Et halvt år efter omstruktureringen af DTU Management, nu DTU Management Engineering, har 26 forskere taget konsekvensen af deres uenighed med DTU's ledelse om den faglige linje og sagt op.

De 26 forskere rykker i stedet til Aalborg Universitet (AAU), som nu opretter et splinternyt center, der skal rumme de tidligere DTU-medarbejdere. Med andre ord fortsætter de ad samme forskningsmæssige spor blot med en ny arbejdsgiver og nu med arbejdsadresse i det gamle Nokia-hovedkvarter i Sydhavnen i København.

Det nye center har endnu ikke fået et navn, men det bliver sandsynligvis, Center for Design og Innovation for Bæredygtig Omstilling. Tidligere lektor på DTU, Ulrik Jørgensen, der den 1. juni blev udnævnt til professor på AAU, skal stå i spidsen for centret med de 26 forskere, der kommer fra den tidligere sektion 'Innovation og bæredygtighed', faggruppen 'Urban Management' samt forskere fra AAU.

Ifølge Ulrik Jørgensen ligger der faglige uoverensstemmelser mellem DTU-forskerne og DTU's ledelse bag beslutningen.

»Inden for de seneste år har DTU's ledelse ønsket at dreje vores forskning imod en stærkere vægt på matematiske modeller og kvantitative metoder, hvor vi inden for vores område i højere grad ønsker at trække på samfundsvidenskabelige metoder. Det har blandt andet betyder, at vi har haft svært ved at få godkendt professorater, der understøtter vores prioriteringer,« forklarer Ulrik Jørgensen.

Han undrer sig over, at det er nået så vidt:

»Det groteske er, at vores faggruppe er en af de højst ratede faggrupper i den forskningsevaluering, der er lavet på DTU Management af internationale eksperter, sideløbende med at vi medvirker til en af DTU's meget succesriger uddannelser Design og Innovation, hvor den faglighed vi står for, er central,« siger Ulrik Jørgensen.

Reagerer på nedskæringer

I et brev til DTU's ledelse understreger han sammen med sine to medunderskrivere, Christian Clausen, tidligere leder af sektionen for Innovation og Bæredygtighed på DTU og siden 1. juni professor på AAU, samt lektor Morten Elle, at 'flytningen sker som en reaktion på ressourcemæssige nedskæringer og organisatoriske omstruktureringer, der særligt har ramt de faggrupper, der har opbygget DTU's designingeniøruddannelse og har stået for byudvikling, miljøledelse og miljøregulering.'

Den omtalte omstrukturering, der trådte i kraft fra årsskiftet, førte desuden til, at den anden faggruppe, der er involveret i Design og Innovation, nemlig Konstruktion & Produktudvikling, blev flyttet til Institut for Mekanik.

Det skabte frustration blandt de medarbejdere, som er involveret i uddannelsen i Design og Innovation, fordi forskning og undervisning nu skal varetages af to forskellige institutter, der har helt forskellige faglige strategier. Ændringerne er ifølge Ulrik Jørgensen den udløsende faktor for flytningen:

»Jeg kan kun sige, at ledelsen med sin omstrukturering stort set har valgt at gøre alt andet, end vi har ønsket og sagt klart og tydeligt. Det ironiske er, at vi har udviklet noget, der er meget relevant for det ingeniørmæssige felt, fordi vi har fokuseret på de særlige udfordringer, der er for ingeniører i feltet mellem det samfundsvidenskabelige og det teknologiske,« siger Ulrik Jørgensen.

Af brevet til DTU fremgår det da også, at 'manglende ledelsesmæssig opbakning' og 'den seneste opsplitning af de faglige aktiviteter ... har fået faggrupperne til at erkende, at det vil være vanskeligt at sikre den fortsatte faglige udvikling ... til såvel uddannelser som den forskningsmæssige forankring'.

Naturligt at søge væk

Søren Salomo, institutdirektør på DTU Management Engineering siden 1. januar i år, peger på, at instituttets medarbejdere har brugt de seneste måneder på netop at diskutere, hvad der er den mest hensigtsmæssige og optimale ledelsesfaglighed på DTU:

»Det har været en meget intensiv proces, hvor også de medarbejdere, der forlader instituttet har været med, og det er naturligt, at hver enkelt i sådan en proces overvejer, hvordan deres faglighed passer ind,« forklarer Søren Salomo.

Han understreger, at han har det 'helt fint med', at medarbejderne ser bedre udviklingsmuligheder andre steder:

»Det er noget, man oplever i alle organisationer. Folk kan vælge at flytte af mange grunde, som jeg ikke skal gisne om. Vi har holdt mange møder i gruppen, så det handler ikke om, at vi pr. dekret har fortalt, hvad der skal ske,« siger Søren Salomo.

Hertil siger Ulrik Jørgensen, at der alene har været holdt møder mellem ledelsen og enkeltpersoner eller små grupper, men han oplever ikke, at der er blevet lyttet til gruppernes faglige argumenter og ønsker:

»Vi har fået lov at komme med indsigelser, men det var klart fra institutledelsens side, at man ikke var interesseret i vores faglige grundområde,« siger Ulrik Jørgensen.

Universitetslovens skyld

Han mener, at universitetsloven dermed bærer sin del af skylden for, at de 26 forskere nu siger farvel til DTU:

»Der er alt for meget top-down-ledelse, som giver rektoratet og den centrale ledelse enevældige beføjelser. Det er helt op til ledelsen, om den vil føre dialog og lytte til medarbejdere. Det er der, kæden hopper af i universitetsloven. De akademiske medarbejdere sidder ikke længere i faglige fora, der har noget at skulle have sagt,« vurderer han.

DTU's rektor Anders Bjarklev er ikke enig:

»Vi har brugt det sidste halve år på at restrukturere, og i den proces har alle medarbejdere været inddraget,« forklarer han.

Konsekvenserne af opsigelserne fra de 26 forskere er ifølge DTU-rektoren ikke særligt omfattende. Det får primært betydning for andre DTU-forskere, som nu skal overtage undervisningsforpligtelsen fra dem, der har sagt op:

»En gang imellem vil det være sådan, at medarbejderne har lyst til at gøre noget andet, end den linje DTU har lagt og vælger at rejse. Man kan godt være ked af, at folk forsvinder, men det ryster ikke DTU. Vi har omkring 4.000 forskere og forskningslignende medarbejdere, og mange af dem arbejder med bæredygtighed og innovation, så kvaliteten bliver bestemt ikke dårligere,« forklarer Anders Bjarklev.

Med et blødende hjerte

Tidligere studieleder på kandidatuddannelsen Design og Innovation, lektor Hanne Lindegaard, er en af de 26, der nu bytter DTU ud med AAU.

Hun er uddannet etnolog, men har skrevet ph.d. på DTU om etableringsprocesserne af kloaksystemet i 1800-tallet. Det er netop for at holde fast i sit tværfaglige perspektiv, at hun nu har valgt at søge væk:

»Det sociotekniske felt, hvor man ser på teknologier, ingeniørarbejde og samfund som en helhed, er meget centralt, men med omstruktureringen er det blevet klart, at man ikke prioriterer udvikling af et tværfagligt forskningsfelt,« forklarer Hanne Lindegaard.

Selv om hun ser frem til at skifte arbejdsgiver, så er det også med et vist vemod, at Hanne Lindegaard forlader sin arbejdsplads efter femten år på Sletten:

»Jeg går da med ærgrelse og et blødende hjerte. Jeg er ikke i tvivl om, at folk er kede af at forlade stedet og de gode kolleger. Vi har kæmpet for det her faglige felt gennem mange år. Nu føler vi ikke, at der er flere muligheder for at udvikle noget, og derfor er det tid at takke af, for DTU vil i en anden retning. Og det er de i deres gode ret til,« fastslår Hanne Lindegaard, der lige som de fleste af sine kolleger fortsætter i den stillingskategori, hun har nu, nemlig som lektor.

Ansættelsesbekendtgørelsen giver nemlig mulighed for at flytte en forskergruppe fra et universitet til et andet, hvis de fortsætter i deres stillingskategori. De medarbejdere, der skifter fra f.eks. lektor til professor eller fra post.doc. til adjunkt i forbindelse med flytningen, har dog alle sammen været igennem den sædvanlige ansættelsesprocedure for videnskabelige medarbejdere.

Det bedste fra begge verdener

På Aalborg Universitet fremhæver Eskild Holm Nielsen, dekan for Det Teknisk-Naturvidenskabelig Fakultet, at de 26 nye medarbejdere selv har søgt over til AAU.

»Både DTU og vi har et princip om, at vi ikke headhunter folk, men da vi fik en henvendelse fra forskergruppen i forbindelse med et opslag på to professorater, slog vi til,« siger Eskild Holm Nielsen.

Han håber, at det nye center vil samle det bedste fra begge universiteter:

»De kan lære af vores projekt- og problembaserede måde at arbejde på, mens vi får glæde af den faglighed, de bringer med sig,« siger Eskild Holm Nielsen.

Det nye center skal forske i, hvordan teknologien kan være med til at skabe et samfund, der er bæredygtigt både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Herudover er det meningen, at der skal etableres en ny uddannelse inden for området. Den forventes at være klar til augustoptaget i 2013.

Eskild Holm Nielsen afviser, at det bliver en konkurrent til DTU's Design og Innovation-studium:

»Det bliver snarere et komplementerende studium,« lyder det fra AAU-dekanen.