hvis man rejser væk fra jorden vil dens tiltrækningskraft blive mindre. Hvis man nu kunne rejse ind til jorden centrum vil den tiltrækningskræft så ikke udligne sig selv og i principet skulle der så ikke vægtløshed? Hvis ja, hvor vil man så opnå den største tiltrækningskraft? Er det på jordoverfladen hvor man har den største masse under sig?

Det kan ofte give et bedre forhold til sådanne ting hvis man sætter noget fakta på det. Først og fremmest beregning af tiltrækningen mellem to masser: Massetiltrækning=6.67E-11M1M2/r^2
Masse i Kg og afstand i meter og kraft i Newton.
Afhængigheden af r^2 gør, at afstanden til kuglesymmetriske legemer kan regnes til centrum.
En anden egenskab ved kuglesymmetriske legemer er, at det kun er massen indenfor radius der tæller med. Derfor vil man ikke mærke nogen tyngdekraft i Jordens centrum.
Og så nogle tal. To kugler af hver 1ton med centrene 1 meter fra hinanden udøver en tiltrækning på 6.67E-5 newton eller ca. 6.67 ug force.
Det er godt nok en svag kraft, men da Jorden har en masse på 5.9E24 Kg

Desværre kunne jeg ikke redigere det. Jeg kom ved et uheld til at trykke send.
Fortsættelsen er:
Derfor trækker Jorden 9.8Newton i hvert Kg på jordens overflade, selvom den er 6400Km fra centrum.
Du kan lade eleverne regne på tiltrækningen mellem to ens blykugler der rører hinanden. Ved øget størrelse bliver det hurtigt reelle kræfter, da kraften vokser med r^4.
At vise eleverne at man kan regne det ud og få virkelige tal ud af det, kan være en virkelig aha oplevelse, som kan sætte det hele i perspektiv.

Da jeg lærte at læse, så betød;

"Tyngdekraft for ni-årige" , at det var en forklaring på tyngdekraften som en 9 årig kunne forholde sig til, der efterlystes. Forklaringen skulle kunne forstås uden kendskab til matematik og fysik, som ikke er på skemaet for den aldersklasse.

Da det åbenbart også er en elev ,der måske er lidt tungt opfattende, tror jeg ikke på matematiske og fysiske "AHA" oplevelser på det skoletrin.

Derfor må man tilgive Svend Ferdinandsen. Han skriver sikkert af bedste mening det efterfølgende citat:

"At vise eleverne at man kan regne det ud og få virkelige tal ud af det, kan være en virkelig aha oplevelse, som kan sætte det hele i perspektiv".

Sålænge færdige cand polytter ikke kan hovedregne, hvor meget en snor bundet tæt rundt om vor jord, hæver sig over jorden, når denne snor forlænges med en meter , skal man nok vare sig for at udsætte en pige på ni for, forklaringer i vort talunivers.

Det kan ofte give et bedre forhold til sådanne ting hvis man sætter noget fakta på det. Først og fremmest beregning af tiltrækningen mellem to masser: Massetiltrækning=6.67E-11*M1*M2/r^2 Masse i Kg og afstand i meter og kraft i Newton. Afhængigheden af r^2 gør, at afstanden til kuglesymmetriske legemer kan regnes til centrum. En anden egenskab ved kuglesymmetriske legemer er, at det kun er massen indenfor radius der tæller med. Derfor vil man ikke mærke nogen tyngdekraft i Jordens centrum. Og så nogle tal. To kugler af hver 1ton med centrene 1 meter fra hinanden udøver en tiltrækning på 6.67E-5 newton eller ca. 6.67 ug force. Det er godt nok en svag kraft, men da Jorden har en masse på 5.9E24 Kg

Det har jeg lige læst op for naboens 9 årige datter.
..
Men gør det ondt; spurgte hun.

Marek.

Desværre kunne jeg ikke redigere det. Jeg kom ved et uheld til at trykke send. Fortsættelsen er: Derfor trækker Jorden 9.8Newton i hvert Kg på jordens overflade, selvom den er 6400Km fra centrum. Du kan lade eleverne regne på tiltrækningen mellem to ens blykugler der rører hinanden. Ved øget størrelse bliver det hurtigt reelle kræfter, da kraften vokser med r^4. At vise eleverne at man kan regne det ud og få virkelige tal ud af det, kan være en virkelig aha oplevelse, som kan sætte det hele i perspektiv.

Nu er det ikke så enkelt alligevel! Det der kompicerer en teorisk beregning (som jeg ikke vil kaste mig ud i her!), er at jorden dels ikke er kuglerund of dels man ved MÅLING af tyngdekraftens virkning forstyrres af den centrifugalkraft som skyldes jordens rotation. Disse ting kan dog udregnes, men jeg er selv i tvivl om tyngdekraften hele tiden aftager på polerne med en tilplatning af legemet, og at den hele tiden vokser på legemets ækvator...men, sådan må det vel være! (Vi ser altså bort fra kraftvirningen fra en evt. rotation!)

Nu er legemer som jorden ret "upræcise" fra Vorherres hånd, og substansens massetæthed er alt andet end ens for kloden. Hvis den nu kunne opdeles i meget præcise "skaller" som på et løg, hvor massetætheden voksede efter en kendt formel, ville det jo være nemt, men sådan er det heller ikke; "skallerne" er i hvert fald ikke særlig distinkte! Der er strømninger i jordens indre, som er ret kaotiske og det skaber problemer for både en præcis forudsigelse af gravitationen et bestemt sted og jordmagnetismen. Derudover er massetætheden på de forskellige tektoniske plader meget uens fordelt og gravitationen er højere, der hvor man har et bjergmassiv under sig!

John.

Jeg er 9 År.

Gentag venligst din besked så jeg fatter det.
Tak

Marek.

http://www1999326.thinkquest.dk/

Det er selvfølgelig simplificeret meget. Men det kan vel bruges til at give de 9 årige en ide om hvad det er. Eller hvad ?

Jeg ved godt det er et lidt sent svar. Men jeg faldt lige over siden.

M.v.h.

C.Nielsen

En tiltrækningskraft, om så den er elektromagnetisk eller gravitationel er nogle forunderlige kræfter, for vi ved egentlig ikke hvad de er. Vi kan kun observere deres funktion, men ikke hvad de reelt er.

Tag den elektriske kraft. Det er en kraft der er tiltrækkende, når forholdet mellem det positive og det negative felt er eksisterende, ligesom når der et sted i en luftmasse er et undertryk, så¨er der et andet sted et overtryk og begge punkter skaber et tiltrækningsfelt mellem hinanden.

Naturen søger efter en ligevægt, den elektriske neutrale tilstand. Således er det med luftmængder, eksempelvis Jordens atmosfære, hvor der det ene sted er højtryk og et andet sted lavtryk.

Samme princip gælder inden for det magnetiske, vel egentlig, selv om det er lidt sværere at få en egentlig definition på, hvordan magnetisme skal fordeles. For er der underskud af nordpoler det ene sted og overskud af sydpoler det andet sted? Næppe, så hvordan skal vi så definere magnetismens modsathed?

Det aller sværeste vi står at skulle definere modsatheden af, det er gravitationen, for endnu har ingen rigtig forsøgt at finde ud af gravitationens natur. Einstein snakkede om det krumme rum, men hvad krummer rummet? Det gør gravitationen selvfølgelig, hvorfor vi ikke er kommet et skridt videre i forståelsen af, hvad gravitation er for et naturelement.

Jeg har den opfattelse, at gravitationen er den naturkraft der har sit plan vinkelret på de elektromagnetiske kræfter og på den måde får vi sat en kraft på alle tre rumplaner, Op/ned, højre/venstre og frem/tilbage.

Det vil også give en fornuftig forklaring på, hvorfor gravitationen ikke har modsatte tiltrækningspoler, ligesom de elektromagnetiske kræfter (+/- og N/S).

Skulle der være en kraft der høre til det tredje rumplan, ville en sådan kraft ikke kunne have modsat rettede polfelter, da det givet vil "kortslutte" de naturkraft linjefelter, som vi kender som de elektromagnetiske kraftfelter.

Derfor kan jeg kun se det logiske i, at gravitationen er den tredje kraft, hvis kraftfelt ligger i det tredje rumplans plan og som derfor vil ligge vinkelret på de elektromagnetiske felters plan.

Tilbage står vi stadigvæk med spørgsmålet.

Hvad er gravitationen for et naturelement og hvordan opstår den?

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Jeg har i min dagligdag stødt på en begivenhed der har fået mig til at overveje tyngdekraften, specielt efter den meget omtalte forskning om bigbang..

Jeg vil gerne komme i kontakt med profesor, som kan lave formel for min teori, fordi jeg allerede mener at jeg har beviset..

grunden til at jeg ikke vil fortælle beviset jeg har her, er at jeg godt kunne tænke mig at tjerne på ideen, da jeg mener at det er sandt og det kan bevises.. jeg må dog indrømme at jeg ikke har en uddannelse eller ret meget viden om selve emnet, derfor ville jeg gerne tale med en der har mere forstand på det.. Jeg er tilgengæld en person der tænker og overvejer livet og systemerne og natur lovene.. Jeg vil dele fortjernesten med den profesor der bekrafter min teori.. jeg lyder måske som en optemist, men min påstand er den stærkeste af alle de påsatande jeg har læst om her..

Min mail er: bombaci_mulaiminoglu@hotmail.com

skriv til min mail, hvis du er interessert..

Æblet er jo altid en god ting, også den med at jorden er så meget større end æblet. Og så kunne jeg godt li' den med myren som sidder på æblet og lige pludselig for hele jorden i hovedet!!

Denne påstand er meget sjov.. men jeg er 100 % sikker på at denne påstand er falsk, fordi jeg har læst i andre indlæg her på hjemmesiden om at man ikke har bevist at påstanden om større ting tiltrækker mindre.. Og min forklaring på dette vil være: Forstil jer, hvis der var en skabning der var meget større end bjergende, som vi er i forhold til myren ;o) Og dette skabning skulle se ned på dig mens du klatre op af et bjerg og der efter skulle han sige.. :OG HVAD SE LIGE DET LILLE MENNESKE, DEN MÅ GODT NOK BLIVE TILTRUKKET AF BJERGET SIDEN DEN BARE KAN GÅ PÅ ALLE 4 OP AD DEN? ;O) Jeg vil mene, at myren har klatre enskab, dette kan man nemt bevise ved at tage en myre og forstørre dens føder og se de enskaber den har på dem ;o) ???

Tyngdekraft
Af Rolf Stribolt Andersen, 13.07.2008 kl 11:27

Nu er der vel ret beset ikke nogen, der har forstået tyngdekraften endnu, som John Renner Hansen også skriver, så udfordringen er virkelig stor!

De seneste forklaringer er noget med krumninger i rum-tid osv... Men de fleste rumsonder, der bliver sendt op, flyver stadig 'skævt', både i forhold til Newton og Einstein, så-ehh?

Jeg tror at grunden til de rumsonder, der bliver sendt op, flyver skævt, eller at vi tror det flyver skævt er fordi jorden drejer rundt.. Lidt frækt, men skulle jorden stoppe med at dreje rundt, fordi vi her på jorden skal sende rumsonder op? ;o)
Jorden drejer meget hurtigt rundt. så hurtigt at det på 24 timer drejer en gang rundt om sig selv.. Kan den hurtgiste flyvemaskene følge med? måske ja, men tænk engan en flyvemaskine er så lille, men jorden der er så store, gøre det lige så godt ;o)

Det med tyngdekraften.. jeg påstår stadig at jeg kan bevise hvad der årsager tyngdekraften, men vil gerne have en sum penge for min påstand som jeg mener jeg kan bevise.. hvis det er falsk, vil jeg heller ikke have noget for det..

Så videnskabsmænd.. skriv hvis du vil have en finger i det nye opdagelse.. Skriv til mig på ismet_korkmaz@live.dk
mon ikke staten vil give en sum penge for vores opdagelse?

80 % Af universets masse aner videnskaben ikke hvad eller hvor er. Man er dog enige om at det sandsynligvis befinder sig i rummet mellem stjernerne.

Da universet består af uendeligt mange stjerner (sole), vil der fra ethvert punkt på også nattehimmelen udgå hvidt lys. Det burde altså også være lyst om natten, hvis det ikke var fordi det meget større mellemrum udsendte sort lys.

Tyngdekraften er en trykkraft, forårsaget af stråletrykket fra det ukendte (men sandsynlige) sorte lys. Det sorte lys går gennem alt stof, både dig og jordkloden, men hvis stof betragtes som en rulle luftigt hønsenet, så udgør du en enkelt vinding, hvorimod jorden udgør mange millioner fastere rullet vindinger. Din Farfar udgør to næsten dobbelt så høje vindinger og vejer derfor næsten fire gange så meget som dig.

Vores vægt afgøres altså af hvor meget net, som kan bremse strålerne, vi består af. Densitet, vægtfylde, massefylde eller hvad det kaldes når du skal lære om det, er et mål for hvor fast det er rullet.

Vores vægt her på jorden skyldes at det sorte lys, der også om dagen, rammer os fra oven, er ubremset og derfor meget kraftigere end det der har passeret gennem Jorden.

For at få den fulde forståelse tager vi nu en tur til Månen. På månens overflade rammes vi ovenfra af samme sorte stråletryk som på Jorden. Da Månens diameter er en sjettedel af Jordens, er stråletrykket nedefra seks gange større end på jorden, og din vægt derfor kun en sjettedel.

Dette er et fænomen der er gældende for alle kendte planeter, men da det kun er mig der har opdaget sammenhængen, vil jeg i al beskedenhed udforme Jørgens lov.

Jørgens lov for planeter / legemer: (Diameter * densitet = vægt (Din vægt på overfladen))

Lad os lige prøve at komme lidt ned på Jorden igen. Det er klart at der må være et sted mellem Månen og Jorden hvor vi er vægtløse. Er det sted så der hvor Månen og Jorden ser lige store ud når vi kigger ud? Nej, selvom de dækker for det samme areal sort lys, skinner der jo seks gange så meget gennem Månen. Vi må altså rykke tilbage til månen ser seks gange større ud end Jorden.

Punktet ligger altså meget tæt på Månen, og det kan være årsag til at man fejlagtigt har troet at tyngdekraft har noget med masser at gøre. Jordens masse er jo 81 gange større end Månens.

Jørgen Jakobsen

Det Vi kender som tyngdekraften er Jordklodens vilje,
Når Vi med vor vilje løfter koppen, ophæver Vi Jordens tyngdekraft, med vor egen tyngdekraft, det samme gør fx æbletræet (som nævnt i et indlæg) indtil det mister sin livskraft.
Hvis Vi ikke havde vor tyngdekraft, så ville Vi ikke kunne holde på fx vores celler.

...sikke noget vrøvl. Skal børn nu lytte den slags hjemmelavede forklaringer ?

Kære Berndt,

Når viljen/livskraften forlader legemet, går legemet i opløsning, det er ikke noget Jeg har fundet på.

Forestil dig, at du har to æbler, og slipper dem samtidigt - begge æbler, er lige store, og lige tunge. De vil ramme jorden samtidigt. Nu sætter du de to æbler tættere sammen - du vil opnå samme resultat. Og trods æblerne sættes helt sammen, og nu er dobbelt så tunge til sammen, så opnås samme resultat: Uanset vægt, så rammer de jorden samtidigt. Hvad så, hvis æblet "klemmes sammen" - så den bliver tungere, men fylder det samme? I princippet, kan vi forestille os alle æbler består af små dele, der kan klemmes sammen - og derfor svarer det til, at mange æbler placeres tættere på hinanden, at klemme dem sammen. De rammer naturligvis jorden samtidigt, selvom de er mange, og uanset de placeres tæt. Så klemmes æblen sammen, rammer de også samtidigt.

Dette er dog lidt overfladisk - for var jorden ikke særlig stor, og vejede ikke mere end æblet selv, så vil du have to ens "æbler" der tiltrækker hinanden - og nu afhænger det pludseligt at æblernes masse, hvor hurtigt de trækker mod hinanden. Det skyldes, at begge nu bevæger sig - hvis den ene har så stor masse som jorden, vil den ikke bevæges meget. Vi har altså antaget, at jorden ikke bevæges ved vores æbleeksperiment. Tages højde for det, så går det lidt hurtigere, med tunge æbler, fordi at jorden nu hopper lidt op mod æblerne når de slippes.

Har et æble dobbelt så stor masse, føles den dobbelt så tung - vægten er dobbelt så stor. Men, når den har dobbelt masse, så skal også større kraft til at flytte den, og resultatet er, at det derfor går op, og tager samme tid at ramme jorden. Øges jordens masse til det dobbelte, bliver æblet også dobbelt så tung - men æblernes masse er ikke øget, og de giver samme modstand når de accellereres/flyttes. Derfor går det nu hurtigere, og tiden, er som hvis æblet kun skulle falde halv strækning.

Kraften medfører, at såvel jorden, som æblet flyttes - men er jorden tung, så ser vi bort fra det.

De fleste har på fornemmelsen, at noget tungt, må falde hurtigere - det er som sådan korrekt, fordi at joden bevæger sig lidt, men forskellen er så lidt, at det intet betyder. Derimod, kan luften medføre større modstand, og gribe fat så det falder langsommere. Specielt ved større højder, vil de fleste ting opnå en maksimum hastighed på grund af luftmodstanden. En "lille" ting, med stor massefylde, har ofte mindre luftmodstand, og vil derfor falde hurtigere. Her er noget om, at det med stor massefylde falder hurtigere, fordi det fylder mindre i forhold til tyngden, og derfor har mindre luftmodstand.

Svaret er nej.

Under visse idealiserede forudsætninger kan man vise, at tyngdekraften aftager lineært med afstanden fra jordoverfladen mod centrum og den er nul i jordens centrum.

Jeg tror Solen skaber den energi som vi på Jorden kalder tyngdekraft. Tyngdekraften i sig selv bruger enorme mængder energi. Bare tænk på hvor energimængder der skal til for at holde verdenshavene fast til jordkloden.
Hvor skulle den energi komme fra?
Jeg tror Solen skaber et magnetisk felt omkring jordkloden. Vi har absolut ingen mulighed for at måle styrken af dette delt. Vi/vores byggesten atomerne, har jo været her lige så længe som feltet.
Al relevant naturvidenskab må derfor have styrken af dette felt som nulpunkt.
Men tilbage til forklaringen af tyngdekraften. Hvis Solen skaber et magnetisk felt omkring jordkloden, så må der jo være to slags energier. Ligesom hvis du tænker på en magnet der kan tiltrække og frastøde. Den ene energi skaber tyngdekraft, det er den tiltrækkende. Den anden energi bruger atomet til noget andet.
Så med lidt forsigtighed og med forbehold kan du måske sige til dine elever at tyngdekraft er ligesom en magnet.

"Kan I forklare tyngdekraften sådan at en 9-årig pige kan forstå det og derefter forklare det til sine klassekammerater? Hilsen klasselæreren"

Bjarke, nu har du forklaret tyngdekraft som var det magnetisme. Nu venter vi så på følgende spørgsmål:

"Kan I forklare magnetisme sådan at en 9-årig pige kan forstå det og derefter forklare det til sine klassekammerater?
Hilsen klasselæreren"

Mvh Søren

Tyngdekraft, og magneter, har ikke meget tilfælles, selvom magneter kan tiltrække - men også frastøde hinanden.

Den bedste forklaring på tyngdekraften, er måske at hvis den ikke havde været her, så var vi faldet af jorden, og jorden havde ikke haft atmosfære. Med andre ord, havde vi nok ikke været til og ikke kunnet spørge. Fordi vi spørger, så er den.

Tyngdekraft gør, at alt der har masse tiltrækker hinanden. Jorden, er så stor, at dens masse er dominerende over vores masse, og det gør at vi kan betragte den som en konstant felt, og undlade at tage højde for, at jorden hopper lidt op, når et æble falder på jorden. Var æblet, ligeså stort som jorden, vil jorden hoppe ligeså meget op, som æblet ned, og møde hinanden på halvvejen.

Fordi, at æblet er langt lettere end jorden, og at jordens masse er den dominerende, så falder æbler, uanset hvor meget de vejer, på samme måde, og lige hurtigt. Et meget tungt æble, vil dog trække jorden lidt op, og derfor falde hurtigere mod jorden.

Tag 4 stk. 9-årige og lad dem holde ved en dug i hvert hjørne.

Placér en stor bold (Jorden) i midten. Fyr så en lille bold (Månen) i kredsløb omkring den store bold.

Jeg ville ikke forvente, at en 9-årig kan forstå andet end virkningen af tyndgekraften, men man kan vel altid forsøge at forklare, at dugen er rummets krumning. :-)

Dugen og boldene burde gerne kunne få dem til at tænke over, hvordan tyngdekraftens virkning er for andre løsninger.

Spørgsmålet er så, om løsningen er nogenlunde brugbar, hvis man lægger en bowlingkugle, ært eller en ballon i midten (størrelse/masse variation). Dugen "bøjer" jo ikke korrekt ifht. afstanden til centermassen.

Hej Jens
Det betyder at naturvidenskabens bedste forklaring på tyngdekraft, det er, at på magisk vis tiltrækker masse masse?
Hvis dette er tilfældet kan du lige så godt opgive at forklare tyngdekraften for en niårige.

Al stof og bevidsthed kan føres tilbage til seks grundenergier, og er ved roden en midlertidig kombination af disse evige realiteter, energier, principper eller bevidsthedsfunktioner.
to af disse energier der udgør 'stofsiden' kender Vi som varme(tyngde) og kulde(følelse) der bl.a. kommer til udtryk som elektricitet og magnetisme.
Følelse (kulde) er den energi der holder alting sammen.
Når Walter Russell gør opmærksom på at magnetisme og tyngdekraft er 'det samme', så er det den underlæggende 'Følelses-energi', han har set. Det er rigtigt at det er følelsesenergien, men i to forskellige roller, eller udtryk, dels som stof-komponent, (magnetisme) og dels som psykisk kraft (vilje, = tyngdekraft/gravitation).
Følelsesenergien er kendetegnet ved den bindende natur, og også det at Vi er bundet sammen i fx interessefællesskaber, er udtryk for følelsesenergiens virke, udover at det at føle, at Vi er til, eller føle at Vi tænker, ja, overhovedet alle former for sansning/følelse også tilskrives dette evige princip, eller grund-evne/energi.

Igen, Einsteins 'KrumRum-konklusion' er en vildfarelse, rum er ikke krumt, det er energierne der går i kredsløb. (bevægelsesprincippet/kredsløbsprincippet)

Sig mig Holger, har du fået hedeslag eller sniffet for meget hash i sommervarmen ???

Magen til en gang vrøvl skal man lede længe efter.

Nåårh nej, der findes jo en anden tråd (elektromagnetisme) hvor der også er folk som har pådraget sig den samme hjerneblødning.

Det betyder at naturvidenskabens bedste forklaring på tyngdekraft, det er, at på magisk vis tiltrækker masse masse? Hvis dette er tilfældet kan du lige så godt opgive at forklare tyngdekraften for en niårige.

Det karakteristiske ved naturlove, er at de ikke kan forklares. Det er nogen vi opdager.

Som Wolfgang Pauli sagde:
"That is not right. It's not even wrong."

Oprigtig talt, det er ikke en forklaring der ønskes men en enkel formulering af virkningen. Ingen har endu forklaret det, og det tror jeg heller ikke sker.

Alle masser trækker i hinanden, og store masser, som Jorden, trækker så meget, at et kilogram-lod præcis vejer 1kg på jordoverfladen.
På månen vil det samme lod kun blive trukket med 1/10.
Trækkraften aftager hurtigt, i 6300km (radius) højde er den kun 1/4.

Hvad siger i når jeg nu påstår at ting altid falder i den retning hvor tiden går mest langsom, som på overfladen af en planet...

mvh Berndt

"På månen vil det samme lod kun blive trukket med 1/10."

mener du ikke 1/6 .

Hvad siger i når jeg nu påstår at ting altid falder i den retning hvor tiden går mest langsom, som på overfladen af en planet...

Så siger jeg, at før eller siden, vil alt falde i et hul, hvor tiden er gået i stå.

Så siger jeg, at før eller siden, vil alt falde i et hul, hvor tiden er gået i stå.

Når tiden er gået i stå har vi det ustabile fænomen der kaldes supernova, som kun får lov at eksistere godt 7 mikrosekunder, efter at tiden står stille.

Nu var vi så heldige at vinde to billetter til Eksperimentarium, og selvom foredraget (med praktiske forsøg) om raketter var lovlig teoretisk i starten, så var de praktiske forsøg meget enkle og anskuelige. Jeg fik da noget ud af det (gammel mat. nat.), selvom min medbragte teenager havde set de forsøg før. men var flink nok til at holde sin gamle mor med selskab. Spionkonceptet synes, han var sjovt- og det med lyd og bølger. Så der er også noget for større børn/unge.

Så jeg vil klart anbefale en skole-ekskusion, hvis budgettet rækker til det. Der er materialer mm netop til det samme: http://www.experimentarium.dk/undervisning/

Man kan også downloade materialer!

Mvh
Tine- der var der lige før påske og HADER vrimmel, men selvom der var mange børn, var det GLADE børn. ;-)

Det karakteristiske ved naturlove, er at de ikke kan forklares. Det er nogen vi opdager.

Rigtigt. På et tidspunkt slipper årsagssammenhængen op. Hvorfor der er tyndge kan vi ikke give en årsag til - og kan vi en dag forklare årsagen til tyngden (Higgs?) vil vi utvivlsomt få et problem med at forklare årsagen til årsagen.

Men vi kan med stor sikkerhed forklare hvordan tyngden virker.

Mvh Søren

Hej Søren

Så længe årsagen til noget ikke er fundet, vil mennesket altid prøve at forklare årsagen. Af natur er mennesket nysgerrig.

Jeg har et eksempel.

Vi har Newtons ligning for en planets rotationshastighed:

(GM/R)^(1/2), hvor G er den universelle gravitionskonstant og M er Solens masse.

Derudover har vi Keplers konstant

T^2/R^3 = konstant, hvor T er planetens omløbstid og R er middelradius.

Ved en simpel omskrivning af disse to ligninger, kan det vises at en plantes rotationshastighed kan beskrives ved ligningen

K/T^(1/3), hvor K er en konstant.

Så er det store spørgsmål, hvad er et år opløftet til en tredjedel?

Hvis du kan give et fyldestgørende svar på det, er der måske nobelpris at hente.

Jeg husker (svagt) et experiment da jeg læste fysik

I en glaskasse er ophængt to små kugle på en stang så de kunne svinge horisonalt. På stangen var ligeledes i fixpunktet monteret et lille spejl. Ved hjælp af en reuterlampe (i dag sikkert en laser) unne man kaste en lysplet vi spjlet op på en væg adskillige meter borte (en vægtløs viser)
Selv om der blev blæst kraftigt på glaskassen bevægede lyspletten sig ikke. så luftpåvirkninger kunne udelukkes
Bag hver lille kugle men uden for glasboksen sad der en stor blykugle som knn svinges rundt på en sådan måde at de nu sad modsat(bag- foran -- foran bag) Inden dette experiment blev udført blev en stor skala på bagvæggen justeret således at lyspletten stod i nul. Nu nlev de tunge kugler svinget og Lyspletten BEVÆGEDE SIG.
kuglerne blev svinget tilbage og pletten stod igen i Nul
Vi skulle selvfølgelig bruge det til at beregne tiltrækningskraften men for selv en 9 årig vil det virke overbevisende.

Det karakteristiske ved naturlove, er at de ikke kan forklares. Det er nogen vi opdager.

Hvordan opdagede Einstein at atomet indeholdt så enorme mængde energi?

Betragede faktisk "den kosmologiske" konstant, som en stor fejltagelse.
Men noget tyder i moderne fysik på- at det måske ikke var en fejl.
Måske kan de der konstanter erstattes og forstås i en anden referenceramme, jeg har indrømmet intet bud selv- siden superstrengteorien åbenbart er landet i gruset.

Mvh
Tine

"Kan I forklare tyngdekraften sådan at en 9-årig pige kan forstå det og derefter forklare det til sine klassekammerater? Hilsen klasselæreren"

Festligt at læse svarene. Det er nok lidt optimistiskt at spørge ingeniører til råds om pædagogik.
Men jeg vil da også prøve.
Vis en film om rumflyvning, så man ser hvordan det er uden tyngdekraft.
Derefter forklar at masser tiltrækker hinanden lidt, men når masserne er så store som jorden og månen så tiltrækker de hinanden meget og de kan kredse om hinanden ude i verdensrummet.
Og vent så med formler og filosofi et par år mere.

"Kan I forklare tyngdekraften sådan at en 9-årig pige kan forstå det og derefter forklare det til sine klassekammerater? Hilsen klasselæreren"

Det er en svær opgave, fordi ingen endnu har kunnet forklare, hvad tyngdekraft er for noget.

Einstein har forsøgt at beskrive tyngdekraftens effekt på omgivelserne ved hjælp af det krumme rum, men det forklarer ikke, hvad tyngdekraft er.

Tyngdekraften krummer rummet, visuelt set (hvad jeg selv synes er misvisende, da rummet ikke kan påvirkes), men hvad det er tyngdekraften er og hvordan den reelt virker, det er der endnu ingen forsker, der endnu har kunnet give en fornuftig eller videnskabelig beskrivelse af.

Vi kan endnu kun forklare tyngdekraften ud fra det den gør, men ikke hvad den er.

Her står alverdens videnskabsfolk på bar bund, selv om mange af dem har svært ved at erkende det.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Hvordan opdagede Einstein at atomet indeholdt så enorme mængde energi?

Einstein betragtede energitabet for et atom, der udsendte lys. Han beregnede atomet tabte masse naar det udsendte lys. Teorien er fremsat i "Ist die Trägheit eines Körpers von seinem Energiegehalt abhängig?" Annalen der Physik, 17, 1905. Hans konklusion i engelsk oversættelse lyder:

If a body gives off the energi L in the form of radiation, its mass diminishes by L/c^2.

Hvornaar han naaede den almindelige konklusion at reglen gælder for enhver energiomsætning ved jeg ikke.

Derudover har vi Keplers konstant T^2/R^3 = konstant, hvor T er planetens omløbstid og R er middelradius.

Det har altid undret mig at denne forholdsvis simple lov var den sidste af Keplers love. De to første love har krævet et umenskeligt beregningsarbejde, som kun et geni har kunnet udføre. Mens det er let at se, at omløbstiden afhænger af afstanden til solen.

Min bedste forklaring er, at Kepler kendte omløbstiderne for planeterne med stor nøjagtighed mens afstandene ikke var kendt med særlig stor nøjagtighed. Naar loven var opdaget, kunne man saa bruge den til at finde afstandene med stor nøjagtighed.

Renner Hansen

Galilei fandt ved at kaste forskellige ting ud fra det skæve tårn i Pisa, at alle ting falder lige hurtigt til jorden. Før da mente man, at tunge ting faldt hurtigere. Men det kan ikke logisk passe.

En sandhed med modifikationer. Aristoteles kendte ikke begrebet acceleration. Det han betragtede var sluthastigheden for det frie fald i luft. Et lufttomt rum var i følge A en umulighed. Det er her klart at en fjer falder langsommere end en blykugle. Helt dum var han ikke.

Jeg følte indtil idag at jeg havde nogenlunde styr på det der med tyngdekraften, men det har jeg altså ikke mere ............... fatter ikke en dyt.
Som 9-årig eller deromkring var der vel bare en stor magnet inde i midten der gjorde at vi ikke ”faldt” af.
Fakta som vi æder råt fordi tingene nu engang er som de er, og så kan vi ellers fordybe os lidt mere i detaljerne senere hen.

Vis en film om rumflyvning, så man ser hvordan det er uden tyngdekraft.

Det er nok den bedste måde at starte på:

Først vise hvordan verden ser ud uden tyngdekraft, og dernæst med tyngdekraft.

Man kan snyde regnen og solen ved at åbne en paraply, men man kan ikke snyde tyngdekraften. Det tætteste vi kommer med at "snyde" tyngdekraften er ved hurtige dyk i en parabel se filmen http://www.youtube.com/watch?v=N6ZJnIJRUCI
eller lignende.

For ethvert legeme, en kraft centralt virkende mod et massemidtpunkt. For et enkelt legeme, er alle legemets dele kraftorienteret mod dette punkt; for to ens legemer ligger punktet, massesymmetrisk mellem legemerne.
En enkel forestilling, men svær at fatte - hvad er mekanismen bag forestillingen? Dette var ikke Newtons mål, men blot at angive den kvantitative gravitionsligning.
I nogle beregninger benytter Newton en gravitionshastighed på uendelig, og det er siden spist råt - uden, ærligt, at tilføje Newtons mening, at gravitionen skulle "udbrede sig øjeblikkeligt, i grunden er fuldstændig absurt".

Her er "kraften" henvist til det geometrisk krumme rum. Kraftens størrelse er tensorberegnet ved Riemanns geometri. Som tyngdepartikler, er den rummelige udbredelseshastighed=c.
Er rummet tomt, er det helt uforståeligt hvordan tomhed kan krumme - men man har dog siden søgt at udfylde tomheden med "noget", dette vacuum er dog uafklaret.
For at gøre teorien "spiselig", måtte Einstein frarøve vores sansers fulde brug, ved at lukke os inde i en kasse, uden vinduer. Dette træk er helt uacceptabelt - at vi i mange forsøg prøver at isolere et fænomen fra uvedkommende "støj", er noget ganske andet end at gøre os blinde og døve.
Kvantitativt klarer teorien sig godt, og er den kvantitativt bedste vi for tiden har, om tyngden.

Det der gør at et æble ikke går i stykker, kaldes elektromagnetisk kraft, og det der gør at æblet ikke flyver væk fra jorden, kaldes tyngdekraft.
Lad nu børnene selv finde på eksempler, og lær dem, nogenlunde, at skelne mellem de to krafter.

Beregning. Hvis vi kalder æblet/jordens tyngde 1, hvad er da to sammenbundne æbler/jordens tyngde? Tre sammenbundne æbler?

For børn handler det om leg, og ikke om tung uforståelig videnskab.

Jeg kan godt se, at det skal holdes på et andet niveau, men det skal heller ikke blive så udvandet, at det blíver "hvad synes du selv".
Fysikken og de love man har fundet og bevist over lang tid og mange test er altså absolutte, og er ikke til afstemning og "demokrati".
Derfor: Enhver klump af stof har en masse (Kg) og den udøver en vis tiltrækning på alle andre stoffer, det kaldes kraft og måles i Newton.
Derfor hænger vi fast i Jorden, men kommer vi langt nok væk bliver tiltrækningen minimal, fordi kraften aftager meget hurtigt, når afstanden øges. Den bliver dog aldrig 0, der er altid en vis kraft ligemeget hvor langt væk man er. Og alt stof trækker i alt stof, blot afhængigt af afstand og stofmængde.
Håber det kan hjælpe.
-Svend

Alle fysikkens love - siger så godt som enhver fysiker - er de for tiden bedste vi har. Ingen love er bevist, men mange af dem har været i god overensstemmelse med mange/utallige forsøg. Ingen test er absolut - vi ved ikke på forhånd om den næste test er bedre og forkaster den forrige.

I videnskabens verden hersker der demokrati, og ofte findes konkurerende teorier side om side - men disse er meget sjældent lige gode, og som regel vil een teori vinde den brede anderkendelse - evt. indtil en bedre, vil vippe den af pinden.

Prøv at stå med en jernkugle på 1 kg. og føl tyngden.

Nu stiller du dig oven på en stor elektromagnet og så bliver der tændt for den og du vil nu mærke en ekstra tyngde på jernkuglen, men nu er tyngdekraften magnetisk.

Ud fra dette simple forsøg er det nu muligt at konkludere, at tyngdekraften er en kraft i lighed med den elektriske og den magnetiske.

Det er nu muligt at begynde at tænke på, hvad tyngdekraften egentlig er for en kraft.

Er tyngdekraften en kraft der har et kraftfelt ligesom de to andre omtalte kræfter og har dette kraftfelt to ladninger ligesom de to andre?

Det elektriske og det magnetiske kraftfelts ladninger har fået tilnavnet +/- og N/S.

Hvad skal tyngdekraftens ladningspoler betegnes som?

For at give tyngdekraftens ladningspoler et navn, skal vi forstå hvordan de virker.

Det kunne tænkes, at tyngdekraftens ladningspoler er virkende i et rumplan, hvor de to ladningspoler er vinkelret på hinanden.

Det vil få to stofmasser til at tiltrække hinanden, fordi de begge udstråler et kraftfelt med en lodret ladning op fra sit centrale tyngdepunkt, mens at stofmassen i sin kugleflade har den anden feltladning, som dermed altid vil være vinkelret på den anden feltladning.

Når så stofmassens lodrette feltladning rammer en stofmasses kugleflades feltladning, sker der en tiltrækning.

De to stofmassers lodrette feltladninger, påvirker ikke hinanden, da de ikke har en stofmasse bag sig i påvirkningsretningen, der vil ligge vinkelret på stofmassernes kugleflade og derfor ingen masse have som ballast.

Når to stofmasser derimod nærmer sig hinanden, vil deres kuglefladeladninger ligge parallelle og der have masse bag sig, hvorved at stofmasserne vil frastøde hinanden.

Da to stofmasser sjældent kommer så tæt på hinanden, at deres vandrette kuglefladeladninger frastøder hinanden, har vi formentlig aldrig oplevet noget sådan. For de to kraftladninger vil få stofmasserne til at være i en ligevægtsbalance, så stofmasserne aldrig vil komme til at frastøde hinanden.

Det er blot et forslag til forståelse af tyngdekraften, så den kommer i balance med de andre kræfter vi ellers kender.

Det kunne også være muligt, at det kan lade sig gøre at frembringe et tyngdefelt, ved hjælp af de elektriske og magnetiske kræfter, men det tyngdefelt vil være så lille i forholdet til den mængde af energi der skal bruges, at det vil være nærmest umuligt at frembringe.

For at frembringe et tyngdeflet på størrelse med det der er ved en stofmasse på 1 gram, skal der bruges mindst lige så meget energi som selve stofmassens egen masse repræsenterer og så kan I jo nok forstå, at det nærmest er umuligt at frembringe et tyngdefelt der kan detekteres.

Det kan endog være, at der eksisterer stofmasser der ingen tyngdekraft indeholder. Men de stofmasser befinder sig langt væk fra galakserne, måske i de store tomrum der er mellem galaksernes trådstruktur eller sæbeboblestruktur.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Rigtigt. På et tidspunkt slipper årsagssammenhængen op. Hvorfor der er tyndge kan vi ikke give en årsag til - og kan vi en dag forklare årsagen til tyngden (Higgs?) vil vi utvivlsomt få et problem med at forklare årsagen til årsagen. Men vi kan med stor sikkerhed forklare hvordan tyngden virker.

I nogle tilfælde, kan vi også forklare konsekvensen, hvis tyngden ikke havde eksisteret. Vil det så være muligt, at have et univers? Hvordan vil "big-bang" have udviklet sig? Vil liv kunne eksistere?

Selvom det tydeligvis ikke havde gået, uden tyngdens tilstedeværelse, er det dog ikke en tilstrækkelig forklaring på eksistensen. Der kunne jo have været noget andet i stedet, der var enda bedre.

Vi må antage naturreglerne som tilfældige, der måske er dannet ved big-bang, eller kort tid efter - dog så er de dannet på en måde, så universet blev konsistent, og kunne leve mange milliarder af år. Var der begået en fejl, så var det nok blevet en ommer.

Derudaf kan vi så konkludere, at når vores univers slår fejl, og alt sluges af sorte huller - så vil måske også alle vores fysiske love forsvinde. Men, universet forsøger måske endnu engang, med nye fysiske love, og prøver indtil der igen kommer et univers, hvor der er liv der kan spørge, og at det ikke er en ommer.

Teoretisk set, kan universet måske også have kendt fremtiden, på det tidspunkt at den blev skabt, og derved have skabt universet, så det blev levedygtig. Måske har det endog taget hensyn til, at der i universet skulle være mulighed for liv, så at universet faktisk vil blive opdaget, og ikke skulle gå om, fordi ingen så universet.

Til en vis grad, kan universets regler derfor forklares udfra kravet om konsistens, levedygtighed, og mulighed for eksistens af liv, og komplicerede maskiner såsom computere. Et univers, hvis regelsæt ikke tillader et program, eller en PC, vil sandsynligvis hellerikke rumme liv.

Havde tyngden ikke eksisteret, så havde universet dybest set ikke hængt sammen. Dog, er det ikke forklaring nok, da noget andet vil kunne have erstattet tyngdekraften.

Hej Lars
Det er fint at nogen vil tænke alternativt, men ærlig talt er dine forestillinger yderst luftige; i nogen tid op til Ørsteds elektromagnetiske opdagelse, havde man haft mistanke til forbindelsen elektricitet/magnetisme. Opdagelsen var ikke så overraskende, som at konstatere at der ikke var tale om centralkræfter, som man ellers troede var enerådende i kraft-verdenen.
På mange punkter er tyngde og elektromagnetisme ekstremt forskellige, og vi kan ikke fifle og fuske dem ens, eller lade dem være i familie med hinanden. Einstein forsøgte forgæves i 30 år.
I dit forsøg med kuglen på 1 kg, vil en seriøs fysiker nemt afsløre to, og ikke een, kraft.
At finde tyngdens modsætning, frastødning, kræver indsigt i fysikkens grundlæggende fænomener.

og slip den,så vil du iagttage tyngdekraften virkemåde. kast den hårdt nok rundt om jorden, og så vil den blive ved med at falde rund om jorden. kast hårdere og den vil fortsætte ud i rummet.
tyngdekraften er altså en kraft der tiltrækker med en bestemt styrke der kan overgået af en andet styrke, som fart.
hvis så du står på månen er denne kraft som hiver i bolden mindre. man kan så tænke sig til at jo større det som tiltrækker er, jo mere tiltrækker det.
en sjov ting er at vægt ikke betyder noget for hvor hurtig noget falder i forhold til tyngdekraften.
ingen ved hvordan tyngdekraft hiver i ting, lige som ingen ved hvordan magneter hiver i hinanden. men vi ved hvad der skal til for at de gør det.

Tyngdekraften er måske ikke så svær at forklare, for vi mærker den alle, men at lette og tunge ting falder lige hurtigt er måske interessant.
Forklaringen er jo at i lette ting trækker tyngdekraften mindre, men de lette ting er også lettere at bevæge. Prøv at kaste en lille eller stor sten.
Det heldige er så, at tyngde kraften følger med den kraft der skal til at bevæge tingen, således at de falder lige hurtigt.
Hvor lette ting er at bevæge kaldes masse, og tyngdekraftens træk i dem kaldes også populært for vægt.
Det er rigtig svært at gøre det både simpelt og væsentligt.