Dobbelte sorte huller
Hvis man forestiller sig 2 sorte huller, der er i perfekt kredsløb omkring det samme punkt - hvad ville der så ske, hvis man stilte sig i midten ?
Tunge stjerner lever som vampyrpar
Nye undersøgelser ledet af astronomen Hugues Sana fra University of Amsterdam og foretaget med ESO's Very Large Telescope (VLT) viser, at de fleste lysstærke, tunge stjerner, der driver galaksers udvikling, ikke lever alene.
Næsten tre fjerdedele af disse stjerner har en ledsagerstjerne, der kredser tæt på. Det er langt flere, end hidtil antaget.
Overraskende nok har de fleste af disse par gensidige vekselvirkninger som overførsel af materiale fra den ene stjerne til den anden, og omkring en tredjedel forventes i sidste ende at smelte sammen til en enkelt stjerne.
Universet er et mangeartet sted, og mange af dets stjerner er meget forskellige fra Solen. Astronomerne har anvendt VLT til at studere O-type-stjerner, hvilket er stjerner med en meget høj temperatur, som er meget tunge og meget lysstærke.
Disse stjerner har korte og voldsomme livsforløb og spiller en nøglerolle i galaksers udvikling. De er også forbundet med ekstreme fænomener som 'vampyrstjerner', hvor en mindre ledsagerstjerne suger materiale væk fra overfladen af sin større nabo, samt gammaglimt.
30.000 grader varme
Astronomerne har brugt VLT til at studere 71 O-type enkelt- og dobbeltstjerner i seks nærtliggende unge stjernehobe i Mælkevejen.
Sådanne O-type-stjerner er enorme. De har en masse, der er 15 gange større end Solens eller mere og kan være op til en million gange mere lysstærke.
Disse stjerner er så varme, at de skinner med et klart blåhvidt lys og har en overfladetemperatur på mere end 30.000 grader Celsius.
Mere vigtigt er det dog, at holdet har fundet ud af, at andelen af disse par, der er tætte nok til, at stjernerne kan vekselvirke (gennem sammensmeltning af stjerner eller ved overførsel af materiale ved såkaldte vampyrstjerner), er langt større end nogen havde forestillet sig. Det har afgørende betydning for vores forståelse af galakseudvikling.
Vindene kan udløse stjernedannelse
O-type-stjerner udgør kun en brøkdel af 1 procent af stjernerne i Universet, men de voldsomme fænomener, der er forbundet med dem, har en uforholdsmæssig stor effekt på deres omgivelser.
Vindene og chokbølgerne, der kommer fra disse stjerner, kan både udløse og stoppe stjernedannelse, og deres stråling driver klare stjernetågers glød.
Deres supernovaer beriger galakser med de tunge grundstoffer, der er nødvendige for liv, og de er knyttet til gammaglimt, der er blandt de mest energirige fænomener i Universet.
O-type-stjerner er derfor involverede i mange af de mekanismer, der driver udviklingen af galakser.
Astronomerne anslår, at sammensmeltninger vil være den ultimative skæbne for 20-30 procent af O-type-stjernerne. Men selv det i sammenligning skånsomme vampyrstjerne-scenario, som står for 40-50 procent af tilfældene, har en afgørende virkning, på hvordan disse stjerner udvikler sig.
Dobbeltstjerner er helt almindelige
Indtil nu har astronomer overvejende antaget, at tunge dobbeltstjerner i tæt kredsløb om hinanden var en undtagelse, der kun var nødvendig for at forklare eksotiske fænomener som røntgen-dobbeltstjerner, dobbeltpulsarer og dobbelte sorte huller.
Den nye undersøgelse viser imidlertid, at for at fortolke Universet korrekt er denne forenkling ikke mulig: disse sværvægts-dobbeltstjerner er ikke bare almindelige, deres liv er også grundlæggende forskellige fra enkeltstjerners.
Den eneste information, astronomerne har om fjerne galakser, kommer fra det lys, der når teleskoperne. Uden at gøre antagelser om, hvad der er ansvarligt for dette lys, kan de ikke drage konklusioner om en galakse, såsom hvor tung og gammel den er.
Undersøgelsen viser nu, at den hyppige antagelse om, at de fleste stjerner er enkeltstjerner, kan føre til de forkerte konklusioner, påpeger astronomerne bag de nye undersøgelser.
De nye resultater offentliggøres i det seneste nummer af tidsskriftet Science.
Dokumentation
Læs også
Re: Dobbelte sorte huller
Hvis man forestiller sig 2 sorte huller, der er i perfekt kredsløb omkring det samme punkt - hvad ville der så ske, hvis man stilte sig i midten ?
Hvis man er et punkt ville det vel ikke ske noget. Men det er man ikke, så det handler om tyngdegradienten omkring punktet. Hvis hullerne er meget tæt på hinanden vil man blive flået i stykker.
Men det samme bliver man hvis man kommer så tæt på et enkelt hul at tyngdegradienten bliver meget stor. Her bliver man bare trukket ud som spaghetti.
Re: Dobbelte sorte huller
Jeg går ud fra, at du med "i midten" mener det sted, hvor gravitationen trækker præcis lige meget fra hver side, dvs. det såkaldte Lagrangepunkt 1, og at de sorte huller enten ikke roterer, eller at de roterer perfekt ens.
Der er to svar:
Er du langt fra de sorte hullers eventhorisont (ved roterende sorte huller, så fra deres ergosfære): Der sker intet, du bliver endda hængende, der hvor du placerede dig.
Er du for tæt på de sorte hullers eventhorisont: Din familie får udbetalt din livsforsikring, for så sker der det, Søren skriver.
Så længe man er langt fra et sort huls eventhorisont, opfører gravitationen sig som ved alle andre objekter.
Hvis f.eks. Solen blev erstattet af et sort hul med samme masse, ville vi ikke mærke andet til det, end at her pludselig blev meget mørkt - nå, ja, alt liv på Jorden ville selvfølgelig dø af kulde, Jorden ville fryse til og den slags, men ellers sker der intet specielt.
Sært
Det er nu sært at dens masse kun er 15 gange større end Solens - jeg har et program der er udviklet af et geni og iflg. hans beregninger så er den store stjerne mindst på 30 mio. solmasser - mindst og dens overflade temperatur på over 40 billioner K og så ligger den i en afstand af kun 360 lysår væk ;)
Re: Sært
Det er nu sært at dens masse kun er 15 gange større end Solens - jeg har et program der er udviklet af et geni og iflg. hans beregninger så er den store stjerne mindst på 30 mio. solmasser - mindst og dens overflade temperatur på over 40 billioner K og så ligger den i en afstand af kun 360 lysår væk ;)
Nu må du ikke være for ond ved Stig, for trods uddannelsen på både uni og DTU med topkarakterer, har han sine vanskeligheder med at forstå.
I en tidligere tråd kunne kan ikke indse forskellen på vakuumpakkede fødevarer og fødevarer pakket i modificeret atmosfære. Han har nemlig også arbejdet et sted (hvor er hemmeligt), hvor man ved en fejl kom til at fylde en forkert luftart i vakuumpakningen (Stigs påstand, ikke min).
Re: Sært
Han har nemlig også arbejdet et sted (hvor er hemmeligt), hvor man ved en fejl kom til at fylde en forkert luftart i vakuumpakningen (Stigs påstand, ikke min).
Det har jeg da aldrig sagt.
Der var ikke tale om en virksomhed der fyldte lufart i pakningerne, men leverandøren, der havde fyldt forkert gas i flaskerne (i forhold til mærkningen).
Virksomheden jeg lavede opgaver for er:
http://www.airliquide.dk/
Lidt analogt med hvis man kom til at fylde CO2 i medicinske iltflasker.
Min opgave var at være med til at identificere den 'lot' af flasker der var fejlfyldt, så kunne trækkes tilbage fra markedet.
Jeg fik ikke at vide hvad der var kommet i, da det ikke var relevant for projektet.
Re: Sært
Det er nu sært at dens masse kun er 15 gange større end Solens - jeg har et program der er udviklet af et geni og iflg. hans beregninger så er den store stjerne mindst på 30 mio. solmasser - mindst og dens overflade temperatur på over 40 billioner K og så ligger den i en afstand af kun 360 lysår væk ;)
Kender du GIGO princippet Kim Kaos?
Det står for [b]G[/b]arbage [b]I[/b]n [b]G[/b]arbage [b]O[/b]ut.
Kan du ikke lige copy/paste XML-filen med dine inddata, så jeg kan verificere dine data, og gerne links til dine inputdata.
Re: Sært
[quote]Det er nu sært at dens masse kun er 15 gange større end Solens - jeg har et program der er udviklet af et geni og iflg. hans beregninger så er den store stjerne mindst på 30 mio. solmasser - mindst og dens overflade temperatur på over 40 billioner K og så ligger den i en afstand af kun 360 lysår væk ;)
Kender du GIGO princippet Kim Kaos?
Det står for [b]G[/b]arbage [b]I[/b]n [b]G[/b]arbage [b]O[/b]ut.
Kan du ikke lige copy/paste XML-filen med dine inddata, så jeg kan verificere dine data, og gerne links til dine inputdata.
[/quote]
Hvad med du laver dit arbejde færdigt - vi er en del der gerne vil se dine beregninger - ikke sære links bare lige en hurtigt gennemgang af hvordan du er kommet frem til f.eks. 42.000 Lysår til SN1987a
http://ing.dk/debat/145630#p459251
Du bad Steen fra NBI om at gennemgå dine beregninger - nu har du muligheden - så frem med dine beregninger
Re: Sært
Hvad med du laver dit arbejde færdigt - vi er en del der gerne vil se dine beregninger - ikke sære links bare lige en hurtigt gennemgang af hvordan du er kommet frem til f.eks. 42.000 Lysår til SN1987a
Jeg har jo givet det op til flere gange.
Hvad mener du med 'sære' links ?
Er det XML-filen du ikke forstår?
Den er lavet så man kan indlæse data i stedet for selv at indtaste dem som f.eks her:
https://lh3.googleusercontent.com/-ATRkFfg...
Eller er det 'sære' links fordi Google laver dem på den måde fra picasaweb?
Iøvrigt handler det om at beregne (fælles) masse af [b]supernovaer[/b] hvor man har tidlige observationer af V(t), og giver ikke mening for stjerner.
De visuelle observationer er hentet fra diverse billeder fra NASA/Hubble, hvor mas og dato er angivet, så man kan finde de aktuelle data.
Kan du ikke prøve at forklare hvad det er du har så svært ved at forstå?
En gang til
Alt hvad jeg beder dig om er at vise os hvordan du er kommet frem til afstanden til SN1987a - du hævder at den kun ligger 42.000 lysår væk - jeg og videnskaben har den opfattelse at den ligger ca. 170.000 lysår væk - og det har jeg nu flere gange vist hvordan vi er kommet frem til - så nu spørger jeg dig for 100rede gang - kan du ikke vise os hvordan du er kommet frem til de 42.000 lysår - det burde være ganske enkelt at vise os hvordan du har regnet dig frem til den afstand.
Og som jeg skriver - ingen links ingen sære programmer - du har som alle andre måtte bruge formler for at finde frem til afstanden formler som du har hevet ind i dit program - det er derfor ganske enkelt at vise os hvordan og hvad du har gjort.
Som det fremgår af mine utallige links - så har jeg vha. husholdningsmat. knaldet vores regnestykke op inkl. mellemregninger og grafik - og jeg har også et utal af gange hevet links til data frem der viser at videnskaben er kommet frem til det samme resultat som jeg er - så nu er det din tur -du har bedt os om at kikke på dine tal og nu siger vi ok - frem med dem - men vi vil ikke sidde og rode med dit program - vi vil have de råtal og dine beregninger
Når det så er overstået - så kan vi snakke om masse og alt det andet - men som jeg har skrevet et utal af gange - lad os begynde med den afstand til SN1987a
Så her der det for sidste gang forhåbenligt inkl. grafik:
http://www.outersystem.us/creationism/img/...
•The line from SN1987A to earth (distance) is the base.
•A line from SN1987A to the ring (the radius of the ring) is the height.
•The line from the ring to earth is the hypotenuse.
•The angle between the base and the hypotenuse is half the angular size of the ring
•trig formula: base = radius ÷ tan(angle)
1.radius = 6.23 x 1012 km = 0.658 lysår
2.angle = 0.808 arcseconds = 0.000224 grader
3.distance = 0.658 ly ÷ tan(0.000224)
4.distance = 0.658 ly ÷ 0.00000392
5.distance = 168,000 lysår
Så nu vil vi gerne se dine beregninger af afstanden til SN1987a - du siger 48.000 lysår - jeg har her regnet mig frem til ca.170.000 lysår - det samme som alle forskerne også er kommet frem til.
Re: En gang til
Når det så er overstået - så kan vi snakke om masse og alt det andet - men som jeg har skrevet et utal af gange - lad os begynde med den afstand til SN1987a
Kim for f..., jeg skrev jo at jeg ganske udmærket ved hvordan man har regnet afstanden ud i tidernes morgen.
Jeg har også givet et link:
http://www.astro.ucla.edu/~wright/distance...
se under punkt G.
Problemet er bare at denne radius er hypotetisk som det også fremgår, hvor man mener at initialhastigheden er c, og decelererer ved møde med en eller anden form for materiale.
Kigger man på observationerne af hastigheder:
http://www.ias.ac.in/jarch/jaa/9/93-106.pdf
kan man se at allerede efter få dage er hastigheden under 20.000 km/s, så den med c holder ikke en meter.
Vi kan i stedet med hjælp fra vor gode gamle ven Newton beregne Radius(t).
Det er det jeg gør i mit program.
Dvs:
R(t) = R(t-dT) + V(t) * dT
For at kunne beregne radius skal vi bruge V(t).
V(t) = V(t-dT) + g(t)*dT
For at beregne g(t) skal vi bruge R(t):
g(t)=G*M/R(t)^2
Her kan man se problemet med cirkulære referencer, derfor et program, der laver millioner af disse beregninger med et tilstrækkeligt lille dT for at opnå den fornødne præcision.
Kombinationen af M og Vo (initialhastigheden) kan derfor ikke beregnes med en enkelt ligning, men ved hjælp af 'best curve fit', som er det jeg gør.
Når vi nu har M og Vo, kan vi beregne V(t) og dermed R(t), så jo Kim, man bliver nødt til at starte med M og Vo, for det er udgangspunktet.
Med tilstrækkelig præcise data om M og Vo, kan vi ekstrapolere nærmest i det uendelige.
Mht rådata til afstandsberegning er de vigsigste rådata, som også fremgår af XML-filen:
To + 4718 dage = 1346 mas
To + 6530 dage = 1800 mas
To + 7305 dage = 1980 mas
PS: disse mas er diameter og ikke Radius.
Ud fra disse beregnede data bruger jeg nøjagtig samme fremgangsmåde som du og videnskaben, bortset fra jeg bruger Asin, så afstanden er til den ydre cirkel og ikke til centrum.
Jeg ser gerne du vender tilbage med dine beregninger ud fra disse observerede mas, og ikke et enkeltstående tilfælde fra 'fortiden'.
Endvidere har jeg bedt din 'ven' Albert om en formel der præcist passer ind i de observerede udvidelseshastigheder for ptf11kly/sn2011fe, men i stedet ævler han om vacuumpakninger og frorsøger - ligesom dig - at gøre mig dum.
Det er den almene debatteknik ovre på videnskab.dk, men jeg synes faktisk ikke disse forureninger af debatter hører hjemme her på ing.dk, hvor man må forvente det var mere seriøse folk.
Re: En gang til
[quote]Når det så er overstået - så kan vi snakke om masse og alt det andet - men som jeg har skrevet et utal af gange - lad os begynde med den afstand til SN1987a
Kim for f..., jeg skrev jo at jeg ganske udmærket ved hvordan man har regnet afstanden ud i tidernes morgen.
Jeg har også givet et link:
http://www.astro.ucla.edu/~wright/distance...
se under punkt G.
Problemet er bare at denne radius er hypotetisk som det også fremgår, hvor man mener at initialhastigheden er c, og decelererer ved møde med en eller anden form for materiale.
[/quote]
Hypotetisk? - forklar venligst hvorfor du mener den er hypotetisk...
Hypotetisk?
Samtidig med at du redegør for hvorfor du mener at den angivet radius er hypotetisk - kan du så ikke også forklarer hvordan Large Magellanic Cloud (LMC) hvor Sanduleak -69 202 som er SN1987a moderstjerne befandt sig før den blev til en supernova og som man har regnet sig frem til skulle befinde sig omkring de 160.000- 170.000 lysår væk også er fejlplaceret - for hvis SN1987a kun ligger 42.000 lysår væk så må det samme gælde for LMC - kan du forklarer hvordan det hænger sammen?
http://en.wikipedia.org/wiki/Large_Magella...
[b]Note:[/b] Conference Proceedings
New Distance Determination to the LMC
Nino Panagia (1, 2)
1.Space Telescope Science Institute, 3700 San Martin Drive, Baltimore, MD 21218, USA.
2.On assignment from the Space Science Department of ESA.
Using the new reductions of the IUE light curves by Sonneborn et al. (1997) and an extensive set of HST images of SN 1987A we have repeated and improved Panagia et al.'s (1991) analysis to obtain a better determination of the distance to the supernova.
In this way we have derived an absolute size of the ring R_abs = (6.23 ± 0.08) × 1017 cm and an angular size R" = 808 ± 17 mas, which give a distance to the supernova d(SN1987A) = 51.4 ± 1.2 kpc and a distance modulus m-M(SN1987A) = 18.55 ± 0.05. Allowing for a displacement of SN 1987A position relative to the LMC center, the distance to the barycenter of the Large Magellanic Cloud is also estimated to be d(LMC) = 52.0 ± 1.3 kpc, which corresponds to a distance modulus of m-M(LMC) = 18.58 ± 0.05.
Revising accordingly the zero point of the Cepheid distance scale, and using the SNIa measured by Sandage and collaborators, one finds a value of the Hubble constant H_0 = 60 ± 6 km/s/Mpc.
Invited Talk at the Workshop "Views on Distance Indicators", Sant'Agata sui Due Golfi, Italy, 3-6 September, 1997, ed. F. Caputo, Mem. S.A.It., in press.
Re: En gang til
Endvidere har jeg bedt din 'ven' Albert om en formel der præcist passer ind i de observerede udvidelseshastigheder for ptf11kly/sn2011fe, men i stedet ævler han om vacuumpakninger og frorsøger - ligesom dig - at gøre mig dum. Det er den almene debatteknik ovre på videnskab.dk, men jeg synes faktisk ikke disse forureninger af debatter hører hjemme her på ing.dk, hvor man må forvente det var mere seriøse folk.
Hvor skriver Albert Nielsen noget om vacuumpakninger?
Det ser nærmere ud til, at det er dig selv, helt for egen regning, forsøger at gøre sig dum.
Re: En gang til
Problemet er bare at denne radius er hypotetisk som det også fremgår, hvor man mener at initialhastigheden er c, og decelererer ved møde med en eller anden form for materiale. Kigger man på observationerne af hastigheder: http://www.ias.ac.in/jarch/jaa/9/93-106.pdf kan man se at allerede efter få dage er hastigheden under 20.000 km/s, så den med c holder ikke en meter.
I forbindelse med Albert indlæg i
http://ing.dk/artikel/130893-astronomer-ha...
Opdagede jeg endnu en fejl ved dit indlæg - Du kan [b]IKKE[/b] læse
Der det rene afsindige vrøvl, som viser, at du ikke kan læse - eller snarere ikke kan forstå - en tekst.
De ydre ringe er elektromagnetisk stråling (v = c), som rammer gamle atmosfæreudstødninger.
Den langt mindre [b]"indre ring" [/b]består af udstødt materiale fra SN1987A (v er i intervallet 10.-30.000 km/s).
Så kan jeg sgu da godt forstå du har så svært ved at forstå stoffet
Vampyrpar?
Jeg havde nok valgt kanibalpar! ;-)
Kommentarer (16)