Træer skal selv advare om skovbrande

Forskere kan nu tappe så meget strøm fra et træ, at det kan drive en lille sensor. Dermed kan træerne både levere klimadata og advare om skovbrande.

Nu kan træerne selv være med til at alarmere eksempelvis relevante brandmyndigheder, hvis der opstår brand i skoven. For en række forskere fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) har fundet ud af, at de lige præcis kan trække strøm nok ud af et træ, til at strømmen kan drive en sensor og en begrænset sender.

Strømmen i træet er en del af træets pH-system, der skal hjælpe med at lede næring fra jorden op gennem træet.

Forskel i syreindholdet

Forskerne konkluderede, at træet genererer elektricitet som følge af syreindholdet i miljøet omkring træet. Ubalancen mellem træet og jorden resulterer i en elektrisk opladning - i alt cirka 59 millivolt, hver gang misforholdet i pH-værdi øges med 1.

Forskerne forestiller sig, at den genererede strøm kan oplade et batteri, der på given foranledning sørger for at diverse målere bliver aflæst. Signalet bliver først sendt videre til en lokal sendestation, der opsamler og videresender de indsamlede oplysninger.

Ifølge EETimes er det amerikanske selskab Voltree Power meget interesserede i at udnytte teknologien til både et brandalarmsystem, men også til at give data til bedre vejrudsigter baseret på måling af temperaturer og luftfugtighed på mange lokaliteter.

Bjørnesikker

I dag findes der allerede alarmsystemer baseret på målinger i naturen, Men de er soldrevne, hvilket hvert år kræver omfattende rydning for at sikre, at der slipper sollys nok ned mellem træerne til at holde udstyret kørende. Med den nye løsning - der samtidig bliver kaldt "bjørnesikker - slipper skovejerne for at tage hensyn til selve energitilførslen, der kommer fra træerne selv.

»Vi tror, at vi kan lave bedre brandforudsigelser, give tidligere indberetninger og få langt bedre klimadata ved at installere sensorer på hvert træ per 1000 m2, end det er muligt at få fra nogen skov i dag,« siger professor Andreas Mershin fra Massachusetts Institute of Technology til EETimes.

Hidtil har forskerne kun påvist stømdannelsen i laboratoriet, og vil over vinteren arbejde på at gøre udstyret både vejr og bjørnebestandigt, så det kan overleve i den amerikanske natur. Til næste år er det planen at gennemføre et større studie i en skov i Idaho.

Dokumentation

EETimes: Tall tale: Trees could power wireless networks

Kommentarer (5)

at kunne finde nye muligheder i vores verden, for at beholde vores natur intakt er jo det hele vaerd.. saa disse stave maader.. og for staaelse af samme er jo ikke maalet med midlet.. mit tastatur er paa polsk.. hilsen erik

  • 0
  • 0

Tak for eet saerdeles spadendende ind laeg..,, Der er 35% af Polen er skov pt.. ..som udenlandanskerk,.. har man meget focus paa alt dansk..men med et naturligt forbehold for det relevante..

  • 0
  • 0