Tvindmøllen kører stadig

På mandag er det 25 år siden, at første spadestik blev taget til den legendariske Tvindmølle. Møllen kører stadig - og har produceret strøm siden 1978; dog langtfra så meget som planlagt.

For 25 år siden var Tvindmøllen med en effekt på 2 Megawatt en uhyrlig stor vindmølle.

I dag er 2 MW vindmøller lige netop blevet kommercielt tilgængelige i den eventyrlige udvikling af den danske vindkraftbranche, som ingen havde forestillet sig dengang. Tvind-sloganet »Lad 100 møller blomstre« blev blot mødt med en hovedrysten. 25 år senere snurrer omkring 6.000 vindmøller i det danske landskab. I 1998 var det en samlet effekt på 1.442 MW vindkraft.

Mens tingene tog fart på det kommercielle møllemarked, har Tvindmøllen relativt upåagtet stået og produceret strøm
- ikke uden problemer og ikke tilnærmelsesvis så meget som planlagt.

Rent teknisk har designet af moderne store vindmøller dog ikke ændret sig væsentligt i forhold til Tvindmøllen. Også i dag hedder det trevingede hurtigløbere med variabelt omdrejningstal, drejelige vinger og frekvensomformer - og hvad holdbarhed angår, har møllen såvidt vides overlevet alle sine store megawatt-kolleger fra dengang.

Spørger man folk i vindkraftbrancen i dag, så er vurderingerne ret enslydende: At Tvindmøllen dengang havde uendelig stor politisk betydning som symbol på, at det kunne lade sig gøre at skabe et vægtigt alternativ til a-kraft. Og som kraftcenter - i dag ville man nok kalde det Windpower-Valley - for alle, der gik og rodede med vindkraft på et eller andet plan.

Bygget af amatører

At Tvindmøllen oven i købet blev bygget af en flok total amatører, hvoraf meget få havde haft værktøj i hånden før (heriblandt denne artikels forfatter) - det gjorde ikke symbolværdien mindre. Tvinds adelsmærke har altid været, at »man kan, hvad man vil » kombineret med en ikke særlig flatterende skepsis over for eksperter. Så da spadestikket til vindmøllen blev taget den 29. maj 1975, foregik det ved hjælp af 400 »kammerater« bevæbnet med teskeer !

Ekspertholdningen til trods forstod Tvinds leder, Amdi Petersen, alligevel at hente viden og ideer hos udenlandske og indenlandske eksperter, der bidrog med at designe og beregne den kæmpestore mølle, blandt andet folk fra både Risø og DTH. Selve maskindesignet blev udført af en lokal rådgiver, maskiningeniør Lars Svanborg, tårnberegningerne af Hans Jørgen Lundgaard Laursen.

Selvfølgelig blev der lavet meget om, og selvfølgelig tog det hele meget længere tid end planlagt, men da møllen kørte rundt første gang i foråret 1978, var det faktisk blevet en ret god vindmølle. Og hen på efteråret begyndte den så at producere strøm til Ringkjøbing Amts Højspændingsforening.

Så spredtes det 20-30 personers store byggehold for alle vinde, og møllen gik ind i en driftsperiode. Efter den tid var - og er - det svært at få reelle informationer om, hvordan det egentlig går med vindmøllen. For eksempel blev møllen taget ud af den landsdækkende vindstatistik, som Danmarks Vindmølleforening kører, og hvor vindmøllernes energiproduktion er listet op.

På halv kraft

En ting, som blev meldt mere offentligt ud, var dog, at møllen kun skulle køre på halv kraft - med en maksimal effekt på 900 kW i stedet for 2 MW. Begrundelsen var dels, at skolerne ikke kunne aftage al energien og derfor hellere ville have en mindre ydende mølle, der til gengæld kunne holde i flere år; dels at det viste sig, at vingerne ramte tårnets egensvingningsfrekvens ved 27 omdrejninger/minuttet, hvilket med tiden kunne få katastrofale følger for holdbarheden. Så hvor vingerne før ydede deres maksimale ved 36 omdr./min., blev vingedrejningssystemt blokeret, således at vingerne maksimalt kommer op på 22 omdr./min. - svarende til en ydelse på 900 kW i effekt.

En anden ting, som det var svært at holde hemmeligt var, at én af de store og fem ton tunge vinger faldt af - heldigvis uden at nogen kom til skade. Det førte til, at man skiftede alle tre vinger ude med nye fabriksfremstillede i 1993.

Hvad der ikke er talt højt om er, at møllen faktisk kun har produceret en brøkdel af, hvad den kunne - også selvom den er nedgraderet til 900 kW. Hovedårsagen er, at møllen stort set aldrig har kunnet køre automatisk, blandt andet fordi krøjemaskineriet - som er en meget robust opbygget konstruktion med nogle tandsegmenter, der griber ind i drejekransens fortanding - aldrig er blevet automatiseret. Så hvis møllen skal køre, skal den overvåges hele tiden og drejes rundt efter vinden.

Ifølge Tvinds egne tal havde møllen indtil sidste år produceret i alt 12,5 mill. kWh, mens en moderne automatisk styret mølle på samme placering kan levere 1,7 mill. kWh årligt, hvilket vil sige knap tre gange så meget på 20 år. Hertil kommer, at frekvensomformeren, som skal lave strømmen om til en konstant effekt på 50 hertz, kun kan aftage 450 kW og at resten af strømmen skal bruges til varmt vand, som kræver, at Tvind er befolket af mange mennesker. Det har ikke helt været tilfældet.

En invitation fra Tvindkraft til de »gamle« møllebyggere sidste sommer satte fokus på disse problemer, som både skyldes, at behovet for strøm er lille, og at der ikke er hverken teknisk, politisk eller økonomisk focus på møllen som sådan. Besøget viste også, at maskinkabinen i toppen lignede sig selv og kun bar få spor af godt 20 års drift - og at der måske et eller andet sted i koncernen alligevel var interesse for at opgradere møllen.

I skrivende stund har Tvindkraft dog endnu ikke bestemt sig til, om det skal ske, selvom en ekspertgennemgang af møllen såvidt vides har konkluderet, at der var teknisk og økonomisk fornuft i en ombygning:

  • Vi overvejer i øjeblikket , om vi skal foretage en udbygning af møllen med henblik på at få den til at producere mere strøm. Overvejelserne vil være bragt til ende i løbet af dette år, meddeler talsmand Poul Jørgensen fra Tvindkraft.

Skabte nye forskningsmiljøer

Peter Hjuler, programleder for vindkraftforskningen på Risø, som selv arbejdede med et delprojekt på Tvindmøllen, nemlig lynafledersystemet: Tvindmøllen satte på en række områder gang i en egentlig forskning inden for vindkraft. For eksempel gik Risø i gang med at arbejde med aerodynamik, efter at tre personer fra Risø sagde ja til at udforme og beregne Tvindmøllens vinger. Det var Helge Petersen, Per Lundsager og Peter Steen Andersen.

I forbindelse med Tvindmøllen blev de første vindressource-vurderinger foretaget for at man kunne finde ud af, hvor meget energi møllen ville kunne lave – en disciplin vi i dag har udviklet utrolig meget. Og endelig blev der i de år skabt et helt vindkraftmiljø på DTH af folk, som samarbejdede med Tvind om forskellige projekter – og hvorfra vindkraft-kloge folk har spredt sig videre ud i branchen og også Risø, hvor vi via Prøvestationen – som afdelingen dengang hed – har sat vores afgørende præg på udviklingen af vindkraftbranchen – især hvad angår sikkerhed.

Kommentarer (0)