Tv-fremtiden: Internettet haler ind på traditionelle broadcast-teknologier

Fjernsynet, der har over 100 år på bagen, er på vej mod en dekonstruktion, hvor højtalere, funktionalitet og skærm bliver skilt ad, mens de traditionelle broadcast-teknologier nok kommer til at bestå lidt endnu, lyder det fra DR.

Som flere nok har bemærket, så har et moderne tv-apparat ændret sig en del i forhold til de apparater, der fandtes for bare 20 år siden. Faktisk er der i dag mere tale om blot en skærm frem for et apparat som sådan. En udvikling, som seniorkonsulent i Danmarks Radio Carsten Corneliussen kalder 'dekonstruktion'.

»Et gammeldags fjernsyn stod henne i hjørnet pakket ind i en træblok. Det er netop blevet til en fladskærm og til en set-top-boks og til et eksternt surround sound-anlæg. Man har taget et fuldstændigt lukket system, som man altid har kaldt for fjernsynet eller fjernsynsapparatet, og så har man dekonstrueret det ved at flytte billedflade og lydflade ud i egne systemer,« siger han.

Carsten Corneliussen påpeger, at der ved at dekonstruere det gammeldags tv-apparat, er opstået en hel anden mulighed for fleksibilitet, fordi brugerne nu selv har mulighed for at sammensætte de enkelte komponenter, der tidligere sad inde i fjernsynsapparatet.

Læs også: Se tv-udviklingen gennem tiderne

Og en anden udvikling - i forlængelse af dekonstruktionen - er, at komponenterne ikke længere behøver være fysiske som sådan. Eksempelvis forsøger både Apple og Google at få en bid af det lukrative mediemarked med løsninger som henholdsvis Apple TV og Google TV, der hovedsageligt består af internetstreaming af medieindhold. På den måde bypasser de to konglomerater helt traditionelle broadcast-teknologier og udbydere som DVB-T og eksempelvis Yousee.

Det er en anden udvikling, som Carsten Corneliussen og DR følger nøje, altså internettet som bæremedie, og han påpeger da også, at elementerne i hans dekonstruktionseksempel, der mest bestod af hardware som en højttaler, i princippet lige så godt kunne bestå af softwarekomponenter, hentet eller købt via nettet.

Åbne standarder

Hvorvidt man engang udelukkende kommer til at sende via nettet, er for tidligt at sige noget om, fortæller Carsten Corneliussen, men fra politisk hold er public service-stationen blevet pålagt at møde danskerne, hvor de er. Og det vil blandt andet sige på internettet. Derfor har Danmarks Radio udviklet DR Nu, som er en online-tjeneste, hvor DR's tv-programmer samt DR's kanaler kan følges - sidstnævnte live.

»Vi gør det samme på åbne platforme, som det er muligt at gøre på lukkede. Det er vigtigt at holde fast i, at vi ikke indgår på tredjeparts-platforme og i tredjeparts-forretningsaftaler,« siger Carsten Corneliussen med henvisning til, at DR bestræber sig på at bruge åbne formater i forbindelse med formidling af medieindhold.

Selvom DR i stigende grad satser på distribution via nettet, så kan Carsten Corneliussen også sagtens få øje på flere faldgruber ved distributionsformen.

»Den udvikling, der er på nettet, går rigtig hurtigt, og hypen er stor, men det er altså ikke blevet et massemarked endnu. Og jeg tror selv på, at der går adskillige år, før man forretningsmæssigt kan begynde at tale om, at man nu også skal lukke DTT-nettet (det digitale broadcast-net i Danmark, red.),« siger han.

Hvis det traditionelle broadcast-net blev omlagt til internet, så kunne det meget vel også samtidig betyde enden på virvaret af broadcast-standarder, som forbrugerne bliver bombarderet med i forbindelse med indkøb af nyt udstyr. Altså standarder som DVB-T, DVB-T2, MPEG2 og MPEG4.

Ved overgangen til ren internet-transmission ville transmissionsstandarderne formentlig i vid udstrækning kunne erstattes af software, som vil kunne opdateres uden at udskifte hardwareudstyr løbende, dog med det forbehold, at processorkraften rent hardwaremæssigt skal være til stede.

Carsten Corneliussen anerkender, at der er flere fordele ved at overgå til ren internettransmission i forbindelse med broadcast, men kan dog også få øje på flere ulemper. Først og fremmest, så er internettet i dets nuværende form en upålidelig størrelse, hvor det kan være svært at garantere en minimum-kvalitet - også kaldet quality of service eller QOS, fortæller han.

Og så vil der også komme en udfordring i forhold til at transmittere datastrømmen til forskellige formater, så den bedste kvalitet - eller i hvert fald en acceptabel kvalitet - kan opnås på henholdsvis en skærm i tablet-størrelse og så en 50" fladskærm.

»På tablet vil kravene være anderledes end på en storskærm til 20.000 kroner. Det kommer til at give alle kæmpemæssige problemer - ikke bare for indholdsleverandøren, men også idistributionsleddet omkring formatteringen, middlewaren og ikke mindst i forhold til rettigheder,« siger Carsten Corneliussen.

Kommentarer (17)

Hvis nogen nu tror, at denne logiske og konsekvente udvikling om adskillelse af funktionerne understøttes, tror man forkert. Fjernsysnsfabrikanterne tør ikke markedsføre et apparat uden højttalere; af angst for, at ingen køber det. Altså udstyres det med snyde-højttalere på størrelse mad en tokrone og en mærkat med påskriften "Incredible sound". Så kan kunderne tro, hvad de vil.

Når så kundesupporten er 3 uger om at finde ud af, at der ikke er muligheder for tilslutning til eksterne anlæg, så er fidusen svær et få øje på.

Ja, det er et af Philips dyrere apparater i 8000-serien, jeg skriver om.

  • 0
  • 0

Er det ikke temmelig ligegyldigt hvordan HW'en udvikler sig. Fjernsynet blev (tilsyneladende) opfundet for over 100 år siden, dampmaskinen for 300 år siden. Har vi i mellemtiden brugt det til noget fornuftigt?

  • 0
  • 0

... Altså udstyres det med snyde-højttalere på størrelse mad en tokrone og en mærkat med påskriften "Incredible sound". Så kan kunderne tro, hvad de vil. Når så kundesupporten er 3 uger om at finde ud af, at der ikke er muligheder for tilslutning til eksterne anlæg, så er fidusen svær et få øje på. Ja, det er et af Philips dyrere apparater i 8000-serien, jeg skriver om.

Er det fordi du ikke har en indgang svarende til hvad de tilbyder på 8000-serien?
Digital audio out (optical)

  • 0
  • 0

Nu er DR nok ikke lige den kilde jeg vil læne mig op af når jeg vil høre om fremtidige kilder til elektroniske medier.

  • 0
  • 0

Fjernsynet, der har over 100 år på bagen, er på vej mod en dekonstruktion

De første, der i 1930 så fjernsyn i Danmark, måtte nøjes med hjemmebyggede fjernsyn og engelske og tyske udsendelser sendt på mellembølge.
Kvaliteten er nu så ringe (lutter genudsendelser), at det kan være lige meget med at have et fjernsyn.

  • 0
  • 0

Højttalerproblemet skal nok ikke være som B&O løsningen med er uskøn lydflade under selve skærmen . En beskæmmende løsning !
Så hellere eksterne lydgivere , eller i alt fald mulighed for via stik at tilkoble et avanceret lydsystem. .

  • 0
  • 0

Ja bare man kunne få TV. Jeg har selv Yousee, og det fungerer fint. Jeg kører med gammeldags CRT, for jeg får vabler i øjnene når jeg ser på hakkende eller uskarpe billeder på de fladskærme som der findes når der panoreres. Signalet der sendes, er ikke særligt godt. Jo på analog, er det nogenlunde, men på digital, SD er det ikke særligt godt. HD kanalerne står godt, dog ikke DRHD, som kun er 704p eller noget i den stil. Lidt bedre end analog FLOT. Kanal5 HD, er i 1080i, så det er pænt, men kun hvis man afvikler det på en PC, som har regnekraft nok. Så jeg glæder mig til der kommer noget hardware som kan afvikle det der sendes.

Kabel TV, er sådan set et meget godt koncept. Den dag man slukker for de analoge kanaler, og det hele bliver i HD, så bliver det nok ikke så tosset. Det er jo også lidt skægt at noget også rykker den anden vej. (DOCSIS), hvem havde lige troet at man skulle have internet i TV stikket. mvh, Erik.

  • 0
  • 0

Griner....du er en af de sjældne som endnu ikke har konstateret at der findes billige plasma fjernsyn som faktisk er hurtigere end et gammelt CRT fjernsyn men vælger at sidde foran et gammelt tv der kører en opløsning på sølle 576p.

Om signalet er 720p eller 1080i gør ingen forskel med mindre du har et gigantisk tv og sidder tæt på det....

Sidder du foran et 32 eller 42" i en afstand af +3meter vil du ikke kunne fortælle hvilket tv der kører med det ene eller det andet signal.

Ser man TV over sin pc har processoren i computeren ingen betydning, det er ene og alene tv modtageren der beregner signalet, den er enten indbygget eller leveres som en ekstern enhed.

  • 0
  • 0

Hej Claus. Jo jeg kunne selvfølgelig godt have nævnt plasma, men jeg syntes allerede jeg havde skrevet rigeligt. De plasma TV jeg har set på som har et godt billede, ligger desværre på nogle hundrede watt. Så jeg venter lige lidt. Vedr. processorkraft, så er det kun når jeg modtager mpeg2, at min processor ikke laver ret meget, da der er hardware behandling på mit TV tuner kort DVB-C. Når der modtages mpeg4, så skal processoren dog lave lidt. mvh, Erik

  • 0
  • 0

Nu er DR nok ikke lige den kilde jeg vil læne mig op af når jeg vil høre om fremtidige kilder til elektroniske medier.

Nej - slet ikke, hvis man gennemgår deres hidtidige evner til prognoser.

DR politisere og så forbliver man ikke troværdig ret længe.

DAB (:lol:), DVB-T forestlået som 16-QAM, DR-HD tidligst i 2012, Nyt radiohus fordi der skulle lægges fiberkabler til 720p i Gyngemosen. (mere :lol:), Ja, bare at bygge til fleksibilitet og så bygge i beton ( :lol:^2).

Lars :)

  • 0
  • 0

Er det nu et dansk ord "dekonstruktion"? Har det den omtalte betydning?
Er det ikke blot engelsk 'halv-slang' med et 'c' erstattet af et 'k' ?
Modulært forbrugerelektronik har man forsøgt i årtier - det er der ingen besparelse i og det går slet ikke i de lavere prisgrupper.

Kunsten er at få flere nyheder med, hver gang man køber nyt.

Nej, det er ikke til at bygge gode højtalere og få plads til alle stik i/bag en få mm tyk skærm - derfor - IMHO.

Lars :)

  • 0
  • 0

"Hvis det traditionelle broadcast-net blev omlagt til internet, så kunne det meget vel også samtidig betyde enden på virvaret af broadcast-standarder, som forbrugerne bliver bombarderet med i forbindelse med indkøb af nyt udstyr. Altså standarder som DVB-T, DVB-T2, MPEG2 og MPEG4."

Det er klart, at der i et vist omfang bruges andre standarder ved levering over internettet - det er også klart, at de fleste får en internet 'router' som en del af aftalen med internetleverandøren og dermed undgår alle tekniske overvejelser.
Men der er da bestemt ikke færre standarder blandt fiber, ADSL 1, 2 med og uden +, VDSL eller via kabel - DOCSIS med og uden EURO- og i v1, v2, v3 og måske snart v4. EURO-DOCSIS anvender faktisk selv DVB-C til internet download kanalen.
Hvordan er det lige med IP multicast og udstyr dertil ? eller IP v6 ? Jeg spør' bare!

Og så er vi slet ikke kommet trådløst i luften endnu (der skal massive mængder af TV signaler nu også kun op via de top-effektive DVB-T2 og DVB-S2 protokoller)

MPEG-2/4 eller den kommende HEVC standard har jo intet med transmission at gøre - intet. Som bekendt er det digitale standarder for kodningen/komprimering af video. Skal man dekomprimere MPEG-2/4 energiøkonomisk er det i almindelighed bedst med en specialchip dertil. Det er også langt billigst når vi taler om 'TV antal'.

Lars :)

  • 0
  • 0

Ser man TV over sin pc har processoren i computeren ingen betydning, det er ene og alene tv modtageren der beregner signalet, den er enten indbygget eller leveres som en ekstern enhed.

Jo hvis der ikke er hardwareacceleration af dekodningen af mpeg2/mpeg4. Eller der ikke er passende driver til at grafikkortet kan udnyttes til det. Så betyder processoren noget.

Min sundtek usb tv-tuner har ikke hardwareacceleret dekodning, det samme gælder mig bekendt også andre tilsvarende tunere.
Og understøtningen af mit ION grafikkort mht. hardwareacceleration er ikke god nok til at det kan dekode HD. Det skulle virke godt nok med DirectX, men det gør det ikke med VDPAU.

Det bliver rigtigt godt når vi får danske leverandører af internetbaseret tv. Det der mangler ved eks. Netflix er at man ikke kan se de danske kanaler der.

  • 0
  • 0

Vil give ”bare man kunne få TV” ret i nogle af hans antagelser, mange kanaler i digital (ved ikke hvorfor) ligner noget der er optaget med highspeed shutter, men stadig 50 billeder pr sekund (eller 25), hvorfor hvert enkelt billede bliver skarpt, men det ser unaturligt ud.

Jeg tror bestemt internet Tv eller service vil komme lynhurtigt fra nu af. Hvorfor nævner jeg service? Fordi at f.eks. stofa og yousee har en service der gør at man kan se alt (næsten) som er udsendt inden for de sidste 24 timer (eller uges tid), så man kan gense det når man har lyst. Ved godt det ikke er direkte internet tv, men en kommunikation mellem mig og udbyder. Tilmed byder de også på at jeg kan se deres udsendelser over nettet på ipad osv. Det betyder igen at jeg kan se de kanaler (stort set) jeg har derhjemme i sommerhuset og det betyder at når ungerne har været lidt hysteriske eller for længe om at hente fredagsslik, så kan de stadig se alle tegnefilm helt fra starten af, og jeg kan selv se det der kommer bagefter fra en anden kanal, selv hvis vi er forsinket.

Så internet (og service) betyder at jeg ikke længere er bundet op af tv'et på et bestemt tidspunkt.

Der ud over er der internet show (revision 3) hvor jeg som seer er den vigtigste i hele verden og jeg kan maile dem spørgsmål og de bedste og ment ens bliver samlet op og besvaret, så jeg selv føler jeg er en del af showet.

Kortafgift for at se TV, mod en noget billigere pris for at se det på nettet, eller viasat man også kan købe på nettet, hvor man så slipper for reklamer

  • 0
  • 0

... Smart nok, da lyd og billede alligevel ikke følges mere.
Går vi bare 15 tilbage, var alle TV stationer hysteriske med de tekniske specifikationer, Luminans skulle sidde lige i skabet, 100%, chroma skulle være 100% i fase, lyden skulle ligge på +6 dB, og ikke 1 dB mere eller mindre.
Lyssætning brugte man masser af tid på, og fotograf eller redigeringstekniker skulle stå skoleret, hvis noget overskred specifikationerne. For externe producenter var det en afvisning, hvis ikke alt var som foreskrevet.
Hvad ser vi i dag. Live TV sendt via IPhone eller Internet, lyd via telefon, ingen lyssætning, billed og lydudfald, videoservere der ikke lige kunne afvikle indslaget, en lydmand der sidder og sover, og lukker op for de forkerte kilder - og så lige den med billede og lyd der ikke er lipsync.
Alt i alt, alle de fejl og mangler lokal TV havde i opstartfasen.
Velkommen til fortiden :-)

  • 0
  • 0

Indføres på nettet, så vil jeg nok se tv på min bærbare....

Det tager formentlig mange år endnu! DR NU har det fx ikke, og mine høreapparater har ikke BlueTooth/tilsvarende. Teleslynge er en mulighed, men så kan jeg ikke se tv og tale med andre mennesker. Eller jo, det er teknisk muligt, men giver dårligere lydkvalitet. Og lydkvalitet er jeg efterhånden ret hysterisk med, da det er anstrengende og ekstremt trættende med dårlig lyd.

Det er en kæmpe hurdle!

Derimod har jeg overvejet om, vores gamle små B&O højtalere skulle til ære og værdighed igen, men de virker formentlig ikke med vores skærm (vores "tv" eren 22" fladskærm til computere. Den er godt nok lige lille nok, men vi har ikke råd til at skifte udstyr hvert andet år. Og fiber får vi aldrig... )

Mvh
Tine- PIIV!

  • 0
  • 0