Trods spritnye tog: Aarhus-pendlere får længere rejsetid

DSB overtager søndag driften af jernbanen mellem Odder og Aarhus og indsætter moderne Desiro-tog i stedet for de 45 år gamle Y-tog. Alligevel stiger rejsetiden.

Fire minutter ekstra mellem Odder og Aarhus.

Fire minutter ekstra mellem Grenå og Aarhus.

Der bliver længere rejsetider til og fra Aarhus, når DSB på søndag overtager kørslen på Odderbanen og samtidig etablerer direkte tog-forbindelse mellem Odder i syd og Grenå i nord. Tidligere var det Midttrafik, der stod for driften på Odderbanen.

DSB Desiro i Fredericia. (Foto: René Strandbygaard)

Udviklingen fejres ifølge en pressemeddelelse med musik, taler og pandekager samt gratis kørsel mellem byerne de tre sidste weekender op til jul.

Tidligere havde Odderbanens røde 'oddergris' (eller i mere uformel, lokal talemåde slet og ret 'Svinet') endestation i Aarhus, men nu skal Desiro-togene fra Odder fortsætte fra Aarhus Hovedbanegård og gennem Aarhus' nordlige forstæder til Grenå. De nye tog kommer dermed til at køre en samlet distance på 54 kilometer mellem Grenå og Odder.

Det største trækplaster på nye banestrækning ventes ikke at blive nye passagerer mellem Odder og Grenå, men derimod muligheden for at køre i 'Aarhus-S-tog' fra byens nordlige forstæder til de sydlige uden at skifte tog på hovedbanegården.

Ifølge DSB's trafikchef, Tony Bispeskov, har den forlængede rejsetid dog ikke først og fremmest noget at gøre med, at Desiro-togene er længere tid om at åbne og lukke dørene end de gamle, lavteknologiske Y-tog.

»Vi har ønsket at gøre køreplanen mere robust. På visse stationer er det nødvendigt at lade toget stoppe i nogle flere sekunder, fordi mange passagerer skal skifte mellem transportformerne. Vi bestræber os meget på at undgå forsinkelser, og på den baggrund har det altså været nødvendigt med noget ekstra tid på udvalgte stationer,« siger Tony Bispeskov.

*Men i dag kan man da godt afvikle trafikken i et lidt hurtigere tempo uden at skulle bruge ekstra tid og uden de helt store forsinkelser? *

»Vi forventer mange flere passagerer på disse strækninger, og i det lys vælger vi at sikre, at vi kan tilbyde kunderne en stabil drift. Vi kunne godt vælge at stresse systemet til det yderste, men det ville resultere i et stigende antal forsinkede tog. Det tror jeg heller ikke, at passagererne ønsker.«

Desiro-togene kører allerede på den nuværende DSB-jernbane mellem Aarhus og Grenå. Den maksimale hastighed på strækningen er 75 km/h. Banen til Grenå står over for yderligere opgraderinger, når den om en årrække bliver en del af Aarhus Letbane. I den proces bliver banen også elektrificeret.

Elektrificeringen betyder dog ikke, at der bliver åbnet for højere hastigheder. Strækningen vil fortsat være begrænset af ældre skinner og mange usikrede overkørsler.

Odderbanen har til gengæld fået totaludskiftet skinnerne i 2008. Også mellem Odder og Aarhus er strækningshastigheden 75 km/h.

Kommentarer (17)

Det er dårlig politik at have en lavere hastighed på jernbanen en på vejnettet. Så se nu til at få sat hastigheden op til 120 km/t som minimum. For ellers nedlægger man jernbanen, da den ikke er et attraktivt alternativ til bil og bus.

  • 0
  • 0

Max. hastighed mellem Aarhus og Ryomgård er 100 km/h, derefter 75 km/h til Grenaa.
Og ja, hellere en mere robust køreplan end forsinkelser.
Det er især irriterende fra Grenaa mod Aarhus, hvor der skal krydses på Østbanetorvet, hvis toget er forsinket mere end 3-4 minutter, da toget fra Aarhus mod Grenaa helst skal afgå til tiden. Resultat 10 minutters forsinkelse eller som lokomotivføreren kan finde på at sige: "Vi kommer desværre til Aarhus H minus 10" :-).

  • 0
  • 0

Resultat 10 minutters forsinkelse eller som lokomotivføreren kan finde på at sige: "Vi kommer desværre til Aarhus H minus 10" :-).

Det tilkommer lidt korrektion, forsinkelse er + og tiden før ankomst er - ;)

  • 0
  • 0

Samtidig med at Trafikministeriet afviser at opgradere hele strækningen til Grenå til min. 120 km/t, så skal der nu sættes penge af til en forlængelse af Djurslandsmotorvejen.

Hvorfor det? Der er færre afgange fra Ebeltoft til Odden, efter at flere ture nu går til Århus i stedet. Passagertallet i Tirstrup er kraftigt faldende, de rejsende tager til Billund i stedet.

Er det udvidelsen af havnen i Grenå, der betinger at der skal hældes endnu mere asfalt ud over det stakkels landskab?

Uanset hvilken forklaring ministeriet kommer med, så tegner der sig et billede, af staten helst vil slippe billigst muligt om ved Århus Letbane.

Den meget generøse indstilling som staten har til det københavnske metroprojekt, kunne man godt ønske også kom Århus Letbane til gode,
så fx. etablering af nye stationer ikke skulle være en tilkøbsydelse for de to Djurslands-kommuner.

I stedet for at staten forbliver i Letbaneselskabet, og deltager med udbygningen af de øvrige letbanelinier, så stikker staten af, så snart den første rute Odder-Grenå er igangsat.
Evt. tvister med entreprenørerne dem må kommunerne og Region Midt selv klare. I København bliver staten i Metroselskabet gennem hele processen og tager også del i det økonomiske ansvar, der følger med, fx. i den snart 10 år uafsluttede voldgiftssag med entreprenøren COMET.

En sådan horribel forskelsbehandling mellem Århus/Region Midt og København er ikke klædelig, og burde give anledning til røde ører i regeringen.

  • 0
  • 0

@Steen Skovshoved

Hej Steen

Du har helt ret, og så alligevel ikke.
I Danmark er forsinkelser i den danske jernbaneverden som Theo skriver, angivet med minus, altså er "minus 10" en forsinkelse på 10 minutter.
I Tyskland er det som du skriver, så her ville "minus 10" være 10 minutter før tid. Hvordan det er i de øvrige lande, ved jeg desværre ikke.

Med venlig hilsen
Jens

  • 0
  • 0

Det ser ud til at stækningen mellem Odder og Grenå er skrumpet betragteligt.

Beder man google maps om en afstand er resultatet på landevejs strækningen
86,7 km !
Banestrækningen er nogenlunde den samme.

  • 0
  • 0

Det er lidt mærkeligt, at man "vrager" hurtige tog og indsætter tog, som er langsom til at accelerere og langsom til døre åbne og lukke.
Så kommer de bagefter og indrømmer, at der kommer forsinkelser, men ikke kommer med den egentlige årsag.
Jeg mener det var bedre, at når nu DSB ikke kunne komme ud af starthullerne fra begyndelsen, at levetids forlænge Y-togene, indtil man havde en bedre løsning eller i hvert fald havde en velovervejet løsning.
Hvis en privat virksomhed pacede den anvendte løsning igennem, så ville den lukke i løbet af ganske kort tid.
Jeg kan godt forstå, hvis værksteds personalet i Odder er frustrerede.

  • 0
  • 0

Hej Arne, så skulle du bor i Nordjylland, så er vi i nu længere væk fra metro byggeri og "havnetunnel" planner. Vi er mange der "her oppe" deler den holdning at hvis Knippelsbro var blevet "sejlet ned"/påsejlet var den blevet repareret inden for et måned! og man havde ej heller ledt efter hvem der kunne levere den billigste discount løsning fra Polen!!!!
Og som de "moderne Desiro" togset afløser MR togset'ene i andre landsdele bliver de sendt op til Nordjylland så IC3'erne kan aflaste IC4 manglen.
Og så kan jeg fortælle INGENIØREN at Nettbus som der køre X-bussen 973 Fr.havn/ Aalborg skal forsætte med at køre med ekstra afgange på 973 ruten til Marts 2013. Det er ikke helt offentliggjort, men alle 973 chauffører hos Nettbus har fået denne besked.
Der er også Letbaner planner i Aalborg, men lange udsigter til en finansiering kan komme på plads da nogle pengene skal kommer fra "København" og forinden skal der også bygges en tredje Limfjords forbindelse.

  • 0
  • 0

Den politiske aftale fra juni 2012 indeholdt bl.a køb af 4 togsæt til samdriften Odder - Grenå jvf. dette:

"Parterne er derfor enige om, at staten indkøber 4 nye Desirotog, som vederlagsfrit stilles til rådighed til Region Midtjylland frem til letbanen åbner. Når letbanen åbner kan materiellet anvendes på andre strækninger.
Der afsættes i alt 140 mio. kr. til indkøb af 4 Desirotog."

Nogen der ved, hvorledes det lykkedes at skaffe disse så hurtigt?

Men selvfølgelig - 140 mio. kr - det er vist verdens dyreste Desiro!

  • 0
  • 0

@Thomas - Helt enig mht. Knippelsbro kontra Limfjordsbroen.

Nu var det blot ikke det, der var emnet, men statens besynderlige adfærd i forb. m. Århus Letbane. Det er vigtigt, at der findes en holdbar model for de øvrige byer, der også har planer om letbaner.

I Århus opfører staten sig som om, projektet er en engangsforestilling, hvad det på ingen måde er. Dels kommer der flere letbanelinier i Århus og omegn, og dels vil både Odense og Ålborg også være med, og så vil det være helt ude i hampen, hvis staten kun deltager i opstartsfasen, og så ellers skrider og siger til de lokale kræfter, at nu må I klare jer selv.

Det jeg forsøgte at gøre opmærksom på var, at sådan gebærder staten sig ikke mht. metroen, tværtimod.

Der må gælde de samme vilkår for lokale skinneprojekter, uanset hvor i landet det end er, men sådan ser transportministeriet ikke på det, og ministeriets favorisering af Metroprojektet og manglende deltagelse i de lokale letbaner, kan kun betegnes som grov diskrimination.

  • 0
  • 0

@Arne -tak for dit svar, ja jeg gik lidt i selvsving, men jeg deler din holding helt om Statens adfærd ,,,som jeg vil udtryk det på en pæn måde så er fokus eller balancen i Dansk trafik politik og i hvert fald finansiering haft et helt klar omdrejnings punkt i selv Kristiansborg i mere ind 150 år nu.
Jeg mener selv at en del fremtidens kollektive trafik i provinsen bør være et ultra morderne og computerstyrtet letbane system og helst helt elektrisk, vil være det bedste valg for miljøet, her tænker jeg ikke kun på luft forurening men også støj forurening,
Selv er jeg åben for flere måder at finansiering fremtidens kollektive trafik på, men problemet er bare at i udkantes Danmark kan den aldrig alene blive løftet af ren lokal privat/offentlig kapital eller et mix af begge. Nej Staten må og skal tage et ansvar og løfte finansiering ud over Sjælland og hovedstaten.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvor anderledes infrastrukturen i den kollektive trafik ville havde været hvis DSB havde haft sit hovedkontor i Århus? og hvordan de sparsomme skatte krone anderledes ville havde rækkede længere?

  • 0
  • 0

Vi er mange der "her oppe" deler den holdning at hvis Knippelsbro var blevet "sejlet ned"/påsejlet var den blevet repareret inden for et måned! og man havde ej heller ledt efter hvem der kunne levere den billigste discount løsning fra Polen!!!!

Tilsvarende hvis det havde været jeres vejbro

  • 0
  • 0

Dels kommer der flere letbanelinier i Århus og omegn,

Her er et overblik over planer for letbane i Aarhus : http://www.midttrafik.dk/letbane/forside+-...
Bedre billede på sidste side http://www.midttrafik.dk/files/Midttrafik/...

Finansieringsmodellen synes at være den samme som for Metroen i København - byg baner i tomme områder og betal ved at sælge byggegrunde dyrere fordi banen øger grundpriserne. Alternativt kunne man bygge baner dér hvor passagerene er, men økonomisk kan det ofte ikke hænge sammen.

Desværre ser det ikke ud til at der er planer om ringbaner, som ellers kan forbedre trafikken på tværs af fingrene : http://maps.google.dk/maps/ms?msa=0&msid=2...

  • 0
  • 0

Hej Steen

Du har helt ret, og så alligevel ikke.
I Danmark er forsinkelser i den danske jernbaneverden som Theo skriver, angivet med minus, altså er "minus 10" en forsinkelse på 10 minutter.
I Tyskland er det som du skriver, så her ville "minus 10" være 10 minutter før tid. Hvordan det er i de øvrige lande, ved jeg desværre ikke.

Med venlig hilsen
Jens

Hej Jens. ;)

For en uges tid siden så jeg, at Banedanmark skrev på en info-skærm med togenes forsinkelse og yderst til højre stod der på ankomsttidspunktet " + 14 min " dette kan kun tolkes som, at toget er 14 min. forsinket og dermed pålægger man, det annoncerede tidspunkt med yderligere 14 min.

Jeg har ofte hørt folk sige minus og jeg har spurgt i både øst og vest - alle tilbagemeldinger jeg har fået derfra, siger, at det er en udbredt dansk fejlfortolkning, når man annoncerer afgangstid eller ankomsttid - så er og bliver en forsinkelse, en + tid.

Der er lige så udbredt som f.eks metrologerne på DR1 og TV2 siger, at vinden kommer fra Vest, men sætter pilens retning som den side vinden kommer fra og ikke i den retning den blæser til - alt efter hvem der er meteorolog i den pågældende udsendelse og her forsætter de med disse misforståelser, trods mange seeres henvendelser.

Mange ved banen ved også, hvad et sporskifte er, men den udbredte befolkning bliver ved, med at sige skiftespor.

Tror blot, at vi skal have rystet lidt i folks vaner og foranderligheder - sikkert en stor kamp, for er flasken halv-fuld eller halv-tom. ;)

  • 0
  • 0

[quote]Hej Steen

Du har helt ret, og så alligevel ikke.

I Danmark er forsinkelser i den danske jernbaneverden som Theo skriver, angivet med minus, altså er "minus 10" en forsinkelse på 10 minutter.

I Tyskland er det som du skriver, så her ville "minus 10" være 10 minutter før tid. Hvordan det er i de øvrige lande, ved jeg desværre ikke.

Med venlig hilsen

Jens

Hej Jens. ;)

For en uges tid siden så jeg, at Banedanmark skrev på en info-skærm med togenes forsinkelse og yderst til højre stod der på ankomsttidspunktet " + 14 min " dette kan kun tolkes som, at toget er 14 min. forsinket og dermed pålægger man, det annoncerede tidspunkt med yderligere 14 min.

[/quote]

På Banedanmarks Landets Puls vises forsinkede tog tog som et positivt tal. Tog der er foran køreplanen - det sker faktisk i Danmark :-) - vises med et minus foran "forsinkelsen" angivet i minutter.

Se bare her:

http://lp.bane.dk/mapcafe/pass_tog.asp

Det kan tage lidt tid at finde et tog der er foran køreplanen. Men det s

  • 0
  • 0

Samtidig med at Trafikministeriet afviser at opgradere hele strækningen til Grenå til min. 120 km/t, så skal der nu sættes penge af til en forlængelse af Djurslandsmotorvejen.

Hvorfor det?

Måske fordi langt det meste trafik afvikles på vejene. Biltrafikken står for over 80% af persontransporten i DK, og kun cirka 1% af godstrafikken afvikles på banen. Vejere er derfor meget vigtigere.

Der er i øvrigt ikke noget som hedder letbane. Letbaner er opfundet af sporvognsindustrien, i et desperat forsøg på at relancere sporvogne som noget nyt, moderne, revolutionerende og som trafikkens mesias. Det er det ikke, det er blot sporvogne. De ser moderne ud, men fungere på nøjagtig samme måde som sporvogne for 50 år siden: Kører på skinner, er elektriske, forsynes med strøm fra en luftlinie. De "moderne" letbaner kører også med næsten den nøjagtigt samme hastighed som sporvogne. Der er ingen forskel, derfor er der tale om sporvogne.

Jo forresten, måske er der alligevel en forskel: Sporvogne blev for 50 år siden produceret i Europa, moderne letbaner er vel lavet i Asien (Kina eller Korea) kan jeg forestille mig. Så måske virker de.

  • 0
  • 0