Sporvidde
Har man så i samme ombæring fået fastsat EU standard for sporvidde, perronhøjde og andre lignende sager?
To af Europas suverænt mest ambitiøse højhastigheds-jernbanenetværk - det franske og det spanske - ser nu endelig ud til at kunne forene sig med hinanden.
EU's transportkommisær underskrev nemlig i går en såkaldt Memorandum of Understanding med de to lande om at gøre »jernbaneakse Sydvesteuropa« - som ud over Frankrig og Spanien også omfatter Portugal - til virkelighed.
Effektive højhastighedsforbindelser mellem de to landes storbyer har hidtil været blokeret af både bjergkæden Pyrenæerne såvel som det faktum, at de to landes jernbaner benytter sig af to forskellige sporbredder. Men alt det skal der laves om på, lovede transportkommissær Siim Kallas.
»Store fælles infrastrukturprojekter på tværs af landegrænser er ekstremt vanskelige. Med denne aftale vil vi sikre, at udførelsen af anlægsarbejdet forbliver højt på den politiske agenda i alle de involverede lande,« sagde transportkommissæren under den efterfølgende ceremoni.
Anlæggelsen af den nye højhastighedskorridor betyder ikke mindst etableringen af en helt ny jernbane gennem Pyrenæerne i det sydvestlige hjørne af Frankrig.
To øvrige traktater om anlæggelse af nye transeuropæiske højhastighedsjernbaner blev underskrevet ved samme lejlighed. Det drejer sig om:
1) Korridoren Lyon-Budapest, hvor der dermed bliver etableret en længe ventet korridor, der skaber kontakt mellem to tæt befolkede dele af Europa, som infrastrukturmæssigt traditionelt har været adskilt af jerntæppet under den kolde krig. Forbindelsen kommer til at løbe via Lyon-Trieste-Koper-Divaca-Ljubljana-Budapest og herfra videre til den ukrainske grænse.
2) Den såkaldte Rail Baltica, der ikke alene binder hovedstæderne i de baltiske lande sammen med højhastighedstog, men også etablerer højhastighedsforbindelse videre til den polske hovedstad Warszawa og via Berlin ind i det europæiske højhastighedsnet.
I de nu underskrevne memorandum of Understanding vil behovet for politisk samarbejde om disse komplekse infrastrukturprojekter blive understreget, og der vil blive givet tilsagn om de berørte medlemsstaters politiske vilje til at skabe fremskridt på disse ruter.
Som højt prioriterede infrastrukturakser i Europa, det såkaldte Ten-T netværk, vil anlæggelsen af de nye højhastighedskorridorer samtidig være berettiget til rundhåndet økonomisk støtte fra EU.
Underskrivelsen af de nye aftaler fandt sted under en to-dages konference i Zaragoza om fremtiden for EU's store prioriteringer inden for infrastrukturområdet.
Tre øvrige jernbaneprojekter - Paris-Budapest, Berlin-Palermo samt Athen-Dresden - fik under konferencen et skub fremad med udnævnelsen af tre højt placerede EU-embedsmænd som internationale koordinatorer for projektudviklingen.
Har man så i samme ombæring fået fastsat EU standard for sporvidde, perronhøjde og andre lignende sager?
Med den overskrift på artiklen skulle man tro, at nye ruter blev taget i brug idag, men tidligst om 15-20 år lyder mere sandsynligt.
Har man så i samme ombæring fået fastsat EU standard for sporvidde, perronhøjde og andre lignende sager?
Spanien bruger allerede i dag standard sporvidde for højhastighed. (http://en.wikipedia.org/wiki/AVE). Højhastighedtog kan allerede i dag skifte automatisk mellem forskellige systemer for strøm og sikkerhed / banekontrol. (http://en.wikipedia.org/wiki/British_Rail_...)
Det må Nicolai Østergaard da have læst, så hvad er datoen for i brugtagningen. 5, 10, 15 eller 20 år?
Jeg tror ikke, at sådan et "Memorandum of Understanding" er specielt forpligtende. Det er bare noget som nogen uden penge til projektet godt kunne tænke sig skulle ske. En gang ad åre.
Fedt, så skal svenskerne bare bygge en tunnelbane fra Stockholm til Helsinki og så kan man komme lynhurtigt fra Malmø til Berlin udenom sneglefarts Danmark.
Fedt, så skal svenskerne bare bygge en tunnelbane fra Stockholm til Helsinki og så kan man komme lynhurtigt fra Malmø til Berlin udenom sneglefarts Danmark.
200 km over havet med tunnel og broer. I samligning er storbælt broen og tunlen ca. 20. Hvad kostede storbæltforbindelssen 20-30 mia. Gang det så med 10. Så omkring minimum 300 mia dk kroner.
Tror sgu' ik' du får svenskerne med på den. Og slet ikke i disse tider.
Og JA, det er sgu' for dårligt Danmark ikke er opkoblet til hovedstaden over fyn med højhastigtog, og et 200 kmt tog fra Fredericia til Frederikshavn. Så er der smæk på i lille Danmark.
Men hvad hjælper det hvis tyskerne ikke vil lave tilsvarende op til Danmark.
Hvornår forventes det at disse forskellige linier bygges? Taler vi om 10 år i fremtiden?
Finland og Estland, skal der bygges en tunnel eller en bro?
Mon ikke den baltiske gren skal ses i længere perspektiv, for at binde Baltikum tættere på Europa end på Rusland, med Polen som løftestang.
http://en.wikipedia.org/wiki/Trans-Europea...
http://en.wikipedia.org/wiki/High-speed_ra...
http://en.wikipedia.org/wiki/Rail_Baltica
Færge mellem Tallin og Helsinki

Kommentarer (10)