Toyota tilbagekalder minibilen iQ: Den misforstår rumlestriber

Rumlestriber kan aktivere Toyotas EPS og derfor skal 135.000 ejere af minibilen iQ, have repareret den elektroniske servostyring. I Danmark drejer det sig om 504 styk.

Toyotas minibil iQ, er tilsyneladende udstyret med så følsomme sensorer, at selv rumlestriber i vejen kan aktivere et sikkerhedssystem i den elektroniske servostryring også kaldet EPS (Electric Power Steering).

EPS'en skal ellers kun aktiveres, hvis sensorer giver signal om en nødsituatiuon, I sådanne tilfælde vil servostyringen blive lidt "strammere" og rattet føles mere tungt at dreje.

EPS-lampe lyser

At rumlestriber skulle få sensorerne til at aktivere EPS'en er kun blevet observeret af japanske bilister, og der er endnu ikke blevet rapporteret uheld i den forbindelse.

EPS'en i Toyota minibil iQ kan aktiveres i gang af rumlestriber. Nu tilbagekaldes alle biler for en softwareupdate.

Konkret vil bilisten opleve, at EPS-lampen i instrumentbrættet begynder at lyse, hvilket er et signal om, at føreren skal bruge ekstra opmærksomhed på at styre bilen.

Toyota har valgt at indkalde alle solgte iQ's produceret i perioden 11. september 2008 til 22. oktober 2010, til et værkstedsbesøg. Toyota iQ er hovedsageligt solgt i Japan og Europa og i alt drejer det sig om 135.000 styk. Det skulle ikke tage mere end to timer at udføre reparationen på en enkelt bil.

Danmark tilbagekalder også

I Danmark er der solgt 504 iQ's og her vil ejerne inden længe modtage et brev fra centralregistret for motorkøretøjer med en indkaldelse, oplyser pressechef Anders Tystrup fra Toyota Danmark.

For nogle ejeres vedkommende vil være en simpel softwareopdatering, mens andre skal have udskiftet en komponent i den elektroniske servostyring.

Dokumentation

Toyota i Storbritanniens pressemeddelse

Emner Biler

Kommentarer (2)